Gelex

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forskellige priser - medhold

GældendeVersion 2015-08-13
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/9990@2015-08-13/da

Indhold
  1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forskellige priser - medhold

J. nr. 2014-6811-48880 Det var i strid med ligestillingsloven, at en galopbane afholdt "Damernes dag", hvor kvinder fik gratis entré, mens mænd skulle betale 80 kroner. Klager fik derfor medhold og en godtgørelse på 2.500 kr.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at indklagede opkrævede 80 kr. i entré for mænd, mens kvinder kunne komme gratis ind til arrangementet "Damernes dag". Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var i strid med ligestillingsloven, at indklagede opkrævede forskellige entrépriser for mænd og kvinder ved afholdelse af "Damernes dag". Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klageren på 2.500 kr. med procesrente fra den 19. september 2014, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet. Sagsfremstilling Indklagede er en galopbane. Indklagede afholdt arrangementet "Damernes dag" i september 2014, der skulle forløbe således: "Damernes dag er meget andet end galopløbene. Som altid er der gratis adgang for alle damer. Der er hattekonkurrence, lækker drink til damerne fra [. . . ] og gaver til damerne som bliver specielt forkælede netop denne løbsdag". Klager, der er en mand, ønskede sammen med sin søn at få adgang til galopbanen den pågældende dag, hvor arrangementet "Damernes dag" blev afholdt. Ved indgangen blev klager orienteret om, at det kostede 80 kr. for mænd at få adgang til galopbanen. Klager gjorde indklagede opmærksom på sin utilfredshed med prisforskellen mellem mænd og kvinder ved indgangen. Klager deltog i arrangementet. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at opkrævning af forskellige entrépriser ud fra gæstens køn er i strid med ligestillingsloven. Klager mener, at det ikke er rimeligt, at mænd skulle betale for adgang til arrangement "Damernes dag", når kvinder kunne deltage gratis. Indklagede gav muligvis kvinder gratis adgang den pågældende dag for at tiltrække flere mænd. Klager formoder nemlig, at nogle mænd ville deltage af den grund, at der var flere deltagende kvinder den pågældende dag. Indklagede ville som følge heraf også opnå en stor entréindtægt og et større spil i "totoen". Klager ønskede kun at deltage i arrangementet på grund af hestevæddeløb. Indklagede har ikke svaret på nævnets henvendelser. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Ligebehandlingsnævnet finder, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at han blev udsat for direkte forskelsbehandling på grund af køn, idet han skulle betale 80 kr. i entré til "Damernes Dag", mens kvinder havde gratis adgang til arrangementet. Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 2.500 kr. Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete hændelse. Indklagede skal herefter betale 2.500 kr. til klager med procesrente fra den 15. september 2014, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage. <2014-6811-48880>

Versioner

  1. 2015-08-13