Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/9972@2015-08-12/da

Indhold

1. Indledning

Påbud om at sikre mod ulykkesfare i forbindelse med støbning på byggepladsen bro over motorvej.

Arbejdstilsynet var blevet tilkaldt af politiet til en byggeplads, idet der var styrtet dele af en motorvejsbro ned under støbearbejde. Flere ansatte oplyste, at de oplevede at blive kastet omkuld, broen rystede og de hørte høje brag, hvorefter de greb fast for at undgå nedstyrtning og fik sig hevet op, så de kunne flygte fra broen. Endelig oplyste politiet, at motorvejen havde været åben for trafik under støbearbejdet. Arbejdstilsynet påbød virksomheden at sikre ansatte mod ulykkesfare ved støbning. Arbejdstilsynet fandt, at virksomheden ikke havde truffet de nødvendige foranstaltninger til beskyttelse af de beskæftigede mod den sikkerheds- og sundhedsmæssige risiko, som følger af et bygningsværks tilstand eller midlertidige ustabilitet. Ulykkesrisikoen bestod i risiko for fald til underliggende terræn, samt for at blive ramt af konstruktionsmaterialer og beton. Det var en særlig forværrende faktor, at motorvejen havde været åben under arbejdet. I klagen var det anført, at virksomheden havde overholdt gældende regler for udførelse af konstruktionen. Støbning blev ikke igangsat før alle disse delgodkendelser forelå. Som et ekstra tiltag havde virksomheden ladet hele programmet kontrollere af yderligere et specialistfirma. Arbejdsmiljøklagenævnet fandt, at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst til, at der kunne træffes afgørelse om straks at sikre mod ulykkesfare i forbindelse med støbning af bro. Nævnet lagde vægt på, at årsagen/årsagerne til brokollapset var uafklarede. Nævnet lagde endvidere vægt på, at det var uklart, hvad påbuddet var begrundet i.

[Adressat udeladt] Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 24. marts 2015 behandlet virksomhedens klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 8. oktober 2014 om strakspåbud om at sikre mod ulykkesfare i forbindelse med støbning på byggepladsen bro over motorvej. Nævnet traf følgende A F G Ø R E L S E Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviser Arbejdstilsynets afgørelse af 8. oktober 2014 med påbud om, at [navn udeladt] påbydes straks at skulle sikre mod ulykkesfare i forbindelse med støbning på byggepladsen bro over motorvej [navn udeladt]. Det betyder, at Arbejdstilsynet skal vurdere sagen på ny. [navn udeladt] vil høre fra Arbejdstilsynet. B E G R U N D E L S E Arbejdsmiljøklagenævnet lægger vægt på, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes afgørelse om, at [navn udeladt] straks skulle sikre mod ulykkesfare i forbindelse med støbning. Nævnet lægger herved vægt på, at årsagen/årsagerne til brokollapset er uafklarede. [navn udeladt] Politi har efter det oplyste nedsat en ekspertgruppe, der skal klarlægge årsagen/årsagerne til det delvise kollaps. Det fremgår af arbejdsmiljøloven, at afgivelse af et strakspåbud kræver, at der er forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og at disse forhold skal bringes i orden straks eller inden for en frist. Nævnet finder endvidere, at det er uklart, om der er givet et strakspåbud begrundet i, at arbejdet ved ulykkeshændelsen ikke er udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt eller om påbuddet drejer sig om ulykkesfaren efter ulykken for, de ansatte skulle styrte ned. Nævnet lægger herved vægt på, at Arbejdstilsynet i sin udtalelse af 7. november 2014 har anført, at Arbejdstilsynet har lagt vægt på oplysningerne om, at flere ansatte hos [navn udeladt] var i umiddelbar nærhed af steder, hvor der som følge af gennembrydningen af brokonstruktionen var fare for nedstyrtning. Nævnet lægger ved afgørelsen til grund, at Arbejdstilsynet undersøgte byggepladsen bro over motorvej [navn udeladt], hvortil Arbejdstilsynet var blevet tilkaldt af politiet, idet der var styrtet dele af motorvejsbroen ned i forbindelse med støbearbejde. Arbejdstilsynet konstaterede, at broens højde var ca. 6 m. Der var sket en brist i brokonstruktionen flere steder, idet der lå synlige rester fra beton, armeringsjern og andre konstruktionsmaterialer spredt på underliggende kørebaner. I det sydgående spor var det tydeligt, at der var sket gennembrydning af brokonstruktionens ”vinger” på syd- og nordlige del. Nævnet lægger desuden til grund, at projektlederen oplyste, at der i forbindelse med ulykken foregik støbearbejde, hvor man støbte fra øst mod vest, at man havde arbejdet på støbeprocessen siden kl. 7 om morgenen, samt at man på ulykkestidspunktet var 2/3 henne i støbeprocessen, svarende til midt over motorvejens sydlige spor. Videre blev det oplyst, at der var 25 mand fra [navn udeladt] på broen i forbindelse med ulykken. Broen var samlet 17 m bred og 72 m lang. Støbehastigheden varierede i overensstemmelse med støbeprogram. Nævnet lægger endvidere til grund, at formanden oplyste, at der løbende blev foretaget temperaturmålinger af betonen, samt at der var støbt vådt i vådt, der blev udstøbet med pumper, der blev vibreret efter støbning. Nævnet lægger yderligere til grund, at flere ansatte/beskæftigede oplyste, at de oplevede at blive kastet omkuld, broen rystede og de hørte høje brag, hvorefter de greb fast for at undgå nedstyrtning og fik sig hevet op, så de kunne flygte fra broen via trappe mod vest. Nævnet lægger endelig til grund, at [navn udeladt] i klagen har anført, at sikring af en stilladskonstruktion sker ved at have en sikker og godkendt stilladskonstruktion. Dette sikres ved at overholde gældende regler for udførelsen af konstruktionen. I aktuelle tilfælde var reglerne overholdt. Stilladsprojektet var inden støbning godkendt af et uvildigt specialistfirma, og som ekstra tiltag havde [navn udeladt] ladet hele stilladsprogrammet kontrollere af yderligere et ekstra specialistfirma. Inden støbningen startede var hele brokonstruktionen kontrolleret og godkendt af disse firmaer. Endvidere har [navn udeladt] anført, at arbejdet blev udført med projektledelsens konstante tilstedeværelse på pladsen og tilsynets løbende kontrol. Betonfirmaet var en leverandør, der betjente eget materiel. Betonfirmaets personale, der var til stede på pladsen, var instrueret af egen chef. Støbeprogrammet var gennemgået af [navn udeladt]´ formand med de ansvarlige medarbejdere for støbningen. Endelig har [navn udeladt] anført, at det var bygherrens krav, at motorvejen var åben under hele arbejdet med at bygge en ny bro, og når der blev støbt. [navn udeladt] planlagde derfor arbejdet, så dette krav kunne opfyldes. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn. R E G L E R Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til Om Arbejdstilsynets ret til at give påbud: ● § 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 Om arbejdets udførelse ● § 38, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriet lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 ● § 13, stk. 1, og § 21, stk. 1, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse. Om tekniske hjælpemidler ● § 45, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriet lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 Om arbejdsgiverens forpligtelser ● § 15, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriet lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 ● §§ 4 og 40, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde Reglerne kan læses på de følgende sider. OPLYSNINGERNE I SAGEN Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet og [navn udeladt] brev af 4. december 2014. På klagenævnets vegne [navn udeladt] [titel udeladt] Kopi til [adressater udeladt] Regler Lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriet lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 Arbejdsgiveren § 15. Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige. Der henvises her særligt til 1) kapitel 5 om arbejdets udførelse, 2) kapitel 6 om indretning af arbejdsstedet, 3) kapitel 7 om tekniske hjælpemidler m.v., 4) kapitel 8 om stoffer og materialer. Arbejdets udførelse § 38. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Tekniske hjælpemidler m.v. § 45. Maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber og andre tekniske hjælpemidler skal være indrettet og skal anvendes således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige. Arbejdstilsynet § 77. Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse § 13. Ved udførelsen af arbejdet skal det sikres 1) at der er truffet effektive foranstaltninger til at forebygge risiko for sammenstyrtning, nedstyrtning, sammenskridning, ulykker hidrørende fra elektrisk strøm, rystelser og lignende, 2) at fare for eksplosion, brand, forgiftning og kvælning m.v. er effektivt forebygget, 3) at der træffes effektive foranstaltninger for at forhindre udslip, lækage samt udvikling af støv, røg, damp, lugt, gas m.v., hvor dette kan medføre fare for sikkerhed eller sundhed, 4) at der træffes effektive foranstaltninger for at beskytte de ansatte, hvor arbejdsprocessen eller de forhold, hvorunder arbejdet foregår, rummer mulighed for sygdomssmitte og 5) at klima- og belysningsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige, under hensyntagen til det arbejde, der skal udføres. Der skal herunder træffes foranstaltninger til at beskytte de ansatte mod stærk hede eller kulde. § 21. En virksomhed, der beskæftiger personer, hvis arbejdskraft er udlejet til den eller på anden måde stillet til rådighed for den af en fremmed virksomhed, har pligt til at sørge for, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt og i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningens regler. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde § 4. Forpligtelserne ifølge bekendtgørelsen påhviler arbejdsgivere, virksomhedsledere, arbejdsledere og øvrige ansatte efter arbejdsmiljølovgivningens almindelige regler, jf. lovens kapitel 4. Risiko for sammenstyrtning, nedfald af genstande og materialer § 40. Arbejdsgiveren skal træffe de nødvendige foranstaltninger til beskyttelse af de beskæftigede mod den sikkerheds- og sundhedsmæssige risiko, som følger af et bygningsværks tilstand eller midlertidige ustabilitet. Det kan f.eks. være afstivning eller afspærring af det pågældende område ved sammenstyrtnings- eller nedstyrtningsfare.

Versioner

1. 2015-08-12