Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - ansættelse - ej medhold
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/9862@2010-09-22/da
Indhold
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - ansættelse - ej medhold
J.nr 2500235-09 Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at indklagede undlod at indkalde en handicappet ansøger til jobsamtale i efteråret 2009. Det var heller ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at indklagede ikke ansatte samme ansøger efter en jobsamtale i 2010.
Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med ansøgning om job. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at indklagede undlod at indkalde klager til jobsamtale i efteråret 2009. Det var heller ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at indklagede ikke ansatte klager efter en jobsamtale den 16. april 2010. Sagsfremstilling Klager er en 39-årig mand, der er uddannet cand.mag i historie og medievidenskab. I forbindelse med en jobansøgning gjorde klager brug af sin fortrinsadgang for handicappede til ledige stillinger hos offentlige arbejdsgivere. Parternes bemærkninger Klager påstår, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med en jobansøgning til indklagede, og at hans rettigheder blev tilsidesat. Han har krav på en godtgørelse, der har en "afskrækkende virkning" på indklagede. Den 2. oktober 2009 sendte klager en elektronisk ansøgning til indklagede om ansættelse som AC-medarbejder. I forbindelse med ansøgningen oplyste klager, at han ønskede at benytte sig af reglerne om fortrinsadgang for personer med handicap. Den 5. oktober 2009 modtog klager en kvittering for modtagelsen af hans ansøgning. Den 21. oktober 2009 modtog klager et standardafslag fra indklagede. Klager anmodede efterfølgende Beskæftigelsesankenævnet om at vurdere, hvorvidt indklagede i forbindelse med klagers stillingsansøgning havde overholdt de regler, der er fastsat om samtale- og forhandlingspligt i medfør af lov om kompensation til handicappede i erhverv. Den 2. november 2009 udtalte indklagede blandt andet til Beskæftigelsesankenævnet, at indklagede ikke betragtede sig selv som værende omfattet af bekendtgørelsen om fortrinsadgang. Indklagede har derfor ikke fulgt den beskrevne proces. Beskæftigelsesankenævnet fandt, at reglerne om fortrinsadgang til ledige stillinger hos offentlige arbejdsgivere ikke var overholdt i forbindelse med besættelse af stillingen. Indklagede er en offentlig arbejdsplads og en statsinstitution og er dermed omfattet af de arbejdsgivere, der skal anvende de nævnte regler for handicappede personer. Indklagede havde ikke fulgt de gældende regler om pligten til at indkalde klager til en ansættelsessamtale og til efterfølgende at forhandle med Jobcenteret. Nævnet lagde til grund, at klager i sin ansøgning havde gjort opmærksom på, at han ønskede at gøre brug af fortrinsretten, og at han opfyldte de formelle uddannelseskrav til den ledige stilling. Nævnet lagde også vægt på, at klager tidligere havde anvendt fortrinsretten med Jobcenter 1's medvirken, og at indklagede ikke havde indkaldt klager til en personlig samtale, før den ledige stilling blev besat. Endelig lagde nævnet vægt på, at indklagede havde besat stillingen uden at have orienteret og forhandlet med Jobcenter 1. Klager blev derefter indkaldt til en samtale hos indklagede. Samtalen var ifølge klager en ligelig blanding af fjendtlighed og pro forma. Klager stiller sig uforstående overfor, at indklagede vurderer, at de er omfattet af det ene regelsæt og ikke det andet. De to lovgivninger hænger uløseligt sammen. Indklagede tog ikke på noget tidspunkt stilling til handicappedes rettigheder, men forsøgte udelukkende at komme udenom overholdelsen af de love, der beskriver de handicappedes rettigheder. Indklagede viser en manglende forståelse for hele handicapproblematikken og for borgere med disse særlige livsvilkår med deres varierende bortforklaringer og vægringer. Indklagede henviser til deres vejledninger for rekruttering af medarbejdere og opfordrer deres afdelingschefer til at have det med i deres overvejelser. Klager opfatter mest af alt dette som et forsøg på at "vise et godt øje udadtil". Indklagede påstår frifindelse. Indklagede mener, at de har overholdt begge regelsæt, der omhandler henholdsvis fortrinsadgangen i forbindelse med ansættelsessamtaler og fortrinsadgangen i forbindelse med ansættelser, hvis vedkommende er lige så kvalificeret som de øvrige ansøgere. Efter at have læst klagers ansøgning, vurderede indklagede, at klager ikke var lige så kvalificeret til jobbet, som de ansøgere, der blev indkaldt til samtale og den ansøger, der efterfølgende blev valgt til jobbet. Indklagede modtog 230 ansøgninger og valgte en cand.scient.pol. med tre års erfaring fra andre offentlige arbejdsgivere. Det var derfor indklagedes vurdering, at de havde overholdt reglerne om fortrinsadgang til handicappede i forbindelse med ansættelser, hvis vedkommende er ligeså kvalificeret som de øvrige ansatte. Indklagede var også af den overbevisning, at de ikke var omfattet af reglerne om fortrinsadgangen, herunder om den handicappede persons ret til en ansættelsessamtale og arbejdsgiverens pligt til at forhandle med Jobcenteret, hvis den handicappede ikke ansættes. De fulgte derfor ikke den proces, der var foreskrevet. Beskæftigelsesankenævnet har efterfølgende udtalt, at indklagede rent faktisk var omfattet af reglerne om fortrinsadgang til stillinger hos offentlige arbejdsgivere. På baggrund af udtalelsen fra Beskæftigelsesankenævnet indbød indklagede i marts 2010 klager til på ny at fremsende sin ansøgning til to stillinger med samme indhold, som den stilling, hvor klager burde være blevet indkaldt. Stillingerne blev slået op i midten af marts 2010. Klager blev indkaldt til en samtale den 16. april 2010, hvor indklagede havde mulighed for at få uddybet klagers teoretiske baggrund og praktiske erfaring. Det var indklagedes oplevelse, at klager ikke kunne redegøre for, hvordan hans uddannelsesmæssige baggrund kunne bidrage til indklagedes opgaveløsning, og at han i øvrigt demonstrerede mangel på basal viden om indklagedes rolle og opgaver. På baggrund af samtalen vurderede indklagede, at klager ikke havde den fornødne teoretiske eller praktiske indsigt i offentlig økonomi og økonomisk forvaltning, som er det grundlag, som indklagedes arbejde hviler på. Desuden vurderede indklagede, at klager ikke havde tilstrækkelig viden om og erfaring med kvantitative og kvalitative metoder til at kunne deltage i arbejdet. De akademiske medarbejdere hos indklagede er næsten alle sammen samfundsvidenskabelige kandidater. De opslåede stillinger er dog rettet mod et bredere ansøgerfelt for at give mulighed for, at ansøgere med en anden akademisk baggrund kunne komme i betragtning, hvis de i stedet for en samfundsvidenskabelig kandidateksamen har relevant erfaring. Indklagede har et meget lille antal akademikere med alternativ baggrund ansat. Disse personer har til gengæld erfaring med områder, som indklagede beskæftiger sig med. Klager fik derfor afslag på sin ansøgning, da indklagede havde ansøgere, der var langt bedre kvalificeret til indklagedes konkrete opgaver. Afslaget blev forinden forhandlet med en jobkonsulent i Jobcenter 1. Indklagede fastholder, at de ikke på noget tidspunkt har fravalgt ansøgere på grund af handicap. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Derimod har nævnet ikke kompetence til at behandle klager i henhold til lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget til forskelsbehandlingsloven, at der i praksis opereres med en forståelse af begrebet handicap, hvorefter der, for at man kan tale om et handicap eller en person med handicap må kunne konstateres en fysisk, psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse, som afføder et kompensationsbehov, for at den pågældende kan fungere på lige fod med andre borgere i en tilsvarende livssituation. Det er dog ikke afgørende for beskyttelsen mod forskelsbehandling på grund af handicap, at der er et konkret behov for kompensation. Uanset om det måtte kunne lægges til grund, at klager er handicappet i forskelsbehandlingslovens forstand, må nævnet lægge til grund, at indklagede søgte en medarbejder med viden om, og erfaring med, et bestemt område for at kunne deltage i arbejdet. På baggrund af samtalen med klager var det ikke indklagedes indtryk, at klager kunne redegøre for, hvordan han kunne bidrage til dette. Da indklagede samtidig havde ansøgere, der var langt bedre kvalificeret til indklagedes konkrete opgaver, fik klager afslag på sin ansøgning. Klager har ikke påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at indklagede udøvede direkte eller indirekte forskelsbehandling i forbindelse med den oprindelige beslutning om ikke at indkalde klager til samtale. Det forhold at Beskæftigelsesankenævnet den 26. februar 2010 fandt, at der var sket en overtrædelse af reglerne om fortrinsadgang for handicappede til ledige stillinger hos offentlige arbejdsgivere, kan ikke medføre en ændret vurdering. Beskæftigelsesankenævnet har i deres afgørelse foretaget en vurdering af, om indklagede overholdt samtale - og forhandlingspligten i forbindelse med besættelsen af stillingen, hvorimod Ligebehandlingsnævnet har vurderet, om klager i forbindelse med ansættelsesprocessen har været udsat for forskelsbehandling på grund af sit handicap. På baggrund af den efterfølgende samtale med klager var det ikke indklagedes indtryk, at klager kunne redegøre for sin viden om eller erfaring med ovennævnte område. Da indklagede samtidig vurderede at have ansøgere, der var langt bedre kvalificeret til indklagedes konkrete opgaver, fik klager afslag på sin ansøgning. Nævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte denne vurdering. Indklagede har derfor heller ikke handlet i strid med ligebehandlingsloven i forbindelse med beslutningen om ikke at tilbyde klager ansættelse. Klager får derfor ikke medhold i sin klage. <2500235-09>