Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - adgangsbegrænsning - parts- og vidneforklaringer
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/9799@2015-07-09/da
Indhold
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - adgangsbegrænsning - parts- og vidneforklaringer
J. nr. 2013-6811-51208 En mand af udenlandsk herkomst blev afvist i døren på et diskotek, fordi han ikke havde sit sundhedskort med. Manden prøvede senere, at komme ind på baren ved at vise sit pas. Han blev afvist igen, og der opstod tumult mellem ham og dørmanden. Indklagede benægtede, at afvisningen skyldtes klagers etnicitet, og fremhævede, at det i stedet var mandens attitude, der var årsagen. Da der var uklarhed omkring hændelsesforløbet, kunne sagen kun afklares ved hjælp af parts- og vidneforklaringer. Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen.
Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af etnicitet i forbindelse med, at en natklub ved indgangen afviste at give klager adgang. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle sagen, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af sin etnicitet, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. Sagsfremstilling Klager ville den 24. november 2013 ind på indklagede natklub sammen med sine venner for at fejre sin fødselsdag. Klager og hans venner havde ikke medbragt deres sundhedskort og fik derfor ikke adgang til baren. Klager forsøgte senere på aftenen endnu engang at komme ind ved fremvisning af sit pas, men blev igen afvist på grund af manglende sundhedskort. Diskussionen udviklede sig til et slagsmål. Politiet blev tilkaldt, og klager blev arresteret. Klager blev desuden sigtet for et overfald på vagten og fik derfor en bøde på 3.000 kr. Klager arbejder som salgsleder for Elgiganten Randers. Parternes bemærkninger Klager oplyser, at han trods fremvisning af ID ikke blev lukket ind på diskoteket, fordi natklubben helt specifikt krævede fremvisning af sundhedskort. Mens klager ventede på at blive lukket ind, blev mindst 20 personer lukket ind uden at have fremvist sundhedskort eller andet ID. Klager påstår, at vagten har været voldelig overfor ham, og at han har lidt skade på sin skulder. Klager blev beskyldt for at have overfaldet og truet dørvagten, hvilket han garanterer for, at han ikke har gjort. Klager håber på, at natklubben har overvågning. Klager blev anholdt af politiet. Politiet tog ikke klagers udsagn alvorligt. Grunden til, at klager ikke blev lukket ind, var helt klart hans hudfarve, da de etnisk danske gæster ikke skulle vise ID. Natklubbens forklaring omkring stamgæster er modstridende. Dørmanden kender klager. Indklagede har anført, at de spørger alle gæster om ID, og at dem, der ikke kan fremvise ID, ikke bliver lukket ind. Der er dog nogle stamgæster, som natklubben kender, der bliver lukket ind uden fremvisning af ID. Det er højst sandsynligt nogle af disse stamgæster, som er blevet lukket ind, mens klager stod ved døren. Grunden til, at klager ikke er blevet lukket ind, er hans "træls og ubehøvlede attitude". Dette underbygges af, at klager senere på natten blev anholdt af politiet. Indklagede har både ansatte med etnisk dansk baggrund og anden etnisk baggrund. Indklagede forskelsbehandler derfor ikke på baggrund af etnicitet. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes race eller etniske oprindelse. Ligebehandlingsnævnet finder, at det er direkte forskelsbehandling at nægte en person adgang til en natklub alene på grund af etnisk oprindelse. Det fremgår af sagen, at klager den 24. november 2013 er blevet nægtet adgang til den indklagede bar. Indklagede har oplyst, at alle gæster, bortset fra stamgæster, ved indgangen til indklagede bar skulle legitimere sig med sundhedskort, mens klager har anført, at alle etniske danskere ikke skulle vise ID. Der er derfor sådan en uklarhed omkring hændelsesforløbet, at en afgørelse af, om der er sket ulovlig forskelsbehandling, kræver bevisførelse i form af mundtlige vidneforklaringer. Da en sådan bevisførelse ikke kan ske ved Ligebehandlingsnævnet, men må ske ved domstolene kan Ligebehandlingsnævnet ikke behandle sagen. <2013-6811-51208>