Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - afskedigelse - fratrædelsesgodtgørelse - ej medhold
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/9548@2013-06-12/da
Indhold
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - afskedigelse - fratrædelsesgodtgørelse - ej medhold
J. nr. 7100516-12 En farmakonom blev afskediget i forbindelse med, at indklagede på grund af svigtende omsætning var nødt til at afskedige halvanden medarbejder. Klager mente, at afskedigelsen bundede i hendes ønske om at gå på efterløn inden for halvandet år. Nævnet fandt, at klager ikke havde skabt en formodning for forskelsbehandling på grund af alder. Der var ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte indklagedes vurdering af, at det var nødvendigt at spare, og at dette nemmest kunne gøres ved personalenedskæringer. Det forhold, at klager var blandt de ældste medarbejdere, og at indklagede havde været i dialog med klager omkring hendes ønske om at gå på efterløn på et tidspunkt, kunne heller ikke skabe en formodning for forskelsbehandling. Klager fik derfor ikke medhold i klagen.
Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling som farmakonom på det indklagede apotek. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev afskedigelse fra sin stilling som farmakonom på det indklagede apotek. Sagsfremstilling Klager, der er født i 1950, har siden 1972 været ansat som farmakonom på det indklagede apotek. Den 1. november 2011 oplyste apotekeren medarbejderne om, at det af økonomiske årsager ville være nødvendigt at foretage afskedigelser svarende til 1 ½ medarbejder. Samme dag havde apotekeren et møde med hver enkelt medarbejder, herunder klager. Klager blev afskediget den 11. november 2011 til fratræden med udgangen af maj 2012. Som begrundelse for afskedigelsen var angivet "manglende arbejdsopgaver og apotekets økonomiske situation". Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at hun er blevet afskediget på grund af sin alder. Klager varetog ud over det almindelige arbejde som farmakonom følgende specialopgaver: Kalibrering og servicering (kontrol af temperaturer i køleskabe m.v.) Rygestopkurser Deltagelse i vagtordningen på apoteket Under en medarbejderudviklingssamtale i juni 2011 oplyste klager, at hun overvejede at gå på efterløn pr. 31. december 2012, hvor hun ville være fyldt 62 år. Klager ville dog undersøge de økonomiske konsekvenser, før hun traf den endelige beslutning. Under denne samtale oplyste apotekeren, at klager ikke længere skulle varetage opgaven med kalibrering og servicering. Opgaven blev kort efter givet til en yngre medarbejder. Klager fik ikke nogen begrundelse for, hvorfor hun fik frataget opgaven. Den 1. november 2011 informerede apotekeren på et morgenmøde alle medarbejderne om, at apotekeren grundet svigtende omsætning var nødsaget til at afskedige 1½ medarbejder, og at hun i løbet af dagen ville gennemføre en samtale med hver enkelt medarbejder. Under samtalen med klager oplyste klager, at hun stadig påtænkte at gå på efterløn, men at hun endnu ikke havde overblik over de økonomiske konsekvenser heraf. Der blev således ikke indgået en aftale om eventuel fratræden på grund af overgang til efterløn. Om morgenen den 3. november 2011 spurgte apotekeren igen klager, om hun havde dannet sig et overblik over de økonomiske konsekvenser. Klager svarede, at hun fortsat manglede afklaring, og at hun derfor ikke kunne love apotekeren noget. Herefter hørte flere medarbejdere, at apotekeren bekendtgjorde - uden at klager selv hørte det - at "nu er det på plads", at klager gik på efterløn. Klager fik senere på dagen fortalt dette af nogle af de andre medarbejdere. Klager blev meget følelsesmæssigt berørt, da hun utvetydigt havde gjort gældende over for apotekeren, at hun endnu ikke havde truffet beslutning om at gå på efterløn. Senere samme dag lagde apotekeren en besked på intranettet om, at klager gik på efterløn den 31. december 2012. Klager ønskede at drøfte det eventuelle efterlønstidspunkt med apotekeren, men fik ikke lejlighed til det i de kommende dage, fordi klageren eller apotekeren ikke var på arbejde samtidig. Torsdag den 10. november 2011 ved arbejdstids begyndelse meddelte klager, at hun gerne ville tale med apotekeren om efterlønsspørgsmålet. Det blev aftalt at holde et møde dagen efter. Den 11. november 2011 blev der holdt et møde med deltagelse af apotekeren, klager, souschefen og tillidsrepræsentanten. Klager meddelte på mødet, at hun gerne ville gå på efterløn, men at det af økonomiske årsager først kunne blive pr. 1. maj 2013. Forskellen mellem udbetaling af efterløn og pension pr. 31. december 2012 og 1. maj 2013 var 17.204 kr. årligt. Apotekerens reaktion på dette var, at klager så enten selv kunne sige op pr. 31. december 2012, eller også ville hun blive afskediget med øjeblikkelig virkning. Klager oplyste, at hun ikke selv ville sige op, og apotekeren udleverede straks herefter en allerede underskreven opsigelse med fratræden pr. 31. maj 2012. Efter opsigelsen af klager rettede klagers fagforbund henvendelse til apoteket. Apotekeren skrev i et brev til fagforbundet den 1. december 2011, at den faldende tendens i arbejdsopgaver handlede om antal pakninger til enkeltpersoner, og at faldet var på 1,7 procent siden juni 2011 i forhold til samme periode i 2010. Resultatet for 2012 ville derfor blive uholdbart, såfremt der ikke blev gennemført en tilpasning af apotekets bemanding. Fagforbundet bad apotekeren om at fremsende regnskabsmateriale og om en begrundelse for, hvorfor netop klager blev afskediget. Apotekeren svarende i brev af 30. december 2011, at hun ikke mente, at regnskabet for 2010 var relevant i forhold til opsigelsen i november 2011. Regnskabet for 2011 ville først være klar i april 2012. Apotekeren vedlagde omsætningsudviklingstal for oktober 2010 og oktober 2011. Begrundelsen for udvælgelsen af klager var, at hun bedst kunne undværes, fordi hun ikke varetog nogen specialopgaver. Andre medarbejdere kunne således varetage klagers opgaver uden yderligere oplæring. Efter afskedigelsen af klager har indklagede i april 2011 indgået en aftale med apotekets 3. års elev om tre måneders ansættelse i juli, august og september 2012, efter at eleven var udlært. Apotekeren måtte på dette tidspunkt have vidst, at der skulle foretages afskedigelser. Vikaransættelsen er efterfølgende blevet forlænget. Eleven arbejdede 160 timer om måneden i vikariatet hvorimod klager kun arbejdede 110 timer om måneden. Der er derfor ikke opnået nogen besparelse ved at afskedige klager og samtidig ansætte eleven i et vikariat. Dette viser, at der ikke lå saglige grunde til grund for afskedigelsen af klager. Udover klager blev yderligere én medarbejder afskediget i november 2011. Det var medarbejder X, som er født i 1954. Aldersfordelingen af farmakonomer på det indklagede apotek var følgende: 18-30 år 3 medarbejdere 26, 29 og 29 år 30-40 år 3 medarbejdere 33, 38 og 39 år 40-55 år 3 medarbejdere 43, 43 og 43 år 55-60 år 4 medarbejdere 56, 57, 58 og 58 år 60-70 år 3 medarbejdere 61, 61 og 61 år Klager støtter sin påstand om aldersdiskrimination på, at der forud for afskedigelsen pågik drøftelser mellem hende og apotekeren om muligheden for klagers overgang til efterløn. På trods af, at der ikke var indgået en aftale herom, oplyste apotekeren på intranettet, at klager ville gå på efterløn. Apotekeren tilkendegav dermed, at hun ønskede, at klager gik på efterløn. Da klager meddelte, at hun først ville gå på efterløn pr. 1. maj 2013, fik klager valget mellem selv at sige op eller blive opsagt. Denne holdningsændring hos apotekeren skyldtes, at klager ikke ville gå på efterløn på det tidspunkt, som apotekeren ønskede. Afskedigelsen af klager var direkte begrundet i klagers alder og derfor i strid med forskelsbehandlingsloven. Indklagede har ikke fremført saglige argumenter for, hvorfor det netop var klager, der skulle afskediges som følge af den økonomiske situation. Formodningen for aldersdiskrimination understøttes også af indklagedes udsagn om, at det indgik i overvejelserne omkring at afskedige klager contra det at tilbyde hende selv at sige op for at gå på efterløn, at klager ved en afskedigelse ville have ret til fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærloven, mens dette ikke ville være tilfældet, hvis klager frivilligt gik på efterløn. Klager bestrider, at hun var den, der bedst kunne undværes. Der var 15 andre farmakonomer at vælge imellem på apoteket, og indklagede har ikke dokumenteret, hvorfor disse andre medarbejdere besad bedre kompetencer end klager. Klager har under ansættelsen aldrig modtaget kritik for sit arbejde, og hun bestrider, at hendes arbejdsindsats, herunder hendes bidrag til det psykiske arbejdsmiljø, ikke var fuldt ud tilfredsstillende. Klager har fremlagt erklæringer fra tidligere kolleger, som understøtter dette. Det fremgår af referat fra medarbejderudviklingssamtale den 8. november 2011, at "[klager] er rutineret i at ekspedere. Bruger strukturen fra standard for skrankerådgivning fint. Dog kunne [klager] godt spørge lidt mere. Informere alle fint. [Klager] kan godt lide skranken og synes at den er blevet mere interessant over de seneste år [. . . . ] overvej at stille lidt flere spørgsmål, på den måde kan du også styre hvor samtalen skal gå hen! ! " Det er ikke korrekt, at klager ikke udførte specialopgaver på apoteket, idet hun gennemførte rygestopkurser og hidtil havde varetaget opgaven med servicering og kalibrering. Sidstnævnte opgave blev imidlertid taget fra klager uden begrundelse og givet til en yngre kollega. Klager har løbende modtaget lønforhøjelser for sit arbejde med rygestopkurser, og disse lønforhøjelser understreger netop, at klager var en værdsat medarbejder. Klager havde ikke ønske om at trappe ned med denne arbejdsopgave. Klager har endvidere gennem kurser holdt sig fagligt opdateret under ansættelsen. Klager gør gældende, at forskellen på antallet af hendes kasseekspeditioner sammenholdt med andre medarbejderes er marginal, og at den ikke er markant lavere end gennemsnittet. Klager bestrider også, at hun skulle have begået flere fejl end andre. Den af indklagede fremlagte oversigt er ikke retvisende, idet ikke alle klagers arbejdsdage er medtaget. Desuden bestrider klager det økonomiske grundlag for afskedigelsen, idet man efterfølgende ansatte en elev i et tre måneders vikariat som farmakonom i juli til september 2012. Vikariatet blev efterfølgende forlænget. Indklagede har oplyst, at det er kutyme, at man ansætter elever i tidsbegrænsede vikariater efter endt uddannelse. Indklagede har imidlertid ikke oplyst, at fire tidligere elever alle er blevet fastansat efter deres tidsbegrænsede ansættelse, hvorfor det også må lægges til grund, at der er kutyme for, at korttidsansættelse fører til fastansættelse. Det fremlagte driftsregnskab viser et overskud på 371.161 kr. i 2011. Dette giver ikke et retvisende billede af, hvilket beløb apotekeren havde til disposition efter at de faste udgifter var betalt, fordi det fremgår, at forrentning og afskrivninger på i alt 772.945 kr. er fratrukket overskuddet. De 371.161 kr. afspejler således, hvad der skal betales skat af, men ikke størrelsen af apotekets likviditet. Indklagede afviser, at klager er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af alder. Apoteket nåede i slutningen af oktober 2011 til den erkendelse, at det af økonomiske årsager var nødvendigt at afskedige et antal medarbejdere. Vurderingen var, at det var to farmakonomer, som skulle opsiges. Den ene blev klager på 60 år, og den anden medarbejder X på 56 år. I oktober 2011 var der 31 ansatte på apoteket: To farmaceuter 16 farmakonomer Fire elever Én kontorfunktionær Otte ufaglærte, heraf fire ungarbejdere under 18 år 10 af disse var ældre end 50 år og af disse var seks ældre end 60 år. Fem af de ansatte var ældre end klager, og to af disse seks er farmakonomer. Seks farmakonomer er ældre end medarbejder X. De fleste medarbejdere er deltidsansatte. De fire ungarbejdere havde i oktober 2011 i gennemsnit kun 17 timer om måneden eller fire timer om ugen. Kun to af farmakonomerne arbejder på fuld tid (160 timer om måneden). Besparelser ville derfor berøre flere medarbejdere. Apoteket har åbent 47 timer om uge, og efter lovgivningen skal der være en farmaceut til stede. Herudover er der vagtåbent i 10 timer om ugen og i øvrigt tilkaldevagt uden for dette tidsrum. Under tilkaldevagten skal der stilles en faglært medarbejder til rådighed. De to farmaceuter er deltidsansatte, så det er ikke muligt at reducere i deres timer, når der også skal tages hensyn til, at apoteket skal kunne dækkes ind under ferie og sygdom. Eleverne er uopsigelige under deres uddannelse. Selv hvis de kunne opsiges, ville besparelsen være minimal, da der ydes elevtilskud til dækning af en stor del af deres løn. Kontorfunktionæren udfører de administrative opgaver, og de ufaglærte udfører rengøring, bud- og chaufførtjeneste. Kun én af de ufaglærte er fuldtidsansat. Èn af de andre ufaglærte havde i oktober 2011 blot otte timers arbejde. Det var derfor apotekets vurdering, at det var blandt farmakonomerne, at der skulle ske afskedigelser. Det var også denne personalegruppes opgaver, som var reduceret ved færre kundeekspeditioner. Klager har gjort gældende, at hun ud over det almindelige farmakonom arbejde også har haft specialopgaver med kalibrering og servicering, gennemførelse af rygestopkurser og deltagelse i vagtordningen. Det er korrekt, at klager har deltaget i disse opgaver. Klager var én af apotekets fire rygestoprådgivere. Behovet for rygestoprådgivning var faldende, og klager havde selv ønsket at reducere sin deltagelse i holdundervisningen. Kalibrering og servicering bestod i vedligeholdelse af kuliltemålere samt en årlig kalibrering. Arbejdet blev ikke udført tilfredsstillende af klager, og opgaven blev derfor overdraget til en anden medarbejder. Klager har ikke stået for kontrol af temperaturer i køleskabe m.v., men alene kalibrering af termometre. Heller ikke den opgave blev udført tilfredsstillende og blev derfor overdraget til en anden. Dette er dokumenteret ved en udtalelse fra en anden farmakonom og medlem af apotekets ledelse. Klagers deltagelse i vagtordningen var begrænset og kunne udføres af alle farmaceuter og af en farmakonom, hvis der var en farmaceut som bagvagt. Klager har haft sin forholdsmæssige andel af vagterne. Omkring afskedigelsesprocessen kan det oplyses, at apotekets ledelse i slutningen af oktober 2011 besluttede, at man ville afskedige klager og medarbejder X, hvis det blev nødvendigt at foretage afskedigelser. Den 1. november 2011 meldte ledelsen ud, at det var nødvendigt at foretage afskedigelser svarende til 1½ medarbejder, og at apotekeren i løbet af dagen ville holde samtaler med alle medarbejdere. Formålet med disse samtaler var at undersøge, om reduktionen kunne ske ved naturlig afgang eller frivillig arbejdstidsnedsættelse. Klager havde tidligere oplyst, at hun ville gå på efterløn. Under samtalen med apotekeren oplyste klager, at hun ville gå på efterløn, men at hun ikke med sikkerhed vidste hvornår. Tidspunktet ultimo 2012 blev nævnt under samtalen, men klager ville ikke forpligte sig. Klager var allerede udpeget til at være en af de opsagte, men det ville naturligvis være rarere for alle, hvis klager fratrådte frivilligt for at gå på efterløn. Af hensyn til det øvrige personale blev det aftalt med klager, at udmeldingen skulle være, at hun gik på efterløn. Der var behov for en hurtig afklaring og udmelding for at skabe ro blandt det øvrige personale. På et møde den 11. november 2011 meddelte klager så, at hun først ville gå på efterløn til maj 2013. Apotekeren oplyste, at hun havde tænkt sig at afskedige klager sammen med medarbejder X, men at hun kunne strække sig til ultimo 2012, hvis klager så selv opsagde stillingen for at gå på efterløn. Formålet med afskedigelserne var besparelser. Resultatet for 2011 forventedes at blive for ringe, og den udvikling ville forventeligt forstærkes i 2012. En yderligere udskydelse af klagers afskedigelse til maj 2013 ville forringe apotekets økonomi væsentligt, idet der ville skulle betales løn- og feriepenge for yderligere fire måneder samt eventuel fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2a. Da klager ikke selv ønskede at opsige sin stilling for at gå på efterløn på det ønskede tidspunkt, fastholdt apotekeren, at klager ville blive opsagt til fratræden med udgangen af maj 2012 som oprindeligt planlagt. Ved opsigelsen af klager primo november 2011 var det apotekets forventning, at det ville få et overskud på ca. 300.000 kr., som skal dække apotekerens aflønning. Et overskud af denne størrelse er langt under gennemsnittet for apotekere og mindre end halvdelen af, hvad apotekeren ville tjene, hvis hun var ansat på apoteket. Til sammenligning var driftsresultatet for 2010 på 742.873 kr. Der blev gennemført en avancestigning i løbet af november 2011, men ultimo januar 2012 ville avancen blive reduceret igen. Hvis omsætningen kunne fastholdes, ville det medføre en stigning i overskuddet, men faldet i omsætningen var øget i løbet af 2011, og der var ikke tegn på, at omsætningen pludselig ville stige. Trods en avancestigning ville der ikke kunne forventes en væsentlig forbedring af overskuddet for 2012. Apoteket udarbejder ikke traditionelle budgetter, men hver måned udarbejdes der en detaljeret oversigt over omsætningen og antal ekspeditioner. Apoteket får desuden en månedsbalance over indtægter og udgifter. Der er således en løbende kontrol af apotekets økonomiske situation, idet man kan sammenligne udgifter og indtægter fra samme tidspunkt de foregående år. Apotekets vareforbrug ligger nogenlunde fast. Priserne på lægemidler fastlægges af Lægemiddelstyrelsen, og apoteket kan derfor kun styre økonomien ved at regulere på lønudgifterne. Farmakonomernes og farmaceuternes løn fastlægges i overenskomsterne, så lønudgifterne kan kun reguleres ved at ændre antallet af ansatte. Apoteket havde i 2011 en meransættelse på 0,8 procent i forhold til landsgennemsnittet, hvilket svarer til en merudgift på ca. 450.000 kr. Udover den økonomiske situation var arbejdsopgaverne på apoteket reduceret. I oktober 2011 var antallet af receptekspeditioner faldet med 623 i forhold til oktober 2010. Sammenlignet med hele året 2011 var faldet forholdsmæssigt større i oktober end tidligere på året, og der var en accelererende tendens i 2011. Efter afskedigelsen af klager og medarbejder X, er der ikke sket ændringer i farkonombemandingen på apoteket. Der er stadig ansat fem medarbejdere, der er ældre end klager, herunder de to farmakonomer. Der er ikke sket fastansættelser af farmakonomer eller farmaceuter siden juni 2010, hvor man ansatte en ny farmakonom, da to andre farmakonomer gik på pension. Der er ansat elever, men deres løn er næsten betalt ved tilskud og belaster derfor ikke apotekets økonomi. Der er stort set ikke ansat barselvikarer. Det er korrekt, at apoteket efterfølgende har ansat den tidligere elev som vikar for tre måneder i juli til september 2012. Dette er praksis på mange apoteker, herunder det indklagede, da det vil give eleven en bedre arbejdsløshedsunderstøttelse, hvis eleven ikke opnår fast ansættelse efter endt uddannelse. Aftalen med eleven blev indgået allerede i december 2010 og ikke som anført af klager i april 2011. Eleven er således ikke ansat som afløser for klager. Den tidsbegrænsede ansættelse blev sidenhen forlænget med yderligere tre måneder, fordi en anden af farmakonomerne ønskede tre måneders orlov uden løn. Eleven er fratrådt som planlagt den 31. december 2012. Elever, der tidligere er blevet fastansat efter en tidsbegrænset ansættelse, er blevet fastansat, fordi der var en ledig stilling på det pågældende tidspunkt. Efter klagers fratræden er en anden farmakonom gået på barselorlov, men på grund af apotekets økonomi og den reducerede opgavemængde, er der ikke blevet ansat en barselvikar. Baggrunden for afskedigelsen af klager og medarbejder X var apotekets økonomiske situation og det forhold, at der var færre ekspeditioner på apoteket. Der var derfor hverken økonomi eller opgaver til at fastholde antallet af farmakonomer. Klager blev afskediget, fordi hun var blandt de to farmakonomer, som bedst kunne undværes. Klager havde ikke opgaver, som andre ikke kunne udføre, og de specialopgaver hun havde, udførte hun ikke tilfredsstillende. Ledelsen havde endvidere vurderet, hvordan klager bidrog til arbejdsmiljøet. Ledelsen består af apotekeren samt en farmaceut og to farmakonomer. Det var ledelsens indtryk, at klager ofte var negativt indstillet over for situationen på apoteket klager ofte brugte meget tid på unødig snak og derved forstyrrede kollegaer klager ikke gav udtryk for glæde ved at være ansat på apoteket klager ikke gav udtryk for, at hun ønskede at varetage nye opgaver Ledelsen vurderede også klagers arbejdsindsats. En sammenligning af klagers ekspeditioner og en anden sammenlignelig farmakonoms ekspeditioner i oktober 2011 viste, at klager havde markant færre ekspeditioner end andre, med undtagelse af en enkelt dag. Klager lavede desuden flere fejl. Klager har fremlagt referat fra en samtale den 8. november 2011. Der er ikke tale om en egentlig medarbejderudviklingssamtale, men om en faglig vurdering foretaget af en farmaceut som coach for klager. Hvis man læser vurderingen i den rette kontekst fremgår det, at vurderingen ikke var uden kritik, idet klager i højere grad skulle koncentrere sig om den faglige dialog ved ekspeditionerne. Indklagede tager ikke egentligt referat fra medarbejderudviklingssamtaler, men har fremlagt dokumentation for, hvad apotekeren har noteret sig i forbindelse med samtalerne de sidste tre år. Heraf fremgår det, at der blev udtalt kritik af klagers arbejde. Blandt andet er det noteret, at klager skulle prioritere at få afsluttet ekspeditioner med tidsrøvere, at klager skulle koncentrere sig om arbejdet i stedet for at snakke, og at klager skulle effektivisere sit arbejde. De lønstigninger, som klager har fået i forbindelse med varetagelsen af rygestopkurser, er generelle forhøjelser til alle, der varetog denne funktion, og er derfor ikke et udtryk for, at klager var en værdsat medarbejder. Ved udvælgelsen af de to, der skulle afskediges, er der foretaget en sammenligning af alle farmakonomernes kompetencer. Det kunne ikke komme på tale at afskedige andre end klager og medarbejder X, da de andre farmakonomer havde funktioner og egenskaber, som det var nødvendigt at bibeholde. Funktioner og egenskaber Fødselsår A Overordentlig stabil, loyal og fleksibel, ekspedition af metadon 1950 B Logistik, ekspedition af metadon 1953 C Håndkøbsudsalg, ekspedition af metadon 1953 D Medlem af ledelsesgruppen 1978 E Tillidsrepræsentant 1973 F Arbejdsmiljørepræsentant 1950 G Uddannelsesansvarlig 1969 H Veterinær 1986 I Medlem af ledelsesgruppen 1954 J Effektiv og store evner for it. Tilbage fra barsel og sygt barn 1983 K Skrankeansvarlig 1972 L Store evner inden for lovgivning og dermed uddannelse af elever 1969 M Graviditet 1982 N Logistikansvarlig 1953 Medarbejder E og F er beskyttet af overenskomstens regler om tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter, og kan derfor ikke afskediges uden at der sker brud på overenskomsten. Medarbejder J og M var beskyttet af ligebehandlingslovens regler om beskyttelse af gravide og kunne derfor heller ikke afskediges. Medarbejder D og I er medlemmer af ledelsesgruppen og varetog derfor vigtige positioner på apoteket. Logistikfunktionen som medarbejder B og N varetager, er en meget vigtig funktion, hvorfor en afskedigelse af disse to ville være driftsmæssigt meget uklog. Ekspedition af veterinærmedicin er på det indklagede apotek af større betydning end på andre. Der gælder andre regler end for humanmedicin, og opgaven er en specialfunktion som ikke kan varetages af andre uden efteruddannelse. Medarbejder A er en dygtig og meget værdsat farmakonom, som har speciale med ekspedition af metadon, som kræver særlig omhu. Medarbejder A havde derfor langt større værdi for apoteket end klager. Medarbejder A er desuden ældre end klager. Medarbejder C står for apotekets håndkøbsudsalg, som udgør en væsentlig del af apotekets omsætning. Medarbejder C er dygtig til sit arbejde, og det ville være uklogt at afskedige hende i stedet for klager. Medarbejder K er skrankeansvarlig, hvilket ikke er en enkel funktion, og den kræver særlige kvalifikationer. Det ville ikke give mening at lade klager overtage denne opgave og afskedige medarbejder K i stedet. Farmakonomer kan kun uddannes på apoteker, og apoteket har derfor pligt til at uddanne elever. Medarbejder G og L er vigtige i denne uddannelsesfunktion, som ikke kunne varetages af klager. Indklagede gør gældende, at beslutningen om at afskedige klager ikke var begrundet i hendes alder. Dette understøttes af, at klager ikke var blandt de ældste medarbejdere, og at der er fremlagt dokumentation for, at klagers arbejdsindsats var ringere end de andre medarbejderes. Afskedigelsen af klager blev alene udskudt, fordi indklagede ville give klager mulighed for selv at sige op for at gå på efterløn, og dermed få en bedre afslutning på ansættelsen. Da klager imidlertid meddelte, at hun først ville gå på efterløn i maj 2013, blev indklagede af hensyn til apotekets økonomi nødsaget til at skride til afskedigelse. Der er ikke større besparelse for indklagede ved at afskedige en ældre medarbejder frem for en yngre medarbejder, fordi indklagede for alle medarbejdere indbetaler en lønafgift til Apotekerforeningen. Lønafgiften beregnes pr. time og er således den samme uanset medarbejderens alder eller anciennitet. Klagers ønske om at gå på efterløn har ikke haft betydning for, om hun skulle fratræde, men alene hvordan fratrædelsen skulle ske. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af alder efter forskelsbehandlingsloven. Efter denne må en arbejdsgiver ikke lægge vægt på en medarbejders alder ved blandt andet afskedigelse. Det er klager, der skal påvise faktiske omstændigheder, der giver en formodning for, at indklagede direkte eller indirekte har lagt vægt på klagers alder ved beslutningen om at afskedige hende. Klager har bestridt, at der var økonomisk grundlag for at foretage afskedigelser. Det er nævnets vurdering, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte indklagedes vurdering af, at det var nødvendigt at opnå besparelser, og at dette bedst kunne ske gennem personalereduktioner. Det er nævnets vurdering, at det forhold, at klager var blandt de ældste farmakonomer på apoteket, og at hun sammen med en 56-årig kollega blev afskediget, ikke i sig selv skaber en formodning for forskelsbehandling på grund af alder, når henses til den generelle aldersfordeling af farmakonomerne. Nævnet vurderer, at der heller ikke er påvist faktiske omstændigheder, der giver en formodning for forskelsbehandling på grund af alder, som følge af indklagedes oplysning om, der ville være yderligere besparelse at hente, såfremt klager selv sagde sin stilling op for at gå på efterløn. Indklagedes oplysning må ses som et led i deres overvejelser om, hvorvidt indklagede økonomisk ville kunne strække afskedigelsestidspunktet til det tidspunkt, hvor klager ønskede at gå på efterløn i maj 2013. Den omstændighed, at indklagede havde været i dialog med klager om hendes ønske om at gå på efterløn på et tidspunkt sammenholdt med, at det lægges til grund, at det først var da klager oplyste, at hun først ville gå på efterløn i 2013, at indklagede oplyste, at de havde valgt at afskedige klager, er ikke en omstændighed, der giver en formodning for, at indklagede direkte eller indirekte har lagt vægt på klagers alder ved beslutningen om at afskedige hende. Heller ikke efter en samlet vurdering findes de i de tre foregående afsnit anførte forhold at medføre, at der er påvist omstændigheder, der medfører en formodning for forskelsbehandling. Nævnet finder endelig ikke, at det i sig selv er forskelsbehandling på grund af alder, såfremt indklagede har afventet, om klager selv ville sige sin stilling op for at gå på efterløn i stedet for at afskedige klager, idet man ved en frivillig fratræden ikke ville skulle udbetale fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2a til klager. Klager får derfor ikke medhold i klagen.