Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/9997@2015-08-13/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om religion og tro - etnisk oprindelse, hudfarve og race - arbejdsvilkår - parts- og vidneforklaringer

J. nr. 2014-6810-31121 En sælger klagede over forskelsbehandling på grund af religion og etnicitet, efter han blandt andet blev bedt om at være mere soigneret, herunder trimme sit skæg, hvis han ville fortsætte i jobbet. Kommentarerne var fremkommet under et møde. Sælgeren sagde op efter mødet. Da der var uenighed mellem parterne om, hvad der egentlig var blevet sagt før og efter mødet, kunne sagen kun afklares ved hjælp af parts- og vidneforklaringer, hvilket ikke kan ske for nævnet. Klagen blev derfor afvist.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af religion og etnicitet i forbindelse med, at en sælger i en televirksomhed under et møde efter det oplyste fik besked om, at han lugtede, og at han skulle fjerne sit skæg, få klippet sit hår og få fjernet skæl fra skulderen, hvis han ønskede at fortsætte i jobbet. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af etnisk oprindelse og/eller religion, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. Sagsfremstilling Indklagede sælger telefonprodukter, herunder taletidskort. Klager, der er af anden etnisk oprindelse end dansk, blev ansat den 26. august 2013 som sælger. Klager skulle møde kunderne på gaden og herfra sælge simkort. Efter omkring en måneds ansættelse rejste klager af private årsager til Sverige i et par dage. Parterne er ikke enige om, hvorvidt indklagede var orienteret herom. Indklagede opfattede klagers fravær som en opsigelse og udelukkede derfor klager fra at genoptage arbejdet, da han vendte tilbage fra Sverige. Ansættelsesforholdet stoppede den 20. september 2013. Den 11. marts 2014 begyndte klager igen hos indklagede som sælger af simkort på gaden. Indklagede havde på tidspunktet for klagers ansættelse to medarbejdere, der fungerede som ledere for sælgergruppen. Den ene leder, der er muslim, var ansat som Stall Coordinator A , og den anden medarbejder, der er hindu, var ansat som Teamleader B for sælgerne. Den 27. marts 2014 afholdt Stall Coordinator A og Teamleader B et møde, hvor medarbejdergruppen af sælgere deltog. På mødet gennemgik lederne de interne retningslinjer om kravene til sælgernes udseende ved udførelsen af jobbet som sælger, hvor de møder kunderne på gaden. Klager valgte selv at stoppe som sælger hos indklagede den 27. marts 2014. Klager og indklagede mødtes den 2. juni 2014 for at drøfte sagen. Klager ønskede efter det oplyste at blive fastansat i en kontorstilling på indklagedes hovedkontor. Indklagede tilbød ikke klager en stilling. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af hans etniske oprindelse og religion. Forskelsbehandlingen fandt sted i forbindelse med fællesmødet på arbejdspladsen den 27. marts 2014. Klager ønsker, at nævnet fastsætter en godtgørelse på 204.000 kr. svarende til 10 måneders løn samt yderligere 200.000 kr. for udløsning af psykisk belastning. Videre ønsker klager godtgørelse for manglende udbetaling af løn og optjente feriepenge. Klager har under sagens behandling fremlagt oplysninger, der efter hans opfattelse dokumenterer, at den indklagede virksomhed på en række områder handler i strid med danske regler. Mødet den 27. marts 2014 blev ledet af indklagedes Stall Coordinator A og Teamleader B. Stall Coordinator A udsatte på mødet klager for forskelsbehandling på grund af hans etniske oprindelse. Stall Coordinator A talte til klager i en meget nedsættende tone og udtalte, at klager var en sindssyg, beskidt mand. Herefter stak han sin næse tæt på klager og udtalte, at klager lugtede. På samme møde henvendte Teamleader B sig til klager og sagde, at hans skæg skulle fjernes. Klager svarede, at hans skæg var en del af hans religiøse overbevisning, hvortil Teamleader B svarede, at klager ikke skulle medbringe sin religiøse overbevisning på arbejdspladsen. Det var i øvrigt ikke første gang bemærkningerne omkring klagers skæg blev fremhævet af Teamleader B. Den 27. marts 2014 blev det for meget for klager. Klager er ikke enig med Stall Coordinator A og Teamleader Bs udtalelser omkring forløbet af mødet den 27. marts 2014. Klager henviser til, at udtalelserne fra indklagedes Stall Coordinator A og Teamleader B er faktuelt forkerte. Klager gør gældende, at det var Stall Coordinator A, der diskriminerede klager på grund af klagers etniske oprindelse, og Teamleader B der diskriminerede klager på grund af hans religion. Klager påpeger, at udtalelserne fra medarbejderne viser det modsatte, hvilket er et udtryk for, at de ikke fortæller sandheden. Klager har oplyst navne på to vidner, der kan bekræfte hans opfattelse af det skete. Oplevelserne den 27. marts 2014 medførte, at klager rettede henvendelse til Senior Head of Marketing hos indklagede, der i første omgang ikke svarede på klagers skriftlige henvendelser. Klager mener, at indklagede er ansvarlig for virksomhedens etiske og adfærdskodeks opretholdes, og at indklagede tilsvarende skal sørge for, at ingen ansatte bliver diskrimineret eller udsat for nedværdigende behandling. Klager er ikke enig med indklagede i, at han efter kort tids ansættelse udeblev fra arbejdet. Klager orienterede daværende teamleder hos indklagede om, at han ville holde fri og tage til Sverige. Da klager efter et par dage i september 2013 vendte tilbage fra et privat ophold i Sverige, afviste indklagede, at klager kunne fortsætte i jobbet, selvom klager var ansat på en kontrakt fra august 2013 til august 2014. Klager ville gerne vende tilbage til jobbet straks, men først i marts 2014 gav indklagede tilladelse til, at klager kunne vende tilbage til jobbet. Udelukkelsen fra jobbet medførte, at klager ikke havde et arbejde i syv måneder, og at han derfor havde svært ved at betale husleje. Klager påpeger, at indklagede ikke overholdt sin del af ansættelseskontrakten. Klager oplyser, at han hver dag modtog en sms, hvoraf det fremgik, hvor mange simkort han skulle sælge. Hvis dagens mål ikke blev opnået, kunne sælgerne blive mødt med et krav om, at de selv skulle købe de resterende simkort. Klager afviser Stall Coordinator As påstand om, at han ikke fulgte indklagedes retningslinjer om, hvordan alle sælgere skulle være påklædt. Tilsvarende fremhæver klager, at han var den bedste sælger hos indklagede, og at han til hver en tid har fremstået velplejet og soigneret. På mødet den 2. juni 2014 sagde klager, at han kun var interesseret i at arbejde for indklagede, hvis han var sikker på, at han ikke ville blive mødt med samme diskriminerende adfærd og senere blive fyret igen. Klager var skuffet over, at indklagede ikke kunne garantere dette og forlod mødet. Indklagede afviser, at klager har været udsat for forskelsbehandling på grund af hans etniske oprindelse og/eller religion i forbindelse med mødet den 27. marts 2014. Ligeledes afvises ethvert krav om godtgørelse. Indklagede oplyser, at de beskæftiger et stort antal medarbejdere af anden etnisk baggrund end dansk, og at det ville være umuligt for indklagede at beskæftige folk fra andre lande, hvis medarbejderne bliver behandlet på den af klager påståede måde. Indklagede har indhentet skriftlige tilkendegivelser fra de to medarbejdere, som klager mener har udsat ham for forskelsbehandling på grund af hans etniske oprindelse og religion. Stall Coordinator A oplyser, at han arbejdede som koordinator for den medarbejdergruppe, som klager var en del af ved ansættelsen i marts 2014. På mødet den 27. marts 2014 deltog klager og de øvrige medarbejdere. Alle blev orienteret om vigtigheden af at opretholde en høj personlig hygiejnisk standard, da nogle kunder på gaden potentielt ville afvise at tale med en usoigneret sælger, hvilket kunne få økonomiske konsekvenser for indklagede. Stall Coordinator A oplyser, at klager på mødet den 27. marts 2014 havde langt, udslået hår og fremstod ubarberet. Han havde endvidere skæl på skulderen. Sammen med Teamleader B oplyste han klager om, at han skulle frisere sit hår. Stall Coordinator A afviser enhver påstand fra klager om, at klager den pågældende dag blev genstand for en nedsættende behandling på grund af hans muslimske baggrund. Stall Coordinator A er selv rettroende og praktiserende muslim. Mødet omhandlede udelukkende den personlige hygiejniske standard i medarbejdergruppen. Videre oplyser Stall Coordinator A, at klager i øvrigt fremstod meget uprofessionel, herunder mødte han ikke på arbejde den 28. marts 2014. Han havde ingen aftale om at holde fri. Stall Coordinator A tolkede klagers fravær som et udtryk for, at han ikke længere ønskede at være ansat hos indklagede. Teamleader B hos indklagede oplyser, at han den 27. marts 2014 omkring kl. 15.30 under en personlig samtale med klager redegjorde for, at klager fremover skulle fremstå mere præsentabel, når han skulle udføre sit arbejde. Teamleader B vurderede, at klagers skæg og lange hår var en hindring for at fremstå præsentabel, hvilket er altafgørende for at kunne udføre sit arbejde. Teamleader B blev mødt med klagers holdning om, at længden af hans hår og hans skægs udseende var begrundet i hans religiøse overbevisning. Teamleader B spurgte i den forbindelse klager, om han havde orienteret Stall Coordinator A om, at længden på hans skæg og hår var begrundet i hans religiøse overbevisning. Klager svarede, at han havde orienteret Stall Coorinator A om dette. Teamleader B spurgte derfor Stall Coordinator A, om det var korrekt. Stall Coordinator A afviste dette, og klager indrømmede, at han ikke havde orienteret Stall Coordinator A. Teamleder B fandt, at klager i denne situation fremstod uprofessionel. Teamleader B påpeger, at klager desuden ikke rettede sig efter indklagedes politik omkring sælgeres påklædning. Det fremgår af de interne retningslinjer, at medarbejdere, der sælger simkort på gaden, skal være iført sorte bukser. Det var klager ikke. Teamleader B afviser klagers påstand om, at han den 27. marts 2014 skulle have sagt, at klager lugtede. Teamleader B fungerede på tidspunktet for samtalen som tillidsrepræsentant hos indklagede, og han afviser i enhver henseende, at han skulle have været involveret i handlinger, som indeholder forskelsbehandling på grund af race eller etnicitet. Teamleader B har på baggrund af oplysninger fra klager afholdt et møde med de to vidner, som klager har henvist til. Det ene vidne trak på mødet sit vidneudsagn tilbage, efter at Teamleader B oplyste, at de i fællesskab kunne gennemse optagelserne fra mødet, der blev optaget af overvågningskameraerne. Teamleader B mener, at klager sammen med de angivne vidner fremstår uprofessionelle, og at de alene har til hensigt at skade indklagedes virksomhed. Indklagede afviser klagers påstand om, at klager selv måtte betale for de simkort, han ikke fik solgt på gaden, hvis han ville beholde sit arbejde. Parterne mødtes den 2. juni 2014. Indklagede er ikke enig i klagers beskrivelse af, at han på mødet skulle have tilbudt klager et job. Indklagede spurgte klager, hvad der skulle til for at stoppe sagen hos Ligebehandlingsnævnet, hvortil klager svarede, at han ønskede en fastansættelse på kontoret. Ønsket blev afvist, da han ikke ønskede at afskedige andre for at ansætte klager i en kontorstilling. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af religion og etnisk oprindelse på arbejdsmarkedet efter forskelsbehandlingsloven. Der er for nævnet tvivl om, hvad der skete og blev sagt under mødet den 27. marts 2014. En afklaring heraf kræver parts- og vidneforklaringer. Da en sådan bevisførelse ikke kan ske for Ligebehandlingsnævnet, kan nævnet ikke behandle sagen. Det ligger uden for nævnets kompetence at tage stilling til krav om godtgørelse for psykisk belastning samt krav om eventuelt løntilgodehavende, herunder feriepenge. <2014-6810-31121>

Versioner

1. 2015-08-13