Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/9530@2012-04-11/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - sagsbehandling - ej medhold

J.nr. 7100077-12 En mand med anden etnisk oprindelse end dansk, klagede til Ligebehandlingsnævnet over X. Nævnet fandt at klageren ikke havde påvist faktiske omstændigheder der gav anledning til at formode at der var lagt vægt på hans etniske oprindelse i behandlingen af hans sager. Klageren fik derfor ikke medhold.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med behandlingen af en række klagesager i Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen X. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Indklagede har ikke handlet i strid med loven om etnisk ligebehandling i forbindelse med behandlingen af klagesagerne om forskellige husleje- og boligspørgsmål. Sagsfremstilling Der er klaget over angivelig forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen X, har behandlet en række klagesager fra klageren, der er af anden etnisk oprindelse end dansk. Der er i sagen beskrevet fire konkrete sager, hvor klager har indbragt afgørelser fra Y Kommune til behandling i Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen X. Den første sag handler om klage over kommunens afgørelse om træk af husleje i kontanthjælp. Klager bad i en telefonsamtale den 2. april 2009 med Det Sociale Nævns sagsbehandler Z om at få tildelt en anden sagsbehandler. Det Sociale Nævn meddelte herefter i brev af 16. april 2009 klager, at nævnet havde behov for at undersøge hans sag nærmere. Nævnet meddelte også, at det beroede på en ledelsesmæssig beslutning, at sagsbehandler Z fortsat skulle behandle sagen. Den anden sag vedrører klage over en afgørelse, som kommunen havde truffet om tilbud om en permanent bolig. Det Sociale Nævn modtog sagens akter den 20. december 2010 og i en efterfølgende telefonsamtale den 25. januar 2011 fik klager at vide, at sagen ville blive behandlet af sagsbehandler Z. Da klager oplyste, at han ikke ønskede Z som sagsbehandler, blev han vejledt om, at det var nævnets sekretariat, der tilrettelagde sagsbehandlingen, og det blev fastholdt i samtalen, at Z var hans sagsbehandler. Dette meddelte nævnet samme dag i et brev til klager. Det Sociale Nævn henviste i den forbindelse til, at det forhold, at klager havde oplevet, at han tidligere havde haft en konflikt med sagsbehandler Z, ikke kunne føre til en anden beslutning. Den tredje sag vedrører klage over kommunens afgørelse om modregning af husleje i overskydende skat. Det Sociale Nævn havde modtaget klagen fra Ankestyrelsen den 30. marts 2010. Nævnet bekræftede den 12. maj 2011 at have modtaget sagen, og den 22. juni 2011 bad nævnet kommunen om yderligere akter. I telefonsamtale den 15. september meddelte nævnet, at det ikke var muligt at behandle sagen før i oktober/november 2011. I den fjerde sag klagede klager over langsommelig og dårlig sagsbehandling i forbindelse med Det Sociale Nævns afgørelse om afslag på tildeling af akutbolig. Nævnet havde modtaget sagen den 25. august 2011, og nævnet traf afgørelse den 30. september 2011. Klager fik den 3. oktober 2011 meddelt nævnets afgørelse telefonisk. Parternes bemærkninger Klager mener, at Det Sociale Nævn ikke har behandlet ham lige med andre borgere, og at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sin etniske oprindelse. Klager ønsker at få en forklaring på, hvorfor sagsbehandler Z har givet forkerte informationer, og han ønsker at få svar på sin klage over hende. Klager ønsker også at få en god sagsbehandler og en ordentlig behandling af sine sager, og at Det Sociale Nævn skal behandle danskere og ikke-danskere ens. Klager henviser til, at han i november 2010 klagede over Kommune Y til Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen X. Den 24. januar 2011 kontaktede klager nævnet telefonisk og fik at vide, at han endnu ikke havde fået en sagsbehandler. Klager havde tidligere haft en klagesag i Det Sociale Nævn. I den sag havde nævnets sagsbehandler Z givet ham forkerte informationer om en lejekontrakt. Sagsbehandleren havde i en telefonsamtale fortalt klager, at kommunen havde givet hende kopi af en lejekontrakt, som var underskrevet af klager. Klager benægtede at have underskrevet en lejekontrakt. Klager ønskede derfor ikke, at Z skulle arbejde med hans sag, men nævnet tog ikke hensyn til hans ønske. Klager mener også, at Det Sociale Nævn ikke har behandlet hans sager hurtigt nok, selvom de var hastende. Han mener, at det er Z, der har forsinket sagsbehandlingen. Det er efter klagers opfattelse på grund af hans etniske oprindelse og hans religion, og de oplysninger, som kommunen har sendt til Det Sociale Nævn, at nævnet ikke har undskyldt eller forklaret sagsbehandlingstiden. Klager henviser i den forbindelse til, at Y Kommune har udspredt mange løgne om ham, herunder om forholdet til hans naboer. Kommunen har også kontaktet PET. Klager mener derfor også, at kommunen har udsat ham for forskelsbehandling, og at det er på grund af kommunen, at han ikke kan få et job, fordi han ikke vil give hånd til kvinder. Indklagede afviser, at klager ikke er blevet behandlet korrekt i ligebehandlingsmæssig henseende. Klagers sager er blevet behandlet som de øvrige sager i Det Sociale Nævn. Indklagede afviser, at tildelingen af Z som sagsbehandler eller sagsbehandlingstiden er forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse. Indklagede henviser i den forbindelse til, at det var en ledelsesmæssig beslutning, at sagsbehandler Z fortsat skulle behandle klagers sager. Indklagede henviser i øvrigt til, at det er nævnets nuværende procedure, at sagerne først tildeles en sagsbehandler, når de er klar til afgørelse. Det er nævnets sekretariat, der tilrettelægger sagsbehandlingen, herunder udpeger sagsbehandler. Udpegningen af sagsbehandler Z skete efter nævnets gældende retningslinier. Indklagede fandt, at klager ikke var fremkommet med anbringender, der kunne danne grundlag for at udpege en anden sagsbehandler. For så vidt angår sagen om modregning af husleje i overskydende skat, havde Det Sociale Nævn modtaget en stor tilgang af sager, og nævnet kunne derfor ikke overholde den tidligere udmeldte sagsbehandlingstid. Dette gjaldt også for andre borgere end klager. Indklagede havde i øvrigt på grundlag af nogle nye oplysninger fundet det nødvendigt at kontakte Justitsministeriet og Udlændingestyrelsen for at få afklaret, om klager eventuelt fortsat var omfattet af integrationsloven. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Det fremgår af loven om etnisk ligebehandling, at forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed, for så vidt angår social beskyttelse, herunder social sikring og sundhedspleje, sociale goder, uddannelse samt adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, herunder bolig, der er tilgængelige for offentligheden. Efter loven må ingen udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes race eller etniske oprindelse. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille person er af en bestemt etnisk race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at det er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at princippet om ligebehandling ikke er blevet tilsidesat. Ligebehandlingsnævnet finder, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at Det Sociale Nævn i forbindelse med sagsbehandlingen har udsat ham for forskelsbehandling på grund af hans etniske oprindelse. Nævnet har ved denne vurdering lagt vægt på, at der ikke i de skriftlige indlæg fra parterne er oplysninger om faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at klager i forbindelse med sagsbehandlingen er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sin etniske oprindelse. Klager får derfor ikke medhold i klagen over Det Sociale Nævn. <7100077-12>

Versioner

1. 2012-04-11