Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/9879@2010-12-01/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - handicap - ej handicap - afskedigelse - medhold

J.nr. 2500214-09 Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at en klager blev opsagt fra stillingen som kontorassistent i en kommunes biblioteksvæsen. Indklagede havde begrundet opsigelsen med, at klagers fysiske begrænsninger ikke kunne efterkomme de stigende krav om fleksibilitet og omstillingsparathed. Ligebehandlingsnævnet lagde vægt på at klagers skulderskade måtte anses for at være forbigående, og derfor ikke omfattet var af lovens handicapbegreb. Afskedigelsen fandtes heller ikke begrundet i klagers alder.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af alder og/eller handicap i forbindelse med, at klageren blev opsagt fra sin stilling som kontorassistent i en kommunes biblioteksvæsen. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klageren blev opsagt fra stillingen som kontorassistent. Sagsfremstilling Klager, der er født i 1946, har siden 1997 været ansat som kontorassistent på deltid i en kommunes biblioteksvæsen, først i X Kommune og efter kommunesammenlægningen i Y Kommune. Klager var deltidsansat 23½ time ugentligt. Ved brev af 26. juni 2009 blev klageren opsagt til fratræden den 31. december 2009. Begrundelsen for opsigelsen var en nødvendig ressourcetilpasning i forhold til kommunens budget. Baggrunden for, at klageren var blevet valgt, var, at hun på grund af fysiske begrænsninger ikke kunne efterkomme de stigende krav om fleksibilitet og omstillingsparathed i organisationen. Klageren var den eneste, der blev opsagt i biblioteksvæsenet. Det fremgår af sagen, at klageren i maj 2008 kom til skade med højre skulder, da hun luftede sin hund. Klageren fik herefter gener og smerter i skulderen, og hun blev opereret i skulderen i oktober 2008. Klageren var sygemeldt indtil 1. marts 2009. Det fremgår af journaloptegnelse vedrørende kontrolundersøgelse den 1. marts 2009 efter operationen i oktober 2008, at det blev anbefalet, at klageren i starten ikke lavede tungt belastende arbejde, herunder arbejde over skulderhøjde. Det måtte ifølge journaloptegnelsen forventes, at klageren ville have reetableret styrke og udholdenhed efter cirka et års tid. Det fremgår af kommunens retningslinier for opsigelser i forbindelse med budgetbesparelser, at afdelingen/institutionen skulle foretage en vurdering af medarbejderstaben med henblik på at bibeholde de mest kvalificerede medarbejdere. Kvalifikationsvurderingen burde indeholde en vurdering af de ansattes faglige kvalifikationer, opgavevaretagelse og personlige kvalifikationer. Ved opgavevaretagelsen kunne det blandt andet være relevant at se på kvalitet, hurtighed og den ansattes kapacitet. For så vidt angik de personlige kvalifikationer kunne det blandt andet være relevant at se på fleksibilitet, omstillingsevne og andre jobrelaterede forhold, som for eksempel fysik og servicemindedhed. Der er klaget over forskelsbehandling på grund af alder og/eller handicap i forbindelse med, at klageren blev opsagt fra stillingen som kontorassistent. Parternes bemærkninger Klager påstår, at opsigelsen skyldes hendes alder og/eller handicap, og at opsigelsen derfor er i strid med forskelsbehandlingsloven. Klager ønsker, at opsigelsen af 29. juni 2009 tilbagekaldes, eller at der tilkendes godtgørelse for uberettiget opsigelse. Klager ønsker også godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis under henvisning til, at hendes ansættelsesbevis ikke opfylder loven om ansættelsesbeviser. Klager henviser til, at lederen i uge 21/09 i en nyhedsmail til medarbejderne havde oplyst, at der ville blive tale om fyring af personale. Lederen ville derfor gerne ville have besked, hvis der var nogen, der i forvejen tænkte på efterløn, seniorordninger eller nedsat tid. Da klageren klart var den ældste i medarbejdergruppen, følte hun sig intimideret af lederens e-mail, og hun informerede lederen om, at hun ikke påtænkte at fratræde sin stilling. Klager henviser i øvrigt til, at lederen ugen efter klagerens opsigelse orienterede medarbejderne om, at ledelsen havde valgt at tilbyde en anden medarbejder fastansættelse som bibliotekar, fordi man mente, at han bidrog rigtig godt til det faglige arbejde, og man derfor gerne ville fastholde ham. Lederen henviste i den forbindelse til, at det måske kunne forekomme nogen mærkeligt, at hun først afskedigede klageren og så ugen efter ansatte en anden medarbejder. Dette skyldtes ifølge lederen, at det i løbet af de første år i Y Kommune næsten udelukkende havde været bibliotekartimer, der var blevet sparet væk, og det kunne ikke blive ved. Klager henviser i den forbindelse til, at der ikke ved opsigelsen blev henvist til hendes faglige kvalifikationer, til trods for at der kort tid efter blev ansat en person med andre faglige kvalifikationer. Indklagede påstår, at klageren ikke er blevet udsat for forskelsbehandling. Indklagede henviser til, at kommunen på grund af den økonomiske situation var nødt til at gennemføre omfattende personalereduktioner i hele organisationen i 2009. Indklagede henviser videre til, at kommunen på grund af besparelsernes omfang i efteråret 2008 udarbejdede retningslinier for opsigelser i forbindelse med budgetbesparelser. Forud for afskedigelsen undersøgte lederen i henhold til retningslinierne, om der var nogle af medarbejdere, der havde planer om at fratræde deres stilling, for eksempel på grund af andet arbejde, overgang til efterløn eller lignende. Da dette ikke var tilfældet måtte lederen træffe beslutning om, hvem hun bedst kunne undvære i organisationen. Lederens indstilling var at afskedige klageren, hvilket var begrundet overordnet i nødvendige ressourcetilpasninger og individuelt i, at klageren grundet fysiske begrænsninger efter lederens vurdering ikke kunne efterkomme de stigende krav om fleksibilitet og omstillingsparathed. For så vidt angår ansættelsen af den nye medarbejder henviser indklagede til, at kommunen har ret til at ansætte nye medarbejdere med anden uddannelse, kvalifikationer og kompetencer, selvom der sker personalereduktioner på et område. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Indledningsvist bemærkes, at Ligebehandlingsnævnet ikke har kompetence til at behandle spørgsmålet om eventuel godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis i henhold til reglerne herom i lov om ansættelsesbeviser. En person, hvis rettighed er krænket efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet (forskelsbehandlingsloven), kan tilkendes en godtgørelse. Loven giver derimod ikke mulighed for, at Ligebehandlingsnævnet kan underkende en afskedigelse, hvorfor nævnet ikke har kompetence til at behandle dette spørgsmål. Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår. Ved forskelsbehandling forstås efter loven enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af blandt andet alder og handicap. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af blandt andet alder og handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt alder eller med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Det fremgår af lovens forarbejder, at handicap ikke er et entydigt begreb. I praksis opereres med en forståelse af begrebet, hvorefter der for at være tale om et handicap eller en person med handicap, må kunne konstateres en fysisk, psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse, som medfører et kompensationsbehov, for at den pågældende kan fungere på lige fod med andre personer i en tilsvarende livssituation. Det fremgår også af forarbejderne, at det ikke er afgørende for beskyttelsen mod forskelsbehandling på grund af handicap, at der er et konkret behov for kompensation. Ligebehandlingsnævnet finder efter de foreliggende oplysninger ikke grundlag for at betegne klagerens skuldersygdom og dens følger som et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Nævnet har ved denne vurdering lagt vægt på, at det fremgår af de lægelige oplysninger, som klageren har fremlagt under sagen, at det ved kontrolundersøgelsen i marts 2009 efter operationen i højre skulder kunne konkluderes, at klageren havde et vist skånebehov i forhold til skulderbelastende arbejde, men at det forventedes, at styrken og udholdenheden i skulderen ville være genvundet i løbet af et års tid. Der er således tale om en tilstand, som må anses for at være af forbigående karakter. Nævnet finder ikke, at der er påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at indklagede i forbindelse med opsigelsen har udsat klageren for forskelsbehandling på grund af alder. Nævnet har herved lagt vægt på, at indklagede begrundede opsigelsen af klager med, at hun på grund af fysiske begrænsninger ikke kunne efterkomme de stigende krav om fleksibilitet og omstillingsparathed. Disse fysiske begrænsninger kan på det foreliggende grundlag ikke anses for at være aldersbetingede, men må tilskrives skulderskaden i maj 2008. Klagen tages derfor ikke til følge. <2500214-09>

Versioner

1. 2010-12-01