Gelex

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - afskedigelse - ej medhold

GældendeVersion 2013-11-13
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/9845@2013-11-13/da

Indhold
  1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - afskedigelse - ej medhold

J. nr. 2013-6810-06016 En kvinde med muskelsvind blev afskediget fra sit fleksjob som administrativ medarbejder hos en selvejende institution, der varetager tekniske og administrative funktioner for to bofællesskaber. Afskedigelsen skyldtes en omorganisering, herunder ansættelse af en teknisk chef, der havde gjort klagers stilling overflødig. Nævnet fandt, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til formodning om, at afskedigelsen skyldtes klagers handicap. Klager fik derfor ikke medhold.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at en administrativ medarbejder blev afskediget fra sit fleksjob i en selvejende institution, der varetager vedligeholdelse og administration for to bofællesskaber med henholdsvis ejerlejligheder og kollektivboliger. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev afskediget fra stillingen som administrativ medarbejder hos indklagede. Sagsfremstilling Klager, der lider af muskelsvind, blev pr. 1. september 2007 ansat i fleksjob hos indklagede. Indklagede er en selvejende institution, der er fællescenter for to bofællesskaber bestående af et antal ejerlejligheder og et antal kollektivboliger. Det fremgår af ansættelseskontrakt af 5. september 2012, at klager var ansat som administrativ medarbejder i indklagedes administration. Arbejdsopgaverne var blandt andet telefonbetjening, servicering af indklagedes beboere samt sekretærfunktion for forretningsføreren. Der var tale om en fuldtidsstilling, men da klager var ansat på fleksvilkår, var den effektive arbejdstid aftalt til 18,5 timer. Opsigelsesvarsel var i henhold til funktionærloven, men ansættelsen måtte påregnes til ophør den 29. september 2017, hvor fleksjobbet ophørte i forbindelse med, at klager kunne modtage folkepension. Klager blev den 17. oktober 2012 afskediget til fratræden den 28. februar 2013. Begrundelsen for afskedigelsen var organisationsændring og ændringer i arbejdsgangene i teknisk afdeling og administrationen, hvilket medførte, at større arbejdsopgaver flyttedes fra administrationen til teknisk afdeling. Det fremgik af en udtalelse, som klager modtog i forbindelse med afskedigelsen, at hendes arbejdsopgaver hovedsageligt havde været ekspedition af telefoniske og direkte beboerhenvendelser, korrespondance med beboere og eksternt, referent ved bestyrelsesmøder og generalforsamlinger, udarbejdelse af dagsordener og korrekturlæsning, kasseekspeditioner, juridisk rådgivning samt sparringspartner. I forbindelse med bevillingen af fleksjob foretog jobcentret en undersøgelse af arbejdspladsens indretning. Det fremgik heraf, at klager havde fået tiltagende fysiske gener i skulder og lænd, og at der var behov for særlig indretning af klagers arbejdsplads. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at afskedigelsen er udtryk for direkte og indirekte forskelsbehandling, og at hun på grund af kronisk muskelsvind og fleksjobbet er omfattet af beskyttelsen i forskelsbehandlingsloven. Klager ønsker at få godtgørelse svarende til 12 måneder løn. Klager henviser til, at de opgaver, som hun tidligere varetog, fortsat skal løses. Det er klagers opfattelse, at det ikke var nødvendigt at lægge hendes opgaver over til en til en anden afdeling hos indklagede eller til andre personer. Opgaverne skulle fortsat varetages og kunne lige så godt være varetaget af klager, samtidig med at behovet for eventuelle besparelser og nedsat arbejdstid kunne være foretaget overfor medarbejdere i teknisk afdeling eller hos forretningsføreren. Indklagede har ikke oplyst, hvilke konkrete opgaver, der er overført til andre medarbejdere, herunder om der er tale om ændringer i arbejdstid/aflønning af de andre medarbejdere. Klager havde den almindelige beboerkontakt og hele referentfunktionen i alle tre bestyrelser samt på generalforsamlingen for ejerboligerne. Disse funktioner kunne fortsat være varetaget af klager. Den nyansattes opgaver vedrørte administrative opgaver, som klager havde varetaget og fortsat kunne varetage. Det har efter klagers opfattelse spillet ind, at tilskuds- og refusionsregler for fleksjob blev ændret pr. 1. januar 2013, og at dette har medvirket til organisationsændringen og dermed afskedigelsen. Indklagede havde tidligere oplyst til klager, at refusionsmulighederne blev svækket, således at indklagede fremover ville få væsentligt lavere tilskud, og at det derfor ville være økonomisk mere byrdefuldt at opretholde ansættelsesforholdet. Det kan derfor lægges til grund, at klagers handicap har været årsag/medvirkende årsag til afskedigelsen. Indklagede har ikke truffet foranstaltninger eller forsøgt at afbøde de hindringer, herunder eventuel ændret opgavefordeling eller konkrete behov, der kunne være for at klager kunne have beholdt sin ansættelse. Der har heller ikke været drøftelser med klager om tilpasning af arbejdsopgaver, arbejdstid eller lignende. Indklagede er ikke fremkommet med oplysninger, der dokumenterer eller viser nødvendigheden af afskedigelsen, og afskedigelsen må derfor direkte og indirekte være forårsaget af klagers handicap og muligt de ændrede tilskuds- og refusionsregler. Indklagede afviser at have handlet i strid med forskelsbehandlingsloven ved afskedigelsen af klager. Indklagede henviser til, at der aktuelt er seks ansatte i fællescentret. De fem ansatte er beskæftiget med opgaver af teknisk karakter. Den tekniske chef har ansvar for indvendigt og udvendigt vedligehold af boligerne og beboerkontakt angående boligernes installationer. Den tekniske chef har desuden ansvaret for de fire ansatte i teknisk afdeling samt al kontakt til håndværkerne. De fire tekniske medhjælpere har det daglige ansvar for henholdsvis rengøringen i fællescentret, de grønne områder, alle ind- og udvendige maleropgaver samt for gulvafslibning, malerarbejder, visse VVS-arbejder og viceværtfunktion. Det sjette ansatte er forretningsfører og har det daglige overordnede ansvar for hele fællescentret, herunder almindelig beboerkontakt og ansvar for bogholderi og økonomi. Forretningsføreren varetager også sekretariatsmæssig bistand i forbindelse med møder i de tre bestyrelser samt deltager i møderne. Baggrunden for at ansætte en teknisk chef var et ønske fra bestyrelsen om at øge den teknisk faglige kompetence samt effektivisere arbejdsgangene. Bestyrelsen ønskede desuden en tilpasning af lønomkostningerne. Efter ansættelsen af den tekniske chef er arbejdsgangene ændret, således at al kontakt, der hidtil blev varetaget af administrationen, mellem beboerne, eksterne håndværkere samt ansatte sker direkte til den tekniske chef, hvilket har medført et betydeligt fald i de administrative opgaver. Omorganiseringen har medført effektivisering, således at forretningsføreren er i stand til at varetage alle kontormæssige og regnskabsmæssige funktioner. Klagers stilling i administrationen var derfor overtallig og blev nedlagt. Der er ikke i den forbindelse sket udvidelse af timetallet for nogen af medarbejderne. For så vidt angår opgaven med at skrive referat fra bestyrelsesmøder, havde forretningsføreren efter ønske fra bestyrelsen allerede overtaget denne opgave inden beslutningen om at afskedige klager. Klagers handicap havde ikke indgået i ledelsens overvejelser omkring omorganiseringen. Indklagede afviser også, at det var som følge af ændrede tilskuds- og refusionsregler, at klagers stilling blev nedlagt. Klager ville ikke være omfattet af de nye regler, men ville fortsat være omfattet af de gamle regler. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af alder og handicap efter loven om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (forskelsbehandlingsloven). En arbejdsgiver må efter forskelsbehandlingsloven ikke lægge vægt på en medarbejders handicap i forbindelse med afskedigelse. Arbejdsgiveren har pligt til at træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til fortsat at udøve sin beskæftigelse hos arbejdsgiveren. Det gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde. Det følger af EU-domstolens afgørelse i sagerne C-335/2011 (Ring) og C-377/2011 (Skouboe Werge) af 11. april 2013, at begrebet "handicap" i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende direktiv skal fortolkes således, at det blandt andet omfatter en tilstand, der er forårsaget af en lægeligt diagnosticeret helbredelig eller uhelbredelig sygdom, når denne sygdom medfører en begrænsning som følge af blandt andet fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere, og denne begrænsning er af lang varighed. Karakteren af de foranstaltninger, som arbejdsgiveren skal træffe, er ikke afgørende for, om en persons helbredstilstand skal anses for omfattet af dette begreb. Ligebehandlingsnævnet vurderer, at klagers muskelsvind og deraf følgende funktionsbegrænsninger kan karakteriseres som et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Nævnet har ved denne vurdering lagt vægt på, at klagers muskelsvind medfører funktionsbegrænsninger i forhold til stillingen som administrativ medarbejder, herunder behov for nedsat arbejdstid og særlig indretning af arbejdspladsen. Nævnet finder ikke, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun i forbindelse med afskedigelsen fra stillingen som administrativ medarbejder i fællescentret blev udsat for forskelsbehandling på grund af sit handicap. Det bemærkes, at det forhold, at klager har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, ikke i sig selv er tilstrækkeligt til, at der er påvist en formodning for forskelsbehandling. Nævnet har herved lagt vægt på, at fællescentret består af en administrativ afdeling og en teknisk afdeling, og at klager udover forretningsføreren var den eneste ansatte i den administrative afdeling. Begrundelsen for at afskedige klager var, at der skete en omlægning af arbejdsopgaverne, så klagers administrative stilling blev nedlagt og arbejdsopgaverne overført til henholdsvis teknisk afdeling og forretningsføreren. Klager har ikke i øvrigt påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hendes handicap har været medvirkende til beslutningen om omstruktureringen, som medførte, at de administrative funktioner kunne varetages af forretningsføreren alene. Klagen tages derfor ikke til følge. <2013-6810-06016>

Versioner

  1. 2013-11-13