Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2016/10039@2016-10-26/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-01000

Partiet Dansk Samling får ikke krav på en rettelse Dansk Samling klagede over Politikens overskrift ”Kampen om den yderste højrefløj”, idet partiet mener, at det ikke tilhører den yderste højrefløj. Pressenævnet fandt, at overskriften var et udtryk for Politikens vurdering af Dansk Samling. Da overskriften var en vurdering, er Dansk Samling ikke berettiget til at få bragt et genmæle. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Genmæle Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Dansk Samling har klaget over, at Politiken har afvist at bringe et genmæle over for rubrikken ”Kampen om den yderste højrefløj” , idet de mener, at overskriften er forkert. Dansk Samling har ikke bestridt Politikens gengivelse af partiets mærkesager som, at retten til familiesammenføring skal afskaffes, at retten til asyl skal afskaffes, at tildeling af dansk statsborgerskab skal reduceres til et minimum, og at Danmark udelukkende skal modtage flygtninge fra vore nabolande. Disse oplysninger må derfor anses for at være korrekte. Pressenævnet finder, at overskriften er et udtryk for Politikens vurdering af, at partiet Dansk Samling er placeret på den yderste højrefløj på baggrund af partiets mærkesager. Da vurderingen ikke har karakter af en faktisk oplysning, er Dansk Samling ikke berettiget til at få bragt et genmæle heroverfor. Læserbrevene Politiken har afvist at bringe [Bestyrelsesmedlemmet]s læserbrev ”Overskrift på afveje” og [Landsformanden]s læserbrev ”Politikens manipulation” . I overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet, er Politiken berettiget til at beslutte hvilke oplysninger, man vil bringe i mediet. På det foreliggende grundlag finder Pressenævnet, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret, at Politiken afviste at bringe læserbrevene.

Partiet Dansk Samling har ved hovedbestyrelsesmedlem, [Bestyrelsesmedlemmet], klaget til Pressenævnet over Politikens afslag på at bringe et genmæle vedrørende artiklen ”Kampen om den yderste højrefløj” bragt den 26. juni 2016 samt en utilstrækkelig rettelse i avisen den 29. juni 2016. Dansk Samling har klaget over artiklens overskrift, da partiet mener, det ikke er en del af ”den yderste højrefløj”. 1 Sagsfremstilling Politiken bragte den 26. juni 2016 i sektionen PS artiklen ”Kampen om den yderste højrefløj” . Af artiklen fremgår følgende blandt andet: ”[…] Også det nationalkonservative Dansk Samling er i gang med at indsamle underskrifter forud for næste valg. Dansk Samling vil helt indstille indvandringen fra tredjeverdenslande og mener, at danske arbejdsgivere først skal tage imod udenlandsk arbejdskraft, hvis der ikke findes danske statsborgere, der kan tage de pågældende job. Dansk Samlings mobilisering halter bag efter Nye Borgerliges, og ifølge Politikens oplysninger har der været overvejelser om en fusion mellem de to partier, som dog foreløbig ikke er blevet til virkelighed. […] Ser det som et nazistisk parti Både Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti lægger dog stor afstand til Danskernes Parti. […]” Bestyrelsesmedlem [Bestyrelsesmedlemmet] har ved mail af 26. juni 2016 henvendt sig til Politikens debatredaktion med anmodning om at få bragt sit læserbrev ”Overskrift på afveje” eller landsformand [Landsformanden]s læserbrev ”Politikens manipulation” . Ingen af de to læserbreve ses bragt i Politiken. Politiken bragte den 29. juni 2016 en præcisering af Dansk Samlings opfattelse af Danskernes Parti, men avisen fandt ikke overskriften ”Kampen om den yderste højrefløj” vildledende og rettede derfor ikke den. Af præciseringen under ” Fejl og Fakta” på side 2 i 1. sektion fremgår følgende: ”Partiet Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti lægger stor afstand til Danskernes Parti, fremgik det af ”Kampen om den yderste højrefløj” i PS søndag den 26. juni 2016. Det samme gør Dansk Samling, som også var nævnt i artiklen, men det fremgik ikke. ” Dansk Samling har efterfølgende fastholdt ønsket om at få bragt et genmæle, og partiet har ved klagen til Pressenævnet af 8. juli 2016 anført, at genmælet bør have følgende ordlyd: ”Politiken beklager i artiklen ”Kampen om den yderste højrefløj” (d. 26.6.16) med sin overskrift at have placeret Dansk Samling i denne sammenhæng. Af Dansk Samlings grundsyn og partiprogram fremgår det, at betegnelsen er ukorrekt. ” Af Dansk Samlings partiprogram (udskrift af 20. september 2016) fremgår bl.a. følgende udlændingepolitik: ”UDLÆNDINGE […] Derfor mener Dansk Samling at: - Retten til familiesammenføring skal afskaffes - Retten til asyl skal afskaffes - Udlændinge, der dømmes for grov kriminalitet, skal udvises af landet og afsone straffen i deres hjemland - Arbejdskraftens fri bevægelighed kun skal gælde for de kompetencer, der er mangel på i Danmark - Uddelingen af danske statsborgerskaber til udlændinge skal begrænses mest muligt - Børn adopteret af danske forældre automatisk skal tildeles dansk statsborgerskab - Flygtninge skal hjælpes i deres nærområder inden for deres egen kulturkreds - Danmark udelukkende skal modtage flygtninge fra vores nabolande - En omfattende repatriering på frivillig basis skal iværksættes, når ovenstående er gennemført. ” 2 Parternes synspunkter 2.1 Dansk Samlings synspunkter Dansk Samling har anført, at rubrikken ”Kampen om den yderste højrefløj” ikke er udtryk for en vurdering, men for at Politiken nedgør Dansk Samling, der går ind for demokrati som retsstat. Vendingen ”det yderste højre” er et skældsord på linje med at udnævne folk til racister eller islamofober, fordi de tillader sig at have en kritisk holdning til indvandring og islam. Dansk Samling har konstateret, at der er tale om en antagelse af, at partiet Dansk Samling er uden bund i virkeligheden. Politiken kan således ikke have læst bestyrelsesmedlemmerne i Dansk Samling, [Landsformanden], [Person A] og [Bestyrelsesmedlemmet]s kronik ”Dansk Samling er det virkelige alternativ” bragt i Politiken den 20. juni 2016. Det fremgår netop af kronikken, at en placering af partiet på en højre-venstre-skala giver en falsk beskrivelse. Partiet gør netop op med fløjpolitik. Højre-venstre-skalaen kan stadig give mening inden for økonomisk fordelingspolitik, men hvis man klynger sig til en gammeldags klasseoptik, må Danmarks største arbejderparti, Dansk Folkeparti, selvsagt placeres på venstrefløjen. Dansk Samling har endelig anført, at det er underordnet om Politiken vil bringe læserbrevene, men partiet ønsker et dementi. 2.2 Politikens synspunkter Politiken har indledningsvis beklaget, at Dansk Samling finder rubrikken ”Kampen om den yderste højrefløj” ærekrænkende. Politiken finder imidlertid ikke grundlag for at bringe genmælet. Politiken har anført, at den påklagede rubrik ikke er udtryk for en oplysning af faktisk karakter, men udtryk for Politikens vurdering. Rubrikken er efter Politikens skøn ikke omfattet af medieansvarslovens bestemmelser om genmæle. Der er i den forbindelse henvist til Pressenævnets kendelse af 20. februar 2008 i sag nr. 2007-6-0616, kendelse af 28. oktober 2008 i sag nr. 2008-6-0751, kendelse af 28. maj 2008 i sag nr. 2008-6-0673 og kendelse af 22. september 2015 i sag nr. 15-70-00812. Politiken har videre anført, at det ikke er op til partierne selv at definere, hvor de ligger på de politiske akser, og at der i journalistik traditionelt hersker vide rammer for beskrivelserne af det politiske spektrum. Dansk Samling befinder sig efter redaktionens vurdering klart til højre for de traditionelle borgerlige partier. Denne vurdering bygger Politiken på en gennemgang af partiets mærkesager, hvoraf det fremgår blandt andet, at retten til familiesammenføring skal afskaffes, at retten til asyl skal afskaffes, at tildeling af dansk statsborgerskab skal reduceres til et minimum, og at Danmark udelukkende skal modtage flygtninge fra vore nabolande. Artiklen rummede en passage, der muligvis kunne skabe tvivl om, hvorvidt Dansk Samling tager afstand fra organisationen Danskernes Parti. Derfor bragte Læsernes Redaktør en præcisering den 29. juni i rubrikken ”Fejl og Fakta” på side 2 i 1. sektion. Politiken har endelig anført, at Dansk Samling i kronikken ”Dansk Samling er det virkelige Alternativ” bragt i Politiken den 20. juni 2016 fik lejlighed til at give læserne en omfattende præsentation af partiet. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen. Genmæle Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Dansk Samling har klaget over, at Politiken har afvist at bringe et genmæle over for rubrikken ”Kampen om den yderste højrefløj” , idet de mener, at overskriften er forkert. Dansk Samling har ikke bestridt Politikens gengivelse af partiets mærkesager som, at retten til familiesammenføring skal afskaffes, at retten til asyl skal afskaffes, at tildeling af dansk statsborgerskab skal reduceres til et minimum, og at Danmark udelukkende skal modtage flygtninge fra vore nabolande. Disse oplysninger må derfor anses for at være korrekte. Pressenævnet finder, at overskriften er et udtryk for Politikens vurdering af, at partiet Dansk Samling er placeret på den yderste højrefløj på baggrund af partiets mærkesager. Da vurderingen ikke har karakter af en faktisk oplysning, er Dansk Samling ikke berettiget til at få bragt et genmæle heroverfor. Læserbrevene Politiken har afvist at bringe [Bestyrelsesmedlemmet]s læserbrev ”Overskrift på afveje” og [Landsformanden]s læserbrev ”Politikens manipulation” . I overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet, er Politiken berettiget til at beslutte hvilke oplysninger, man vil bringe i mediet. På det foreliggende grundlag finder Pressenævnet, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret, at Politiken afviste at bringe læserbrevene.

Versioner

1. 2016-10-26