Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/9680@2015-06-26/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forskellige priser - ej medhold

J. nr. 2014-6811-24696 Flertallet i nævnet fandt, at det ikke var i strid med ligestillingsloven, at en hælebaren opkrævede forskellige priser for reparation af hæle på herresko og damesko. Hælebarens prisforskel relaterede sig ikke til kundens køn, men til hvilken type sko, kunden ønskede repareret. Selvom det måtte antages, at mænd i de fleste tilfælde indleverer herresko og kvinder damesko, fandt nævnet ikke holdepunkter for at dette i sig selv medfører, at mænd stilles ringere eller særligt ufordelagtigt i forhold til kvinder i ligestillingslovens forstand. Klager fik derfor ikke medhold.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at en hælebar opkrævede forskellige priser for reparation af dame- og herresko. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det er ikke i strid med ligestillingsloven, at indklagede opkræver forskellige priser ved reparation af dame- og herresko. Sagsfremstilling Indklagede har en prisliste hængende i hælebaren, hvoraf det fremgår, at det koster 84 kr. at få skiftet hæl på en damesko. Tilsvarende skift af hæl på en herresko koster 95 kr. Priserne for indklagedes reparationer, som ligeledes fremgår af indklagedes hjemmeside, er ikke opdaterede med prisskiltet i hælebaren, men viser følgende: "Vore priser. . . Ydelse Pris Damehæle : 75,00 kr. Damesåler : 90,00 kr. Herresåler : 90,00 kr. Herrehæle : 95,00 kr. Snipper : 60,00 kr. Lædersåler dame/herre :140,00 kr." Klager indleverede et par herresko til reparation i april 2014. Da han afhentede skoene hos indklagede, blev han opmærksom på prisforskellen ved udskiftning af hæle af henholdsvis dame- og herresko. Klager betalte 95 kr., og spurgte medarbejderen hos indklagede om baggrunden for prisforskellen. Medarbejderen gav udtryk for, at det nok skyldtes, at flere kvinder indleverede sko til reparation. Klager indleverede i juli 2014 endnu et par sko til reparation hos indklagede. Denne gang et par damesko. Hælen på den indleverede sko var større end hælen på den herresko, som klager indleverede hos indklagede i april 2014. Forskellen i hæl-størrelsen på herreskoen, den øverste, og dameskoen, den nederste, ses her: Klager betalte 84 kr. for reparationen af den lyse damesko. Indklagedes leverandør af materialer oplyser: "Jeg kan hermed bekræfte at der er forskel på priserne af materialer på damestørrelser og herrestørrelser. Damestørrelserne er billigere i indkøb end herrestørrelserne hvilket naturligvis giver mening da forbruget af gummimateriale er større på herrestørrelserne end damestørrelserne. Eks. : Vores mest solgte hæle, krystal hælene har følgende priser: Str. 5 kr. 5,20 pr. par Str. 6 kr. 6,40 pr. par Str. 7 kr. 8,50 pr. par Str. 8 kr. 9,25 pr. par Str. 9 kr. 11,20 pr. par Str. 10 kr. 13,25 pr. par." Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at det er i strid med ligestillingsloven, at indklagede hælebar opkræver forskellige priser for reparationer af henholdsvis dame- og herresko. Klager ønsker at få udbetalt differencen mellem priserne for reparation af hæl af henholdsvis herresko og damesko, og at Ligebehandlingsnævnet fastsætter en godtgørelse. Subsidiært ønsker klager, at Ligebehandlingsnævnet fastsætter en godtgørelse. Mere subsidiært ønsker klager, at få udbetalt differencen mellem priserne for reparation af hæl af henholdsvis herre- og damesko. Klager mener, at indklagedes fastsættelse af priser for reparationer er i strid med loven, idet prisen afspejles i, om der er tale om en herre- eller damesko. Klager indleverede en sort herresko og en lys damesko til reparation hos indklagede. Sålen på den lyse damesko var større end sålen på den sorte herresko. Alligevel opkrævede indklagede en billigere pris for reparationen af den lyse kvindesko. Klager mener på den baggrund, at indklagedes pris for reparationer alene er fastsat ud fra kundens køn. Klager mangler belæg for indklagedes oplysning om, at en damesko i gennemsnit er 7-13 cm2 mindre end en herresko. Hvis denne påstand dog er sand, mener klager, at prisen for reparationen ikke bør fastsættes ud fra gennemsnitsbetragtning af størrelsen på damesåler. Det ville derimod være korrekt, hvis indklagede i stedet fastsatte prisen på baggrund af den faktiske tid, som indklagede ville skulle bruge for at reparere skoen samt ud fra materialeomkostninger. En reparationspris ud fra materialebrug er ligeledes i tråd med udtalelsen fra indklagedes leverandør, som oplyser, at prisen på hæle stiger i takt med størrelsen. Klager har foretaget en undersøgelse af priser for reparation af skosåler fra andre virksomheder. Denne viser, at der ikke er sædvane for at opkræve kønsbestemte priser i branchen. Klager påpeger, at det er en almindelig dresscode i vores samfund, at mænd ikke går i damesko. Det forhold, at klager opfordres til at benytte damesko for at opnå en billigere reparationspris, understreger indklagedes forskelsbehandling på grund af køn. Indklagede afviser, at indklagede gør forskel på mænd og kvinder. Prisen på reparationen afhænger af skoen, hvilket medfører, at en mand, som indleverer en damesko, kun vil blive mødt med en opkrævning svarende til en reparation af en kvindesko, som koster 84 kr. Indklagede forklarer, at prisforskellen mellem henholdsvis dame- og herresko skyldes det øgede materialeforbrug. Et par damesko har et gennemsnitligt materialeforbrug på 7-8 cm2, hvor en herresko i gennemsnit har et materialeforbrug på 15-20 cm2. Indklagede henviser til, at klager kan opnå den billigere pris ved at benytte damesko. Indklager afviser klager påstand om, at sålerne er identiske for den sorte herresko og den lyse damesko, som begge har været til reparation hos indklagede. Der er tale om to forskellige materialer. Damehælene har en tykkelse på 6 mm og herrehælene har en tykkelse på 7 mm. Indkøbsprisen på sålerne er derfor ikke ens, hvorfor prisen for kunden heller ikke er ens. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter loven om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven). Loven gælder for alle personer, der leverer varer og tjenesteydelser, der er tilgængelige for offentligheden. Loven medfører, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Der foreligger forskelsbehandling, når en person på grund af sit køn behandles ringere ellers stilles særligt ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. To nævnsmedlemmer udtaler: Indklagedes prisforskel på reparationer af dame- og herresko relaterer sig ikke til kundens køn, men til hvilken type sko, kunden ønsker repareret. Kvinder og mænd, der afleverer den samme sko til reparation, skal således betale den samme pris. Uanset det måtte kunne antages, at mænd i de fleste tilfælde vil indlevere herresko og kvinder damesko til reparation, finder nævnet ikke holdepunkter for, at dette i sig selv medfører, at mænd stilles ringere end eller særligt ufordelagtigt i forhold til kvinder i ligestillingslovens forstand. Klager er således ikke blevet udsat for ulovlig forskelsbehandling på grund af sit køn. Indklagede har derfor ikke handlet i strid med ligestillingsloven. Et nævnsmedlem udtaler: Medlemmet finder, at der er påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at den indklagede hælebar forskelsbehandler på grund af køn, idet der er forskellige priser for reparation af damesko og herresko. Det fremgår af forarbejderne til ligestillingsloven, at forbuddet mod forskelsbehandling ikke gælder, hvis denne er begrundet i saglige og objektive forhold, der ikke er begrundet i køn. Bestemmelsen er for eksempel ikke til hinder for, at der opkræves forskellig betaling for erhvervsmæssig betjening med videre af kvinder og mænd, hvis dette er begrundet i en forskel i omkostninger. Medlemmet vurderer, at indklagede ikke har bevist, at ligebehandlingsprincippet ikke bliver krænket. Medlemmet bemærker herved, at forskellige priser for forskellige ydelser ikke strider mod ligebehandlingsprincippet. Det er imidlertid ikke sagligt begrundet, når der vedrørende priserne som kriterium alene henvises til kønnet og ikke til behandlingens karakter og omfang som afgørende for prisen. Ved at fastsætte priserne alene ud fra kønnet vil en mand skulle betale en højere pris for reparation af sko end en kvinde, uanset om ydelsen efter sin karakter og omfang svarer til den ydelse, en kvinde ville modtage til en lavere pris. Indklagede overtræder derfor ligestillingsloven. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet Klagen tages derfor ikke til følge. <2014-6811-24696>

Versioner

1. 2015-06-26