Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/9652@2012-10-31/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - arbejdsvilkår - ej medhold

J.nr. 7100424-12 Sagen drejede sig om forskelsbehandling på grund af alder som følge af, at et flyselskab ikke indbetalte pensions- og certifikattabsforsikring til piloter, der var fyldt 60 år. Nævnet fandt, at det påklagede forhold var omfattet af en undtagelse i forskelsbehandlingsloven, hvorefter forbuddet mod forskelsbehandling ikke er til hinder for fastsættelse af aldersgrænser for adgang til erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger. Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af alder som følge af, at det indklagede flyselskab ikke indbetaler pensions- og certifikattabsforsikringsbidrag til piloter efter det fyldte 60. år. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at indklagede ikke længere indbetalte pensionsbidrag til klager efter det fyldte 60. år. Sagsfremstilling Sagen drejer sig om, hvorvidt det er i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder, at det af en overenskomstbestemmelse om pension fremgår, at det kun indbetales pensions- og certifikattabsforsikringsbidrag indtil det fyldte 60. år. Advokaten for klagers fagforbund har via LO indbragt sagen for Arbejdsretten, idet den drejer sig om brud på en overenskomstbestemmelse. Klager har for Arbejdsretten gjort gældende, at indklagede skal tilpligtes at indbetale yderligere pension og certifikatstabsforsikringsbidrag også for medarbejdere, der er fyldt 60 år, samt at indklagede skulle betale bod. Indklagede har gjort gældende, at man ikke var forpligtet til at indbetale pensionsbidrag længere ifølge overenskomstens bestemmelser. Indklagede har desuden gjort gældende, at der er en undtagelsesbestemmelse i forskelsbehandlingsloven. Arbejdsretten fandt, at sagens afgørelse afhang af lovfortolkning, som skulle ske ved de almindelige domstole. Sagen blev derfor sat i bero og indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Parterne er enige om, at Ligebehandlingsnævnet kan tage stilling til det spørgsmål, Arbejdsretten henviste til behandling ved de almindelige domstole. Det fremgår af § 10, stk. 5, vedrørende pension i den mellem parterne indgåede overenskomst, at "[indklagede] indbetaler for piloten frem til og med den måned, hvori piloten fylder 60 år et månedligt pensions- og certifikattabsforsikringsbidrag af den til enhver tid oppebårne skalaløn. Bidraget er 18 %. . . ." Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at den aftalte aldersgrænse på 60 år, hvor pensionsindbetalinger ophører alene på grund af alder, strider mod forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder, og dermed er ugyldig. Klager henviser til en dom fra Højesteret, der henviser til en voldgiftsafgørelse, hvori opmanden udtaler: ". . . efter forarbejderne til ændringen i 2004 af loven mod forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, kunne der træffes særskilt aftale om pensionsspørgsmålet. Uanset om en sådan aftale måtte være gyldig, blev aftale herom rent faktisk ikke indgået mellem parterne den gang - hvilket som nævnt var grunden til indklagedes ensidige beslutning herom." Loven fastsætter altså, at ophør med at indbetale pension ved det fyldte 60. år er ugyldige, og at lovens undtagelsesbestemmelse ikke rummer denne konkrete situation. Klager gør ligeledes gældende, at der ikke er indgået aftale om emnet, jævnfør opmandens tilkendegivelse, som ikke ses tilsidesat af Højesteret, idet sagen for retten alene var et godtgørelsesspørgsmål. Højesteret tiltræder i sin begrundelse og resultat, at arbejdsgiverens manglende betaling af pensionsbidrag til medarbejdere, blot fordi de fylder 60 år, udgør direkte aldersbetinget forskelsbehandling. Højesteret nævner så ". . . at denne bestemmelse som anført i Beskæftigelsesministeriets vejledning om loven må forstås således, at det ikke er i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder for en pensionsordning at fastsætte, at en arbejdsgivers betaling af pensionsbidrag ophører, når den ansatte når en bestemt alder. . ." Lader man ansatte fortsætte efter det fyldte 60. år, og opnår man ved at undlade at indbetale pension til disse en væsentlig lønbesparelse, er der tale om aldersbetinget diskrimination, som ikke kan undtages eller hjemles i lovens undtagelsesbestemmelser, uagtet Beskæftigelsesministeriets vejledning. Formålet med beskæftigelsesdirektivet var at undgå aldersdiskrimination på grund af alder. Vælger man derfor i en branche, som har været præget af, at man gik af, når man fyldte 60 eller 62 år, at lade disse personer fortsætte, men da til en lavere løn (pensionen udgør oftest ca.15-18 procent af lønnen) så opnår man netop det, som direktivet vil undgå, nemlig en betydelig forskelsbehandling begrundet i alder, idet de som oftest dyrere piloter bliver billigere, når de ikke får pension. Klager henviser endvidere til EU-domstolens afgørelse i sagen C-447/09 Prigge, hvor en overenskomst blev tilsidesat. Denne afgørelse er blevet brugt som argumentation ved en sag for Vestre Landsret til at påstå godtgørelse for afskedigelse ved det fyldte 60. år. Sagen er anket til Højesteret, men arbejdsgiverparten er gået konkurs, og det er uvist om boet indtræder i sagen. Med dommen er det lagt til grund, at en pligtmæssig fratræden er ugyldig. På linje med Vestre Landsrets dom, Prigge-sagen og den ovennævnte Højesteretsdom gøres det gældende, at ophør med at indbetale pension til piloter, der fortsætter med at arbejde efter det fyldte 60. år, er ugyldigt. Det er klagers opfattelse, at de nyere EU-retlige afgørelser - herunder blandt andet Prigge-sagen, som direkte tager stilling til netop en overenskomst, som opererer med pligtmæssig fratræden, når man fylder 60 år - kan anvendes direkte på den foreliggende sag, idet forbuddet også skal ramme, hvis man på den ene side accepterer, at man fortsætter, men på den anden side så forlanger en væsentlig lønnedgang begrundet i forholdet. Klager fortsatte i tjenesten og skal derfor ikke forskelsbehandles for så vidt angår det som betragtes som en løndel, nemlig pension. Klager har ikke nedlagt påstand om godtgørelse for overtrædelse af forskelsbehandlingsloven, da der for Arbejdsretten er nedlagt påstand om efterbetaling af pensions- og certifikatstabsforsikringsbidrag samt bod for brud på overenskomstbestemmelsen. Indklagede gør gældende, at det fremgår af forskelsbehandlingslovens § 6a, at der kan aftales aldersgrænser i pensionsbestemmelser som i denne sag. Pensionsbestemmelsen i overenskomsten er derfor lovlig. Indklagede henviser til forarbejderne til ændringen af forskelsbehandlingsloven fremsat den 11. november 2004, da man indførte forbuddet mod forskelsbehandling på grund af blandt andet alder i loven. Man indsatte her § 6a, som foreskriver: "Uanset §§ 2-5 er denne lov ikke til hinder for fastsættelse af aldersgrænser for adgang til erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger. . ." I bemærkningerne til lovforslaget var det om § 6a blandt andet anført: "Det følger af beskæftigelsesdirektivets artikel 6, stk. 2, at medlemsstaterne kan bestemme, at fastsættelse af aldersgrænser for adgang til erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger, herunder fastsættelse af forskellige aldersgrænser for ansatte eller grupper eller kategorier af ansatte, samt anvendelse af alderskriteriet til aktuarberegninger inden for rammerne af disse ordninger ikke udgør forskelsbehandling på grund af alder. . . Erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger omfatter bl.a. arbejdsmarkedspensionerne og tjenestemandspensionerne. . . ." Af Beskæftigelsesministeriets vejledning til forskelsbehandlingsloven fremgår det: "En pensionsordning, hvor indbetalingen ophører ved medarbejderens fyldte 50. år er lovlig." Overenskomstbestemmelsen om pension i § 10, stk. 5, blev indsat i 2005. I forbindelse med ændringen af forskelsbehandlingsloven blev der lavet et protokollat mellem overenskomstparterne med hensyn til konsekvenserne af lovændringen i forhold til overenskomstens bestemmelser. Overenskomstbestemmelsen er siden blevet ændret til det indhold, den nu har i dag. Omkring det af klager nævnte Højesteretsdom bemærker indklagede, at problemet i den sag var, om en arbejdsgiver ensidigt kunne indstille betalingen af pensionsbidrag ved medarbejderens fyldte 60. år. Sagen angik således en situation, hvor der ikke var en aftale om, at pensionsindbetalingerne ophørte ved en bestemt alder. Højesteret bemærkede i dommen blandt andet: ". . . Efter lovens § 6 a gøres der undtagelse fra bestemmelserne i bl.a. lovens § 2 for så vidt angår "fastsættelse af aldersgrænser for adgang til erhvervstilknyttede social sikringsordninger". Højesteret finder, at denne bestemmelse som anført i Beskæftigelsesministeriets vejledning om loven må forstås således, at det ikke er i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder for en pensionsordning at fastsætte, at en arbejdsgivers betaling af pensionsbidrag ophører, når den ansatte opnår en bestemt alder. Fire dommere - [navne] - udtaler herefter: Undtagelsen i § 6 a går ud på, at der kan fastsættes aldersgrænser som led i udformningen af sociale sikringsordninger, herunder en arbejdsmarkedspension som den, sagen angår. Er der derfor ikke som led i en sådan sikringsordning fastsat nogen aldersgrænse, vil en arbejdsgivers ensidige håndhævelse af en sådan efter vores opfattelse ikke være undtaget fra forbudsreglen i § 2 i medfør af § 6 a. [Arbejdsgiverens] arbejdsmarkedspension er fastlagt i en kollektiv overenskomst indgået med [lønmodtagerne], og parterne er enige om, at der ikke i overenskomsten er fastlagt en aldersgrænse. [Arbejdsgiverens] ensidige håndhævelse af aldersgrænsen på 60 år er herefter ikke efter lovens § 6 a undtaget fra forbudsreglen i § 2. . . ." I den foreliggende sag er der netop tale om, at parterne har indgået en aftale ved overenskomstens § 10, stk. 5. Det er således objektivt forkert, når klager anfører, at der ikke foreligger en aftale mellem parterne. I forhold til den af klager nævnte dom fra Vestre Landsret samt Prigge-sagen, bemærker indklagede, at ingen af disse afgørelser drejer som det, der er temaet i den foreliggende sag. Afgørelserne vedrører afskedigelse/ophør af ansættelsesforholdet, mens den foreliggende sag handler om en kollektivt aftalt aldersgrænse for deltagelse i en social sikringsordning (pensionsordning). For så vidt angår sådan deltagelse i pensionsordninger hjemler forskelsbehandlingslovens § 6a, at der kan aftales aldersgrænser, hvilket er i overensstemmelse med beskæftigelsesdirektivets artikel 6, stk. 2. Indklagede bestrider klagers betragtninger omkring forståelsen af beskæftigelsesdirektivet samt Prigge-sagen. Det er indklagedes opfattelse, at Ligebehandlingsnævnet er kompetent til at træffe afgørelse om spørgsmålet om fortolkning af forskelsbehandlingslovens § 6a, men at spørgsmålet om efterbetaling af klagers krav henhører under Arbejdsretten, ligesom nævnet ikke kan træffe afgørelse om godtgørelse for overtrædelse af forskelsbehandlingsloven, da der for Arbejdsretten tillige er nedlagt påstand om bod. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Det fremgår af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, at der ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af blandt andet alder behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt alder ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår. Det følger af undtagelsesbestemmelsen i lovens § 6a, at lovens forbud mod forskelsbehandling på grund af alder ikke er til hinder for fastsættelse af aldersgrænser for adgang til erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger. Bestemmelsen i § 6a skal fortolkes i overensstemmelse med undtagelsesbestemmelsen i beskæftigelsesdirektivets artikel 6, stk. 2. Ligebehandlingsnævnet finder, at en ordning som den omhandlede pensions- og certifikattabsforsikring må anses for at være omfattet af begrebet erhvervstilknyttet social sikringsordning i forskelsbehandlingslovens forstand. Da der direkte i loven med hjemmel i direktivet er gjort undtagelse fra forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder for så vidt angår de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger, finder nævnet ikke, at den omhandlede pensionsbestemmelse i den mellem parterne indgåede overenskomst, er i strid med forskelsbehandlingsloven. Det kan ikke føre til et andet resultat, at EU-domstolen i en række sager har tilsidesat nationale bestemmelser om pligtmæssig fratræden ved opnåelse af en bestemt alder, da sådanne bestemmelser ikke vedrører erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger og derfor ikke er omfattet af undtagelsen i direktivet. Afgørelserne kan derfor ikke anvendes på et tilfælde som det foreliggende. Klager får derfor ikke medhold i klagen. <7100424-12>

Versioner

1. 2012-10-31