Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/9581@2014-01-29/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - ansættelse - ej medhold - parts- og vidneforklaringer

J. nr. 2013-6810-05436 En 62-årig politimand blev valgt til at indgå i en pulje på tre politimænd, hvoraf der skulle vælges to til at arbejde med automatisk trafikkontrol (ATK-måling). Indklagede oplyste, at årsagen til, at klager blev valgt, var, at han var i sin senkarriere. Da klager ikke blev valgt til ATK-måler, fandt Ligebehandlingsnævnet, at han ikke var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af alder i denne del af forløbet. Klager søgte efterfølgende en stilling i færdselsafdelingen. Han fik efter at have fået stillingen at vide, at der var tale om en kombistilling, hvor han halvdelen af arbejdstiden skulle arbejde med ATK-måling. Nævnet fandt, at der til belysning af denne del af klagen var behov for parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske ved nævnet. Nævnet kunne derfor ikke behandle denne del af klagen.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at klager blev udpeget til at indgå i en pulje på tre polititjenestemænd, hvoraf der skulle vælges to til at arbejde som ATK- måler (automatisk trafikkontrol). Klager blev i første omgang ikke valgt, men fik efterfølgende i forbindelse med en ansøgning om en stilling i færdselsafdelingen en kombistilling, hvor han halvdelen af tiden skulle arbejde med ATK-måling. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Indklagede har ikke udsat klager for forskelsbehandling på grund af alder, da han blev udpeget til at indgå i en pulje på tre polititjenestemænd, hvoraf der skulle vælges to til at arbejde som ATK- måler. Nævnet kan ikke behandle den del af klagen, der vedrører klagers ansættelse i færdselsafdelingen i en kombistilling, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af alder, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. Sagsfremstilling Klager er 62 år og har været ansat i politiet siden 1978. Han har siden 1. maj 1981 været ansat i beredskabet i X by og har haft stillingsbetegnelsen politiassistent. Den 11. december 2012 blev der opslået følgende ledige stillinger i trafiksektionen som ATK-måler (automatisk trafikkontrol): " Trafiksektionen i [X by] - ATK (måler på fuld tid og delt tjeneste) 3 stillinger som fast ATK måler samt et antal stillinger på delt tjeneste ved trafiksektionen i [X by] er ledig til besættelse snarest mulig. Stillingerne er 1-årige med mulighed for forlængelse. Stillingen kan søges af alle fastansatte politiuddannede medarbejdere ved [Y] Politi. Da indsatsområdet er højt prioriteret, skal det bemærkes, at såfremt der ikke kommer nok ansøgere, vil der ske udpegning." Rigspolitiet meddelte i januar 2013 politikredsene, at politiet på landsplan skulle bruge 100 politiuddannede årsværk til at betjene 75 nye ATK-biler mod de daværende 25 politiuddannede årsværk. For Y Politi betød det en kapacitetsforøgelse fra to til ni målebiler med deraf følgende øget mandskabsforbrug. Med baggrund heri besluttede politiledelsen, at den øgede ATK indsats skulle organiseres i tre hovedgrupper: 1. Fast personale fra afdelingen for arrestanttransport og paskontrol i X by - seks målebiler 2. Fast personale fra lokalstationer i by 1,2 og 3 - en målebil på hver lokalstation 3. Supplerende sponsorer, som ved siden af deres primære tjeneste i deres respektive afdelinger skulle forrette et variabelt antal ATK- vagter til understøttelse af det faste personale. Tirsdag den 29. januar 2013 blev klager kaldt til møde med sin chef vicepolitiinspektør A. Klager blev her gjort bekendt med, at han var udset til at besætte en af de ledige ATK-stillinger, fordi han var i sin senkarriere. Klager tilkendegav, at han ikke ville søge en sådan stilling. Den 19. februar 2013 fik klager at vide, at han for tiden ikke var en af de to polititjenestemænd, der var udtaget til at forrette tjeneste i ATK. Klager indbragte ved klage af 7. marts 2013 sagen for Ligebehandlingsnævnet. Klager har efterfølgende søgt en turnusstilling i færdselsafdelingen, som han fik pr. 1. september 2013. Stillingen er en kombistilling, hvor han i en 50/50 ordning skal beskæftige sig med den operative færdselsindsats og ATK. Stillingsopslaget havde efter klagers oplysninger ikke nævnt noget om ATK. Den samme ordning er fra samme dato etableret for yderligere to polititjenestemænd, der begge er 56 år. Men det er oplyst, at polititjenstemændene beskæftiget med ATK i øvrigt har vidt forskellig alder. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at han er blevet forskelsbehandlet på grund af alder. Klager blev på mødet den 29. januar 2013 gjort bekendt med, at politikredsen havde et problem med at nå måltallene for ATK, og at han derfor var udvalgt til at besætte en af de stillinger, som ikke var besat. A opfordrede klager til selv at søge stillingen, og hvis han ikke søgte, ville han få stillingen alligevel. Klager fortalte A, at han ikke havde tænkt sig at søge stillingen, fordi han ikke var interesseret, og fordi han på opfordring fra sin nærmeste leder vicepolitikommissær B havde søgt en stilling i sagscentret. Klager spurgte A om, hvem der havde truffet beslutningen om, at klager skulle i ATK. Han spurgte også, om det var takken fra ledelsens side efter snart 30 år i beredskabet. Et arbejde han altid havde udfyldt på fuldt tilfredsstillende måde. A oplyste, at det var "skide uretfærdigt", idet klager lavede fire mands arbejde, men at problemet var klagers dåbsattest. A oplyste, at der ikke havde været et ondt ord om klager fra kollegerne eller fra klagers daglige leder C, men at udvælgelsen alene var sket på grund af klagers alder. Klager fik oplyst, at beslutningen var taget højere oppe i systemet, men at klager bare kunne skælde ud på A. Klager meddelte A, at han lige så godt kunne have fyret ham, hvortil A udtalte "Er det så det vi gør? ". Klager svarede hertil, at A ikke skulle presse ham til at sige op/tage en beslutning, som han ville fortryde senere. Klager ville tænke tingene ordentlig igennem, inden han besluttede sig for, hvad han ville gøre. Det er ikke korrekt, at klager var udvalgt til gruppe tre som supplerende sponsor. Ifølge A var der tale om gruppe et, det vil sige fast personale i ATK, hvor stillingen var uden fast varighed. Klager har ikke nægtet at forrette tjeneste i ATK, men han har nægtet at søge stillingen. Klager har bedt A om et referat fra samtalen, hvilket han ikke dengang havde fået. Klager har fået oplyst af kolleger, at det i forbindelse med en mønstring var blevet oplyst af en leder, at de udtagne til ATK var udtaget på baggrund af deres dåbsattest/alder. Klager har af formanden for kredsens politiforening fået oplyst, at politiledelsen besluttede, at udpege tre polititjenestemænd, der skulle til samtale om stillingerne, hvoraf de to efterfølgende skulle udpeges til at gennemgå en to dages uddannelse som ATK-operatør. Klager blev peget på, som en af de tre, der skulle have en samtale med sin leder om stillingen. De tre polititjenestemænd, der blev udpeget til samtale, var de ældste i deres respektive afdelinger i X by. Klager var den ældste i beredskabet, herudover blev den ældste i lokalpolitiet og den ældste i central efterforskning udpeget. Hvis indklagede er så bekymret for klagers helbred, forstår han ikke, hvorfor han ikke har været til samtale om sin sidste tid i politiet. Han har været til MUS-samtaler, hvor han er blevet spurgt, om det ikke var på tide at finde et job uden treholdsskift. Han har i den forbindelse oplyst, at han trivedes godt på vagtholdet, men hvis der var problemer i forhold til de nærmeste kolleger, chefer eller publikum, var han villig til at skifte arbejdsområde med kort varsel. Det er ikke korrekt, at klager ikke har været villig til forandringer, idet han i en prøveperiode har været i sagscentret og efterfølgende indvilligede i at besætte en eventuel stilling der pr. 1. april 2013. Ved den senste MUS-samtale tilbød han at tage sig af alle sager på nogle konkrete områder, da han savnede en ensartet sagsbehandling. Klager anerkender indklagedes ret til at lede og fordele arbejdet, men han forstår ikke, at man ikke udnytter personalets engagement, kompetencer og viden. Klager oplyser, at han søgte og fik en turnusstilling i færdselsafdelingen. Han har ikke søgt ATK. Det stillingsopslag han søgte på, nævnte ikke noget om ATK, og han oplyste A om, at han ikke havde søgt stillingen, såfremt det havde været nævnt i stillingsopslaget. Han accepterede dog stillingen for at vise imødekommenhed og være omstillingsparat, hvilket indklagede efter sigende har savnet fra ham. Klager føler, at indklagede ved at gøre stillingen til en kombistilling har sat ham i en situation, hvor han ville skabe flere problemer for sig selv i forhold til indklagede, hvis han nægter at modtage stillingen. Indklagede gør gældende, at de ikke har udsat klager for forskelsbehandling på grund af alder. På mødet den 29. januar 2013 blev klager gjort bekendt med, at beslutningen om at udpege ham ikke var til diskussion, og at han kunne forvente at skulle starte som ATK-måler i løbet af foråret 2013. Klager oplyste, at han under ingen omstændigheder ville forrette tjeneste som ATK- måler, samtidig med at han udtalte " så søger jeg min afsked - er det det I vil". A har ikke hverken direkte eller indirekte truet ham med fyring. Det var udelukkende klager, der bragte afsked på bane. Klager fik på mødet at vide, at beslutningen var truffet af A. Klager fik på mødet også at vide, at jobbet som ATK-måler også var et job, som politiet skulle varetage, og at det ikke var logisk at udpege en kollega på 30-35 år, men at det derimod gav mening, at udpege en ældre kollega til dette job. B oplyser, at han ikke kan bekræfte, at klager har søgt en stilling i sagscentret. Han kan dog bekræfte, at klager efter han blev gjort bekendt med, at han skulle i ATK, oplyste, at han ville foretrække en stilling i sagscentret. Dette kunne B ikke imødekomme, da det lå uden for hans kompetenceområde. Politiledelsen foretrækker polititjenestemænd, som er i deres senkarriere til besættelse af ATK-vagter. Baggrunden herfor er, at ATK-opgaver ikke kræver den samme fysiske og psykiske robusthed, som blandt andet er nødvendig for at forrette tjeneste i politikredsens beredskab. Klager blev udvalgt til gruppe et, subsidiært gruppe tre, fordi han er i sin senkarriere, og fordi det var og er politiledelsens opfattelse, at klager efter 30 års arbejde i politikredsens beredskab med nattevagter og konfronterende tjeneste burde udfases af treholdsskift. Dette under hensyntagen til klagers helbred og den fysiske og psykiske belastning, det er for krop og sind. For at føre en human seniorpolitik var politiledelsen indstillet på at lade klager indgå i gruppe tre, således at han fik en blød overgang fra sin nuværende tjeneste til tjeneste som ATK-måler. Klagers reaktion på dette tilbud vanskeliggjorde imidlertid dialogen mellem klagers foresatte og klager. Klagers tjenesteudøvelse i beredskabet har været upåklagelig, og klager besidder fortsat et betydeligt engagement. Det er imidlertid en del af indklagedes personaleudviklingspolitik, at ingen medarbejdere (eller ledere) bør gro fast i deres stilling af hensyn til organisationskulturen og den løbende kompetenceudvikling. Klagers nærmeste ledergruppe har flere gange drøftet muligheden for, at klager fik anden tjeneste. Dette har også tidligere været drøftet med klager selv. Klager ønskede ikke en forandring og henset til, at klager forrettede sin tjeneste på udmærket vis, ønskede den nærmeste ledelse ikke at beordre klager til anden tjeneste, så længe der ikke var et akut behov. Det akutte behov opstod imidlertid i forbindelse med besættelse af stillingerne som ATK-måler. Indklagede forsøgte forud for udpegning af politipersonale til ATK-måler at rekruttere personale på frivillig basis til jobfunktionen på fuld eller deltid gennem et internt stillingsopslag. Der var ikke i stillingsopslaget anført særlige præferencer eller kriterier for ansøgernes profil. Indklagede har både ret og pligt til at lede og fordele arbejdet under hensyntagen til politikredsens samlede opgavevaretagelse, herunder at sørge for den mest optimale udnyttelse af de til enhver tid eksisterende personaleressourcer og kompetencer. Indklagede beklager, hvis klager ikke i tilstrækkelig grad har forstået muligheden for en gruppe tre ansættelse. Det ændrer imidlertid ikke på det faktum, at udvælgelsen af klager til ATK-måler ikke har baggrund i forskelsbehandling på grund af klagers alder. Indklagede har derimod et ønske om, at klager erkender, at han efter 30 år i treholdsskift i tide burde overflyttes til andet arbejde, som er mindre konfronterende og mindre fysisk krævende. Indklagede har ligeledes et ønske om, at klager udviser forståelse for den samlede opgavevaretagelse i politikredsen, herunder at nogle polititjenestemænd skal påtage sig opgaven som ATK- måler på fuld tid eller deltid, uanset om arbejdets karakter ikke anses for attraktivt blandt hovedparten af polititjenestemændene. Klager er ligestillet med alle andre polititjenestemænd hos indklagede. I lighed med en lang række andre polititjenestemænd i den indklagede politikreds, som er tjenestegørende i lokalpolitiet, færdselspolitiet og sektionen for Transport og Paskontrol, skal klager anvende en del af sin tid på bemanding af en ATK-bil. De pågældende polititjenestemænd har vidt forskellig alder og tjenestegren. Nogle af polititjenestemændene har selv søgt stillingerne som ATK-målere, andre har ikke, men er som klager blevet udpeget af ledelsen til at påtage sig opgaven mere eller mindre frivilligt. Indklagede beklager, hvis ledere eller medarbejdere i organisationen har udtalt, at klager eller andre polititjenestemænd udelukkende er udvalgt til ATK-måler på grund af deres alder. Dette er ikke korrekt. Der er foretaget en individuel bedømmelse af de udvalgte polititjenestemænd, og det afgørende har været deres profil sammenholdt med politikredsens samlede opgavevaretagelse. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger på grund af blandt andet alder ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår. Klager blev den 29. januar 2013 indkaldt til et møde, hvor han blev gjort bekendt med, at han var udset til at besætte en af de ledige stillinger som ATK-måler. Ifølge indklagedes oplysninger meddelte de på mødet klager, at det ikke var logisk at udpege en kollega på 30-35 år, men at det derimod gav mening, at udpege en ældre kollega til dette job. Klager tilkendegav på mødet, at han ikke var interesseret i stillingen. Indklagede har desuden tilkendegivet, at de foretrækker polititjenestemænd, som er i deres senkarriere til besættelse af ATK-vagter, fordi dette job ikke kræver den samme fysiske og psykiske robusthed, som blandt andet er nødvendig for at forrette tjeneste i politikredsens beredskab. Klager blev imidlertid ikke i første omgang udvalgt til jobbet som ATK-måler, hvorfor nævnet ikke finder, at der er formodning for, at klager i denne del af forløbet blev udsat for forskelsbehandling. Klager får derfor ikke medhold i denne del af klagen. Klager har efterfølgende søgt en stilling i færdselsafdelingen. Efter hans oplysninger fik han efter at have fået stillingen at vide, at der var tale om en kombistilling, hvor han halvdelen af tiden skulle arbejde som ATK-måler. Dette fremgik ifølge klagers oplysninger ikke af stillingsopslaget. Nævnet finder, at der til belysning af denne del af klagen er behov for bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke ske ved nævnet, men må ske ved domstolene. Nævnet kan derfor ikke behandle denne del af klagen. <2013-6810-05436>

Versioner

1. 2014-01-29