Gelex

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - ansættelse - kompetence - ej medhold

GældendeVersion 2013-11-13
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/9609@2013-11-13/da

Indhold
  1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - ansættelse - kompetence - ej medhold

J. nr. 2013-6810-16330 Klager, der var norsk statsborger, fik afslag på en jobansøgning til en stilling som kranfører. Han klagede over, at indklagede ikke ville give ham oplysninger om den person, der fik stillingen. Da dette spørgsmål falder uden for nævnets kompetence, kunne nævnet ikke behandle klagen.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at indklagede ikke ville give klager oplysninger om den person, der fik den stilling, klager havde søgt. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen. Sagsfremstilling Klager, der var norsk statsborger, søgte en stilling som kranfører hos indklagede. Han havde udfyldt en "online" ansøgning, som blev sendt til indklagedes HR-afdeling. Der var 19 kvalificerede ansøgere til den opslåede stilling som kranfører. Klager fik følgende afslag på sin ansøgning: "Vi har nu gennemgået vores modtagne ansøgninger til stillingen som kranfører og vi har udover din ansøgning modtaget mange ansøgninger fra velkvalificerede ansøgere. Vi må med beklagelse meddele, at vi har valgt at gå videre med nogle andre kandidater, som matcher den ønskede profil vi har til jobbet." Han bad efterfølgende om oplysninger, om den person der fik stillingen, hvilket indklagede ikke ville give ham. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at indklagede har udsat ham for forskelsbehandling i forbindelse med, at de ikke ville give ham oplysninger om den person, der fik den stilling, han havde søgt. Indklagede har udsat ham for denne forskelsbehandling, fordi de mener, han ikke er dansk og ikke taler dansk. Indklagede gør gældende, at de ikke har udsat klager for forskelsbehandling, fordi de ikke ville udlevere fortrolige kontaktoplysninger på den person, der fik jobbet. Indklagedes HR-medarbejdere gennemlæste alle ansøgninger og traf en afgørelse om, hvem der på baggrund af kvalifikationer og ikke mindst kranførererfaring skulle have jobbet. Der var en række spørgsmål i ansøgningsskemaet, som klager ikke havde svaret på. Klager havde vedhæftet sit CV og et "kompetansebevis" udstedt i Norge til ansøgningen. Arbejdet som kranfører er et meget ansvarsfuldt job, som i de forkerte eller uerfarne hænder kan være forbundet med meget stor fare for de mennesker, der færdes inden for kranens arbejdsområde. Af samme grund blev i særdeleshed "erfaring" vægtet tungt i afgørelsen. Der er mange dygtige medarbejdere hos indklagede af udenlandsk herkomst. Det har absolut ingen indflydelse haft på indklagedes valg, om klager er dansk. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over blandt andet forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse efter lov om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven) Det fremgår af loven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår på grund af etnisk oprindelse. Klager har alene klaget over, at han ikke kunne få oplysninger om den person, der fik stillingen. Da dette spørgsmål falder uden for forskelsbehandlingslovens § 2, stk. 1, ligger det uden for nævnets kompetence at tage stilling til dette. Ligebehandlingsnævnet kan derfor ikke behandle klagen. <2013-6810-16330>

Versioner

  1. 2013-11-13