Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/9540@2011-08-31/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - afskedigelse - ej medhold - fratrædelsesgodtgørelse

J.nr. 2500052-11 En 65-årig kvinde blev opsagt fra sin stilling som sekretær. Indklagedes begrundelse for opsigelsen var omorganisering på kontoret, hvorved klagers stilling blev overflødig. Klager gjorde krav på fratrædelsesgodgørelse efter funktionærloven, hvilket indklagede afviste med den begrundelse at klager var fyldt 65 år. Hun havde nu ret til folkepension og var derfor ikke berettiget til fratrædelsesgodtgørelse. Ligebehandlingsnævnet afviste sagen, da der ikke var fuldt tilstrækkelig grundlag for at fastslå, at indklagede havde handlet i strid med loven.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med afslag på udbetaling af fratrædelsesgodtgørelse efter afskedigelse under henvisning til, at klager kan oppebære folkepension. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Klagen tages ikke til følge. Sagsfremstilling Klager har siden 1984 arbejdet for indklagede som sekretær/medarbejder på indklagedes kontor. Den 5. juni 2010 fyldte klager 65 år. Ved brev af 31. august 2010 blev klager opsagt med fratræden den 28. februar 2011. Begrundelsen for opsigelsen var omorganisering på kontoret. Klagers stilling blev derved overflødiggjort. Ved brev af 10. februar 2011 rettede klagers forbund henvendelse til indklagede og gjorde opmærksom på, at klager havde krav på at få udbetalt 3 måneders fratrædelsesgodtgørelse. Forbundet gjorde også opmærksom på, at klager gentagne gange havde forsøgt at kontakte indklagede for en drøftelse af hendes krav på fratrædelsesgodtgørelse. I mail af 11. februar 2011 svarede indklagede, at klager ikke var berettiget til et krav efter funktionærlovens regler. Klager var fyldt 65 år den 5. juni 2010 og havde derfor opnået ret til folkepension. I mail af 14. februar 2011 svarede klagers forbund, at klager ikke var overgået til sociale ydelser, men at hun fortsat stod til rådighed for arbejdsmarkedet. Det var derfor fortsat forbundets opfattelse, at klager havde krav på fratrædelsesgodtgørelse. I mail af 22. februar 2011 fastholdt indklagede sin afvisning. Indklagede henviste til, at det fremgår af en højesteretsdom fra 1973, at udtrykket "vil oppebære folkepension" findes at måtte forstås således, at funktionærlovens regler om udbetaling af fratrædelsesgodtgørelse ikke finder anvendelse for den funktionær, der umiddelbart i henhold til loven er berettiget til at oppebære pension. Det afgørende er derfor, om medarbejderen har opnået den på arbejdsmarkedet gældende pensionsalder. Parternes bemærkninger Klager påstår, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af alder. Hun har rejst krav om udbetaling af fratrædelsesgodtgørelse, men kravet er blevet afvist af indklagede med den begrundelse, at hun har mulighed for at gå på folkepension. Afskærer man en funktionær fra en fratrædelsesgodtgørelse med den begrundelse, at personen kan oppebære folkepension, udgør det direkte forskelsbehandling i henhold til afsagt dom af 12. oktober 2010 fra EU-domstolen. Klager er derfor berettiget til en godtgørelse. Den afsagte dom fra EU-domstolen må kunne udstrækkes til også at omfatte de situationer, hvor funktionæren ved fratræden har ret til folkepension, men hvor den pågældende ikke fratræder direkte til folkepension, men i stedet udskyder den. Domstolen udtaler i sin konklusion, at ved ikke at tillade udbetaling af fratrædelsesgodtgørelse til en funktionær, der har ret til alderspension, desuagtet ønsker at give afkald på at oppebære en sådan pension med henblik på at fortsætte på arbejdsmarkedet, går funktionærloven ud over det, der er nødvendigt for at opnå formålet med de socialpolitiske formål, der forfølges ved bestemmelsen. Tilsvarende må gøre sig gældende for funktionærer, der kan oppebære folkepension, men som ikke anvender retten til pensionen, fordi de fortsat ønsker at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og dermed udskyde folkepensionen. På opsigelsestidspunktet var klager 65 år, men hun ønskede ikke at gå på folkepension. Hun er således stadigvæk aktivt jobsøgende og har ikke søgt om folkepension. Hun lever af sin opsparing. Indklagede påstår sagen afvist. Det vurderes, at spørgsmålet om udbetaling af en godtgørelse efter afsigelsen af EU-dommen er bedre egnet til behandling ved de ordinære domstole. Indklagede påstår endvidere frifindelse. I relation til lov om forskelsbehandling har klager udvist passivitet. Det gøres også gældende, at en godtgørelse efter reglerne i forskelsbehandlingsloven må være inkluderet i en godtgørelse efter reglerne i funktionærloven, ligesom det gøres gældende, at der ikke kan udbetales en godtgørelse efter reglerne i forskelsbehandlingsloven, hvis der ikke er krav på godtgørelse i medfør af reglerne i funktionærloven. Den nævnte dom fra EU-domstolen handler i modsætning til den konkrete sag ikke om folkepension. Retstilstanden er i dag den, at funktionæren ikke har krav på godtgørelse i medfør af funktionærloven, idet funktionæren har været berettiget til at modtage folkepension på opsigelsestidspunktet. Det følger af en dom fra Højesteret fra 1973. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Det fremgår af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, at der ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af blandt andet alder behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt alder ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår. Klagen vedrører reelt spørgsmålet om, hvorvidt klager er berettiget til fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens regler. Nævnet har ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at det resultat, som dom af 12. oktober 2010 fra EU-domstolen (Ole Andersen sagen) når til vedrørende en arbejdsmarkedspension, også vil gælde for folkepension. Nævnet har derfor heller ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at indklagedes afslag på klagers anmodning om fratrædelsesgodtgørelse i henhold til funktionærlovens regler med den begrundelse, at klager var fyldt 65 år og dermed var berettiget til folkepension, var i strid med forbuddet mod forskelsbehandling efter forskelsbehandlingslovens regler. Klagen tages herefter ikke til følge. <2500052-11>

Versioner

1. 2011-08-31