Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/9882@2012-09-05/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - alder - etnisk oprindelse, hudfarve og race - uanset handicap - arbejdsvilkår - ej medhold

J.nr. 7100252-12 En studentermedhjælper havde ikke påvist faktisk omstændigheder, som gav anledning til at formode, at han under sin ansættelse i en IT support funktion, blev udsat for forskelsbehandling som følge af en eller flere af de diskriminationsgrunde, der er omfattet af forskelsbehandlingsloven. Det ligger uden for nævnets kompetence at tage stilling til spørgsmål om løn, når det ikke er sandsynliggjort, at eventuelle forskelle i løn skyldes en af de diskriminationsgrunde, der er omfattet af loven. Klagen blev derfor ikke taget til følge.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af etnicitet, handicap og alder i forbindelse med, at klager var ansat som studentermedhjælper i en IT-support funktion. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Indklagede har ikke handlet i strid med forskelsbehandlingsloven i forbindelse med klagers ansættelse som studentermedhjælper fra 2007 til 2009. Sagsfremstilling Klager, der er født i 1983, blev i sommeren 2007 ansat som studenterhjælper hos indklagede i en IT-support funktion. Klager fratrådte sin stilling hos indklagede i 2009. Parternes bemærkninger Klager mener, at han blev udsat for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, alder og handicap under sin ansættelse i virksomheden. Klager ønsker at få anerkendt, at han blev udsat for forskelsbehandling, at indklagede straffes med en bøde, og at han eventuelt får en godtgørelse. Klager henviser til, at han i 2007 blev ansat hos indklagede som del af et team på fire studerende, der på skift registrerede, prioriterede og så vidt muligt løste supportopgaver om aftenen. Klager fik den laveste løn, selvom der reelt set ikke var forskel på arbejdet. De tre andre medarbejdere tilhørte hver sin minoritet, idet de to havde en andet etnisk baggrund end dansk, mens den tredje havde et handicap. Klager mener derfor, at han blev udsat for forskelsbehandling efter forskelsbehandlingsloven, fordi han hverken har et handicap eller tilhører en etnisk minoritet. Efter et års tid, da de andre medarbejdere var færdige med deres studier og fik andet arbejde, blev klager flyttet fra aftenvagten til en gruppe fuldtidsansatte specialister, der arbejdede i dagtimerne. Der var også ansat en medarbejder på deltid i skånejob. Klager havde de samme arbejdsopgaver som de fuldtidsansatte, men fik løn efter studentersatsen. Klager mener, at dette også var forskelsbehandling efter forskelsbehandlingsloven. Det er klagers opfattelse, at indklagedes lønpolitik for studerede er udtryk for forskelsbehandling, når det ikke er arbejdets art, som er afgørende for lønnen. Klager oplyser i den forbindelse, at han har taget alle de certificeringer, der blev krævet af de fuldtidsansatte. Klager henviser også til, at han var afskåret fra efteruddannelse, og at han hverken fik et kommunikationskursus eller et kursus i konflikthåndtering. Klager henviser i øvrigt til, at han blev afskediget på grund af omstruktureringer, men at han var den eneste, der blev afskediget. Klager mener derfor, at han blev afskediget, fordi han havde fremsat ønske om fuldtidsarbejde, og at afskedigelsen var i strid med forskelsbehandlingsloven. Indklagede afviser, at forskelsbehandlingsloven blev overtrådt i forbindelse med klagers ansættelse. Klager blev således ikke udsat for "omvendt diskrimination" på grund af etnicitet og handicap, ligesom klager heller ikke blev udsat for forskelsbehandling på grund af alder. Indklagede henviser til, at det er virksomhedens politik, at der ikke må ske diskrimination hverken i forbindelse med ansættelse af nye medarbejdere eller under ansættelsen i virksomheden. Indklagede oplyser, at klager blev ansat som studentermedhjælper den 26. juni 2007, og at han fratrådte den 6. juli 2009 efter selv at have indgivet sin opsigelse. Indklagede bekræfter, at en af de andre studentermedhjælpere i det team, hvori klager indgik, havde et handicap, og at de to andre var af anden etnisk baggrund. Lønnen blev for alle fire studentermedhjælpere fastsat efter virksomhedens lønsatser og under henvisning til den enkelte medarbejders kvalifikationer, herunder uddannelsesniveau. Indklagede henviser i den forbindelse til, at der typisk er forskel på indholdet og tyngden af de opgaver, som medarbejderne i et team udfører. I det omfang, der var forskel på klager og de øvrige studentermedhjælperes løn, skyldtes det, at nogle af medarbejderne var bedre kvalificerede, herunder kunne løse mere komplekse problemstillinger i kraft af bedre uddannelsesmæssig baggrund. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Efter loven om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet (forskelsbehandlingsloven) forstås der ved forskelsbehandling enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af en eller flere af de nævnte diskriminationsgrunde behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af for eksempel en bestemt etnisk oprindelse eller med en bestemt alder eller med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige. Forbuddet mod forskelsbehandling betyder, at en arbejdsgiver ikke som følge af de ovennævnte diskriminationsgrunde må forskelsbehandle lønmodtagere og ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse samt med hensyn til løn- og arbejdsvilkår med videre. Ligebehandlingsnævnet finder, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at han under sin ansættelse som studentermedhjælper hos indklagede fra 2007 til 2009 blev udsat for forskelsbehandling som følge af en eller flere af de diskriminationsgrunde, der er omfattet af forskelsbehandlingsloven. Nævnet bemærker i den forbindelse, at det ligger uden for nævnets kompetence at tage stilling til spørgsmål om løn, når det ikke er sandsynliggjort, at eventuelle forskelle i lønvilkår skyldes en af de diskriminationsgrunde, der er omfattet af forskelsbehandlingsloven. Det vil således ikke i sig selv være i strid med forskelsbehandlingsloven, at indklagede aflønner sine studentermedhjælpere efter særlige lønsatser og herunder inddrager en vurdering af kvalifikationer. Klagen tages derfor ikke til følge. <7100252-12>

Versioner

1. 2012-09-05