Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/9595@2013-03-13/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - chikane - parts- og vidneforklaringer

J.nr. 7100418-12 Klagen drejede sig om forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med gennemført kontrolbesøg af indklagede på klagers arbejdsplads. Der var mellem parterne ikke enighed om, hvilke spørgsmål, der blev stillet til klager, og hvordan spørgsmålene blev stillet, ligesom der heller ikke i øvrigt var enighed om, hvordan kontrollen forløb. Nævnet fandt, at spørgsmålet om, hvorvidt klager blev udsat for chikane på grund af sin etniske oprindelse, kun kan afklares efter bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. Da en sådan bevisførelse ikke kan ske ved nævnet, men må ske ved domstolene, kunne Ligebehandlingsnævnet ikke behandle sagen. Ligebehandlingsnævnet afviste derfor klagen.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med gennemført kontrolbesøg af indklagede på klagers arbejdsplads. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af sin etniske oprindelse kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer, som ikke kan finde sted for nævnet. Sagsfremstilling Klager af anden etnisk oprindelse end dansk. Han har boet i Danmark siden 1994. Der er klaget over to medarbejdere ved indklagede, der er en myndighed, der blandt andet udfører kontrolbesøg. Den ene medarbejder er afdelingsleder A. Den anden er den medarbejder, der udførte kontrolbesøget (medarbejder A). Den 4. december 2011 omkring kl. 12:30 var klager på arbejde som butiksassistent i en smykkeforretning i et butikscenter, da butikken fik besøgt af indklagede i forbindelse med kontrolbesøg. Butikken er ejet af klagers svigermor, der således var klagers arbejdsgiver. Besøget i forretningen blev foretaget i forbindelse med et indsatsprojekt ved indklagede. Kontrollen var rettet mod en kontrol af, om de tilstedeværende i de besøgte butikker var ansatte, og om disse ansatte eventuelt modtog sociale ydelser. Ved sådanne kontrolbesøg udleveres indledningsvis "Underretning på stedet om kontrolbesøg". Kontrolbesøgene foretages uanmeldt. Ved det aktuelle kontrolbesøg deltog ud over medarbejder A, en medarbejder fra Kommune A og en medarbejder fra kommune B . I mail af 9. december 2011 til afdelingsleder A klagede arbejdsgiveren til indklagede: "[. . . ] Jeg vil hermed gerne klage over dine medarbejderes fremfærd, overfor min ansatte [klager]. [Medarbejder A], samt 2 kommunale medarbejdere ankom uanmeldt, hvilket er helt i orden. Det er ikke kontrolbesøget jeg vil klage over, men medarbejderne. [Klager] er ikke født i Danmark, men det gør ham vel ikke til en kriminel. Jeg mener at der er tale om racisme når dine medarbejdere spørger: Er din chef udlænding? Hvor mange udlændinge arbejder her? Har du gemt en ekstra kasse under disken? Gemmer du nogle udlændinge i baglokalet? Får du din løn i banken eller i hånden? Giver din chef dig bonus kontant, ud over din løn? [Klager] har været fuldtids ansat hos mig siden 1. sep. 2004. Han lider tit af depressioner, og denne nedværdigende episode kommer til at koste ekstra sygedage. Jeg ved godt, at du [afdelingsleder A] ikke var med, men da har ansvaret for disse medarbejdere, ligger ansvaret også hos dig. [. . . ]" I brev af samme dato besvarede medarbejder A klagen: "[. . . ] Jeg spørger - som det første - efter butiksindehaveren og får som svar, at hun ikke er tilstede men formentlig befinder sig i butikken i [adresse]. [Klager] fortæller, at han er svigersøn til dig og passer som ansat butikken i [sted]. Da der som nævnt ovenfor er tale om en uanmeldt kontrol afleverer jeg - og gennemgår rutinemæssigt et Retsikkerhedsbrev, som jeg beder [klager] om at aflevere til dig. Derefter gennemgår jeg - igen helt i overensstemmelse med alle øvrige kontroller vi foretager i [indklagede] et interview skema og beder [klager] om at besvarer nogle spørgsmål omkring hans løn og ansættelse. Af din klage fremgår at jeg i kontrollens forløb har stillet nogle "racistiske" spørgsmål. Nogle af spørgsmålene kan jeg godt genkende og er helt i overensstemmelse med [indklagedes] interview skema og kontrolformål. Det udfyldte interview skemaet vedlægges i kopi. Derimod kan jeg absolut ikke genkende de af dig anførte spørgsmål som: "Er din chef udlænding? " "Har du ekstra kasse under disken? " "Gemmer du nogen udlændinge i baglokalet? " Disse spørgsmål er ikke blevet stillet alt den stund at vi på forhånd vidste hvem ejeren er og at der ikke indgår kontrol af kassefunktionen overhovedet. [. . . ] Efter min opfattelse forløb kontrollen stille og roligt og sluttes da også af med at jeg helt uopfordret fik udleveret jeres visitkort. Jeg vil selvfølgeligbeklage at [klager] har opfattet [indklagedes] besøg som en "overhaling". [. . . ]" I mail af 21. december 2011 skrev afdelingsleder A til klager: "[. . . ] Først vil jeg på [indklagedes] og egne vegne beklage din oplevelse den 4. december 2011 på din arbejdsplads i [navn og sted]. Det er selvfølgelig ikke [indklagedes] hensigt at "skræmme" hverken dig eller andre der har tingene i orden. At [indklagede] har stået udenfor butikken og observeret indgå i den kontrol opgave som vi på [indklagedes] vegne foretager - dette gør vi for at sikre at vi forstyrrer mindst muligt - idet vi prøver at finde det øjeblik hvor der er færrest kunder i butikken - så vores besøg virker mindst mulig stressende. Vi forsøger altid at interview i en ordentlig tone og går ret slavisk efter det interview skema der er udarbejdet til disse kontroller. At kontrollen har virket som overfusende og som en afhøring er jeg meget ked af - jeg har efterfølgende talt situationen igennem med mine medarbejdere og vi vil fremadrettet forsøge at tilpasse vores "optræden" efter hvilken brancher vi kontrollerer. Det vil sige en butik hvor vores kontrol har til formål at sikre, at der ikke står "ikke ansat juleassistance" i forhold til Socialt bedrageri i butikken - bør vi ikke have "kontrolhatten" på, idet vi ønsker at du oplever vores besøg som en sikring af at alle medarbejdere også spiller med i vores Fair konkurrence. Håber du accepterer SKATs redegørelse og beklagelse og håber at vi fremadrettet kan fortsætte den gode samarbejde. [. . . ]" Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i form af chikane i forbindelse med gennemført kontrolbesøg. Klager har krav på en godtgørelse. Klager har efter kontrolbesøget udviklet depressioner, og det har forhindret ham i at finde nyt arbejde . Han er fortsat meget påvirket af den konkrete episode. Klager skulle have overtaget butikken efter sin svigermor, men har ikke længere mulighed for dette på grund af helbredsmæssige problemer. Klager har arbejdet for sin svigermor i otte år og har gennem disse år været udsat for forskellige former for forskelsbehandling som sexchikane, chikane på grund af politik, religion, kultur og etnisk baggrund samt racisme. Det værste var dog at blive udsat for mobning af indklagede i forbindelse med deres kontrolbesøg. Den 4. december 2011 var klager i gang med at ordne forskellige ting, da der pludselig kom tre rasende personer ind i butikken - to mænd og en kvinde. De virkede meget aggressive og anspændte i deres adfærd. Selvom der ind imellem er kunder i butikken med den samme type adfærd, var det her anderledes. Klager var alene i butikken, og der var ingen kunder, der kunne beskytte ham. Medarbejder A råbte ad klager og spurgte, om han var alene i butikken. Klager prøvede at komme tilbage til disken for en mulig ekspedition. Han blev meget bange. Klager var forud for den aktuelle episode blevet truet af en rocker, der truede med at slå klager og hans familie ihjel. Klager fik efterfølgende en depression og mange mareridt. Han opsøgte en læge og var i lang tid bange for at gå på arbejde. Så da klager så indklagede, tænkte han umiddelbart, at det var rockerne, der var kommet for at slå ham ihjel. Indklagede viste dog hurtigt et identitetskort og fortalte, hvor de kom fra. Skaden var dog allerede sket, og klager kunne ikke tænke klart. Han håbede, at vagten ville komme forbi, eller at andre kunder ville hjælpe ham. Han svedte og rystede meget. Klager prøvede at bevare roen og besvare de forskellige spørgsmål, der blev stillet. Medarbejder A talte nedladende til klager, som om han var kriminel eller forbryder. Nogle af spørgsmålene var også meget arrogante og indeholdte fordomsfulde bemærkninger. Medarbejderen spurgte blandt andet, om klager var den eneste udlænding i butikken, og om klager skjulte udlændinge i baglokalet. Han stillede også andre spørgsmål, men vendte hele tiden tilbage til at tale om udlændinge. Klager svarede, at han ikke var ejeren. Hertil antydede medarbejderen, at klager nok fik noget overskud fra ejeren og spurgte, om klager havde en pengekasse skjult bag disken. Medarbejder A spurgte, om klager fortsat fik lommepenge af sin kone, hvortil klager svarede, at det gjorde han ikke længere. Selvom spøgen ikke var bevidst, så bragte den minder tilbage til den tid, hvor klager var arbejdsløs og fik lommepenge af sin kone. Da medarbejderen spurgte, hvor klager kom fra, følte klager, at det var en privat sag. Medarbejderen svarede meget arrogant hertil; "det er lige meget, det kan jeg sagtens finde ud af". Klager oplyser, at han ikke tidligere har modtaget den fremlagte mail af 21. december 2011 fra afdelingsleder A. Det fremlagte interviewskema indeholder ikke de upassende spørgsmål, der blev stillet af medarbejder A. Han optrådte langt fra professionelt. Klager besvarede alle spørgsmålene på skemaet, men hvad med alle de irrelevante spørgsmål. Medarbejder A havde ikke nogen ret til at blande sig i klagers private liv eller håne, chikanere eller mobbe ham, ligesom han ikke havde ret til at gøre grin med klager. Det bekymrer klager, at indklagede er af den opfattelse, at alle medarbejderne er professionelle. Klager har talt med andre sælgere i centeret, hvor han arbejder. Flere af dem blev rystede over at høre klagers beretning om forløbet. En dansk ejer af en af de andre butikker fortalte, at indklagede havde behandlet ham og alle de andre i centeret fint. Klager forstår ikke, hvorfor han skulle behandles anderledes. Klager arbejdede mellem 1999 og 2003 som juleassistent for sin svigermor i en forlystelsespark. Her blev der også foretaget kontrolbesøg af indklagede. De medarbejdere, der gennemførte kontrollen, var hårde men retfærdige. De talte kasseapparatet op og samlede kvitteringer. Der var tale om et professionelt kontrolbesøg uden mobning, chikane eller sarkastiske bemærkninger. Indklagede gør gældende, at der ikke er sket forskelsbehandling af klager. Påstanden om magtmisbrug, forskelsbehandling, chikane, mobning eller racisme er en alvorlig påstand, der kan være meget vanskelig at tilbagevise, da det ikke er muligt at bevise, hvad der rent faktisk er foregået. Der er tale om en medarbejder, der har passet sit arbejde, og den omstændighed, at der var kommunalt ansatte medarbejdere tilstede under interviewet, taler også imod, at kontrolbesøget foregik på den måde, som klager beskriver. Indklagede har stor fokus på deres optræden overfor borgere og virksomhedsejere i almindelighed, ved kontrolbesøg i særdeleshed. Man er meget opmærksom på, at det kan virke voldsomt, når man som myndighed bevæger sig ind på borgeres "private" område. På samme måde er indklagede opmærksom på, at de spørgsmål, der nødvendigvis må stilles, kan vedrøre privatsfæren. Derfor kan det for nogle personer virke som om, at indklagede går "for tæt på". Indklagede er derfor meget ked af det, når en borger oplever mødet med dem på den måde, som det fremgår, at klager har oplevet det. Indklagede afviser dog, at medarbejder A skulle have optrådt eller talt på en sådan måde, at det på nogen måde kan tages som udtryk for magtmisbrug, forskelsbehandling, chikane, mobning eller racisme. Indklagede afviser påstanden om, at afdelingsleder A ikke skulle have reageret på henvendelsen fra klagers arbejdsgiver. Det bemærkes, at indklagede ikke modtog nogen henvendelser fra klager. Det er beklageligt, hvis klager ikke er gjort bekendt med indklagedes skriftlige svar, herunder indklagedes beklagelser af, at han oplevede indklagedes kontrolbesøg på den måde, som han beskriver. Svar på arbejdsgiverens henvendelse blev imidlertid sendt til hende. Det er også meget beklageligt, at klager har oplevet det udførte kontrolbesøg på den måde, han beskriver. Det er ikke samstemmende med den måde, indklagede agerer på ved kontrolbesøg, og indklagede har ingen grund til at tro, at det rent faktisk skulle være foregået på den måde. Dermed ikke sagt, at klager ikke kan have oplevet det på den beskrevne måde. Kontrolmedarbejderne ved indklagede er naturligvis opmærksomme på, at det kan virke voldsomt, når en myndighed foretager kontrol uanmeldt, og det er derfor helt grundlæggende, at indklagedes medarbejdere optræder professionelt og korrekt. Når der er uenighed om, hvordan en samtale har fundet sted, vil det altid være vanskeligt efterfølgende at redegøre for, hvem der har sagt hvad, i hvilken forbindelse og anledning og ikke mindst i hvilket tonefald. Indklagede afviser dog klart, at deres medarbejdere kan have optrådt på den måde, som det her er blevet opfattet. Ved kontrolbesøg interviewes de tilstedeværende ansatte, og der anvendes dertil et fast spørgeskema. Indklagedes medarbejdere gennemfører interviews herudfra, og skemaet udfyldes på stedet. Dette var også tilfældet ved interviewet med klager. Skemaet er fremlagt i sagen. De spørgsmål, der bliver stillet, er på ingen måde for at chikanere den, der bliver interviewet. Der bliver stillet spørgsmål, som er af væsentlig betydning i forhold til at afklare arbejds- og ansættelsesforhold til brug for en rent skattemæssig vurdering. Det afvises, at spørgsmålene skulle have haft en undertone af racisme. Medarbejder A afviser, at der skulle være stillet spørgsmål som "Er din chef udlænding? ", "Har du ekstra kasse under disken? " og "Gemmer du nogen udlændinge i baglokalet? ". Det var hans opfattelse, at kontrollen forløb stille og roligt. Medarbejder A kan slet ikke genkende det af klager beskrevne hændelsesforløb. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at man ikke må udsætte en anden person for forskelsbehandling på grund af vedkommendes race eller etniske oprindelse. Chikane betragtes som forskelsbehandling, når en optræden i relation til race eller etnisk oprindelse finder sted med det formål at eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende. Hvis klageren påviser faktiske omstændigheder for, at der kan være udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at princippet om ligebehandling ikke er blevet krænket. Der er for nævnet ikke tvivl om, at klager konkret oplevede kontrolbesøget den 4. december 2011 som meget ubehageligt. Der er mellem parterne ikke enighed om, hvilke spørgsmål, der blev stillet til klager, og hvordan spørgsmålene blev stillet, ligesom der heller ikke i øvrigt er enighed om, hvordan kontrollen forløb. Ligebehandlingsnævnet finder, at spørgsmålet om, hvorvidt klager blev udsat for chikane på grund af sin etniske oprindelse, kun kan afklares efter bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. Da en sådan bevisførelse ikke kan ske ved nævnet, men må ske ved domstolene, kan Ligebehandlingsnævnet ikke behandle sagen. Ligebehandlingsnævnet afviser derfor klagen. <7100418-12>

Versioner

1. 2013-03-13