Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - afskedigelse - kommuner - ej medhold
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/9842@2013-10-23/da
Indhold
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - afskedigelse - kommuner - ej medhold
J. nr. 7100669-12 En lærer, der var ansat i fleksjob, blev afskediget i forbindelse med en organisationsændring på skoleområdet i den indklagede kommune. I alt blev 11 lærere afskediget, heraf tre fleksjobbere. Klager led af en paranoid psykose, og hun havde blandt andet fået nedsat sin arbejdstid til 40 %. Klager havde desuden brug for at undervise små klasser og så få årgange som muligt. Som følge af faldende børnetal havde den indklagede kommune valgt at slå klagers skole sammen med en anden skole. I den forbindelse vurderede indklagede, at klagers skånebehov ikke kunne tilgodeses på den nye skole. Klager var derfor én af dem, der bedst kunne undværes. Nævnet fandt, at afskedigelsen af klager ikke kunne begrundes med manglende fleksibilitet som følge af tilpasninger, som indklagede havde pligt til at foretage. Indklagede havde ikke dokumenteret, at en opfyldelse af klagers skånebehov på den nye skole ville være urimeligt byrdefuldt. Klager fik derfor medhold og en godtgørelse på 300.000 kr., svarende til ni måneders løn.
Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager, der var ansat i fleksjob, blev opsagt fra sin stilling som lærer i den indklagede kommune. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling som lærer i Varde Kommune. Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klageren på 300.000 kr. med procesrente fra den 16. november 2012, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet. Sagsfremstilling Klager blev uddannet lærer i 1981, og hun blev i 2001 ansat som lærer i X kommune med tjenestested på A skole. Klager underviste i matematik og engelsk, og hun havde støttefunktion i dansk. Klager blev med virkning fra 1. august 2003 bevilliget fleksjob grundet en psykisk sygdom i form af paranoid psykose. Der blev fastsat følgende skånehensyn: - "Det primære skånehensyn er reduktion af timetallet: Arbejdsforpligtelsen reduceres til 40 %, dog med højst 12 lektioner (svarende til 9 timer) om ugen i gennemsnit over et skoleår og uden større variationer i det ugentlige lektionstal på 12, end en afvejning af helbredsmæssige hensyn og hensynet til skolens planlægning nødvendiggør. Det vil ligge inden for aftalens rammer, hvis det ved udarbejdelsen af aktivitetsplaner viser sig nødvendigt at tildele [klager] opgaver i et omfang, der overstiger 40 %, dog ikke 41 %. - Ved opgavefordelingen stræbes der efter at tildele [klager] så få forskellige klasser, årgange og fag som muligt. Der tages i øvrigt hensyn til [klagers] helbredsbetingede begrænsninger, således undgås det så vidt muligt at tildele hende klasselærerfunktion, og det tilstræbes at tildele hende hold/klasser af begrænset størrelse. I muligt og rimeligt omfang sættes [klager] på som den ene af to lærere på klasser/hold. Desuden tages der hensyn til hendes faglige styrkesider, f.eks. fagene dansk og engelsk. - Ved arbejdsplanlægningen tages i aftalt omfang hensyn til, at [klager] trættes af lange arbejdsdage og helst skal undgå mere end tre lektioner om dagen." Klager blev i første omgang ansat i fleksjob på A skole. Den 26. maj 2006 blev klagers fleksjobansættelse videreført til B skole. Dog havde klager ikke længere klasselærerfunktion. Klager blev ved brev af 20. marts 2012 varslet afskediget. Som begrundelse var anført "faldende børnetal og på grund af Byrådets vedtagelse af strukturændringer indenfor skoleområdet". Klager blev afskediget ved brev af 20. april 2012 med samme begrundelse. Klager og to andre fleksjobansatte lærere blev afskediget som tre ud af i alt 11 lærere i kommunen. De to andre fleksjob ansatte lærere har også indgivet klager til Ligebehandlingsnævnet. Klagers fagforbund forhandlede den 12. april 2012 sagen med den indklagede kommune. Det fremgår af referatet herfra, at klagers forbund gjorde gældende, at der var afskediget for mange fleksjobansatte i forhold til ordinært ansatte, og at de afskedigede fleksjobansatte lærere kunne anse sig for krænket i henhold til forskelsbehandlingsloven. Indklagedes repræsentant gjorde opmærksom på, at valget var sket ud fra aftalte kriterier på den enkelte skole og uddybede begrundelsen for de enkelte medarbejdere. Kommunen var ikke enig i forbundets opfattelse. Forbundet tog forbehold for at gå videre med sagerne i henhold til forskelsbehandlingsloven. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at hendes handicap, der har ført til ansættelse i fleksjob, helt eller delvist var årsagen til, at hun blev afskediget. Konkret betød klagers skånehensyn, at hun fik nedsat sit timetal til 12 lektioner. Der blev taget hensyn til, at klager ikke deltog i aftenmøder, skolefester og lejrskoler. Klager bad om, at hun ikke fik mere end fire lektioner om dagen, men hun havde mange mellemtimer, hvor hun måtte sidde og vente på skolen. I forbindelse med, at B skole og D skole skulle nedlægges og lærerne overføres til A skole, havde alle lærere på B og D skole i foråret 2012 en samtale med skolelederen fra A skole. Ved denne samtale fik klager at vide, at det var svært at lave skoleskema, når hun som fleksjobansat skulle passes ind, og at det betød, at hele planlægningen kom til at have hende som omdrejningspunkt. Klagers handicap er en psykisk diagnose. Klager har fået reduceret sin arbejdsevne til 40 procent. Klager skal tildeles så få forskellige klasser, årgange og fag som muligt. Det skal desuden undgås at tildele hende klasselærerfunktioner, og det tilstræbes at tildele hende hold/klasser af begrænset størrelse. Der skal tages hensyn til, at hun trættes af lange arbejdsdage og helst skal undgå mere end tre lektioner om dagen. De fastsatte skånehensyn har afgørende betydning for, at klager kan udføre sit daglige arbejde. Klager har et handicap, idet hun har en varig funktionsnedsættelse, der medfører et kompensationsbehov for, at hun kan fungere på lige fod med andre i en tilsvarende situation. Tilstanden er varig, idet klager ikke i de år, hun har været ansat i fleksjob, har vist nogen helbredsmæssige forandringer. Der er iværksat særlige foranstaltninger for klager i hendes arbejde i form af de ovennævnte skånehensyn. Efter EU-domstolens afgørelse i de forenede sager C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge) defineres et handicap som en begrænsning som følge af blandt andet fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere. Begrænsningen skal være langvarig. Også efter denne definition har klager et handicap. Klager bestrider ikke, at det var nødvendigt at foretage afskedigelser, eller at det er ledelsen, der foretager beslutningen om, hvem der bedst kan undværes. Klager gør derimod gældende, at hun helt eller delvist blev udvalgt som en af dem, der skulle afskediges, fordi hun har et handicap og er ansat i fleksjob. Indklagede afskedigede 11 lærere med udgangen af april 2012. Ud af disse 11 var tre ansat i fleksjob. Samlet set var der i kommunen ca. 500 lærere og børnehaveklasseledere, hvoraf der i marts 2012 var 12 ansat i fleksjob. De fleksjobansatte udgjorde altså godt 27 procent af de afskedigede. Det skal sammenholdes med, at den samlede gruppe af lærere og børnehaveklasseledere ansat i fleksjob i kommunen udgjorde to procent. Statistikken viser, at andelen af fleksjobansatte, der blev udvalgt til afskedigelse, er væsentlig højere end andelen af ordinært ansatte. Dette skal sammenholdes med, at de fleksjobansatte i deres daglige arbejde er blevet foreholdt, at de er vanskelige at indordne i den samlede planlægning og fordeling af arbejdsopgaver. Det er på denne baggrund klagers opfattelse, at der er påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af sit handicap. Klager anfægter helt generelt, at kommunen kun har foretaget en vurdering i forhold til de lærere, der arbejdede på skoler, der blev berørt af omstruktureringerne. En folkeskolelærer er ansat med kommunen som ansættelsesområde. Klager har derfor en forventning om, at skønnet over, hvem der bedst kan undværes, omfatter alle overenskomstansatte lærere i kommunen, således at der ikke undtages grupper på forhånd. Indklagede har bestridt, at skolelederen ved samtalen med klager skulle have sagt, at det var svært at passe de fleksjobansatte lærere ind i skemaet. Da samtalen må antages at være indgået som et led i beslutningen om forflyttelser og afskedigelser, burde der have været gjort notat om indholdet af samtalen. Da dette imidlertid ikke er tilfældet, kan der ikke lægges vægt på de drøftelser, der har været under samtalen. Samtalen er fremhævet af klager som det mindre i det mere set i forhold til den oplistning af faktiske omstændigheder, der skaber en formodning for, at klager har været udsat for forskelsbehandling. Indklagede har anført, at klager blev udvalgt til afskedigelse, fordi de opgaver, hun varetog, ikke kunne varetages på A skole. Klager er ikke enig i den betragtning. Klager underviste ikke kun små klasser, men også store klasser. For eksempel underviste hun en 6. klasse i engelsk på A skole. B skole var ikke fuldt årgangsdelt. Klager havde derfor klasser med 24 elever. Klager er heller ikke enig i, at hun kun kunne undervise i få årgange (de yngste). A skole er afdelingsopdelt, hvorfor det er normen, at lærerne underviser i få årgange, for eksempel indskoling, mellemtrin eller overbygning. Klager ville have passet fint ind i enten indskolingen eller mellemtrinnet med de kompetencer og den erfaring, hun har. Klagers væsentligste begrænsning ligger i timetallet, og A skole ville på dette punkt blive kompenseret via flekstilskuddet. Størrelsen på skolen er ikke relevant, men derimod er det relevant, hvor mange elever, der var i klassen. Dette ville være det samme, uanset om klager arbejdede på A eller B skole. Klager er desuden ikke enig i, at det ikke fungerede for begge parter, da hun tidligere arbejdede på A skole. Der foreligger ikke holdepunkter, som viser, at det ikke var driftsmæssigt muligt at tilrettelægge arbejdet med opgaver, som klager kunne varetage på trods af hendes funktionsnedsættelse. Indklagede har ikke konkret begrundet, hvorfor klagers skånehensyn ikke kunne passes ind i den nye struktur. Indklagede har derfor handlet i strid med forskelsbehandlingsloven, hvorfor klager har krav på en godtgørelse. Indklagede gør gældende, at klager ikke har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Baggrunden for afskedigelsen af klager var en række strukturændringer inden for skoleområdet, som byrådet i den indklagede kommune havde vedtaget med virkning fra den 1. august 2012. Sammenholdt med, at der var et faldende børnetal for det kommende skoleår, betød det i forhold til indklagedes 23 skoler, at - Tre skoler blev nedlagt (B skole, C skole og D skole) - Fire skoler blev til filialskoler (E skole, F skole, G skole og H skole) - Alle 7. klasses elever blev flyttet til overbygningsskolerne. Indklagede har i processen nøje fulgt de regelsæt og retningslinjer, der gælder ved afskedigelser på grund af arbejdsmangel og strukturændringer, som blev vedtaget af kommunens hovedMED-udvalg den 14. maj 2009. Ikke alle af kommunens 23 skoler blev berørt. Indklagede valgte i overensstemmelse med fast praksis, at det kun var lærere på de skoler, der blev berørt, der var i spil til forflyttelse/afskedigelse. I de tilfælde, hvor skolen var berørt, fulgte skoleledelsen de kriterier for omplacering og afskedigelse, som var vedtaget af de lokale MED-udvalg på skolerne. De skoler, der blev hårdest ramt, var naturligvis de tre skoler, der skulle nedlægges, herunder B skole, hvor klager arbejdede. Her skulle alle medarbejdere overføres eller omplaceres til en ny skole. I samarbejde med skoleforvaltningen i kommunen afdækkede skolelederne på samtlige skoler behovet for nye lærere ud fra elevtal og udmeldte ressourcer. Afdækningen foregik som en samlet koordinering. Alle skoler meldte antallet af overtallige lærere og behovet for nye lærere ind til skoleforvaltningen. Derefter skete der først en frivillig forflyttelsesrunde, hvorefter skolelederne mødtes med skoleafdelingen og afdækkede mulighederne for at omplacere overtallige lærere til de skoler, der havde behov for nye lærere. Alle stillinger blev slået op internt på alle skoler. I det omfang medarbejderens faglige profil passede sammen med profilen for den ledige stilling, blev vedkommende flyttet til den nye skole. Såvel skolernes som medarbejdernes behov og ønsker blev tilgodeset i størst muligt omfang. Indklagede afsatte i forbindelse med besparelserne en pulje på 1 mio. kr. til at understøtte medarbejdere, der blev afskediget på grund af besparelser. Afskedigede medarbejdere blev tilbudt samtaler og gruppeforløb med et konsulentfirma. Der blev bevilliget kurser, hvis det var nødvendigt for at medarbejderen kunne få et nyt job. Indklagedes omplaceringsaftale sikrede, at antallet af lærere, som det var nødvendigt at afskedige, blev begrænset. Ud af 14 varslede medarbejdere, blev 11 afskediget. To af de 11 fik efterfølgende nyt job i kommunen via genplaceringsaftalen, hvilket betød, at ni lærere blev afskediget. B skole, hvor klager arbejdede, var én af de skoler, der blev nedlagt den 31. juli 2012. Inden lukningen af skolen blev det besluttet, at medarbejderne fra B skole og D skole skulle overføres til A skole, selvom det betød, at der ville blive overtallige lærere. Disse måtte forsøges omplaceret til en anden skole. Medarbejderne fra B skole havde i foråret 2012 en uofficiel samtale med skolelederen fra A skole. Formålet med samtalerne var, at skolelederen kunne få viden om de enkelte medarbejderes kompetencer og kvalifikationer til brug for planlægning af det kommende skoleår. Indklagede bestrider, at skolelederen under samtalen skulle have sagt, at det var svært at passe de fleksjobansatte ind i skemalægningen. Der var på pågældende tidspunkt og er stadig ansat to lærere i fleksjob på A skole. Ved valget af, hvilke lærere, der skulle overflyttes fra B og D skole til A skole, lagde skolen vægt på, hvilke medarbejdere, der var bedst egnede til at varetage den fremtidige drift på skolen ud fra en række kriterier: - Faglighed/faglige kompetencer - spidskompetencer - Tværfaglighed/tværfaglige kompetencer - omstille sig til nye medier - Erfaring - Teamsamarbejde - Relationer - Personlige, professionelle kompetencer Skoleledelsen på A skole foretog herefter en konkret og individuel vurdering af samtlige medarbejderes faglige kvalifikationer med udgangspunkt i disse kriterier. Der skulle besættes 49 lærerstillinger og i første omgang var der 12 overtallige lærere. Nogle valgte selv at gå på pension, og andre blev forflyttet i forbindelse med forflyttelsesrunden. Det betød, at der med udgangen af april 2012 kun var fire overtallige lærere, som blev varslet afskediget, herunder klager og én af de andre fleksjobansatte. Klager var én af dem, som A skole mente, at de bedst kunne undvære, fordi de opgaver, som klager varetog, faldt bort i forbindelse med lukningen af B skole. Det fremgår af klagers skånehensyn, at hun skal tildeles så få forskellige klasser, af begrænset størrelse, så få årgange og så få fag som muligt. Klager havde forinden ansættelsen på B skole arbejdet på A skole. Klager havde svært ved at arbejde på en stor skole. Det endte med, at klager blev påtænkt afskediget den 8. april 2006, hvilket dog blev ændret til en uansøgt overflytning til B skole. B skole var en lille skole med 0.-7. klasse og ca. 50 elever i alt. Skolen havde derfor mulighed for at tilbyde klager arbejde, der levede op til de skånehensyn, som klager havde behov for. På B skole var der mulighed for at tilgodese klagers skånehensyn. A skole er sammenlignet med B skole en meget stor skole. A skole har 0.-10. klasse og 650 elever fordelt på 28 klasser med 18 og 28 elever i hver klasse. På A skole ville der ikke længere være mulighed for, at klager kunne undervise små klasser og få årgange. Klager var fagligt kompetent til at løse de opgaver, som hun varetog, og hun var en loyal og afholdt medarbejder. Klager var derfor ikke blevet afskediget, hvis der ikke havde været tale om arbejdsmangel eller omstrukturering. Ledelsen foretog et skøn, og det kan i en sådan situation være marginaler, der bliver udslagsgivende. Ved afskedigelser begrundet i budget/faldende børnetal, er det juridisk fuldt ud tilstrækkeligt at give den generelle begrundelse for afskedigelsen samt at henvise til de overordnede afskedigelseskriterier. Kommunen er ikke forpligtet til at give en konkret og individuel begrundelse. Klager har ikke tilkendegivet, at hun ønskede at få afskedigelsen uddybet. B skole har truffet hensigtsmæssige foranstaltninger for at klager kunne arbejde som lærer på skolen. Der foreligger dog ikke en retlig forpligtelse for skoleledelsen til at ansætte medarbejdere i fleksjob, hvis det ikke er driftsmæssigt muligt, og der ikke foreligger opgaver, som medarbejderen kan varetage. De opgaver, som klager kunne varetage, faldt bort, og der var derfor ikke pligt for skolen til fortsat at have klager ansat i fleksjob. Det var sagligt at afskedige klager, fordi B skole blev nedlagt og fordi klager tidligere havde arbejdet på A skole, hvilket ikke fungerede for begge parter. Det faktum, at klager allerede én gang var blevet flyttet fra A skole til B skole, bekræfter skolens valg af, hvem der bedst kunne undværes. Indklagede bestrider, at den af klager fremhævede statistik giver anledning til at formode, at der er sket forskelsbehandling på grund af handicap. Det var kun lærere på de skoler, der blev berørt af omstruktureringerne, hvis ansættelsesforhold blev vurderet ud fra de vedtagne kriterier på de enkelte skoler. Klager og de to andre fleksjobansatte var alle ansat på nogle af de skoler, der blev hårdest ramt. Alle medarbejdere på disse skoler blev berørt - ikke kun de tre klagere. Alle overtallige lærere blev forsøgt omplaceret i forhold til de stillinger, som var opslået internt. Indklagede gjorde, hvad de kunne for at omplacere til de stillinger, der var, men kommunen kunne ikke opfinde nye stillinger. Da en deltidsstilling blev ledig, blev denne givet til en af de andre fleksjobansatte, da hun var den, der var bedst egnet til stillingen. Fleksjob er en støtteordning, hvor medarbejderen er ansat på et lavere antal timer, men oppebærer fuld løn. Arbejdsgiveren bliver kompenseret for de timer, medarbejderen ikke arbejder. Der er en række kriterier, der skal være opfyldt, for at en person kan ansættes i fleksjob: - Vedkommende skal være under folkepensionsalderen - Vedkommende må ikke kunne opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, herunder ansættelse i et aftalebaseret skånejob - Vedkommende skal have en varig og en væsentlig begrænsning i arbejdsevnen. Arbejdsevnen kan være nedsat af fysiske, psykiske eller sociale årsager. Begrænsningen skal ses i forhold til ethvert erhverv. Ved arbejdsevne forstås evnen til at kunne opfylde de krav, der stilles på arbejdsmarkedet for at kunne udføre forskellige, konkret specificerede arbejdsopgaver, så der kan opnås en indtægt, der gør personen helt eller delvist selvforsørgende. Kravene til fleksjob ligger tæt op ad definitionen for handicap. Indklagede anerkender, at klager opfylder betingelserne for fleksjob, men bestrider, at klager har et handicap. Det forhold, at der ikke havde været helbredsmæssige forandringer i forhold til klagers erhvervsudførelse i de sidste par år op til afskedigelsen, er ikke ensbetydende med, at der ikke i fremtiden kunne ske forbedringer. Klagers tilstand er derfor ikke varig. Det forhold, at der implicit i fleksjobansættelsen ligger en form for skånehensyn, bevirker ikke, at der dermed er tale om et kompensationsbehov i handicapbegrebets forstand. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet træffer afgørelse om forskelsbehandling på grund af handicap efter forskelsbehandlingsloven. Det følger af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må lægge vægt på en medarbejders handicap i forbindelse med afskedigelse. Det følger også af loven, at en arbejdsgiver har pligt til at træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til fortsat at udøve sin beskæftigelse hos arbejdsgiveren. Det gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde. Det følger af EU-domstolens afgørelse i sagerne C-335/2011 (Ring) og C-377/2011 (Skouboe Werge) af 11. april 2013, at begrebet "handicap" i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende direktiv skal fortolkes således, at det også omfatter en tilstand, der er forårsaget af en lægeligt diagnosticeret helbredelig eller uhelbredelig sygdom, når denne sygdom medfører en begrænsning som følge af blandt andet fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere, og denne begrænsning er af lang varighed. Karakteren af de foranstaltninger, som arbejdsgiveren skal træffe, er ikke afgørende for, om en persons helbredstilstand skal anses for omfattet af dette begreb. Nævnet lægger til grund, at klagers psykiske sygdom og deraf følgende funktionsbegrænsninger kan karakteriseres som et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at klager som følge af sin psykiske sygdom havde en række funktionsbegrænsninger i forhold til udøvelsen af arbejdet som skolelærer, herunder blandt andet nedsat arbejdstid, få lektioner om dagen, få forskellige klasser, fag m.v. Disse funktionsbegrænsninger må anses for at være af lang varighed. Der er ikke oplysninger om, at klager ikke længere skulle opfylde betingelserne for at være i fleksjob, ligesom indklagede heller ikke har bestridt, at dette skulle være tilfældet. Indklagede har oplyst, at valget faldt på klager som én af dem, der bedst kunne undværes, idet det ikke var muligt at tilgodese klagers skånehensyn ved overflytning til A skole. Nævnet finder, at der derved er påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klager har været udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af sit handicap. Indklagede har således lagt vægt på, at klager var ansat i fleksjob med skånebehov, der ikke kunne tilgodeses ved overflyttelse til A skole, og fleksjobbet var tilkendt som følge af klagers handicap. Det påhviler herefter indklagede at godtgøre, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Nævnet finder, at indklagede ikke har løftet denne bevisbyrde. Det fremgår af betragtning 17 i beskæftigelsesdirektivet, at direktivet ikke kræver ansættelse, forfremmelse eller fortsat ansættelse af en person, der ikke er kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i forbindelse med den pågældende stilling. Dette gælder dog kun med forbehold af forpligtelsen til i rimeligt omfang at foretage tilpasninger af hensyn til personer med handicap. Nævnet finder ikke, at afskedigelsen kunne begrundes med manglende fleksibilitet som følge af tilpasninger, som indklagede havde pligt til at foretage. Også i en situation, hvor indklagede skal foretage driftsmæssigt begrundede opsigelser, har indklagede en pligt til at tilgodese klagers skånehensyn, hvis det ikke er urimeligt byrdefuldt. Nævnet lægger til grund, at der ikke var noget at udsætte på klagers arbejde. Indklagede har oplyst, at valget faldt på klager, alene fordi indklagede vurderede, at klagers skånehensyn ikke kunne tilgodeses på A skole. Dette er imidlertid ikke nærmere dokumenteret fra indklagedes side, ligesom indklagede ikke har dokumenteret, at en opfyldelse af klagers skånehensyn skulle være urimeligt byrdefuldt. Klager får derfor medhold i klagen. Godtgørelse Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 300.000 kr., svarende til ca. ni måneders løn. Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sagen. Indklagede skal herefter betale 300.000 kr. til klager med procesrente fra den 16. november 2012, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage. <7100669-12>