Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/9545@2013-06-19/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - afskedigelse - ej medhold

J. nr. 7100261-12 En projektchef på 67 år blev afskediget fra sin arbejdsplads. Klager mente, at der var tale om forskelsbehandling på grund af alder. Ligebehandlingsnævnet fandt ikke, at der var oplysninger i sagen, der tydede på, at klagers alder helt eller delvist indgik i beslutningen om at afskedige ham. Klager var allerede ved ansættelsen og forlængelsen af ansættelsen den ældste medarbejder. Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sit arbejde som projektchef. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev afskediget. Sagsfremstilling Klager, der er født den 4. juli 1944, blev ansat som projektchef ved indklagede uddannelsesinstitution i en tidsbegrænset stilling fra 1. februar 2007 til 31. januar 2008. Efterfølgende blev ansættelsen forlænget to gange. Første gang til 31. december 2010 og derefter til 31. december 2013. Klagers opgaver bestod ifølge ansættelsesbrevet primært af følgende: " Realisere medbragte kontrakter, der udløber i ansættelsesperioden Realisere og overdrage kontrakter, der løber ud over ansættelsesperioden Forhandle kommende kommunale konsulentopgaver til [indklagede] Få overført dele af de hidtidige [] funktioner til [indklagede] Bistå med at få udarbejdet en strategi for området for udsatte børn, unge og voksne Berige [indklagede] med erfaring og ekspertise" Klager var forud for ansættelsen hos indklagede ansat på en åremålskontrakt som kvalitetskonsulent i X ministerium, hvor han havde ansvaret for et projekt vedrørende kvalitet i specialundervisningen. Klager opnåede igennem dette arbejde et grundigt indblik i A-modellen, som er udviklet af en norsk forsker og professor B. B havde et ønske om at implementere modellen i Danmark, og han gav i foråret 2007 indklagede eneret til anvendelse af modellen i Danmark. A-modellen er en analysemodel med henblik på at forebygge og håndtere lærings- og adfærdsproblemer blandt børn og unge. Efter klagers ansættelse hos indklagede blev det besluttet, at der skulle satses på A-modellen med klager som projektchef. Klager fik til opgave at opbygge en handlekraftig og innovativ projektorganisation til varetagelse af implementeringen, udbredelsen og udviklingen af A-modellen i Danmark. Han fik overdraget det fulde ansvar for dette. Klager opbyggede et kompetencenetværk, som består af såvel interne som eksterne uddannelseseksperter. Han opbyggede også et forskningsnetværk, som var ansvarligt for designet, analysen og anvendelsen af de kvalitative og kvantitative forskningsundersøgelser. Klager indgik på indklagedes vegne en række aftaler med skoler og børneinstitutioner om benyttelse af A-modellen. Skoler og institutioner, som deltog i projektet, betalte for at være med i det. Der blev pr. 1. februar 2009 ansat en projektleder (1) på fuld tid, som pr. 1. januar 2012 var 54 år. I 2009 blev der ansat en koordinator (2) på fuld tid, som pr. 1. januar 2012 var 42 år. Herefter blev der ansat en projektmedarbejder (3) 18 timer om ugen, som pr. 1. januar 2012 var 41 år, og senest er der ansat en administrativ medarbejder (4) i 2010 på 30 timer om ugen, som pr. 1. januar 2012 var 25 år. Klager var som projektchef ansvarlig for projektet og leder for de fire medarbejdere. Der blev desuden løbende ansat en stab af "løsarbejdere", som enten var timelønnede eller projektansatte til et fast beløb. Ved e-mail af 5. oktober 2011 blev klager indkaldt til et møde den 7. oktober 2011 med prorektor og personalechefen. På dette møde blev klager orienteret om, at indklagede påtænkte at afskedige ham grundet besparelseskrav/økonomisk genopretning på A-modellen. Det fremgår blandt andet af brev af 6. oktober 2011 (høring i anledning af påtænkt afskedigelse) at: "[A-modellen] er tilrettelagt med egen fast medarbejderstab og dermed også med egen økonomi/eget budget, men det overordnede ledelsesansvar henrører områdechefen på [], Pædagogik. Områdechefen er dermed også den økonomiske ansvarlige. . . . Da [A-modellen] blev etableret lavede den daværende økonomichef i [indklagede] en række beregninger på [A-modellens] økonomiske grundlag, således at [A-modellen] efter 2 år, altså i 2009, skulle være overskudsgivende. . . . . . Det, der dog har vist sig ved årsregnskaberne for såvel 2009 samt 2010 er, at [A-modellen] langt fra er konstrueret således, at den er økonomisk bæredygtig. Således er udgiftssiden væsentligt højere end indtægtssiden. . . . . . I forbindelse med omkostningsbudgettet for 2. kvartal 2011 er det fra [indklagedes] økonomiafdeling blevet oplyst, at [A-modellen] estimeres til at generere et alvorligt underskud i 2011, som beløber sig til ca. 2,1 mio. kr. På baggrund af [A-modellens] divergens mellem de estimerede og realiserede budgetter i de forrige år, samt et forventet stort/alvorligt underskud i 2011 på ca. 2,1 mio. kroner, er undertegnede af rektoratet i [indklagede] blevet pålagt, øjeblikkeligt at rette op på den økonomiske konstruktion omkring [A-modellen], således at det sikres, at [indklagede] kan overholde de mange tegnede kontrakter med aftagerne. Som nytiltrådt områdechef for [A-projektet] pr. 01.06.2011 og frem til dagsdato, har jeg i samarbejde med økonomiafdelingen foretaget en økonomisk analyse af projektet, i hvilken vi har søgt at validere tallene. På baggrund af dette arbejde er der udarbejdet en række handlingstiltag vedrørende den økonomiske genopretning af [A-modellen], som er fremlagt for og godkendt af rektoratet samt i []s samarbejdsudvalg." Det fremgik af skrivelsen, at indklagede iværksatte en handlingsplan med to hovedpunkter, som begge rummede flere tiltag. Det ene hovedpunkt gik på at forøge indtægtsgrundlaget, og det andet hovedpunkt gik på reduktion af udgifterne. Det fremgår således videre af brevet af 6. oktober 2011: "Som bekendt har jeg nu i nogen tid har været i gang med at efterprøve/analysere flere af de ovennævnte tiltag, og det er nu min vurdering, at jeg, for at nå den pålagte besparelse og en fremadrettet økonomisk bæredygtighed, er nødsaget til at reducere de fremtidige lønudgifter til medarbejdere, som er direkte involverede i og aflønnet af projektet. Som en konsekvens heraf, har jeg i samråd med rektoratet besluttet at nedtone udviklingsdelen i [A-modellen], og i stedet fokusere på driftsdelen. Ved udvælgelse af, hvem jeg er indstillet på at afskedige i [A-modellen], har jeg måtte foretage en vurdering af, hvilke medarbejdere [A-modellen] bedst kan undvære for at kunne fortsætte med at servicere skolerne/institutionerne i den nuværende situation. Jeg har derfor skønnet, ved en sammenligning af dig og de øvrige medarbejdere i forhold til den opgave, der skal løses i forbindelse med at drifte [A-modellen], at du er den - som under de givne forhold - bedst kan undværes." Ved brev af 28. oktober 2011 blev klager afskediget til fratræden den 29. februar 2012. Han blev fritstillet med virkning fra den 1. november 2011. Afskedigelsen var begrundet i de hensyn, som var beskrevet i brevet af 6. oktober 2011. Klager var den eneste medarbejder ved A-modellen, som blev afskediget som følge af det forventede underskud Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at afskedigelsen af ham er begrundet i alder. Han mener derfor, at indklagede har handlet i strid med forskelsbehandlingsloven, og han ønsker en godtgørelse herfor på 710.068,68 kr., svarende til 12 måneders løn. Subsidiært ønskes en mindre godtgørelse fastsat i henhold til Ligebehandlingsnævnets skøn. Klager henviser til, at klager var den eneste medarbejder, der blev afskediget, som følge af de påberåbte økonomiske forhold. Klager var utvivlsomt den mest erfarne og kompetente medarbejder hos indklagede og inden for A-modellen. Han havde den længste anciennitet blandt de medarbejdere, der arbejdede på A-modellen. Klager har styrket samspillet mellem praksis-, professions- og forskningsviden, og han har udviklet A-modellens it-platform, som er en hjemmeside, som indeholder en stor mængde informationer og formidlingsmedier, som for eksempel eLæring, projektstyring, dialogredskaber, kalender, implementeringsmodul og arrangementsdatabase. Klager mener ikke, at det påståede betydelige underskud kunne afhjælpes ved alene at afskedige klager. Han undrer sig over, at et i forbindelse med afskedigelsen fremlagt budget for 2007 viser, at der var budgetteret med indtægter på ca. 645.000 kr. og 0 kr. i lønninger. Klager blev således ansat i februar 2007 og havde en løn på tiltrædelsestidspunktet på knapt 50.000 kr. pr. måned. I 2009, hvor både klager og projektleder (1) var ansat og alene beskæftigede sig med A-modellen, budgetterede indklagede med lønudgifter til projektet på ca. 890.000 kr. De realiserede lønninger i 2009 beløb sig til knapt 4 mio. kr. Da klager begyndte i stillingen hos indklagede, blev der udarbejdet et skønsmæssigt budget. Klager var ikke involveret i udarbejdelsen af budgettet og blev heller ikke orienteret om, hvorvidt det blev overholdt. Klager fik på intet tidspunkt forud for afskedigelsen indsigt i regnskaber, der kunne belyse, om der var over- eller underskud. Han stiller sig derfor uforstående overfor, at projektet skulle have været underskudsgivende siden 2007, uden at hverken han eller andre, der var beskæftigede med projektet, var blevet gjort opmærksom på dette. Klager stiller sig på det foreliggende grundlag tvivlende over for indklagedes postulat om, at økonomien i projektet reelt var underskudsgivende. Klagers opfattelse af, at der reelt ikke var underskud på A-projektet, underbygges endvidere af, at indklagede, ifølge et referat fra et bestyrelsesmøde den 27. marts 2012, i 2011 havde et samlet overskud på 3,4 mio. kr. mod et budgetteret underskud på 8 mio. kr. Det er klagers opfattelse, at der er et betydeligt misforhold mellem det påståede underskud på A-projektet og overskuddet hos indklagede som helhed. Alligevel er A-projektet eller økonomien heri ikke nævnt med et ord i årsrapporten for 2011. Klager mener ikke, den fremlagte revisorerklæring udgør fornøden dokumentation for A-projektets økonomi. Indklagede mener heller ikke, at de opgjorte lønudgifter for perioden 2008 til 2010 er korrekte. Det er således klagers opfattelse, at indklagede har indregnet udgifter i A-projektets regnskaber, som ikke vedrører projektet. Klager mener, at der ligger andre forhold til grund for afskedigelsen af klager end dårlig økonomi i projektet. Der henvises til en mailkorrespondance mellem indklagede og klagers nye arbejdsgiver. Der er således efter klagers ansættelse ved Y universitet indledt et sam-arbejde mellem Y universitet og indklagede omkring A-modellen. Indklagede har efter opstarten af nærværende sag direkte forlangt klager fjernet fra samarbejdsprojektet og meddelt Y universitet, at en manglende efterkommelse af dette krav vil få konsekvenser ikke blot for samarbejdsprojektet omkring A-modellen, men også vidererækkende konsekvenser. Klager mener ikke, at det er korrekt, at aftalen med en ekstern it-leverandør om driften af A-modellens hjemmeside er opsagt. Klager opfordrer derfor indklagede til at oplyse, om der er lavet en aftale med det eksterne it-firma om drift af hjemmesiden i 2012. Klager er desuden bekendt med, at der er opslået en stilling som udvikler til indklagedes egen it-afdeling. Udvikleren skal efter det overfor klager oplyste beskæftige sig med drift og udvikling af A-hjemmesiden. Der er uenighed mellem klager og indklagede om, hvorvidt en medarbejder (5) var tilknyttet A-projektet på fuld tid eller blot var tilknyttet på timebasis. Medarbejder (5) havde i 2010 og 2011 henholdsvis 326,5 og 594,5 arbejdstimer på projektet ifølge en opgørelse udarbejdet af medarbejder (5). Klager mener derfor ikke, at det er korrekt, når indklagede oplyser, at hun arbejdede fuld tid på projektet. Medarbejder (5) valgte selv at blive tilbageført til sin stilling på læreruddannelsen. Hendes ansættelsesforhold blev derfor ikke bragt til ophør, og fratrædelsen er ikke sket på indklagedes foranledning. Medarbejder (5) udfører fortsat arbejde på A-modellen, idet hun holder kurser for børnehaver om ledelse af børnegrupper og gennemfører A-fokusinterviews i forbindelse med kvalitativ forskning af A-arbejdet. Klager mener ikke, at medarbejder (5) har medført en besparelse for indklagede, idet hun fortsat er ansat et andet sted i organisationen, og fordi hun ikke har været beskæftiget fuld tid i A-projektet. Klager henviser til et nyhedsbrev af 17. februar 2012 om A-projektet, hvoraf det fremgår, at man i projektet har udviklet nye spændende uddannelsestemaer, som er klar til efteråret. Klager mener derfor, at der fortsat foregår en betydelig udvikling i projektet, og det er ikke dokumenteret af indklagede, hvordan en nedgradering af udviklingsdelen skulle være sket. Klager var ikke kun beskæftiget med udviklingsdelen, som indklagede har lagt til grund ved afskedigelsen. Han har i vid udstrækning varetaget opgaver forbundet med driften af A-modellen. Projektleder (1) havde de samme arbejdsopgaver som klager, idet de delte arbejdsopgaverne ligeligt mellem sig. Klager har afleveret en oversigt til områdechefen, der viste at han og projektleder (1) begge anvendte 50 procent af arbejdstiden på henholdsvis drift og udvikling. Denne oversigt blev drøftet på et overleveringsmøde den 4. november 2011. Klager bestrider, at udviklingsprojekterne med henholdsvis gymnasier, erhvervsskoler og daginstitutioner alle skulle have været underskudsgivende. Projektet med gymnasierne og daginstitutionsprojektet var klager bekendt en økonomisk succes. Ingen af projekterne er afsluttet endnu, så klager stiller sig uforstående overfor indklagedes oplysninger om, at de var underskudsgivende. Projektet omkring erhvervsskolerne blev aldrig afsluttet, og klager er ikke bekendt med økonomien i dette projekt. Klager mener, at der var alternative afskedigelses - og besparelsesmuligheder. Efter hans opfattelse var der ikke nogen saglig grunde til at netop han, der havde startet A-modellen op, var den eneste medarbejder, der blev afskediget. Klager mener ikke, at det er korrekt, at ansættelsen af ham som sådan var knyttet til indklagedes erhvervelse af rettighederne til A-modellen. Klager blev således ansat den 1. februar 2007, og aftalen mellem indklagede og B blev først indgået den 12. april 2007. Klager oplyser, at B, der har udviklet A-modellen, som en konsekvens af at klager blev afskediget, har opsagt samarbejdet om A-modellen med indklagede. Klager har fremlagt et brev fra B dateret den 8. november 2011, hvor B varslede en opsigelse af samarbejdet med indklagede. I brevet udtrykker B sin forundring over afskedigelsen af klager. Derudover fremhæver han udtrykkeligt, at en beslutning om at nedtone udviklingsdelen af A-modellen til fordel for driftsdelen er i direkte strid med de forpligtelser, som indklagede har påtaget sig ved indgåelsen af samarbejdsaftalen. Klager opfordrer indklagede til at fremlægge den nye samarbejdsaftale, således, at det kan konstateres ved en sammenligning med den tidligere samarbejdsaftale, hvordan udviklingsdelen er prioriteret i den nye aftale. Klager oplyser, at det af referatet fra overleveringsmøde den 4. november 2011 udtrykkeligt fremgår, at der er igangsat et generationsskifte på A-modellen. Klager mener fortsat ikke, at indklagede med det indsendte talmateriale har dokumenteret, at der skulle være underskud på A-modellen som hævdet af indklagede. Indklagede har heller ikke løftet bevisbyrden for nødvendigheden af at afskedige netop klager. Klager mener, at der er påvist faktiske omstændigheder, der giver grundlag for at formode, at der er sket ulovlig forskelsbehandling på grund af alder. Klager mener ikke, at indklagede har løftet bevisbyrden for, at afskedigelsen ikke var begrundet i klagers alder. Indklagede gør gældende, at sagen bør afvises af Ligebehandlingsnævnet, fordi den kræver bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer. Indklagede gør i øvrigt gældende, at de ikke har handlet i strid med forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af alder. Hvis Ligebehandlingsnævnet konkluderer, at der er udvist aldersbetinget forskelsbehandling gøres det gældende, at den udviste forskelsbehandling i givet fald har en karakter, der ikke berettiger til en godtgørelse eller i hvert fald kun en minimal godtgørelse. Indklagede oplyser, at ansættelsen af klager var nært knyttet til deres erhvervelse af rettighederne til anvendelse af A-modellen i Danmark. De henviser til klagers egen opgørelse over de opgaver, han forventer at trække med fra ansættelsen hos X ministerium til indklagede. Det fremgår heraf, at klager forventedes at være A-projektleder fra 2007. Klager blev ansat med egen opgaveportefølje, som han havde med sig. Det fremgår desuden af en artikel fra et fagblad fra 2009, at klager allerede i sit tidligere job i december 2006 havde noteret i nogle arbejdspapirer om A-modellen og en gennemførelsesplan for arbejdet i Danmark, at projektdriften og administrationen skulle ske hos indklagede under klagers ledelse. At klager i ministeriet havde arbejdet med modellen, og at han kendte B, således at han kunne formidle en aftale mellem indklagede og B, var det, der på daværende tidspunkt gjorde en ansættelse af klager interessant for indklagede. Der har været en del udviklingsarbejde forbundet med implementeringen af A-modellen i danske undervisningsinstitutioner, og dette udviklingsarbejde, som klager primært har været beskæftiget med, udgør den ene del af indklagedes arbejde med A-modellen. Den anden del består af drift og afsætning af de udviklede A-baserede koncepter. A-projektet har som helhed vist sig at være økonomisk urentabelt, og der har været konstant underskud siden 2007. De indgåede aftaler med forskellige undervisningsinstitutioner har ikke haft et omfang, der kunne bringe balance i A-modellens økonomi. Da udgifterne til afsætning og drift ligger mere eller mindre fast, fordi de aftaler, der er indgået med diverse undervisningsinstitutioner, skal overholdes, må nødvendige besparelser ramme den del af projektet, der omhandler konceptudvikling og dermed klagers stilling. Indklagede oplyser, at uanset om man har en egentlig udviklingsfunktion ansat eller ej, er projektet på ingen måde statisk. Der sker løbende tilpasninger og justeringer. Indklagede mener, at det er en sandhed med modifikationer, at klager har udviklet A-modellens it-platform. Udviklingen er forestået af en ekstern leverandør, der hidtil er honoreret med ca. 1 mio. kr. om året for bistand til udviklingen af platformen og med yderligere 300.000 kr. for drift af hjemmesiden. Bortskæring af indklagedes stilling var ikke det eneste tiltag, der blev iværksat for at genoprette økonomien i A-projektet. Aftalen med den eksterne it-leverandør blev således opsagt med kontraktligt varsel, hvilket var til udgangen af 2012. I opsigelsesperioden bistår operatøren indklagede med selv at blive operativ på drift af hjemmesiden. Selv om der skulle opstå behov for ansættelse af en medarbejder, medfører tiltaget en nettobesparelse på 400.000 kr. pr. år. Klager og projektmedarbejder (3) var de eneste, der var ansat på tidsbegrænsede aftaler. I 2010 blev der overført en fuldtidsmedarbejder (5) fra indklagedes læreruddannelse til arbejdet på A-modellen. Medarbejder (5) var i 2010 og 2011 delvist udlånt til læreruddannelsen. Medarbejder (5)´s fulde løn blev i de to år udbetalt af A-projektet, men i den udstrækning læreruddannelsen har anvendt medarbejder (5), blev værdien af de herved solgte timer godskrevet A-projektet. Medarbejder 5 blev ansat pr. 1. august 2010 i A-projektet og i resten af 2010 solgte A-modellen 205 timer til læreruddannelsen. I 2011 solgte modellen 419 timer. Indtægterne for dette salg af timer er bogført i A-modellen og udgjorde 72.775 kr. i 2010 og 148.741 kr. i 2011. Medarbejder (5) fik valget mellem en afskedigelse og en overflytning til en anden afdeling hos indklagede. Hun er derfor igen tiltrådt en stilling på indklagedes læreruddannelse. Med en afdelingsbaseret økonomi som indklagedes betød det, at medarbejder (5) dermed var "ude af bøgerne" i A-projektet, og en lønudgift var sparet. Det er korrekt, at hun fortsat i mindre grad er beskæftiget med A-projektet, men hun er ikke aflønnet af dette. Hendes arbejde købes på timebasis og afregnes internt til læreruddannelsen, hvor hun er ansat. Indklagede finder den af klager fremlagte opgørelse af medarbejder (5)´s arbejdstid for problematisk, da den ikke er udarbejdet af medarbejder (5), men hidrører fra indklagedes bogholderi, hvor det alene har karakter af et internt arbejdsdokument. Dokumentet viser status på antal solgte timer for medarbejder (5) pr. 25. november 2011. Faktum er at A-projektet i 2011 og 2012 kun har købt ca. 70 timer for medarbejder (5). Det er det antal timer, hun siden sin fratræden har anvendt på A-projektet. Sin løn har hun i perioden oppebåret på læreruddannelsen. Efter besparelsesrunden var projektleder (1), koordinator (2), projektmedarbejder (3) og administrativ medarbejder (4) fortsat ansat på projektet. Klager oplyser, at to ansættelsesforhold således blev bragt til ophør på indklagedes foranledning. En medarbejder har selv sagt op, og denne stilling forventes ikke genbesat. Indklagede mener ikke, at det er korrekt, at klager og projektleder (1) havde samme funktion. Klager var projektchef og havde som sådan det overordnede ansvar for konceptudviklingen. Projektleder (1) var ansat som projektleder og beskæftiger sig som sådan alene med at iværksætte projekter. Projektleder (1)´s funktion indebærer for en stor dels vedkommende at allokere og disponere undervisere til de steder, hvor A-modellen er i drift. Det er en funktion, som efter indklagedes skøn ikke kan undværes ved en videre og mere struktureret drift. Indklagede anerkender, at klager i en begrænset udstrækning har beskæftiget sig med drift, men de har vurderet, at klager primært har beskæftiget sig med udvikling af nye koncepter baseret på A-modellen. Indklagede mener, at dette bekræftes af klager, når han anfører, at han blandt andet har udviklet A-modellens it-platform, og når klager i øvrigt senest har stået i spidsen for A-modelbaserede udviklingsprojekter med henholdsvis gymnasier, erhvervsskoler og daginstitutioner - alle udviklingsprojekter, der har været underskudsgivende. Som indklagedes ledelse har defineret og opfattet arbejdsfordelingen i A-projektet, var det klager og projektleder (1), der primært forestod udvikling af modellen, mens de øvrige ansatte primært virkede for driftsdelen. Sammenlignet med projektleder (1) var det ledelsens opfattelse, at klager havde mindst med driften at gøre. De nødvendige besparelser skønnedes bedst opnåelige ved en afskedigelse af klager. Det er heller ikke korrekt, at klager overhovedet ikke har været involveret i A-modellens økonomi. Såvel den tidligere som den nuværende områdechef kan bekræfte, at klager gennem årene har deltaget i såvel budgetlægnings- som budgetopfølgningsmøder. De mener i øvrigt også, at det har formodningen imod sig, at projektets chef ikke skulle have haft indsigt i projektets økonomi. Hvis dette var tilfældet, kan klager næppe anses for at have honoreret sit ansvar som chef. Indklagede har fremlagt en erklæring fra deres revisor til dokumentation for de opregnede indtægter og udgifter på A-modellen. Indklagede oplyser, at A-projektet i 2011 genererede et underskud på 3 mio. kr. Det er muligt, at andre dele af indklagede har genereret overskud, men det hindrer ikke, at der på afdelingsniveau gennemføres omstruktureringer og besparelser. For så vidt angår klagers undren over de manglende bemærkninger i årsregnskabet for 2011, anfører indklagede, at den fremlagte årsrapport er ekstern, og indklagede har ikke følt trang til at berige offentligheden med viden om, at visse aktiviteter har været underskudsgivende. Dette er en praksis, der også er set i andre virksomheder. Det kan således ikke af den manglende omtale i årsrapporten udledes, at der ikke har været underskud på A-projektet som oplyst af indklagede. Indklagede oplyser, at de lønudgifter, der er opgjort for de enkelte år, er sammensat af lønnen til de fastansatte på A-projektet og udgifterne til konsulenttimer/undervisere, der er anvendt de enkelte år. Den sidste udgift er variabel og afhænger af de undervisningsforløb, indklagede har forpligtet sig til at levere. A-projektet fik først eget budget i 2009 og havde frem til da underbudget i en anden afdeling. Dette forklarer, hvorfor der er budgetteret med 0 kr. i lønudgifter for 2007 og 2008, da der opereres med rene A-projekt tal. Der er ikke indregnet udgifter i A-projektets regnskaber, der ikke vedrører projektet, hvilket revisors erklæring bekræfter. Indklagede har fremlagt en del talmateriale for at underbygge oplysningerne om A-projektets økonomi. Det er et faktum, at gymnasieprojektet og projektet med daginstitutioner var underskudsgivende. Der fremlægges estimerede opgørelser over resultatet af disse projekter. Mailkorrespondancen mellem indklagede og Y universitet efter klagers afskedigelse har intet med afskedigelsen af klager at gøre. Korrespondancen var baseret på hændelser indtrådt efter afskedigelsen og refererer til en artikel i et fagblad, hvor klager miskrediterede indklagede i et omfang, der efter indklagedes opfattelse umuliggjorde et samarbejde med Y universitet i projekter, hvor klager ville være tilknyttet. Endelig er det ikke korrekt, at B har opsagt samarbejdet med indklagede om A-modellen, som konsekvens af opsigelsen af klager. En opsigelse af samarbejdet blev varslet, fordi indklagede tilsyneladende i strid med B´s rettigheder havde indledt et samarbejde om A-modellen med et universitet. Der var tale om et samarbejde, som klager i sin tid i egenskab af projektchef forestod etableringen af. Efter klagers fratræden blev trådene redt ud, og indklagede har fortsat eneretten til anvendelse af A-modellen i Danmark. Samarbejdet eksisterer således i bedste velgående uanset nedtoning af udviklingsdelen. Indklagede oplyser, at der alene ligger saglige, objektive overvejelser bag de iværksatte stramninger og besparelser og således også bag afskedigelsen af klager. Det er indklagedes skøn, om der skal spares på drift eller udvikling. Indklagede anfører, at man kan være enig eller uenig i de fremlagte tal og de konsekvenser, der er draget på baggrund heraf. Selv om der måtte være truffet forkerte beslutninger på forkert eller ufuldstændigt grundlag, hvilket indklagede bestrider er tilfældet, er det ikke ensbetydende med, at klager er afskediget på grund af alder. Indklagede mener ikke, at der er fremkommet oplysninger, der bare tilnærmelsesvis antyder, at alder har spillet en rolle for afskedigelsen af klager. Dette skyldes det forhold, at alder ikke var et tema ved afskedigelsen. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af alder efter forskelsbehandlingsloven. Som sagen foreligger oplyst for Ligebehandlingsnævnet, finder nævnet det ikke nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge. Klager var på afskedigelsestidspunktet 67 år og den ældste af de i alt 6 medarbejdere, der var beskæftigede med A-projektet. Han var endvidere den eneste, der blev afskediget. Der er imidlertid ikke oplysninger i sagen, der tyder på, at klagers alder helt eller delvist indgik i beslutningen om at afskedige ham. Nævnet har herved lagt vægt på, at klager allerede ved sin ansættelse og ved forlængelsen af ansættelsen var den ældste af medarbejderne og på det oplyste om A-projektets økonomi. Nævnet finder på baggrund heraf ikke, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af alder. Klager får herefter ikke medhold i klagen. <7100261-12>

Versioner

1. 2013-06-19