Gelex

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - adgangsbegrænsning - parts- og vidneforklaringer

GældendeVersion 2014-04-30
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/9614@2014-04-30/da

Indhold
  1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - adgangsbegrænsning - parts- og vidneforklaringer

J. nr. 2013-6811-11731 En slovakisk statsborger, der i en årrække har boet i Danmark, blev afvist i døren på en bar, da han kun kunne fremvise et slovakisk ID, og ikke et pas eller kørekort. Den indklagede bar gjorde gældende, at reglerne er gældende for alle uanset nationalitet. Da der var uenighed om hændelsesforløbet, kunne sagen kun afgøres ved hjælp af parts- og vidneforklaringer. Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af etnicitet i forbindelse med, at en bar ved indgangen ikke anså fremvisning af udenlandsk identitetskort som tilstrækkeligt, men i stedet krævede fremvisning af pas eller kørekort. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle sagen, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af sin etnicitet kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. Sagsfremstilling Klager har i en årrække boet i Danmark, men har slovakisk statsborgerskab. Klager ville den 18. maj 2013 efter midnat ind på den indklagede bar. Han blev af vagten og kasseekspedienten bedt om at vise identitetskort ved indgangen. Klager fremviste sit slovakiske identitetskort, men blev nægtet adgang til baren, da indklagedes medarbejder krævede at se pas eller kørekort. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at indklagede har diskrimineret ham ved at kræve dansk identitetskort eller pas. Klager forklarer, at han kun kunne fremvise sit slovakiske identitetskort, hvilket ifølge vagten ikke var tilstrækkeligt. Klager ønsker at vide, om han er blevet forskelsbehandlet. Klager bemærker, at kravet om fremvisning af enten pas eller kørekort som gyldigt identitetskort er uforståeligt. Et pas er for ham for stort og unormalt at gå rundt med til daglig. Desuden forstår klager ikke, hvorfor han skal fremvise sit pas, når han kommer fra et EU-land. Det føles diskriminerende. Det er et urimeligt krav, selv hvis det samme krav gøres gældende overfor danskere med dansk pas. Indklagede oplyser, at medarbejderne ikke kan erindre klager. Indklagede kan generelt oplyse, at de altid foretager kontrol af gæster af hensyn til de øvrige gæsters og personalets sikkerhed og tryghed. I forbindelse med kontrollen kræves der fremvisning af legitimation i form af pas eller kørekort. Det er ikke korrekt, at indklagede kun accepterer danske pas eller kørekort. Det er således ikke afgørende, om det er et dansk eller udenlandsk pas eller kørekort, der fremvises, men derimod om gæsten kan legitimere sig med denne type dokumenter, da de er sværere af forfalske. Det er nødvendigt med simple og ensartede adgangsregler for at undgå konflikter ved adgang til baren. Hvis der afvises på baggrund af en konkret vurdering, vil der kunne opstå diskussioner. Udover sikkerhedsmæssige foranstaltninger er identifikationskravet begrundet i, at unge under en vis alder ikke må komme ind på baren. Krav om identifikation med pas eller kørekort gøres ifølge indklagede gældende overfor alle gæster uanset alder eller nationalitet. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes race eller etniske oprindelse. Ligebehandlingsnævnet finder, at det er direkte forskelsbehandling at nægte en person adgang til en bar alene på grund af etnisk oprindelse. Det fremgår af sagen, at klager den 18. maj 2013 er blevet nægtet adgang til den indklagede bar. Parterne er uenige om årsagen til nægtelsen. Ligebehandlingsnævnet finder derfor, at spørgsmålet om, hvorvidt klager blev nægtet adgang til baren på grund af sin etniske oprindelse, kun kan afklares efter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer. Da en sådan bevisførelse ikke kan ske ved nævnet, men må ske ved domstolene, kan Ligebehandlingsnævnet ikke behandle klagen. <2013-6811-11731>

Versioner

  1. 2014-04-30