Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/9535@2012-10-24/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - ansøgning om lån mm. - ej medhold

J.nr. 7100378-12 En mand gjorde gældende, at han var blevet forskelsbehandlet på grund af sin etniske oprindelse i forbindelse med, at han ønskede at blive kunde hos den indklagede bank samt optage et lån. Nævnet fandt, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hans etniske oprindelse helt eller delvis var blevet tillagt vægt ved vurderingen af, om han kunne optage et lån. Nævnet lagde vægt på, at der intet sted var oplysninger, der indikerede, at indklagede ved vurderingen af låneansøgningen havde lagt vægt på andet end klagers samlede økonomiske situation. Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at klager ønskede at blive kunde i den indklagede bank samt optage et lån. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var ikke i strid med lov om etnisk ligebehandling, at klager ikke kunne optage et lån i den indklagede bank. Sagsfremstilling Klager, der er af anden etnisk oprindelse end dansk, ønskede i februar 2012 at skifte til den indklagede bank samt at optage et lån i forbindelse med et forældrekøb af en lejlighed. Klager kontaktede en rådgiver i indklagedes salgscenter, medarbejder A, som henviste klager til medarbejder B, der kunne hjælpe med at rådgive klager i forhold til optagelse af lån i forbindelse med køb af lejligheden. Klager sendte den 28. februar 2012 købsaftale, selvangivelse for 2012, lønsedler og en række andre dokumenter til medarbejder A i forbindelse med sagen om optagelse af lån. Medarbejder A bad den 1. marts 2012 om en række yderligere oplysninger i form af seneste årsopgørelse for klagers husstand, årsopgørelse vedrørende anden gæld, kontoudtog af lønkonto for de seneste tre måneder, budgetskema, ID i form af pas/kørekort og sygesikringsbevis, samtykkeerklæring og en kontooversigt over konti i klagers daværende bank. Klager sendte den 5. marts 2012 en række af de dokumenter, som medarbejder A havde bedt om. Medarbejderen svarede tilbage den 5. marts 2012, at hun ville kigge på sagen hurtigst muligt, når hun havde alle dokumenterne. Samme dag skrev klager til medarbejderen og spurgte, hvilke andre dokumenter hun skulle bruge ud over klagers pas, sygesikring og lejekontrakt. Medarbejder A svarede den 6. marts 2012, at hun manglede årsopgørelse for 2011, da restgældsoversigten var fra 2011 og derfor skulle passe med årsopgørelsen. Klager havde sendt kontoudtog i et format, som der kunne rettes i, hvorfor det ikke kunne bruges som dokumentation. Desuden bad medarbejder A om at modtage ID (pas/kørekort samt sygesikring), samtykkeerklæring samt lejekontrakt. Klager skrev den 6. marts 2012 til medarbejder A: "Sige mig lig! du skal brug allé det for at lån mig 200 tusind eller for at lov lov til være kunde hos jer! Vej vidende at har sikkrethed for det doublt! Hvis nu har jeg ikke krone til óvers som mine flest danske medbogere! Gad ved en gang om i overr hoved dag tage tlf! Hvis du vil alle det for at sige nej til sidst! Sige det nu bare! Årsopgørelse for 2011 den ikke en gang sendt ud fra skat! Jeg tror nu det er for er for sent jeg skal doponer penge i dag hos administrator! " Medarbejder A svarede klager: ". . . De papirer jeg beder om er helt standard, og ikke kun for dig. Jeg kan ganske enkelt ikke lave sagen uden. Hvis jeg troede vi ikke ville give dig lånet, så ville jeg ikke have bedt om dokumenter, men sagt at vi ikke kunne hjælpe dig. Årsopgørelsen for 2011, blev frigivet i går. Jeg håber du vender tilbage til mig, når du har tænkt lidt. Du er også velkommen til at ringe, men jeg kan være svær at få fat i da jeg har mange møder. Mit direkte nummer er. . ." Den 8. marts 2012 skrev medarbejder A til klager og spurgte om klagers titel på hans arbejdsplads, hvordan hans løn var sammensat, om han var fastlønnet, og hvilken bil han havde. Samme dag bad medarbejder A klager oplyse yderligere omkring hans økonomi i forhold til børnepenge, hans husleje, ydelse på realkreditlån, restskat og billån. Klager spurgte til muligheden for, at indklagede kunne tage pant i hans ejendom i Spanien, hvortil medarbejder A svarende, at der var et minimums lånebeløb på 500.000 kr. Da klager havde fået afslag på at optage lån, kontaktede han den klageansvarlige hos indklagede. Den klageansvarlige svarede ved e-mail af 29. marts 2012: ". . . Klageansvarlig enhed har nu haft lejlighed til at undersøge sagen og drøfte sagsforløbet nærmere med vores salgscenter. Vi beklager, at ekspeditionen af din låneanmodning tog næsten 3 uger. Det er ikke i overensstemmelse med [indklagedes] servicemål, men vores sagsbehandlingstid er meget afhængig af, hvor hurtigt vi får alle økonomiske oplysninger ind. I denne sag, har vi løbende måtte rekvirere yderligere oplysninger fra dig med henblik på at vurdere, om din økonomi ud fra vores kreditmæssige vurdering vil kunne bære yderligere gæld. Det afslag, du har fået på låneoptagelse i forbindelse med forældrekøb af en andelslejlighed er begrundet i en samlet vurdering af din nuværende økonomiske situation, herunder af, hvad du aktuelt har af gæld, du skal afdrage på. Du er naturligvis i din gode ret til at være uenig med os i vores vurdering af din økonomiske situation, men ud over, at vi er berettigede til at afslå kreditgivning, mener vi, at det er god og ordentlig bankvirksomhed ikke at yde kredit, hvis vi ikke ud fra en samlet økonomisk vurdering skønner, at der er plads til gældsudvidelse hos en kunde. . ." Klager fastholdt sin klage. Den klageansvarlige svarede klager den 30. marts 2012: ". . . Årsagen til afslaget er - som meddelt tidligere - at vi ikke skønner, at din økonomi er egnet til yderligere gældsposter. Vurderingen er baseret på omfang og art af dine respektive aktiver og passiver, og hvilke sikkerheder vi kan opnå. Vurderingen er subjektiv i den forstand, at den baseres på vores interne kreditmæssige retningslinjer for, hvad vi mener man skal have af rådighedsbeløb om måneden, samt hvilken vægt vi tillægger forskellige typer af sikkerheder." Klager svarede senere samme dag: "Ok! Jeg skal nok klage videre! Men jeg vil først udtømme muligheder for en overbevisende årsag til afslag! Kan du sig til mig hvis din sags behandler har ren mel i posen hvofor nægter hun at give skriftlig afslag hvad er det hun er bange for ! Dette alene så tvivle i krea ærlig begådling af sagen, Kan du henvend mig til en kriftltig [indklagede] retningslinier som stepuler at man få ikke lån selv om man en sikkeged i fri frimidler eller værdi papirer! Og hvad koster de jer hvis jeg kvajer mig! Jers penge er sikret! ? " Den klageansvarlige svarede tilbage: ". . . Vi har noteret os dine synspunkter, men kan til din orientering oplyse, at vi er forpligtet til at spørge ind til bl.a. kontante midlers oprindelse, når sådanne indgår i transaktioner, som vores kunder foretager gennem os. Herudover kan vi forsikre dig om, at der ikke på forhånd har været intention om ikke at yde dig kredit, men havde vi haft et overblik over din samlede økonomi lidt hurtigere, kunne forløbet have været afkortet - og dermed nok også din frustration. Vi fastholder, at vi er fuldt berettigede til at afslå at yde dig kredit på det foreliggende grundlag, uanset, at du vurderer din økonomiske situation anderledes, end vi gør. . ." Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at han er blevet diskrimineret af den indklagede bank i forbindelse med, at han ville optage et lån. Banken finder den mindste årsag til ikke at give ham et lån i stedet for at tage højde for de kriterier, der imødekommer klagers anmodning om et lån. Klager har fået mange mundtlige, modsatrettede forklaringer på hvorfor hans anmodning om et lån ikke imødekommes, men den indklagede bank har nægtet at give ham en skriftlig forklaring. Det er ikke første gang, at klager er blevet diskrimineret af banken. Klager ønsker, at hans ansøgning om lån genbehandles af en anden sagsbehandler, og at få en overbevisende forklaring på et eventuelt afslag. Klager har oplyst, at han ønskede at skifte bank til den indklagede bank. Efter en telefonsamtale med medarbejder A blev klager henvist til medarbejder B, som kom ud på klagers arbejdsplads og holdte et møde med ham. Klager nævnte på mødet, at han havde planer om at købe en lejlighed til sine to døtre. Efter et hurtigt kig i klagers formueforhold foreslog medarbejder B, at klager optog et lån i stedet for at bruge egne midler, fordi renter og boligafgifter kan trækkes fra i skat, når der er tale om et forældrekøb. Medarbejder B forsikrede klager om, at han sagtens kunne få klagers sag igennem hos banken. Klager og medarbejder B talte videre om investeringer med videre. Banken bad klager om mange papirer - alt for mange i forhold til, at der var tale om et lån på 200.000 kr., dels fordi klager havde en tilsvarende sum, som han ville deponere som sikkerhed, dels fordi klager havde en tilsvarende sum i værdipapirer i et depot. Klager blev forklaret, at det var standardprocedure, at man skulle aflevere sådanne papirer. Klager afleverede alle de papirer, som banken bad om. Banken foreslog, at klager oprettede en aktionær investeringskonto, som kunne give op til 30 procent afkast og som var uden risiko. Pengene skulle bindes i tre år. Klager spurgte, om banken kunne tage pant i klagers ejendom i Spanien. Svaret var, at de havde overvejet den mulighed, men at det krævede, at klager lånte mindst 500.000 kr. Klager accepterede forslaget om en aktionær investeringskonto. Herefter bad banken om den sidste ting inden godkendelse, nemlig klagers seneste lønseddel. Efter tre uger meddelte banken telefonisk klager afslag. Begrundelsen var, at klager havde meget gæld, selvom han havde mange værdier. Klager bad om et skriftlig svar, men fik at vide, at det gav banken ikke. Klager ejer en lejlighed i Spanien, vurderet til 850.000 kr., restgæld 50.000 kr. ejer en lejlighed i X-by, restgæld 2.700.000 kr., markedsværdi 2.500.000 kr. har over 200.000 kr. i værdipapirer i et frit depot har 220.000 kr. i kontanter har 200.000 kr. medarbejderaktier med indfrielsesrater i 2017, 2018 og 2019 Ikke alle klagers midler var således bundet. Klager er sikker på, at indklagede som institution ikke har en diskriminerende adfærd, men de medarbejdere, der behandlede klagers sag, har den adfærd. Klager havde den samme følelse i 2006, da indklagede efter at klager havde fået et købsbevis trak det tilbage igen, da klager fandt ejendommen i Spanien og betalte depositum. Indklagede afviser, at de har udsat klager for forskelsbehandling. Da klager i februar 2012 rettede henvendelse til indklagede om muligheden for at få finansieret et forældrekøb af en lejlighed, udbad indklagede sig en række økonomiske oplysninger. Det tog nogen tid at få indhentet disse hos klager. Klager har aktiver, men disse består blandt andet af bundne pensionsmidler og en lejlighed, der er fuldt belånt. Den andelslejlighed, der ønskedes købt, var under administration af BRF og kunne derfor ikke danne grundlag for sikkerhed for lånet. Endvidere viste det sig, at klager havde en række uafviklede gældsposter. Efter at have fået et overblik over klagers aktiver og gæld, afslog indklagede låneanmodningen, da indklagede ikke mente, at der var plads til yderligere gældsudvidelse i klagers budget. Klager klagede herefter til den klageansvarlige enhed hos indklagede over sagsbehandlingstid og manglende skriftligt afslag på låneanmodningen. Enheden undersøgte sagsforløbet og har svaret på klagen i flere omgange, herunder givet klager en skriftlig begrundelse for afslaget. Der er ikke tale om, at klager har fået afslag på sin låneanmodning som følge af sin etniske oprindelse. Indklagede forskelsbehandler ikke kunder på baggrund af etnisk oprindelse og har både mange kunder og mange medarbejdere med anden etnisk herkomst end dansk. Indklagede ønsker i det hele at være sig sit samfundsansvar bevidst og har fokus på mangfoldighed blandt andet ved deltagelse i Finanssektorens integrationsprojekter. Forskelsbehandling på grund af etnicitet er således helt uforeneligt med grundlæggende værdier hos indklagede. Indklagede oplever frustration hos mange kunder - såvel af dansk som af anden herkomst - når de ikke vurderer kundens økonomiske grundlag som bæredygtigt for gældsudvidelse. Indklagede er imidlertid af den opfattelse, at det er i overensstemmelse med god bankskik at afslå låneanmodninger, når indklagede ikke ud fra en samlet vurdering af en kundes økonomi mener, at yderligere låneoptagelse er hensigtsmæssig. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at der ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af blandt andet race eller etnisk oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af blandt andet en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed blandt andet for så vidt angår adgangen til og levering af varer og tjenesteydelser, der er tilgængelige for offentligheden. Indledningsvist bemærkes det, at Ligebehandlingsnævnet ikke har kompetence til at tilsidesætte indklagedes vurdering af, om klagers økonomi kunne danne grundlag for yderligere lånoptagelse. Nævnet har dog kompetence til at vurdere, om der i indklagedes behandling af klagers sag er sket forskelsbehandling på grund af etnicitet. Det er klager, der i første omgang skal påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hans etniske oprindelse helt eller delvist er blevet tillagt vægt ved vurderingen af, om han kunne optage et lån. Det er nævnets vurdering, at klager ikke har påvist sådanne faktiske omstændigheder. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der intet sted er oplysninger, der indikerer, at indklagede ved vurderingen af låneansøgningen har lagt vægt på andet end klagers samlede økonomiske situation. Klager får derfor ikke medhold i klagen. <7100378-12>

Versioner

1. 2012-10-24