Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/9947@2015-07-21/da

Indhold

1. Indledning

Påbud om straks at sikre korrekt anvendelse af trykluftskrog

Arbejdstilsynet undersøgte en ulykke, hvor en ansat havde fået en bagagekrog i panden. Den ansatte havde prøvet at frigøre bagage ved at bruge en trykluftskrog til at trække horisontalt. Krogen faldt ud af håndtaget på kufferten og ramte den ansatte i panden. Et enigt nævn fandt, at arbejdet med trykluftskrogen ikke var udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Nævnet lagde vægt på, at den ansatte havde anvendt krogen forkert, idet den ansatte havde anvendt krogen i et horisontalt træk, hvilket den ansatte var instrueret i ikke at udføre, da krogen skulle arbejde med vertikale løft, og idet den ansatte havde fået anvist et andet teknisk hjælpemiddel til løsning af problemstilling med fastklemt bagage. Nævnet lagde endvidere vægt på, at når krogen blev anvendt ved et horisontalt træk, mod den ansattes hoved, ville der være en ulykkesrisiko, da krogen kunne falde ud af håndtaget på kufferten eller håndtaget kunne falde af kufferten med personskade til følge. Et enigt nævn fandt, at der ikke var grundlag for at træffe afgørelsen i form af et strakspåbud, idet virksomheden allerede inden Arbejdstilsynets undersøgelse af ulykken havde truffet foranstaltninger, som kunne være tilstrækkelige i forhold til overtrædelsen om, at den ansatte havde anvendt krogen i strid med den givne instruks. Nævnet lagde vægt på, at der efter ulykken samme dag var en trækpind til rådighed ved bagageboksen, samt at det blev oplyst, at der dagligt blev ført tilsyn med arbejdet, og at de forskellige sikkerhedsprocedurer blev gennemgået ved tavlemøder hver morgen. Et enigt nævn fandt desuden, at nævnet ikke havde kompetence til at tage stilling til den del af klagen, der vedrørte Arbejdstilsynets grundlag for at melde virksomheden til politiet eller give virksomheden en bøde på baggrund af Arbejdstilsynets strakspåbud. Nævnet lagde vægt på, at Arbejdstilsynets vurdering af, hvorvidt der er grundlag for at melde virksomheden til politiet eller give virksomheden en bøde på baggrund af påbuddet, ikke var en afgørelse efter arbejdsmiljøloven.

[Adressat udeladt] Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 24. februar 2015 behandlet [navn udeladt]s klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 7. april 2014, hvor virksomheden fik påbud om straks af sikre korrekt anvendelse af trykluftskrog. Nævnet traf følgende A F G Ø R E L S E R Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse således, at anvendelse af en trykluftskrog i [navn udeladt] den 4. april 2014 ikke skete sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Nævnet finder, at reaktionen skal være en afgørelse uden påbud. Nævnet kan ikke behandle den del af klagen, der vedrører klage over Arbejdstilsynets vurdering af, hvorvidt der er grundlag for at melde virksomheden til politiet eller give virksomheden en bøde på baggrund af Arbejdstilsynets strakspåbud. B E G R U N D E L S E Om strakspåbuddet Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at arbejdet med trykluftskrogen i [navn udeladt] ikke er udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Nævnet lægger vægt på, at den ansatte har anvendt trykluftskrogen forkert, idet den ansatte har anvendt trykluftkrogen i et horisontalt træk, hvilket den ansatte er instrueret i ikke at udføre, da trykluftkrogen skal arbejde med vertikale løft, og idet den ansatte har fået anvist et andet teknisk hjælpemiddel til løsning af problemstilling med fastklemt bagage. Nævnet lægger endvidere vægt på, at når trykluftskrogen anvendes ved et horisontalt træk, mod den ansattes hoved, vil der være en ulykkesrisiko, da krogen kan falde ud af håndtaget på kufferten eller håndtaget kan falde af kufferten med personskade til følge. Nævnet lægger ved afgørelsen til grund, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøg den 3. april 2014, hvor Arbejdstilsynet undersøgte en ulykke, hvor en af virksomhedens ansatte samme dag havde fået en bagagekrog i panden, fik oplyst: – at ulykken var sket ved, at en ansat havde prøvet at frigøre bagage fra bagagenedkastet ved at bruge trykluftskrogen, monteret på skinne over hovedet på den ansatte, til at trække horisontalt, i stedet for vertikalt. – at trykluftskrogen, som blev anvendt ved ulykken, var deform, således at krogen lignede et "L" i stedet for en krog. – at krogen ved ulykken var faldet ud af håndtaget på kufferten, som den ansatte prøvede at løsne, og derefter ramte den ansatte i panden. – at alle ansatte i [navn udeladt], herunder skadelidte, er instrueret i at bruge en trækstang og ikke må anvende trykluftskrog, når bagage sætter sig fast og skal frigøres. – at der dagligt føres tilsyn med arbejdet af forskellige duty managers, som også gennemgår forskellige sikkerhedsprocedurer ved tavlemøder hver morgen. – at krogene efterses jævnligt af personale fra [navn udeladt]. – at [navn udeladt] efter ulykken har anmodet [navn udeladt] om, at der sættes en trækpind op ved alle bagagebokse, således at de ansatte ikke fristes til at anvende trykluftskrogen. Nævnet lægger ved afgørelsen endvidere til grund, at Arbejdstilsynet ved besøget konstaterede, at der var en trækpind til rådighed ved bagageboksen. Det fremgår af arbejdsmiljølovens regler, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Det fremgår endvidere af arbejdsmiljølovens regler, at maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber og andre tekniske hjælpemidler skal være indrettet og skal anvendes således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige. Efter reglerne om anvendelse af tekniske hjælpemidler skal tekniske hjælpemidler anvendes på en sikkerheds- og sundhedsmæssig fuldt forsvarlig måde. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn. Om afgørelsen i form af et strakspåbud Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at træffe afgørelsen i form af et strakspåbud, idet virksomheden allerede inden Arbejdstilsynets undersøgelse af ulykken havde truffet foranstaltninger, som kunne være tilstrækkelige i forhold til overtrædelsen om, at den ansatte havde anvendt trykluftskrogen i strid med den givne instruks. Nævnet lægger vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget den 3. april 2014 konstaterede, at der efter ulykken samme dag var en trækpind til rådighed ved bagageboksen. Nævnet lægger endvidere vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget fik oplyst, at der dagligt føres tilsyn med arbejdet af de forskellige duty managers, som også gennemgår de forskellige sikkerhedsprocedurer ved tavlemøder hver morgen. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn. Om anmeldelse til politi og bødepålæg Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at nævnet efter reglerne i arbejdsmiljøloven ikke har kompetence til at tage stilling til den del af klagen, der vedrører Arbejdstilsynets grundlag for at melde virksomheden til politiet eller give virksomheden en bøde på baggrund af Arbejdstilsynets strakspåbud. Nævnet lægger vægt på, at Arbejdstilsynets vurdering af, hvorvidt der er grundlag for at melde virksomheden til politiet eller give virksomheden en bøde på baggrund af påbuddet, ikke er en afgørelse efter arbejdsmiljøloven. Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at Arbejdstilsynets anmeldelse eller beslutning om bødepålæg ikke fastslår, hvad der er ret i en given situation i forhold til arbejdsmiljøloven. Det fremgår af arbejdsmiljølovens regler, at klage over en afgørelse truffet af Arbejdstilsynet i henhold til arbejdsmiljøloven kan indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet. En eventuel klage over Arbejdstilsynets beslutning om at anmelde virksomheden til politiet, kan rettes til direktøren for Arbejdstilsynet og herefter til Beskæftigelsesministeriet. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn. Bemærkninger til klagen [Navn udeladt] har i klagen anført, at virksomheden har overholdt forpligtelserne i forhold til at instruere og føre effektivt tilsyn med medarbejderne, jf. lov af 27. marts 2006, hvori det er beskrevet, at arbejdsgivere, som har gjort alt for at sikre arbejdsmiljøet, ikke skal straffes, hvis det udelukkende er de ansatte, som overtræder reglerne. Virksomheden anfører desuden, at den ansatte er instrueret i brug af trykluftkrog, at der skal anvendes en trækpind til håndtering af fastklemt bagage, og at der føres dagligt tilsyn med arbejdet. Det er virksomhedens opfattelse, at et strakspåbud, der kan give bøde, ikke står mål med det, som virksomheden har gjort indenfor ovennævnte punkter. Arbejdsmiljøklagenævnet skal hertil bemærke, at reglerne om, at arbejdsgivere, der har gjort alt for at sikre arbejdsmiljøet, ikke skal straffes, alene gælder ved vurderingen af, om virksomheden skal pålægges straf, men ikke ved vurderingen af, om der kan afgives påbud efter arbejdsmiljøloven på baggrund af, at arbejdet ikke udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Nævnet skal desuden henvise til, at Arbejdstilsynet i udtalelsen af 22. maj 2014 har oplyst, at der ved Arbejdstilsynets afgørelse ikke er taget stilling til, om der er grundlag for en bøde eller at melde virksomheden til politiet. Afgørelsen skal ses som en konsekvens af, at Arbejdstilsynet konkret har vurderet, at den ansattes anvendelse af trykluftskrogen ikke er sket i overensstemmelse med reglerne i arbejdsmiljølovgivningen. R E G L E R Arbejdsmiljøklagenævnet har ved afgørelsen anvendt følgende regler: Om kompetence: – § 2, stk. 1, § 77, stk. 1 og § 81, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 med de ændringer, der følger af lov nr. 356 af 9. april 2013. Om arbejdets udførelse: – § 38, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010. Om anvendelse af tekniske hjælpemidler: – § 45, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010. – §§ 4 og 9, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler med de ændringer, der følger af bekendtgørelse nr. 832 af 27. november 1998. Reglerne kan læses på de følgende sider. OPLYSNINGERNE I SAGEN Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet, samt virksomhedens brev af 27. juni 2014 og Arbejdsmiljøklagenævnets sekretariats kontorrapport af 26. januar 2015. På klagenævnets vegne [navn udeladt] [stilling udeladt] Kopi til [Adressat udeladt] [Adressat udeladt] Regler Lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 med de ændringer, der følger af lov nr. 356 af 9. april 2013 … Kapitel 1 Formål og område … § 2. Loven omfatter arbejde for en arbejdsgiver. Stk. 2. Undtaget er 1. arbejde i arbejdsgiverens private husholdning, jf. dog § 59, 2. arbejde, der udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til hans husstand, jf. dog § 59, 3. arbejde, der udføres af militære, og som kan henregnes til egentlig militærtjeneste. … Kapitel 5 Arbejdets udførelse § 38. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Stk. 2. Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges. … Kapitel 7 Tekniske hjælpemidler m.v. § 45. Maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber og andre tekniske hjælpemidler skal være indrettet og skal anvendes således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige. Stk. 2. Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges. … Kapitel 13 Arbejdstilsynet … § 77. Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist. Stk. 2. … Kapitel 14 Klageadgang … § 81. Klage over en afgørelse truffet af Arbejdstilsynet i henhold til denne lov, jf. dog stk. 6, eller i henhold til en EU-forordning vedrørende forhold omfattet af denne lov kan indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Stk. 2. Klagen sendes til Arbejdstilsynet. Hvis Arbejdstilsynet fastholder afgørelsen, videresendes klagen til behandling i Arbejdsmiljøklagenævnet. Stk. 3. … … Bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler med de ændringer, der følger af bekendtgørelse nr. 832 af 27. november 1998 … Kapitel 2 Almindelige bestemmelser … § 4. Anvendelse af tekniske hjælpemidler skal ske på en sikkerheds- og sundhedsmæssig fuldt forsvarlig måde. … § 9. Et teknisk hjælpemiddel må kun anvendes til de arbejdsfunktioner og under de betingelser, det er egnet til, så begrænsninger, der følger heraf, ikke overskrides til fare for sikkerhed eller sundhed. Stk. 2. Sikringsdele eller andet beskyttelsesudstyr skal anvendes efter hensigten, og foreskrevne sikkerhedsforanstaltninger skal iagttages. Stk. 3. Anvendelse må ikke ske under forhold og omstændigheder, som frembyder særlig fare, medmindre der er truffet effektive sikkerhedsforanstaltninger herimod. Hvis det er nødvendigt, skal der være truffet passende foranstaltninger til beskyttelse mod følgerne af lynnedslag. …

Versioner

1. 2015-07-21