Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00780
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/9685@2015-06-27/da
Indhold
Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00780
Resumé Fornyet omtale af straffedomme ok Ekstra Bladet skrev ”To kyniske mordere i lynbryllup”. Artiklen handlede om to indsatte, som tilbage i 2010 havde giftet sig i fængslet. Begge afsoner drabsdomme, afsagt i 2009 og 2010, og dommene er fortsat under afsoning. Straffesagerne mod de to blev omtalt, og artiklen var illustreret med billeder af parret, ligesom deres ændrede navne blev omtalt. Artiklen var en del af en temaserie om forholdene for indsatte, der indgår ægteskab under afsoningen. Pressenævnet finder, at der er en samfundsmæssig interesse i en omtale af, hvorledes fængselsmyndighederne ser på, at indsatte danner par under afsoning, og hvilke retningslinjer myndighederne følger i den forbindelse. Endvidere har omtalen af parrets bryllup i fængslet en vis offentlig interesse, selv om ægteskabet blev indgået for længere tid siden. Pressenævnet finder også, at omtalen af parrets langvarige straffedomme sker i en relevant sammenhæng. Nævnet udtaler derfor ikke kritik af Ekstra Bladet, heller ikke for at bringe billeder af parret og nævne deres ændrede navne. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Pressenævnet bemærker indledningsvis, at klagerne ikke har bestridt rigtigheden af oplysningerne i artiklerne om deres tidligere domme mv. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Det fremgår videre af punkt C.8. i de vejledende regler for god presseskik, at en sigtet, tiltalt eller domfældt person bør forskånes for at få fremdraget pågældendes tidligere straffedom, hvis den er uden betydning for de forhold, vedkommende nu er sigtet, tiltalt eller dømt for. I anden sammenhæng bør de mod en person tidligere rejste straffesager som regel ikke omtales. Pressenævnet finder, at der er en samfundsmæssig interesse i en omtale af, hvorledes fængselsmyndighederne ser på, at indsatte danner par under afsoning, og hvilke retningslinjer myndighederne følger i den forbindelse. For så vidt angår mediernes omtale af ældre straffedomme, finder Pressenævnet det afgørende for bedømmelsen af omtalen, om den tidligere straffedom har en tilstrækkelig relevant sammenhæng med det emne eller den sag, som omtalen i mediet angår, ligesom bl.a. kriminalitetens alvor og karakter må indgå. Pressenævnet lægger i den forbindelse til grund, at klagernes domme er forholdsvis nye, idet de efter det oplyste er afsagt i henholdsvis 2009 og 2010, at dommene vedrører meget alvorlig kriminalitet med langvarige fængselsstraffe til følge, og at dommene fortsat er under afsoning. Efter Pressenævnets opfattelse har omtalen af, at [Klager 1] og [Klager 2] har indgået ægteskab i fængslet, endvidere en vis offentlig interesse, selv om ægteskabet blev indgået for længere tid siden, ligesom omtalen af deres straffedomme sker i en relevant sammenhæng med temaartiklerne i Ekstra Bladet den 1. marts 2015 om forholdene for indsatte, der indgår ægteskab under afsoningen. Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik af, at klagernes straffedomme og deres ægteskab blev omtalt i sammenhæng med det generelle emne om indsattes ægteskaber. Nævnet kritiserer heller ikke, at Ekstra Bladet bragte uslørede billeder af dem og nævnte deres ændrede navne. Endelig følger det af de vejledende regler for god presseskik, at rubrikker og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel. Dette gælder også de såkaldte spisesedler, jf. punkt A.6. Det fremgår af forsidehenvisningen, at der skulle være tale om ”blodig kærlighed” . Det fremgår ligeledes, at ” Danmarks værste forbrydere faldt for hinanden i fængslet” . Pressenævnet finder, at udsagnene fremstår som Ekstra Bladets vurdering af de kærlighedsforhold i danske fængsler, som omtales i de senere artikler om bl.a. klagerne, og ikke som oplysninger af faktisk karakter. Nævnet udtaler derfor ikke kritik.
[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over en forsidehenvisning samt artikel bragt i Ekstra Bladet og på ekstrabladet.dk/ekstra den 1. marts 2015, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat. 1 Sagsfremstilling Ekstra Bladet bragte den 1. marts 2015 forsideoverskriften ”DANMARKS VÆRSTE FORBRYDERE FALDT FOR HINANDEN I FÆNGSLET – BLODIG KÆRLIGHED”. Overskriften er ledsaget af flere forskellige billeder, hvoraf to af billederne forestiller henholdsvis [Klager 1] og [Klager 2]. Forsiden henviser med teksten ”Se parrene i Ekstra Søndag” til denne sektion af avisen, hvor to billeder af [Klager 1] fremgår ved siden af faktaboksen: ”Sådan ses parrene”. Faktaboksen handler om mulighederne for indsatte par at ses i den lukkede del af Anstalten ved Herstedvester og refereres ikke her. Af billedteksten til det øverste billede fremgår: ”[Klager 1] med kæresten RC, som hun blev så træt af, at hun fik ham myrdet.” Af billedteksten til det nederste billede fremgår: ”RC med sin kommende morder, [Person A]” Af Ekstra Søndag på side 9 ses artiklen med overskriften ”To kyniske mordere i lynbryllup”. Af underrubrikken fremgår følgende: ”[Klager 1] blev træt af sin kæreste og fik ham myrdet - i fængslet fandt hun lynhurtigt en lige så belastet ægtefælle” Af artiklen fremgår følgende: ”Et møde i Esbjerg Arrest blev startskuddet på et kærlighedsforhold mellem de to mordere [Klager 1] og [Klager 2]. [Klager 1]s liv bag tremmer blev beseglet 6. juni 2009. Her var hun på fisketur ved Kongeåen syd for Vejen sammen med sin kæreste gennem et års tid, den 33-årige RC. Hvad RC ikke vidste, var, at [Klager 1]s fraseparerede mand, [Person A], lå på lur i et nærliggende buskads med et ladt haglgevær. Med et enkelt dræbende skud tog han livet af ham. Få dage efter mordet blev [Klager 1] og [Person A], der begge var 45 år, anholdt og sigtet for drabet, som de hurtigt tilstod. Under retssagen i Esbjerg Byret kom det frem, at [Klager 1] var hjernen bag mordet. - [Klager 1] sendte mig en mail, hvor hun spurgte: ' Vil du skyde RC', fortalte [Person A] i retten. [Klager 1] forklarede sin fraseparerede mand, hvordan hun blev slået og truet på livet af RC. Derfor gik [Person A], der er tidligere soldat, med til at rydde ham af vejen. I retten tegnede anklageren et billede af [Klager 1] som en kold og kynisk kvinde, der fuldstændig havde krammet på sin spinkle eksmand. Han håbede derimod, at de to kunne finde sammen igen. Det kom da også som et chok for [Person A], da han i retten erfarede, at [Klager 1] under sin varetægtsfængsling havde mødt og var blevet gift med [Klager 2] – og det blot 16 dage efter, at hun formelt var blevet skilt fra ham. Samtidig havde hun ændret sit efternavn til [Nuværende efternavn]. I august 2010 afgjorde retten, at både [Person A] og hans ekskone skulle 13 år i fængsel for drabet. [Klager 1]s nye ægtemand havde året forinden indkasseret en dom på 14 år for det grusomme drab på den 36-årige mor til fem AP fra Sønderjylland. AP's eksmand, 35-årige [Person B] og hans to kammerater, 36-årige [Klager 2] og 35-årige [Person C], opsøgte hende 2. september 2008 for at give hende en 'lærestreg', fordi hun havde fundet en ny kæreste. AP blev slået, sparket, stukket med knive og skåret med knuste flasker ind i døden. Hendes eksmands tøj var så blodigt, at han måtte køre hjem til Vojens kun iført underbukser for ikke at svine bilen til. I retten havde de tre mænd så travlt med at belaste hinanden, at det var umuligt at fastslå, hvem der havde givet AP det dræbende stik. Derfor fik de alle 14 års fængsel for drabet.” Artiklen er illustreret med et billede af [Klager 1] med billedteksten: ”[Klager 1] havde så meget magt over sin eks-mand, at hun fik ham til at begå mord”. Under artiklen ses en faktaboks med overskriften ”Flygtige forhold”. Faktaboksen refereres ikke her. Ekstra Bladet bragte samme dag ligeledes artiklen ”To kyniske mordere i lynbryllup” på ekstrabladet.dk/ekstra. Artiklen er illustreret med to billeder af [Klager 1]. På det ene ses – udover [Klager 1] – hendes eksmand. Af billedteksten fremgår: ”[Klager 1] med sin daværende mand [Person A], som hun fik til at begå mord” På det andet billede ses udover [Klager 1] et indsat billede af [Klager 2]. Af billedteksten fremgår: ”[Klager 1] og hendes nye mand, [Klager 2]”. Under artiklen ses en faktaboks med overskriften: ”Gifte forbrydere begår mindre ny kriminalitet”. Faktaboksen refereres ikke her. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager 1] og [Klager 2]s synspunkter Ægtefællerne [Klager 1] og [Klager 2] har anført, at de på nuværende tidspunkt har afsonet næsten halvdelen af deres domme på henholdsvis 13 og 14 år. Parret har oplyst, at det er korrekt, at deres straffedomme tidligere har været omtalt, men det ligger tilbage i 2010 og skete i forbindelse med, at [Klager 1] modtog sin dom. Ifølge hendes daværende advokat var omtalen lovlig. Parret har imidlertid på intet tidspunkt givet samtykke til, at deres billeder samt fulde navn må offentliggøres. Ved at genoptrykke billeder og navne af parret så mange år efter dommene, skabes der ny fokus på parrets sager, og dermed kommer også deres børn og familier igen i offentlighedens søgelys. Både [Klager 1] og [Klager 2] var på udgang fra fængslet den 2. marts 2015, hvor især [Klager 1] følte, at folk stirrede på hende. Artiklerne skader dem således alle sammen ekstra hårdt, især da Ekstra Bladet inde i avisen gør læserne opmærksom på deres ændrede efternavne. Vedrørende klager over mediernes omtale generelt af deres sager bemærker de, at man kun kan klage over artikler, man får kendskab til, og da de sidder i et lukket fængsel, har de begrænset adgang til internettet. Herudover har de tidligere klaget til Pressenævnet, også over andre mediers omtale, men på grund af uvidenhed i forhold til forældelsesfristen, blev der klaget for sent. Parret bemærker videre, at artiklerne også handler om, hvorledes Anstalten ved Herstedvester håndterer deres indsatte. [Klager 1] og [Klager 2] har imidlertid ikke været indsatte på Anstalten ved Herstedvester. [Klager 1] og [Klager 2] ønsker afslutningsvist at sætte spørgsmålstegn ved Ekstra Bladets forsideoverskrift den 1. marts 2015 . De føler sig dømt af Ekstra Bladet. 2.2 Ekstra Bladets synspunkter Ekstra Bladet har indledningsvis anført, at medierne kan omtale straffesager og omstændighederne i forbindelse med disse, særligt når der er tale om alvorlige personforbrydelser. Ekstra Bladet har i artiklerne den 1. marts 2015 beskrevet, hvorledes indsatte i fængsler ofte mødes i fængslet og danner par, mens de er indsat. Ekstra Bladet har i den forbindelse generelt undersøgt, hvorledes fængselsmyndighederne ser på relationerne mellem kvinder og mænd i fængslerne, og hvilke retningslinjer der følges ved håndteringen af kæresteforhold mv. i fængslerne. Ekstra Bladet har således omtalt nogle generelle samfundsmæssige og sociale problemstillinger vedrørende kriminelles parforhold eller ægteskaber med andre indsatte, som ofte er dømt for ganske alvorlige forbrydelser. De generelle temaer illustreres i Ekstra Bladet med nogle bemærkelsesmæssige eksempler, hvor indsatte, som begge er dømt for alvorlige forbrydelser, har fundet sammen i et parforhold. Et af eksemplerne herpå er klagernes ægteskab. Ekstra Bladets omtale af ægteparrets straffedomme er således sket som led i en generel reportage af betydelig offentlig interesse. [Klager 1] og [Klager 2] blev dømt i 2009 og 2010, og de er fortsat indsat i fængslet. Der er tale om relativt nye straffedomme, som offentligheden i forvejen er bekendt med, ligesom offentligheden er bekendt med sagens nærmere omstændigheder og det faktum, at klagerne blev gift, mens de var indsat i fængslet. På tidspunktet for offentliggørelsen af den påklagede artikel havde klagerne efter det oplyste i øvrigt ikke været på udgang. De to drabssager har også tidligere været omtalt i Ekstra Bladet, blandt andet i artiklen ”Danmarks ondeste ægtepar” , som blev bragt den 27. august 2010. Det fremgik ligeledes af artiklen, at [Klager 1] havde ændret navn til [Klagers nuværende navn]. Disse fakta, klagernes indgåelse af ægteskab, og [Klager 1]s navneændring til [Klager 1s nuværende navn], har således i forvejen været offentliggjort allerede i 2010, uden at dette gav anledning til indsigelser fra klagerne. Ekstra Bladet har ikke omtalt, at [Klager 2] skulle have skiftet navn. Drabssagerne mod [Klager 1] og [Klager 2] og deres senere indgåelse af ægteskab har tidligere været omtalt intensivt i de danske medier. Kanal 5 har ligeledes omtalt straffesagerne i et dokumentarprogram. Offentligheden er således i forvejen fuldt bekendt med straffesagerne mod ægteparret. Det bemærkes, at [Klager 1] i adskillige artikler i forskellige medier omtaltes både med efternavnet ”[Efternavn 1]” og ”[Efternavn 2]”. Yderligere oplysninger [Klager 1] og [Klager 2] har indsendt kopi af tilladelser til, at de begge havde ret til udgang den 2. marts 2015. Ekstra Bladet har indsendt en række artikler med omtale af de to omtalte drabssager og indgåelsen af ægteskab mellem de to dømte. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Hanne Schmidt, Inger Bach, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen. Pressenævnet bemærker indledningsvis, at klagerne ikke har bestridt rigtigheden af oplysningerne i artiklerne om deres tidligere domme mv. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Det fremgår videre af punkt C.8. i de vejledende regler for god presseskik, at en sigtet, tiltalt eller domfældt person bør forskånes for at få fremdraget pågældendes tidligere straffedom, hvis den er uden betydning for de forhold, vedkommende nu er sigtet, tiltalt eller dømt for. I anden sammenhæng bør de mod en person tidligere rejste straffesager som regel ikke omtales. Pressenævnet finder, at der er en samfundsmæssig interesse i en omtale af, hvorledes fængselsmyndighederne ser på, at indsatte danner par under afsoning, og hvilke retningslinjer myndighederne følger i den forbindelse. For så vidt angår mediernes omtale af ældre straffedomme, finder Pressenævnet det afgørende for bedømmelsen af omtalen, om den tidligere straffedom har en tilstrækkelig relevant sammenhæng med det emne eller den sag, som omtalen i mediet angår, ligesom bl.a. kriminalitetens alvor og karakter må indgå. Pressenævnet lægger i den forbindelse til grund, at klagernes domme er forholdsvis nye, idet de efter det oplyste er afsagt i henholdsvis 2009 og 2010, at dommene vedrører meget alvorlig kriminalitet med langvarige fængselsstraffe til følge, og at dommene fortsat er under afsoning. Efter Pressenævnets opfattelse har omtalen af, at [Klager 1] og [Klager 2] har indgået ægteskab i fængslet, endvidere en vis offentlig interesse, selv om ægteskabet blev indgået for længere tid siden, ligesom omtalen af deres straffedomme sker i en relevant sammenhæng med temaartiklerne i Ekstra Bladet den 1. marts 2015 om forholdene for indsatte, der indgår ægteskab under afsoningen. Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik af, at klagernes straffedomme og deres ægteskab blev omtalt i sammenhæng med det generelle emne om indsattes ægteskaber. Nævnet kritiserer heller ikke, at Ekstra Bladet bragte uslørede billeder af dem og nævnte deres ændrede navne. Endelig følger det af de vejledende regler for god presseskik, at rubrikker og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel. Dette gælder også de såkaldte spisesedler, jf. punkt A.6. Det fremgår af forsidehenvisningen, at der skulle være tale om ”blodig kærlighed” . Det fremgår ligeledes, at ” Danmarks værste forbrydere faldt for hinanden i fængslet” . Pressenævnet finder, at udsagnene fremstår som Ekstra Bladets vurdering af de kærlighedsforhold i danske fængsler, som omtales i de senere artikler om bl.a. klagerne, og ikke som oplysninger af faktisk karakter. Nævnet udtaler derfor ikke kritik. Afgjort den 23. juni 2015.