Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2016/10021@2016-10-19/da

Indhold

1. Indledning

Kendelse i sag 29.2016

afsagt af Tvistighedsnævnet den 10. oktober 2016 A ved faglig sekretær Martin B. Hansen, Malerforbundet i Danmark mod B I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Ida Skouvig (formand), chefkonsulent Elisabeth la Cour (DA) og advokat Maria Rasmussen(LO). Endvidere har som særligt sagkyndige medlemmer deltaget konsulent Poul Henrik Madelung, udpeget af SAMA, og hovedkasserer Ib Hansen, udpeget af Malerforbundet i Danmark. Denne sag drejer sig om, hvorvidt der har eksisteret en uddannelsesaftale mellem B og A i perioden fra den 26. januar 2015 til den 13. oktober 2015, og om efterbetaling af løn m.v. for perioden fra den 26. januar 2015 til den 11. januar 2016. A har ved sin faglige organisation, Malerforbundet i Danmark, ved klageskrift af 19. maj 2016 modtaget den 6. juni 2016, indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at B pålægges til A at betale 95.055,36 kr. med procesrente fra forligsmødets afholdelse. Påstanden er opgjort således: løn opgjort for perioden 26/1 2015- 26/7 2016 og 13/10 2015-11/1 2016 145.179,46 kr. løn udbetalt 81.283,75 kr. Skyldig løn 63.895,71 kr. Feriepenge (12,5 %) af 145.178 kr. 18.147,31 kr. pension (12%) for perioden 1/5 2015 til 11/1 2016 13.012,34kr. I alt 95.055,36 kr. B har ikke afgivet svarskrift. Formanden for Tvistighedsnævnet har i medfør af § 8, stk. 6, i bekendtgørelse nr. 729 af 29. juni 2012 om Tvistighedsnævnet truffet afgørelse om, at sagen kan behandles i nævnet, selv om klagen ikke var vedlagt en uddannelsesaftale for hele den periode, som kravet vedrører. Sagen har været mundtligt forhandlet i Tvistighedsnævnet den 8. september 2016. Indklagede, der ikke er medlem af AutoBranchens Arbejdsgiverforening, har – trods lovligt indkaldt – ikke givet møde under sagens behandling i nævnet. Sagsfremstilling Mellem klageren, A, født den 16. januar 1996, og B, blev der den 11.marts 2014 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter A skulle uddannes som vognmaler med uddannelsesperiode fra den 11. marts 2014 til den 4. august 2016. Denne aftale blev efter det oplyste ophævet af Teknisk Skole X, idet B ikke var godkendt som praktikvirksomhed. Den 23. januar 2015 sendte Teknisk Skole X til B en ny uddannelsesaftale for A med start den 26. januar 2015. I brevet bad skolen B om at udfylde punkt 8 – ”Løn og andre vilkår” og returnere aftalen til skolen med virksomhedens og elevens underskrift. Af et håndskrevet notatark fremgår, at skolen i perioden fra den 10. juni - 21. august 2015 flere gange telefonisk rykkede virksomheden for den underskrevne kontrakt, og at C fra B bl.a. den 5. august 2015 oplyste, at aftalen var sendt retur til skolen. Da skolen fortsat ikke modtog den underskrevne kontrakt, sendte skolen ved brev af 1. september 2015 en ny udgave af aftalen med anmodning om at aftalen blev returneret til skolen i underskreven stand. Da skolen fortsat ikke modtog en underskreven aftale retur, meddelte skolen ved brev af 11. september 2015 B, at man havde besluttet, at A’s uddannelsesaftale med virksomheden ophørte pr. 26. juli 2015, og at A fortsatte sin uddannelse i skolepraktik pr. 27. juli 2015, hvor han var startet i 2. hovedforløb på skolen. Af et brev af 11. september 2015 fra skolen til A fremgår, at han vil få udbetalt skolepraktikydelse fra den 27. juli 2015. Den 13. oktober 2015 blev der herefter indgået en uddannelsesaftale mellem B og A med uddannelsesperiode fra den 13. oktober 2015 til den 4. august 2016. Af uddannelsesaftalen fremgår bl.a., at der er tale om en restaftale. I punkt 8 er anført, at den kollektive overenskomst inden for uddannelsesområdet er ”FAI”, at lønnen udgør den gældende mindstebetaling for elever fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet, og at lønnen udbetales pr. måned. Aftalen er underskrevet af begge parter. Ved brev af 18. januar 2016 til N fra ABAF, anmodede Malernes Fagforening Sjælland om afholdelse af et hasteforligsmøde. I brevet anføres, at sagen drejer sig om ”§3, stk. 5. manglende lønsedler, § 12, stk. 2. Elevlønninger. § 12, stk. 12. Pension og § 12, stk. 6. Feriegodtgørelse. ” Det faglige udvalg holdt møde den 12. februar 2016, og man drøftede herunder det fremsatte krav. Da B ikke gav møde, blev sagen indbragt for Tvistighedsnævnet. Retsgrundlag Af erhvervsuddannelseslovens § 55 fremgår bl.a.: ”Uddannelsesaftalen skal angive den løn, praktikvirksomheden skal betale til elever under praktikophold samt under skoleophold, der er omfattet af aftalen. Stk. 2. Lønnen skal mindst udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet. ” Forklaringer A har bl.a. forklaret, at han startede i et skolepraktikforløb, men via skolen kom han i kontakt med C fra B, der manglede en elev. Der blev indgået en uddannelsesaftale med virkning fra den 11. marts 2014, og han var derefter i virksomheden i ca. 1 måned. Herefter ophørte aftalen, fordi virksomheden ikke var godkendt til at have elever. Han var derefter i skolepraktik i ca. 3 måneder. Under skolepraktikken blev han kontaktet af C, der oplyste, at han nu var blevet godkendt til at have elever. C ville gerne have ham tilbage som elev, og han startede derfor igen i virksomheden som elev fra den 26. januar 2015. Han skrev ikke under på en ny uddannelsesaftale i den forbindelse, idet C sagde til ham, at de kørte videre på den tidligere aftale. Efter et stykke tid blev aftalen hævet af skolen, fordi der ikke var en skriftlig aftale. Efter et stykke tid blev der indgået en ny aftale, som både han og C skrev under på. Han måtte jævnligt rykke for sin løn, og han fik aldrig en lønseddel fra virksomheden. Til sidst gik han til fagforeningen, der fandt ud af, at den var helt galt med lønnen. Han stoppede derefter som elev hos B og færdiggjorde sin uddannelse via skolepraktikken. Procedure A har til støtte for påstanden navnlig anført, at der blev indgået en mundtlig uddannelsesaftale mellem parterne med virkning fra den 26. januar 2015, og at den er bindende også selv om den underskrevne aftale aldrig kom retur. Han har derfor krav på løn i henhold til overenskomsten for perioden fra den 26. januar 2015 til den 27. juli 2015, hvor der ikke var en skriftlig aftale. Endvidere har han i henhold til den skriftlige uddannelsesaftale krav på løn for perioden fra den 13. oktober 2015 til den 11. januar 2016 med fradrag af skolepraktikydelsen. De beløb, der er udbetalt af B, er bruttobeløb, idet der ikke er indeholdt A-skat. Der er endvidere ikke indbetalt pension eller feriepenge. Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat Efter A’s forklaring, der støttes af det skriftlige materiale i sagen, anser nævnet det for bevist, at der forelå en uddannelsesaftale mellem A og B for perioden fra den 26. januar 2015 til den 26. juli 2016, selv om der for denne periode ikke forelå en skriftlig aftale. A har derfor også for denne periode krav på løn mv. som elev i overensstemmelse med overenskomsten. Nævnet anser på det foreliggende grundlag A’s krav på løn og feriepenge for opgjort i overensstemmelse med overenskomsten. A har endvidere som anført i sit klageskrift krav på pension for perioden fra den 1. maj 2016 til den 11. januar 2016. Pensionsberegningsgrundlaget er lønkravet for denne periode, der kan opgøres til i alt 96.388,79 kr., med tillæg af 12,5 % i feriepenge, i alt 108.437, 40 kr. A har for denne periode fået udbetalt en bruttoløn på i alt 62.711 kr. Den manglende betaling for perioden udgør derfor 45.726,40 kr. Af beløbet på 45.726,40 kr. skal A selv afholde sin egen pensionsindbetaling på 4 %, og han har af beløbet på 45.726,40 kr. derfor kun krav på at få tillagt arbejdsgiverens pensionsbetaling med 8 %, svarende til 3.658,10 kr. For så vidt angår det udbetalte beløb på 62.711 kr., hvori arbejdsgiveren ikke har fratrukket A’s eget pensionsbidrag, har A i overensstemmelse med Højesterets dom af 20. august 2014 i sag nr. 337/2012 krav på også at få tillagt sit eget pensionsbidrag, idet der ikke er grundlag for at anse dette for udbetalt med frigørende virkning til A. Pensionen beregnet med 12 % af dette beløb udgør 7.525,20 kr. A’s krav tages herefter til følge med i alt 93.224,32 kr. med renter som nedenfor bestemt. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part. T h i b e s t e m m e s : B skal inden 14 dage til A betale 93.224,32 kr. med procesrente fra den 12. februar 2016. Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene. Såfremt sagen indbringes for domstolene, anmoder Tvistighedsnævnet om at blive underrettet herom, ligesom nævnet gerne vil underrettes om rettens afgørelse. ¬ For udskriftens rigtighed

Versioner

1. 2016-10-19 · til 2018-01-04