Gelex

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - afskedigelse - repressalier - medhold

GældendeVersion 2013-05-29
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/9596@2013-05-29/da

Indhold
  1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - afskedigelse - repressalier - medhold

J. nr. 7100467-12 Klagen drejede sig en civilingeniør, af anden etnisk herkomst end dansk, der i en tidsbegrænset periode var ansat som pakkerioperatør hos selskab A igennem et vikarbureau. Efter at have søgt andre stillinger hos selskab A, påpegede klager over for indklagede, at det var påfaldende, at selskab A havde afskediget så mange udlændinge. Dette fik indklagede til at bortvise klager dagen efter, selvom der var tre uger tilbage af ansættelsesforholdet. Indklagede gjorde gældende, at bortvisningen skyldtes samarbejdsproblemer. Nævnet fandt dog, at samarbejdsproblemerne ikke tidligere var tillagt en sådan betydning, at indklagede ville bringe ansættelsesforholdet til ophør. Klager fik derfor medhold i sagen samt en godtgørelse på 40.000 kroner.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med afbrydelse af arbejde formidlet via et vikarbureau efter fremsat krav om ligebehandling (repressalier). Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at klagers vikariat den 7. december 2011 blev stoppet. Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 40.000 kr. med procesrente fra den 21. maj 2012, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet. Sagsfremstilling Klager er uddannet civilingeniør indenfor bioteknologi. Klager har en anden oprindelse end dansk. Fra 11. juli til 30. september 2011 arbejdede klager som pakkerioperatør i afdelingen Label & Pack i selskab A. Kontrakten blev forlænget til den 31. december 2011. Klager blev ansat som vikar formidlet via et vikarbureau, der er indklagede i sagen. I september 2011 indgik klager en mundtlig aftale med indklagede om, at hvis han i fremtiden ville søge jobs internt, skulle det ske gennem indklagede. Ved mail af 2. oktober 2011 fremsendte klager til indklagede en ansøgning med CV til en opslået stilling som operatør i en anden afdeling i selskab A. Ved mail af 3. oktober 2011 bekræftede indklagede modtagelsen af ansøgningen. Ved det næste månedlige møde meddelte indklagede mundtligt, at klager havde fået afslag på stillingen. Han søgte herefter ikke flere stillinger. I mail af 5. december 2011 skrev klager følgende til indklagede: "[. . . ] Jeg er skuffet over [selskab As] måde at håndtere vikarer. Nu er jeg ansat via [indklagede] hos [selskab A] som Operatør. I dag fik vi vide at [afrikansk medarbejder A] blev fyret, og er i sommers blev [afrikansk medarbejder B] også fyret. Samtidigt var der store problemer med mig i henhold til nogle af de påstande der rygtes. Før [navn på medarbejder A] blev fyret, havde jeg troet at kemien mellem mig og supervisorerne ikke fungerede baseret på påstande som enten er stærkt overdrevet eller direkte løgn. Nu hvor [navn på medarbejder A] blev fyret, bekræfter min mistanke hen imod racisme. Det er interessant at bemærke at udlændinge fyres hos [selskab A], mens andre skånes. Vi er omkring 50 ansatte + vikarer hos L & P, hvor der nu kun er 3 udlændinge tilbage, snart forlader jeg [selskab A] fordi at Supervisorerne ikke vil forlænge min kontrakt. Desuden er der en masse snik snak i krogene at [udenlandsk klingende navn] (ansat via [indklagede] hos [selskab A] ) også sandsynligvis fyres af andre grunde. Nu snakker en masse af mine kollegaer om der muligvis er tale om racisme, fordi at det virker alt for påfaldende at så mange indvandrere skal afskediges. Jeg vil ikke finde mig i det og har fået nok af supervisorerne. Desuden har jeg fået ufattelig meget støtte fra mine kollegaer. Tror i ikke på mig, så er i mere end velkommen til at spørge mine kollegaer om mig. [. . . ]". Den 6. december 2011 begrundede indklagede ophøret af vikariatet som følger: " [. . . ] Jeg må først og fremmest sige, det er beklageligt at det har været nødvendigt at stoppe dit vikariat hos [selskab A]. Årsagen har intet at gøre med din nationalitet eller herkomst, det er udelukkende relateret til din adfærd og til tider manglende situationsfornemmelse Jeg ved både fra Label & Pack supervisors og fra [medarbejder hos indklagede], at du har været indkaldt til samtaler, hvor det blev påtalt, at du skulle undlade at pushe på i forhold til at komme i betragtning til øvrige stillinger hos [selskab A]. Du blev ved flere lejligheder bedt om at passe jobbet i [afdeling] for derigennem muligvis at komme i spil til andre stillinger. Jeg kan også forstå, at du ikke har efterkommet disse henstillinger, men ved flere lejligheder alligevel selv har forsøgt at ansøge i andre afdelinger. Dette er selvfølgelig beklageligt. Men det er også meget uhensigtsmæssigt af dig, hvis du netop ønskede min og [indklagedes] hjælp til at komme videre i organisationen. Jeg husker tydeligt, da du i sommer var til interview hos mig, at jeg henstillede til, at du ikke stillede forhåbninger om andre stillinger, men netop tog imod tilbuddet om at gøre jobbet i [afdelingen] så godt som overhovedet muligt. Jeg ved, jeg sagde til dig, at du 100 % skulle acceptere, at det var et tidsbegrænset vikariat med manuelt arbejde, hvilket du accepterede. Jeg husker også, jeg sagde til dig, at det var vigtigt du var en god og loyal [indklagede] ambassadør, da du jo arbejder som [indklagede] medarbejder hos en kunde. Alt dette sagde du ja til og indvilligede i, men det er ikke sådan du har ageret. [. . . ] Det du skriver i din forrige mail omkring din "mistanke hen imod racisme", ønsker jeg slet ikke at kommentere. Jeg kan blot sige, at det ikke har noget på sig. At flere vikarer med anden baggrund end dansk er blevet stoppet, kan meget vel have noget med kulturelle forskelle at gøre og med den daglige kommunikation, [. . . ] Vores og [selskab As] vurdering er samstemmende, at du desværre ikke har levet op til vores og [selskab As] forventning omkring den rette situationsfornemmelse, og vi har samstemmende valgt at stoppe dit vikariat, nu hvor vi fornemmer, der er for meget snak og rygtedannelse, som du er involveret i. Dette kan ikke accepteres. [. . . ] Du bedes venligst sende mig din fraværsregistrering for december måned med sidste arbejdsdag den 7. december. . ." [. . . ]" I brev af 8. december 2011 skrev indklagede til klager, at vikariatet ved selskab A var blevet afbrudt. Som årsag hertil henviste indklagede til "samarbejdsproblemer" Parternes bemærkninger Klager gør principalt gældende, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse. Han har ret til en godtgørelse, der tager højde for, at klager blev bortvist efter at have fremsat krav om ligebehandling. Klager er fortsat arbejdssøgende, idet han efterfølgende ikke er blevet tilbudt nye vikariater. Det udgør også en overtrædelse af forskelsbehandlingsloven. Subsidiært gør klager gældende, at nævnet ikke kan behandle sagen, idet der er behov for parts- og vidneforklaringer. Det indklagede vikarbureau er som udgangspunkt rette indklagede i sagen. Forskelsbehandlingsloven finder også anvendelse på rekrutteringsbureauer og andre, der formidler arbejde. Det er ikke bestridt af indklagede. I august 2011 spurgte klager internt i selskab A om mulighederne for en karriere i en akademisk stilling. Han skrev blandt andet en e-mail til direktør X. Selskab A fyrede i efteråret 2011 en intern medarbejder af afrikansk oprindelse, tilsyneladende uden nogen god grund. To af supervisorerne fra selskab A tilkendegav herefter overfor klager på et møde, at det var i orden at søge jobs internt, men at man ikke skulle virke anmassende, hvilket klager tilsyneladende havde gjort ved at skrive en mail til direktøren. I september var klager også til den månedlige samtale med indklagede, hvor klager fik besked om, at hverken indklagede eller selskab A brød sig om, at klager havde søgt jobs internt i selskab A. Klager indgik derfor en aftale om, at hvis han i fremtiden ville søge jobs internt, skulle det ske internt. Klager blev ikke i øvrigt advaret eller gjort opmærksom på, at der var problemer. Det gjorde klager heller ikke på de månedlige møder med indklagede. Klager havde selv bedt om at komme væk fra selskab A, da der ikke var det bedste forhold mellem klager og supervisoren. Klager havde aftalt med indklagede, at han godt måtte søge jobs. Angående manglende situationsfornemmelse, fik klager først besked herom i mailen fra indklagede. De eneste problemer klager havde hørt om var, at han var lidt pushy i forhold til jobsøgning. På tidspunktet for afbrydelsen af samarbejdet var klager ansat i et vikariat, der udløb ved udgangen af året. Klager blev derfor reelt bortvist den 7. december 2011. Bortvisning af medarbejdere er en meget voldsom reaktion, som normalt kun sker i forbindelse med ekstraordinære forhold. Det sender også et klart signal til alle medarbejdere om, at man ikke må rejse krav om ligebehandling, da man i så fald vil blive bortvist. Bortvisningen skete uden forudgående advarsel og som umiddelbar reaktion på klagers spørgsmål om, hvorvidt der skete ulovlig forskelsbehandling af medarbejdere af udenlandsk baggrund. Der er af indklagede henvist til, at der er tale om "uberettigede og udokumenterede" rygter. Forskelsbehandlingsloven beskytter også personer, der fremsætter krav om ligebehandling, herunder også når kravet er fremsat på vegne af en kollega. Der er tale om en tilståelsessag, da indklagede klart tilkendegiver, at bortvisningen skete som en umiddelbar konsekvens af, at klager påpegede, at der skete forskelsbehandling af de to afrikanske medarbejdere, og at det måske også var tilfældet med en tredje medarbejder af anden etnisk oprindelse. Ved at afbryde vikariatet blev klager udsat for en ufordelagtig behandling eller ufordelagtig følge. Afbrydelsen var en negativ reaktion på klagers mail om diskrimination af 5. december 2011, og beslutningen om utidigt at stoppe vikariatet mindre end en måned før dets kontraktmæssige ophør blev truffet i umiddelbar forlængelse af klagers mail. På dette tidspunkt var der gået to måneder, siden klager havde søgt en intern stilling, hvilket skete ved fremsendelse af ansøgning til indklagede i overensstemmelse med aftalen herom. Det må derfor afvises som værende uden realitet, at indklagedes disposition skulle være bevæget af interne jobansøgninger i selskab A. Indklagede gør gældende, at der ikke er sket forskelsbehandling af klager, og at han derfor ikke er berettiget til en godtgørelse. Når en vikar bliver udsendt af et vikarbureau til en brugervirksomhed, er det bureauet, der er arbejdsgiver. Det vil sige, at det er vikarbureauet, der er forpligtet i forhold til ansættelsesbeviset. Indklagede afviser, at mailen af 5. december 2011 indeholder en påstand om forskelsbehandling eller et krav om ligebehandling. Hvis nævnet måtte finde, at mailen af 5. december 2012 er et krav om ligebehandling, gøres det gældende, at indklagede alligevel skal frifindes, da klager ikke blev opsagt efter fremsat krav om ligebehandling. Klager blev opsagt på grund af samarbejdsproblemer. Af efterfølgende mail fra indklagede til klager fremgår, at han blev opsagt på grund af sin opførsel og manglende situationsfornemmelse. Klager blev flere gange kaldt til samtaler hos både indklagede og selskab A, hvor manglen på situationsfornemmelse blev påpeget, herunder at han skulle koncentrere sig om det job, han var ansat til at varetage, og at han skulle blive mere samarbejdsorienteret. Indklagede fik flere henvendelser om, at klager skabte uro på arbejdspladsen og brugte mere tid på at komme i betragtning til en akademisk stilling end til at passe den stilling, han var ansat til at varetage. Indklagede henviser også til det forhold, at klager selv har anført, at han bad indklagede om at komme væk fra selskab A, fordi der var et anspændt forhold mellem ham og supervisoren. Klager mente altså selv, at det var samarbejdsvanskeligheder, der betød, at vikariatet ophørte. Formålet med forskelsbehandlingsloven har ikke været at sikre, at en person kan udnytte sin anden etniske oprindelse til risikofrit at sprede usande rygter og i øvrigt have en adfærd, der skader arbejdspladsen. Det er indklagede og selskab A's opfattelse, at klager under vikariatet brugte tid på at komme i betragtning til en stilling, der var mere relevant i forhold uddannelsen som ingeniør end arbejdet som pakkerioperatør i Label & Pack, og at det gik ud over klagers arbejdsindsats. Klager skabte samtidig støj og spredte rygter, hvilket var ødelæggende for arbejdsklimaet og produktiviteten hos selskab A. Det var derfor berettiget at afskedige klager. Det er afgørende for indklagede, at kunderne er tilfredse med de vikarer, som indklagede sender ud til dem. Klager begrunder sin påstand om racisme i indklagedes opsigelse af afrikansk medarbejder A. Indklagede var nødt til at stoppe afrikansk medarbejder A's vikariat, fordi han ikke kunne følge med i det krævede arbejdstempo og derfor lavede for mange fejl i produktionslinjen. Selskab A er en multikulturel arbejdsplads, og medarbejdernes etniske og kulturelle forskellighed bliver betragtet som en stor værdi for virksomheden. Indklagede er også en multikulturel arbejdsplads, der sender mange vikarer med anden etnisk og kulturel baggrund end dansk ud til brugervirksomheder. Ved jobinterviews med kandidater bliver der kun lagt vægt på faglige og personlige kvalifikationer, mens personens kulturelle og etniske baggrund ikke bliver tillagt vægt. Af klagers fremlagte curriculum vitae fremgår, at dansk er hans modersmål, og at han ud over dansk kun taler engelsk. Klager har desuden en dansk ingeniøreksamen fra DTU. Indklagede har på intet tidspunkt lagt vægt på klagers udenlandsk klingende navn, da disse navne er helt sædvanlige i Danmark og intet fortæller om personen bag navnet. Indklagede er heller ikke bekendt med klagers etniske eller kulturelle baggrund, da det på intet tidspunkt har haft betydning for ansættelsesforholdet. Indklagede forlængede også klagers vikariat den 29. september 2011. Det har derfor formodningen imod sig, at indklagede efterfølgende stoppede vikariatet på grund af klagers race. Ved ansættelsens start den 11. juli 2011 var der 18 vikarer ude hos selskab A. Heraf havde tre vikarer anden etnisk baggrund end dansk. Ved ansættelsens ophør den 7. december 2011 var der 27 vikarer ude hos selskab A. Heraf havde 6 vikarer anden etnisk baggrund end dansk. I den periode klager var vikar hos selskab A skete der altså en stigning i antallet af vikarer med anden etnisk baggrund end dansk fra 16,67% til 22,22 %. Indklagede bestrider, at klager blev bortvist den 7. december 2011. Han blev rettelig opsagt med det opsigelsesvarsel, der gælder i henhold til vikaroverenskomsten mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og 3F, idet klagers ansættelsesforhold var omfattet af overenskomsten. Det følger heraf, at der ikke er noget opsigelsesvarsel, når klager inden for en periode af 15 måneder har haft mindre end 1924 timers lønnet beskæftigelse hos indklagede. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Det fremgår af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, at man ikke må udsætte en anden person for forskelsbehandling på grund af vedkommendes race eller etniske oprindelse. Det fremgår tillige af loven, at ingen må udsættes for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger (repressalier) som reaktion på en klage eller nogen form for retsforfølgning, der iværksættes med det formål at sikre, at princippet om ligebehandling iagttages. Som sagen foreligger oplyst for Ligebehandlingsnævnet, finder nævnet det ikke nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge. Nævnet finder, at bestemmelsen om forbud mod repressalier ikke forudsætter indgivelsen af en formel klage over forskelsbehandling. Det er tilstrækkeligt, at klager i mail den 5. december 2011 til indklagede gør opmærksom på, at der ifølge hans vurdering sker forskelsbehandling af de udenlandske medarbejdere i selskab A. Bestemmelsen forudsætter heller ikke, at klageren får medhold i, at forbudet mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse er overtrådt. På baggrund af sagens oplysninger finder nævnet, at klager har påvist, at der var sammenhæng mellem den ufordelagtige behandling og kravet om ligebehandling. Klager sendte sin mail den 5. december 2011 til indklagede, og dagen efter den 6. december 2011 fik klager besked om, at man havde fundet det nødvendigt at afslutte vikariatet ved selskab A. Det skete, selvom klagers vikariat i henhold til kontrakten udløb den 31. december 2011. Som begrundelse for afbrydelsen af vikariatet blev der henvist til samarbejdsproblemer. Indklagede har imidlertid ikke forud for mailen af 5. december 2011 tillagt disse samarbejdsproblemer en sådan betydning, at indklagede havde bragt ansættelsesforholdet til ophør. Klager får derfor medhold i klagen. Godtgørelse Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 40.000 kr. Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på en samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder karakteren af den krænkelse klager har været udsat for. Indklagede skal herefter betale 40.000 kr. til klager med procesrente fra den 21. maj 2013, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage. <7100467-12>

Versioner

  1. 2013-05-29