Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/9616@2014-01-22/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - adgangsbegrænsning - ej medhold

J. nr. 2013-6811-24576 En mand med fornavnet Jihad blev af sikkerhedsmæssige hensyn udelukket fra at deltage i et debatmøde om "Ytringsfriheden efter Hedegaard-attentatet" på Christiansborg. Ligebehandlingsnævnet lagde til grund, at klager alene blev afvist på grund af navnet Jihad, som mødearrangørerne forbandt med begrebet "hellig krig". Dette var ikke i strid med loven om etnisk ligebehandling, da der var store sikkerhedshensyn omkring mødet, og da der deltog andre med anden etnisk baggrund end dansk.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at en mand med navnet Jihad blev afvist fra at deltage i et debatmøde, som blev afholdt af en tværpolitisk forening. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var ikke i strid med loven om etnisk ligebehandling, at klager ikke måtte deltage i indklagedes møde om "Ytringsfriheden efter Hedegaard-attentatet". Sagsfremstilling Klager, der hedder Jihad til fornavn, er født i Danmark af en egyptisk mor og en palæstinensisk far. Indklagede er en tværpolitisk forening, der kæmper for retten til frit at ytre sig. Klager købte den 15. februar 2013 via indklagedes hjemmeside billet til et debatmøde "Ytringsfriheden efter Hedegaard-attentatet", der skulle holdes i Fællessalen på Christiansborg torsdag den 21. februar 2013. På mødet forventedes Lars Hedegaard at vise sig offentligt første gang, efter at han den 5. februar 2013 havde været udsat for et attentatforsøg. Prisen for billetten var 50 kr. Den 19. februar 2013 modtog klager fra X, der er bestyrelsesmedlem i den indklagede forening, en mail, hvoraf fremgik, at "Jeg beklager at måtte meddele, at vi af sikkerhedshensyn har valgt at afvise Deres deltagelse i mødet på torsdag. De vil ikke længere fremgå af adgangslisten og vil ikke få adgang til Christiansborg. Hvis de sender mig deres bankoplysninger, vil vi sende pengene retur." Klager sendte samme dag en mail til X, hvor han bad om at få oplyst, hvilke sikkerhedsmæssige hensyn der gjorde, at han ikke kunne deltage i mødet. Klager fik ikke noget svar. Politiken bragte den 21. februar 2013 en artikel under overskriften "Jihad måtte ikke se Lars Hedegaard". Det fremgik af artiklen, at X blandt andet havde følgende kommentar til afvisningen af klager: "I første omgang var det selvfølgelig navnet. Vi kunne ikke være sikre på, om det rent faktisk var en rigtig person med det navn, eller om det var et kaldenavn. En, der kalder sig noget, der oversat kan betyde hellig krig, som så viser sig at have en halvt palæstinensisk-egyptisk baggrund. Det er klart, det får alarmklokkerne til at ringe." I et interview i Jyllandsposten under overskriften "Jihad blev afvist til et møde om ytringsfrihed" samme dag udtalte X blandt andet, at "Jihad betyder hellig krig. Det navn rettede vores opmærksomhed mod ham. Vi havde i første omgang ikke mulighed for at vurdere, om det var et dæknavn eller en rigtig person. . . . Jeg var ikke klar over, om det var et dæknavn, og derfor begyndte mine alarmklokker at ringe. Jeg har senere fået at vide, at Jihad ikke er et ualmindeligt navn blandt visse grupper af muslimer. Men han har også et voldeligt citat på sin Facebookside. Det har også spillet en rolle. Vi vil hellere begå den fejl at udelukke en person for meget end en for lidt." X udtalte også, at "Vi har ikke lavet et generelt tjek, for hvordan i alverden skulle vi kunne foretage et persontjek af 250 mennesker. Christiansborg kræver at få en liste af os, så de kan tjekke, om folk er tilmeldt." I et interview med TV2 Nyhederne den 20. februar 2013 udtalte X, at "Vi har ikke gået hele listen igennem, men når man kigger på en liste med 200 navne, så er der et enkelt navn der springer i øjnene og det er Jihad". Det pågældende citat på klagers Facebookside er et Che Guevara-citat med ordlyden: "I dont care if I fall as long as someone else picks up my gun and keeps on shooting". Parternes bemærkninger Klager ønsker, at indklagede offentligt skal erkende at have forskelsbehandlet ham, og at indklagede skal give ham en uforbeholden undskyldning og beklage den krænkelse, som udelukkelsen har forvoldt ham. Klager ønsker også at få en godtgørelse for tort, forskelsbehandling og offentlig udstilling i medierne. Godtgørelsen skal være af en størrelse, således at dette ikke kommer til at ske for andre i fremtiden. Klager vil donere godtgørelsen til Red Barnet Ungdom. Klager henviser til, at han hverken fra X eller andre fra den indklagede forening fik svar på, hvilke sikkerhedsmæssige hensyn, der gjorde, at han ikke kunne deltage i mødet, men dagen efter var historien på forsiden af de fleste landsdækkende aviser og nyhedskanaler. Klager mener under henvisning til disse artikler, at han er blevet udsat for en form for forskelsbehandling, idet han som den eneste deltager i arrangementet blev undersøgt på baggrund af sit navn og derefter blev afvist fra at deltage af "sikkerhedsmæssige årsager". X oplyste i artiklen den 21. februar 2013, at afvisningen skyldtes en kombination af klagers navn og hans halvt palæstinensisk-egyptiske baggrund. Påstanden om, at etnicitet ikke har spillet ind ved afvisningen holder derfor ikke. Indklagede har ved at fremhæve et citat fra klagers Facebook-profil ikke bevist andet end, at man har været inde og tjekke, hvem klager er, herunder billeder og statusopdateringer, der afspejler klagers etnicitet og politiske overbevisning. Klager har desuden andre citater på sin private Facebook, der ikke kan opfattes som krigeriske. Det er efter klagers opfattelse meget almindeligt at have mange forskellige typer af citater på Facebook, både useriøse og citater fra store personligheder, der somme tider kan have en voldelig ordlyd. Dette er ikke ensbetydende med, at profilens ejer har en militant dagsorden. X har i øvrigt selv haft et Facebook-citat med opfordring til vold. Det drejer sig om følgende citat: "Hver gang jeg hører om paragraf 266 b, så spænder jeg hanen på min revolver". Andre personer med voldelige Facebook-citater blev således godkendt til arrangementet, hvilket efter klagers opfattelse taler for, at afvisningen skyldes noget andet. Klager oplyser i øvrigt, at han havde sendt et fortroligt erstatningskrav på knap 14.000 kr. til indklagedes bestyrelse for at få en dialog i gang. Bestyrelsen afslog erstatningskravet, og et tidligere bestyrelsesmedlem startede en tråd på Facebook, hvor klager blev udsat for verbale angreb af flere navngivne bestyrelsesmedlemmer. Der blev blandt andet skrevet på Facebook, at "Jihad har nu vist sig ikke bare at være medieliderlig men også grådig", og "Vi ynker ikke, vi morer os over Jihad. Han viser nu, hvor latterlig han er". Klager har altid følt sig som dansk statsborger på lige fod med etniske danskere, men da han fik mailen fra X, følte han sig som andenrangsborger i sit eget hjemland. Klager, der debatterer på forskellige internetfora, har tidligere fået kommentarer som " Smut hjem hvor du kommer fra", men han har aldrig følt sig krænket. Han har efterfølgende fået mange beskeder på Facebook fra personer, der har opfordret ham til at klage. Han har dog også modtaget flere ubehagelige beskeder, ligesom der er dukket falske profiler op med hadske kommentarer. Dette har klager aldrig oplevet før. Klager henviser i øvrigt til, at han er frivillig i Hjemmeværnet, hvilket kræver sikkerhedsgodkendelse. Han arbejder i Udlændingestyrelsen, hvilket også kræver sikkerhedsgodkendelse. Han har uden problemer kunne deltage i et arrangement på Københavns Rådhus om jøder. Klager har desuden flere gange både før og efter indklagedes arrangement været på Christiansborg. Det er derfor klagers opfattelse, at påstanden om, at han udgjorde en sikkerhedsrisiko ved at deltage i indklagedes arrangement, ikke holder. Indklagede afviser, at klager blev afvist fra at deltage i mødet den 21. februar 2013 på grund af sin etniske oprindelse. Den indklagede forening, der har eksisteret siden 2004 og afholder 5-8 arrangementer årligt, har aldrig afvist nogen fra at deltage i møder på grund af etnicitet. Indklagede henviser til, at der i forhold til sikkerhedshensynene omkring mødet, der fandt sted kort tid efter attentatet på Lars Hedegaard, var tale om en rationel frygt. Det er meget sandsynligt, at indklagede traf en forkert beslutning, men indklagede var i en situation, hvor man ikke turde tage nogen chancer med sikkerheden. Indklagede kan kritiseres for sandsynligvis at have truffet en forkert beslutning og for at have truffet beslutningen på et meget ringe informationsgrundlag, da man intet kendte til klagers baggrund, men indklagede afviser, at klager blev afvist på grund af sin etnicitet. Indklagede henviser i øvrigt til, at baggrunden for afvisningen af klager er forklaret i en kommentar i Berlingske Tidende den 21. februar 2013. Det fremgår af denne kommentar, at mødet, hvor Lars Hedegaard deltog, var omgærdet af voldsomme sikkerhedsforanstaltninger. Alle deltagere til mødet skulle tilmelde sig tre dage i forvejen med navn og adresse. En person havde tilmeldt sig under navnet Jihad, der som bekendt betyder hellig krig. Da det var erklærede jihadister, der planlagde at halshugge redaktører på Jyllandsposten, og da en person ved navn Jihad-Jane havde forsøgt at slå en muhammedtegner ihjel, fik navnet Jihad alarmklokkerne til at ringe hos indklagede. PET meddelte, at det var indklagede, der skulle afgøre om pågældende måtte komme ind, da PET ikke måtte foretage sikkerhedstjek af deltagerne uden disses skriftlige samtykke. Indklagede havde hverken kompetencer eller information til at foretage nogen form for sikkerhedstjek af deltagerne og måtte derfor træffe en ubehagelig beslutning på et helt utilstrækkeligt grundlag. Indklagede kendte intet til klagers etniske baggrund, religion, beskæftigelse eller andet, men et citat med opfordring til vold på klagers Facebookside - blandt mange andre helt uskyldige citater - fik indklagede til at træffe beslutning om at slette klager fra deltagerlisten. Indklagede henviser videre til, at der var adskillige tilhørere til mødet på Christiansborg, der havde mellemøstlig og/eller arabisk baggrund og navne, og som ikke blev afvist. Indklagede har således ikke afvist nogen deltagere på grund af etnicitet, nationalitet, religion eller lignende. Indklagede havde fra klagers advokat modtaget et forslag til "en samlet løsning af sagen", som blandt andet indebar, at indklagede skulle betale 13.425 kr. til klager. Indklagede afviste kravet. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Efter loven om etnisk ligebehandling må ingen udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes race eller etniske oprindelse. Ligebehandlingsnævnet finder, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at han blev udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af sin etniske oprindelse, da indklagede den 19. februar 2013 afviste, at klager måtte deltage i debatmødet "Ytringsfriheden efter Hedegaard-attentatet" på Christiansborg den 21. februar 2013. Nævnet har herved lagt vægt på, at klager blev afvist på grund af sit navn, der er af mellemøstlig oprindelse. Det påhviler herefter indklagede at bevise, at princippet om ligebehandling ikke er blevet krænket. Nævnet lægger til grund, at der deltog flere personer i debatmødet, herunder flere med anden etnisk baggrund end dansk. Som følge af Lars Hedegaards deltagelse i mødet var indklagede nødt til at tage betydelige hensyn til sikkerheden omkring mødet. Nævnet lægger videre til grund, at PET på indklagedes forespørgsel oplyste, at indklagede selv måtte foretage den sikkerhedsmæssige vurdering af de tilmeldte personer. På tidspunktet for beslutningen om at afvise klager kendte indklagedes alene klagers navn. Nævnet finder herefter, at indklagede har bevist, at afvisningen af klager ikke var begrundet i denne etniske oprindelse. Princippet om ligebehandling ikke er blevet tilsidesat. Klager får derfor ikke medhold i klagen. <2013-6811-24576>

Versioner

1. 2014-01-22