Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/9869@2013-02-27/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - chikane - parts- og vidneforklaringer

J.nr. 7100355-12 Klagen drejede sig om forskelsbehandling i form af chikane på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med kontrol i en lufthavn. Der var mellem parterne enighed om, at klager blev udtaget til kontrol den 11. februar 2012 i forbindelse med ankomsten til lufthavnen. Parterne var imidlertid ikke enige om forløbet i forbindelse med tilbageholdelsen, herunder årsagen til at klager blev tilbageholdt i to timer, og hvad der blev sagt af parterne til hinanden. Ligebehandlingsnævnet fandt, at spørgsmålet om, hvorvidt klager blev udsat for chikane på grund af sin etniske oprindelse, kun kan afklares efter bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. Da en sådan bevisførelse ikke kan ske ved nævnet, men må ske ved domstolene, kunne Ligebehandlingsnævnet ikke behandle sagen.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling i form af chikane på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med kontrol i lufthavn A. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af sin etniske oprindelse kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer, som ikke kan finde sted for nævnet. Sagsfremstilling Klager stammer fra et afrikansk land og bor i Sverige. Han benytter sig af lufthavn A i Danmark i forbindelse med udlandsrejser. Den 11. februar 2012 cirka kl. 9:30 ankom klager til lufthavn A i Danmark fra en anden europæisk by. I ankomstområdet blev han udtaget til kontrol af medarbejder A, der efterfølgende videregav klager til medarbejder B. Klager blev tilbageholdt i to timer. Der er klaget over medarbejder B. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at han var udsat for chikane og nedværdigende behandling af medarbejder B på grund af race og hudfarve i forbindelse med kontrol, tilbageholdelse og undersøgelse i lufthavn A. Klager har ret til en godtgørelse. Klager blev udtaget til kontrol i lufthavnsområdet af medarbejder A. Klager gjorde medarbejderen opmærksom på, at han gerne ville nå et tog videre til Sverige kl. 10:06, da han skulle deltage i noget vigtigt. Medarbejder A overleverede klager samt pas og opholdskort til medarbejder B. Medarbejder B spurgte klager, hvor han skulle hen. Klager svarede, at han skulle til Sverige, og at han kom fra en anden europæisk by. Klager blev herefter ført ind i kontrolområdet og blev meget overrasket over, at der kun sad sorte mennesker i området. Derfor stillede han spørgsmålet "is it only black people you are stopping? ". Medarbejder B svarede meget vredt "ja", og sagde også "I am ready to play a racist game with you and I will waste your time if you are not careful". Klager blev sendt ind i et andet rum med bagagen, der blev sat på bordet, mens klager blev bedt om at sætte sig ned. Klager anmodede om at få gennemført kontrollen, så han kunne nå toget til Sverige kl. 11:06, da han allerede var kommet for sent til toget kl. 10:06. Den pågældende medarbejder nægtede dette, og sagde til klager "you are not my priority". Han tog også klagers mobiltelefon. Cirka 45 minutter senere kom medarbejderen tilbage og introducerede sig selv som tolder. Han oplyste, at han ønskede at undersøge, om klager indførte narkotika til landet. Klager bad om en eller anden form for dokumentation, der forklarede ham om hans rettigheder, men det fandtes ikke. Selvom der ikke var nogen forudgående indikation via sporhunde eller narkotikadetektor på, at klager indførte narkotika til landet, blev både bagagen og klager personligt undersøgt, ligesom medarbejder B også kontrollerede alle klagers personlige dokumenter. Medarbejder B fandt ikke noget, men behandlede klager som en kriminel. Medarbejderen spurgte efterfølgende klager, om han havde slugt narkotika, hvilket klager benægtede. Medarbejderen trykkede flere gange på klagers mave og spurgte, hvordan klager ville have det med at gå på toilettet eller blive scannet. Klager sagde, det var i orden. Han havde blot et vigtigt møde kl. 14, hvilket også var årsagen til, at han havde taget den tidlige flyver hjem. Medarbejderen forlod klager, og blev nu afløst af en kvindelig medarbejder. Efter to timer fik klager lov til at forlade lufthavnen. Klager finder det ikke dokumenteret, at indklagede handlede på baggrund af en anmeldelse fra den svenske told. Hvis det var tilfældet, burde indklagede kunne fremlægge dokumentation herfor. Klager afviser, at hans fly ankom forud for det retmæssige tidspunkt, som anført af medarbejder B. Flyet ankom præcis på det forventede tidspunkt. Der er fremlagt flybillet som dokumentation. Klager var den eneste sorte person på sit fly, og tre andre sorte mænd var allerede blevet tilbageholdt før klager. Han var den eneste sorte person i paskontrollen, der blev bedt om at træde til side. De tre andre sorte mænd stod således ikke i køen til paskontrollen. Klager afviser, at han på noget tidspunkt var nervøs. Det var der ikke nogen grund til. Klager var heller ikke aggressiv eller vred. Af natur er klager meget rolig, men han reagerer, når han oplever uretfærdigheder. Klager afviser, at han blev informeret om arbejdet med at finde smuglere af narkotika. Klager afviser også, at han blev tilbageholdt i 45 minutter, fordi han var ophidset. Medarbejder B stillede ikke klager et eneste spørgsmål, men sagde bare til klager; "I am a drug agent and I want to check you for drugs". Klager bad om at få information om sine rettigheder. Hertil svarede medarbejder B; "we don't have such in Denmark". Klager var frustreret og følte sig hjælpeløs. Klager er veluddannet og har gennem årene haft mange interaktioner med offentligt ansatte medarbejdere. Medarbejder B misbrugte sin magt og chikanerede og diskriminerede klager. Hvis medarbejder B havde udført sit arbejde, som han har forklaret til sagen, så kunne han bare have besvaret klagers spørgsmål på en ordentlig og høflig måde ved eksempelvis at forklare, at deres efterforskning den pågældende morgen kun påvirkede sorte mennesker, eller at man kun stoppede sorte mennesker, da oplysningerne kun påvirkede sorte mennesker. Uden at råbe og skrige og uden at være aggressiv. Det er forkert at behandle mennesker på den måde på grund af deres hudfarve. Medarbejder B lod ikke klager gå, som han har anført. En anden medarbejder, en ældre dame, afhørte klager igen. Hun var meget flink og høflig og professionel. Klager mener, at den kvindelige medarbejder på dette tidspunkt sagde til klager, at han skulle have lov til at gå. Så det var ikke medarbejder B's vurdering, at klager skulle have lov til at gå. Medarbejder B var forudindtaget og ønskede at "straffe" klager ved at spilde hans tid. Da klager endelig fik lov til at gå, udleverede medarbejder B klagers pas og mobil til ham og sagde; "you can go, do you want to pack your bag or you want me to pack it for you? but if I were you I will pack my bag myself". Klager svarede, at han selv ville pakke tasken, og spurgte igen medarbejder B, hvorfor han havde udsat klager for ydmygelser, tortur og stress, bare fordi klager havde spurgt, om indklagede kun stoppede sorte mennesker. Hertil svarede medarbejder B, at det var på grund af informationer om, at en nigeriansk (og ikke en afrikansk) narkotikasmugler var på vej. Klager takkede høfligt informationen. Det er af medarbejder B anført, at han ikke kan huske, hvordan klagers spørgsmål blev formuleret, og hvad han svarede. Klager finder det besynderligt, at medarbejder B derimod kan huske alle andre detaljer end lige præcis den del af hændelsesforløbet. Indklagede gør gældende, at der ikke er sket forskelsbehandling i den konkrete sag. Indklagede beklager, at klager oplevede situationen den 11. februar 2012 som forskelsbehandling. Lørdag den 11. februar 2012 modtog indklagede en anmeldelse fra den svenske told, der lød på, at der var afrikansk mand på vej til lufthavn A med kokain på sig. På grund af flyets ankomsttid valgte indklagede at lave ID-kontrol i terminalen ved bagageudleveringen for finde den pågældende person. Da mange fly ankom samtidig, var det svært at finde den konkrete person fra et bestemt fly. Man valgte derfor at udtage fire personer i denne kontrol. Alle af afrikansk oprindelse. Klager blev ikke kun udtaget til kontrol på grund af den nævnte profil, men på grund af sin adfærd overfor medarbejder A. Klager ønskede ikke at medvirke eller afgive svar på forespurgte kontrolspørgsmål. Han begyndte at tale om racisme og var meget anklagende og frembrusende i sin fremgang. Da der var andre ude til kontrol på samme tidspunkt, blev klager taget med til visitationsrummet, så situationen ikke udviklede sig, og de andre rejsende ikke ufrivilligt skulle være deltagere i kontrollen. Klager var på dette tidspunkt meget hidsig og blev derfor bedt om at sætte sig ned i visitationsrummet. Baggrunden for dette var også hensynet til kontrolmedarbejdernes sikkerhed, så indklagede altid ved, hvor en rejsende befinder sig. Det virker også ofte beroligende på den rejsende efter et stykke tid og indklagede ved, at personen ikke løber eller angriber dem bagfra. Det var ikke muligt for indklagede at kommunikere med klager, ligesom klager ikke ville afgive oplysninger om rejseruten. Klager fik lov til at sidde og vente i rummet, mens medarbejder B forsøgte at løse sagen ved hjælp af det foreliggende materiale som bagage, billetter og pas. De forskellige oplysninger blev herefter tjekket i systemet. Klager blev herefter informeret om arbejdet med at finde rejsende, der smugler narkotika ind over landegrænsen. Medarbejder B oplyste også klager om, at han kunne vælge at samarbejde, eller at han kunne lade være. Det var hans valg. Klager valgte herefter at samarbejde. Klager svarede på kontrolspørgsmål og blev kropsvisiteret efter at medarbejderen havde spurgt om lov og fået klagers accept af dette. Klager blev også spurgt, om han havde været i kontakt med narkotika, og om han var indstillet på at samarbejde i forbindelse med eventuel narkokontrol. Det havde klager ikke noget imod, hvorefter medarbejder B vurderede, at klager ikke var smugler af narkotika. Klager var på dette tidspunkt blevet mere rolig og kontrollen blev afsluttet. Medarbejder B valgte herefter at forklare klager, at man havde haft en konkret anmeldelse omhandlende en afrikansk mand, der skulle komme med kokain, og at det var baggrunden for, at de havde foretaget kontrol. Klager takkede mange gange for denne information og gav herefter udtryk for fuld forståelse for indklagedes arbejde, og at det var godt, at man eftersøgte smuglerne. Indklagede kan ikke genkende den af klager beskrevne oplevelse af at være blevet udsat for følelsesmæssig tortur og ydmygelse af medarbejder B. Indklagede beklager, hvis klager har haft den beskrevne følelse af forløbet. Det afvises også, at oplevelsen skyldtes det forhold, at klager er mørk i huden. Alle personer bliver behandlet ens i en kontrolsituation, uanset religion, hudfarve og/eller køn. Det er af klager også anført, at han spurgte, om det kun var personer, der var sorte, der blev stoppet. Det er svært for medarbejder B at gengive, hvordan der blev svaret i den konkrete situation. Medarbejder B forestiller sig dog, at han bekræftede klagers antagelse, hvis der var tre andre personer ude til kontrol, der alle var sorte. Det er ikke det samme som, at klager blev udtaget, fordi han var mørk i huden, men klagers antagelse om at indklagede kun havde udtaget personer, der var sorte, kunne medarbejder B ikke anfægte henset til den kontrol, der foregik. Hvordan spørgsmålet blev stillet fra klager, og hvad medarbejder B svarede, erindres ikke. Det er dog sikkert, at det bestemt ikke var for at bekræfte en racismeanklage. Medarbejder B genkender ikke klagers påstand om at skulle have truet klager med, at han spildte hans tid. Medarbejder B ville hellere bruge arbejdstiden på at finde folk, der smuglede frem for at skulle genere folk. Klager blev oplyst, at han havde ret til at vælge, om han ønskede at samarbejde eller ej. Klager fik også besked om, at hvis han ikke ønskede at samarbejde, kunne kontrollen tage længere tid. Medarbejder B genkender heller ikke påstanden om at skulle have behandlet klager som en kriminel. Den aggressive adfærd øgede dog mistanken til, at den rejsende forsøgte at dække over eventuel smugling. Klagen vedrørende kropsvisitation og spørgsmål til narkotika samt viljen til at samarbejde er en almindelig del af en kontrol, og klager accepterede denne visitation, inden den blev foretaget. Medarbejder B har på ingen måde rørt klager uden hans accept. Der er af klager henvist til det forhold, at han blev stoppet uden at der havde været forudgående reaktion fra en narkohund eller apparater, der kunne påvise narkotika. Hvorvidt en rejsende udtages på grund af markering fra en narkohund, anmeldelse eller blot på grund af sin adfærd havde umiddelbart ikke noget med sagen at gøre. Klager blev udtaget på baggrund af en konkret vurdering. Indklagede fortager dagligt smuglerikontrol af passagerer og ved, at denne form for kontrol kan virke grænseoverskridende. Indklagede bestræber sig derfor hele tiden på at udføre kontrollerne så skånsomt som muligt. Indklagede beklager, at klager opfattede den gennemførte kontrol som forskelsbehandling. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at man ikke må udsætte en anden person for forskelsbehandling på grund af vedkommendes race eller etniske oprindelse. Chikane betragtes som forskelsbehandling, når en optræden i relation til race eller etnisk oprindelse finder sted med det formål at eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende. Hvis klageren påviser faktiske omstændigheder for, at der kan være udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at princippet om ligebehandling ikke er blevet krænket. Der er mellem parterne enighed om, at klager blev udtaget til kontrol den 11. februar 2012 i forbindelse med ankomsten til lufthavn A. Parterne er imidlertid ikke enige om forløbet i forbindelse med tilbageholdelsen, herunder årsagen til at klager blev tilbageholdt i to timer, og hvad der blev sagt af parterne til hinanden. Ligebehandlingsnævnet finder, at spørgsmålet om, hvorvidt klager blev udsat for chikane på grund af sin etniske oprindelse, kun kan afklares efter bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. Da en sådan bevisførelse ikke kan ske ved nævnet, men må ske ved domstolene, kan Ligebehandlingsnævnet ikke behandle sagen. <7100355-12>

Versioner

1. 2013-02-27