Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2016/10043@2016-10-26/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-00984

Redox’ omtale af forsker som nynazist og højreradikal En forsker klagede over artiklen ”Den ekstreme ekstremismeforsker”. I artiklen blev forskeren beskyldt for selv at være aktiv i højreradikale kredse med udsagnet ”Samtidig har han [forskeren] selv været aktiv i nynazistiske og højreradikale kredse”. Redox.dk ringede til forskeren forud for offentliggørelsen og oplyste artiklens kritiske vinkel. Klager ønskede imidlertid ikke at tale med Redox. Nævnet kritiserede ikke offentliggørelsen af beskyldningen, men pålagde redox.dk at bringe et genmæle, da udsagnet ikke var dokumenteret som rigtigt. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Der er klaget over Redox.dks arkivmateriale og artiklen ” Den ekstreme ekstremismeforsker”. Arkivmateriale For så vidt angår Redox.dks arkivmateriale har [Forskeren] anført, at arkivmaterialet er i strid med lovgivningen. Pressenævnet bemærker, at en eventuel klage over spørgsmålet om, hvorvidt redaktionelle informationsdatabaser indeholder materiale i strid med lov om massemediers informationsdatabaser, henhører under Datatilsynet og domstolene. Det forhold behandles derfor ikke af Pressenævnet. For så vidt angår artiklen ” Den ekstreme ekstremismeforsker” har [Forskeren] klaget over, at han er omtalt, og at han er omtalt som ”aktiv i nynazistiske og højreradikale kredse og senest i den nationalkonservative bevægelse” samt mellemrubrikken ”Vor race”. Privatlivets fred Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B. 1. Pressenævnet finder, at spørgsmålet om, hvorvidt [Forskeren]s offentlige ytringer som ekspert på området var baseret på klagers PhD-studier eller hans egen politiske overbevisning, er af almen interesse. Selvom den offentlige interesse var begrænset på tidspunktet for artiklens offentliggørelse – et år efter klagers seneste offentlige udtalelse – finder Pressenævnet, at hans rolle som forsker fortsat har en sådan almen interesse, at der var grundlag for at bringe en artikel om dette emne. Korrekt information og forelæggelse Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare. Det følger af punkterne A. 1 og A. 3. Parterne har afgivet modstridende oplysninger om, hvorfor [Forskeren] var til stede i højreradikale begivenheder. Ifølge Redox.dk var klager selv aktiv i de pågældende grupperinger, hvorimod klager har anført, at hans tilstedeværelse skyldtes hans studier og en faglig interesse. På grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for nævnet, kan nævnet ikke tage stilling til, hvilken forklaring der er den rigtige. Det gælder også for så vidt angår demonstrationen tilbage i 2006. Nævnet finder imidlertid, at udsagnet ”aktiv i nynazistiske og højreradikale kredse og senest i den nationalkonservative bevægelse” giver indtryk af, at klager selv sympatiserer med nynazistiske og højreradikale synspunkter, hvilket kan være skadeligt, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Forskeren]. Oplysningen har derfor skullet efterprøves i særlig grad inden offentliggørelsen, først og fremmest ved forelæggelse for ham. Redox oplyste ved sin telefoniske henvendelse til klager forud for offentliggørelsen, at: ” Jeg er ved at skrive en artikel om dig og din rolle som ekspert inden for ekstremisme og radikalisering og har i den forbindelse nogle spørgsmål til din egen fortid på den yderste højrefløj. ” På denne baggrund finder Pressenævnet, at klager måtte have været klar over artiklens kritiske vinkel i forhold til ham. Han afslog imidlertid at udtale sig bortset fra, at han oplyste: ”Jeg har ikke haft en rolle som ekspert i flere år nu. ” På denne baggrund udtaler nævnet ikke kritik af redox.dk for ikke at kontrollere oplysningerne yderligere inden offentliggørelse. Mellemrubrikken ”Vor race” Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel, jf. punkt A. 6. Vedrørende mellemrubrikken ”Vor race” finder nævnet, at overskriften ikke fremstår som et citat fra [Forskeren], selvom ordene er i citationstegn. Den øvrige del af afsnittet i artiklen redegør således for, at citatet stammer fra Dansk Hedensk Fronts hjemmeside ”Vi værner om VOR race, andre racers velstand eller undergang interesserer os ikke. ” Nævnet udtaler derfor ikke kritik af mellemrubrikken. Genmæle Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i medierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et medie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Pressenævnet finder, at oplysningerne om, at [Forskeren] samtidig med sin rolle som ekspert i medierne, skulle have været ” aktiv i nynazistiske og højreradikale organisationer ”, er en oplysning, der ikke er dokumenteret som utvivlsom rigtigt. Da oplysningen samtidig er egnet til at påføre ham skade af betydning, er han berettiget til at få bragt et genmæle vedrørende udsagnet om, at han skulle være aktiv i nynazistiske kredse. Pressenævnet pålægger herefter den ansvarshavende redaktør af redox.dk at offentliggøre følgende: ” [Forskeren] ikke nynazist D. 14. marts 2016 publicerede Redox.dk artiklen ”Den Ekstreme Ekstremismeforsker”. Heri påstås det blandt andet, at jeg skulle have været ’aktiv i nynazistiske kredse’ og samtidigt fungeret som forsker. De i artiklen fremsatte påstande er usande, og min deltagelse i arrangementer på højrefløjen skyldes min stilling som ph.d.-stipendiat ved Aarhus Universitet og forsker i nye højrebevægelser i Europa. [Forskeren] Pressenævnet har pålagt redox.dk at offentliggøre ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på nævnets hjemmeside: pressenaevnet.dk” Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt. Offentliggørelse skal ske som en selvstændig artikel, der prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse. Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig. Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har givet [Forskeren] ret til genmæle” til nævnets kendelse ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har pålagt et genmæle. Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes af mediet.

[Forskeren] har klaget over artiklen ”Den ekstreme ekstremismeforsker” bragt den 14. marts 2016 på redox.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. Klagen omfatter endvidere mediets afslag på genmæle. Klagen angår blandt andet spørgsmålet om, hvorvidt følgende udsagn er korrekt ”Samtidig har han selv været aktiv i nynazistiske og højreradikale kredse”. 1 Sagsfremstilling Redox.dk bragte den 14. marts 2016 artiklen ”Den ekstreme ekstremismeforsker” . Af underrubrikken fremgår følgende: ”Igennem de seneste år har han deltaget som ekspert i ekstremismedebatten i medierne. Samtidig har han selv været aktiv i nynazistiske og højreradikale kredse og senest i den nationalkonservative bevægelse. Han forsøger at stoppe enhver omtale af hans politiske virke. ” Af artiklens tekst fremgår følgende: ”De seneste år har [Forskeren] ved en række lejligheder fungeret som ekspertkilde i medier, der beskrev den yderste højrefløj. Forskeren har udtalt sig i blandt andet Information, Jyllands-Posten, DR’s kanaler, Kristeligt Dagblad, Radio 24syv, TV2 og Berlingske om f.eks. English Defence League, Pegida og Danskernes Parti. Han har desuden forelæst på Folkeuniversitetet i Århus om samme emne. Men samtidig har han igennem ti år selv været en del af den alleryderste højrefløj herhjemme, noget han har forsøgt at skjule med både hættetrøjer og juridiske trusler. Her er historien om den ekstreme ekstremismeforsker. “Vor race” ¬[Forskeren] startede sine aktiviteter på højrefløjen i den lille gruppe Dansk Hedensk Front, der primært eksisterede på nettet i første halvdel af nullerne. Gruppen var datterorganisation til Allgermanische Heidnische Front, der udsprang af Norsk Udemokratisk Hedensk Front. Den norske gruppe blev kendt i offentligheden, da stifteren, Varg Vikernes, blev dømt for mord på en metalmusiker samt brandstiftelse på flere kirker. ” Til denne del af artiklen er indsat et billede af en gruppe af mennesker. Af billedteksten fremgår følgende: ”10. juni 2006 gennemførte Dansk Front den største højreradikale demonstration i mange år. Lige over 150 danske nynazister og racister samledes i Svendborg. [Forskeren] ses her yderst til venstre i sort hættetrøje. (Foto: Redox)” Artiklen forsætter med følgende: ”Redox kan afsløre [Forskeren]s aktiviteter på baggrund af internt materiale fra blandt andet det nynazistiske netværk Dansk Front, som han havde berøring med. Heri fortæller [Forskeren] til et ledende medlem af Dansk Front, at han var med til at starte Dansk Hedensk Front. På sin hjemmeside beskrev Dansk Hedensk Front blandt andet det politiske udgangspunkt således: “Vi værner om VOR race, andre racers velstand eller undergang interesserer os ikke. ” Fremhævningen af ordet ‘vor’ er Dansk Hedensk Fronts egen. Den århusianske højborg ¬Efter Dansk Hedensk Front, der blev nedlagt i midten af nullerne, nærmede [Forskeren] sig i 2006 i stedet det nynazistiske Dansk Front, der på det tidspunkt var den ubestridt største og stærkeste organisation på den yderste højrefløj. [Forskeren] forsøgte i flere omgange at blive clearet , den interne betegnelse for organisationens sikkerhedsgodkendelse. Han dukkede også op, da Dansk Front demonstrerede i Svendborg i både april og juni 2006. Ved den første demonstration var han blot passiv tilskuer, da en stor gruppe venstreradikale havde besat Dansk Fronts mødeplads. Ved juni-demonstrationen, der endte med at være den største samling af danske højreradikale demonstranter siden Anden Verdenskrig, deltog han i manifestationen side om side med voldsdømte hooligans fra White Pride, terrorhyldende Blood & Honour-støtter og medlemmer af nazipartiet DNSB. Han holdt sig under hele demonstrationen i baggrunden og skjulte sig trods den bagende varme i en mørk hættetrøje. Året efter, i juni 2007, deltog han i Den Danske Forenings grundlovsmøde ved Borum Eshøj lidt udenfor Århus. Her bar han en trøje med livsrunen, også kaldet algiz-runen, der hyppigt bruges i nazistiske kredse. Livsrunen bruges dog også blandt ikke racistiske asetro. […] Forskerexit ¬[Forskeren] [kom] i offentlighedens søgelys, da han var en af de forskere, der skulle hjælpe SFI [Det Nationale Forskningscenter for Velfærd] med deres omfattende forsøg på at kortlægge ‘ekstremisme’ i Danmark. Projektet blev kritiseret fra flere sider, og det samme gjorde [Forskeren]s involvering. Det endte med, at han trak sig. SFI har siden da nægtet at udtale sig om involveringen af [Forskeren]. Sagen blev omtalt af både Modkraft og Projekt Antifa. Begge medier er efterfølgende blevet truet med juridiske repressalier af [Forskeren], hvis de ikke fjernede historierne. Fra Hedensk Front til folkefest ¬Senest Redox’ har dokumenteret ekstremismeforskerens tilstedeværelse på den yderste højrefløj var ved Mosbjerg Folkefest i juli 2014. Her deltog han i den nationalkonservative pendant til Folkemødet lidt udenfor Skanderborg. […] [Forskeren] har ikke ønsket at medvirke i artiklen. ” [Forskeren] klagede ved mail af 8. maj 2016 til redox.dk. Af mailen fremgår følgende: ” Vedr. genmæle Jeg retter henvendelse vedr. artiklen ”Den ekstreme ekstremismeforsker”, publiceret d. 14. marts 2016 [link til artiklen]. Jeg kræver, at I bringer følgende genmæle inden 10 dage (18. maj). I modsat fald indbringes sagen for Pressenævnet, ligesom der vil blive rejst påstand om brud på god presseskik. Genmæle: D. 14. marts 2016 publicerede Redox.dk artiklen ”Den Ekstreme Ekstremismeforsker”. Heri påstås det blandt andet, at jeg skulle have været ’aktiv i nynazistiske kredse’ og samtidigt fungeret som forsker. Derudover associeres jeg gennem udsagn i citationstegn som ”Vor race”, med udtalelser og ytringer som ikke er mine. De i artiklen fremsatte påstande er usande, og min deltagelse i arrangementer på højrefløjen skyldes min stilling som ph.d.-stipendiat ved Aarhus Universitet og forsker i nye højrebevægelser i Europa. [Forskeren]” Redox.dk afviste den 10. maj 2016 at bringe genmælet med følgende begrundelse: ”Hej [Forskeren]. Før vi publicerede artiklen ringede vi til dig for at foreholde dig oplysningerne i den. Det ønskede du ikke at medvirke i. Hvis du ønsker at klage til Pressenævnet, kan du gøre det her: http://www.pressenaevnet.dk/Klagevejledning.aspx Mvh Redox” Pressenævnet modtog [Forskeren]s klage ved mail af 3. juni 2016. Yderligere oplysninger Redox.dk har til brug for Pressenævnets behandling fremlagt en lydoptagelse af en telefonsamtale mellem redox.dk og [Forskeren] forud for offentliggørelsen af artiklen. Af lydoptagelsen fremgår blandt andet følgende: ”[…] Redox.dk : Hej, jeg er journalist for det medie, der hedder Researchkollektivet Redox. [Forskeren] : Jeg har ikke noget at tale med dig om. Redox.dk : Men, [Forskeren], jeg har nogle ting, jeg rigtig gerne vil foreholde dig. [Forskeren] : Jeg har ikke noget at tale med dig om. Redox.dk: Jeg synes, at det er meget relevant at foreholde dig de her oplysninger, inden at jeg publicerer min artikel. [Forskeren] : Hvad er det for oplysninger? Redox.dk : Jeg er ved at skrive en artikel om dig og din rolle som ekspert inden for ekstremisme og radikalisering og har i den forbindelse nogle spørgsmål til din egen fortid på den yderste højrefløj. [Forskeren] : Jeg har ikke haft en rolle som ekspert i flere år nu. Redox .dk: [Forskeren], du, hvad hedder det, så sent som i 2015 figurerede du i flere artikler, hvor du udtalte dig som ekspert i den yderste højrefløj? [Forskeren] : Jeg har ikke noget at snakke med dig om. Farvel. [Afslutter opkaldet]” 2 Parternes synspunkter 2.1 [Forskeren]s synspunkter Privatlivets fred [Forskeren] har anført, at det overordnet må være spørgsmålet, om der foreligger ”klar almen interesse” i omtalen af hans person og politiske holdninger. Klager agerer ikke længere i medierne som forsker og har ikke gjort det i over et år. Korrekt information [Forskeren] har anført, at redox.dk i artiklen påstår, at han skulle have været ”aktiv i nynazistiske og højreradikale kredse og senest i den nationalkonservative bevægelse” samtidig med, at han har optrådt som ekspert (forsker) i medierne. [Forskeren] har bestridt, at han har været aktiv i nynazistiske kredse eller på anden måde haft noget med de pågældende organisationer at gøre andet end som forsker. Redox.dks beskyldninger om aktivitet i nynazistiske kredse bygger på nogle billeder, som redox.dk fortolker og udlægger på en måde, der tillægger ham holdninger og sympatier, som han ikke har. Redox.dk har sat ham i forbindelse med nynazister og racister, fordi han i 2006 deltog i en offentlig og åbent indkaldt demonstration arrangeret af organisationen ”De Nationale-Liberale”. Denne organisation tager eksplicit afstand fra nazisme, og organisationen har bandlyst nazistiske ytringer. Redox.dk har ikke nævnt dette forhold, men alene sværtet hans personlige anseelse til med termer som racisme og nazisme. Redox.dk har endvidere koblet hans deltagelse i Mosbjerg Folkefest i 2014 med hans personlige holdninger, til trods for han ikke på noget tidspunkt i sin tid som forsker har ytret offentlig støtte til islamkritiske organisationer som Mosbjerg Folkefest. Han deltog i Mosbjerg Folkefest, fordi han arbejdede på et forskningsprojekt om højrebevægelser i Europa. I forhold til sin egen politiske overbevisning er det eneste, han offentligt har ytret herom, at han siden 2010 har været medlem af Liberal Alliance. Det fremgår af hans egen hjemmeside. Der har aldrig været diskussion om hans ”engagement på den yderste højrefløj” på Aarhus Universitet. Han har altid haft sine kollegaers støtte. Det er umuligt at verificere redox.dks påstande, og der henvises ikke til nogen kilder. Mellemrubrikken ”Vor race” [Forskeren] har endvidere anført, at underoverskriften ”Vor race” fremstår som om, at der er tale om et citat fra ham, hvilket ikke er korrekt. Redox.dk omdøber ”Hedensk Front” til ”Udemokratisk Hedensk Front” . Forelæggelse Redox.dk kontaktede ham telefonisk forud for offentliggørelsen. Han afbrød imidlertid telefoninterviewet med redox.dk, men gjorde dem opmærksom på, at han ikke længere agerer som forsker i medierne, at han ikke har været i medierne i over et år, og at han i dag arbejder inden for et helt andet område. Redox.dk har ikke medtaget de oplysninger i artiklen. Ifølge [Forskeren] har redox.dk til formål at intimidere dem, de opfatter som politiske modstandere. Det var årsagen til, at han ikke ønskede at deltage i et telefoninterview, og at redox.dk ikke ville formidle korrekte meddelelser med respekt for privatlivets fred. Genmæle [Forskeren] har den 8. maj 2016 anmodet redox.dk om at bringe et genmæle, hvilket redox.dk afviste. Han har i genmælet fremhævet, at han ikke har udtalt sig som forsker i medierne samtidig med, at han har været aktiv i nynazistiske kredse. Det forhold, at han er blevet foreholdt konkrete oplysninger, fritager ikke redox.dk fra efterfølgende at skulle berigtige ukorrekte påstande og bringe et genmæle. Arkivmateriale [Forskeren] har endelig anført, at redox.dk er registreret som et medie for at forsøge at omgå reglerne om beskyttelse af personlige oplysninger. Redox.dk tilsidesætter reglerne i kraft af sit arkivmateriale. Redox.dk har registreret oplysninger om ham i en periode på mindst ti år i strid med lovgivningen. 2.2 Redox.dks synspunkter Privatlivets fred Redox.dk har gjort gældende, at det i høj grad er af almen interesse, at en person, som selv tilhører den ydre højrefløj, over en årrække udtaler sig som ekspert i ekstremisme og radikalisering til en bred vifte af medier. Korrekt information Artiklen bygger på en lang og grundig research, flere kilder samt omfattende mængder billedmateriale. [Forskeren] påbegyndte ifølge sit CV på [Forskeren]. dk en afhandling i 2009. Af CV’et fremgår bl.a.: ”Work experience etc. […] 2009-2013: PhD, History of Ideas. Topic: European New Right. University of Aarhus. 2009 – 2013 PhD, History of IdeasTopic: European New Right University of Aarhus […] Studies 2009 – (in progress) PhD, History of Ideas / Intellectual HistoryTopic: European New Right University of Aarhus 2003 – 2009 Cand.mag., Science of ReligionsMinor: History of Ideas/Philosophy University of Aarhus 2007 – 2008 MA: Religious Studies, specialty: Mysticism and Western Esotericism with emphasis on political radicalism University of Aarhus” Redox.dks dokumentation placerer ham i højreradikale kredse flere år tidligere. Redox.dk har i forhold til De National-Liberales demonstration i 2006 anført, at organisationen anmeldte demonstrationen til politiet, men i praksis var der tale om en Dansk Front-demonstration. Der blev blandt andet båret Dansk Front-bannere under demonstrationen. En del deltagere til demonstrationen var aktive medlemmer af Dansk Front. [Forskeren]s deltagelse i Mosbjerg Folkefest i 2014 må kunne sidestilles med, at han er ”aktiv” i kredsen. Mosbjerg Folkefest er en nationalkonservativ folkefest, som er arrangeret af inderkredsen af den nationalkonservative bevægelse. Redox.dk fastholder endvidere, at historien om uro på Aarhus Universitet bygger på flere kilder, hvilket nu er udspecificeret i artiklen. Sætningen lyder nu: ”Flere kilder på både Aarhus Universitet og andre dele af forskningsverdenen oplyser til Redox, at [der] ved flere lejligheder har været intern uro på Aarhus Universitet, når [Forskeren]s engagement på den yderste højrefløj har været til diskussion. ” Mellemrubrikken ”Vor race” I forhold til underrubrikken ”Vor race” har redox.dk afvist, at underrubrikken henviser til [Forskeren]. I så fald skulle der have stået ”[Forskeren]: Vor race” . Det fremgår tydeligt af teksten, at ”Vor race” er et citat fra Dansk Hedensk Fronts hjemmeside og tilskrives ikke klager. Norsk Udemokratisk Hedensk Front er ikke redox.dk’s navn for organisationen, men fremgår ved opslag på det højreradikale opslagsværk Metapedia tilgængeligt på de.metapedia.org. Forelæggelse Anledningen til at kontakte [Forskeren] pr. telefon var, at redox.dk gerne ville høre hans side af sagen. I første omgang, fordi redox.dk ønskede [Forskeren]s reaktion på oplysningerne. Dernæst fordi [Forskeren] derved fik mulighed for at korrigere fejlagtige oplysninger i researchen. [Forskeren] lagde imidlertid røret på, da redox.dk ringede. Genmæle Redox.dk har anført, at der ikke er faktuelle fejl i artiklen. Alle oplysningerne er endvidere forsøgt forelagt [Forskeren]. Henset til, at [Forskeren] har truet med at anlægge en injuriesag mod redox.dk, forbeholder redox.dk sig retten til at vente med at fremlægge råmaterialet i sagen til en eventuel senere retssag. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Hanne Schmidt, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen. Der er klaget over Redox.dks arkivmateriale og artiklen ” Den ekstreme ekstremismeforsker”. Arkivmateriale For så vidt angår Redox.dks arkivmateriale har [Forskeren] anført, at arkivmaterialet er i strid med lovgivningen. Pressenævnet bemærker, at en eventuel klage over spørgsmålet om, hvorvidt redaktionelle informationsdatabaser indeholder materiale i strid med lov om massemediers informationsdatabaser, henhører under Datatilsynet og domstolene. Det forhold behandles derfor ikke af Pressenævnet. For så vidt angår artiklen ” Den ekstreme ekstremismeforsker” har [Forskeren] klaget over, at han er omtalt, og at han er omtalt som ”aktiv i nynazistiske og højreradikale kredse og senest i den nationalkonservative bevægelse” samt mellemrubrikken ”Vor race”. Privatlivets fred Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B. 1. Pressenævnet finder, at spørgsmålet om, hvorvidt [Forskeren]s offentlige ytringer som ekspert på området var baseret på klagers PhD-studier eller hans egen politiske overbevisning, er af almen interesse. Selvom den offentlige interesse var begrænset på tidspunktet for artiklens offentliggørelse – et år efter klagers seneste offentlige udtalelse – finder Pressenævnet, at hans rolle som forsker fortsat har en sådan almen interesse, at der var grundlag for at bringe en artikel om dette emne. Korrekt information og forelæggelse Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare. Det følger af punkterne A. 1 og A. 3. Parterne har afgivet modstridende oplysninger om, hvorfor [Forskeren] var til stede i højreradikale begivenheder. Ifølge Redox.dk var klager selv aktiv i de pågældende grupperinger, hvorimod klager har anført, at hans tilstedeværelse skyldtes hans studier og en faglig interesse. På grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for nævnet, kan nævnet ikke tage stilling til, hvilken forklaring der er den rigtige. Det gælder også for så vidt angår demonstrationen tilbage i 2006. Nævnet finder imidlertid, at udsagnet ”aktiv i nynazistiske og højreradikale kredse og senest i den nationalkonservative bevægelse” giver indtryk af, at klager selv sympatiserer med nynazistiske og højreradikale synspunkter, hvilket kan være skadeligt, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Forskeren]. Oplysningen har derfor skullet efterprøves i særlig grad inden offentliggørelsen, først og fremmest ved forelæggelse for ham. Redox oplyste ved sin telefoniske henvendelse til klager forud for offentliggørelsen, at: ” Jeg er ved at skrive en artikel om dig og din rolle som ekspert inden for ekstremisme og radikalisering og har i den forbindelse nogle spørgsmål til din egen fortid på den yderste højrefløj. ” På denne baggrund finder Pressenævnet, at klager måtte have været klar over artiklens kritiske vinkel i forhold til ham. Han afslog imidlertid at udtale sig bortset fra, at han oplyste: ”Jeg har ikke haft en rolle som ekspert i flere år nu. ” På denne baggrund udtaler nævnet ikke kritik af redox.dk for ikke at kontrollere oplysningerne yderligere inden offentliggørelse. Mellemrubrikken ”Vor race” Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel, jf. punkt A. 6. Vedrørende mellemrubrikken ”Vor race” finder nævnet, at overskriften ikke fremstår som et citat fra [Forskeren], selvom ordene er i citationstegn. Den øvrige del af afsnittet i artiklen redegør således for, at citatet stammer fra Dansk Hedensk Fronts hjemmeside ”Vi værner om VOR race, andre racers velstand eller undergang interesserer os ikke. ” Nævnet udtaler derfor ikke kritik af mellemrubrikken. Genmæle Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i medierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et medie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Pressenævnet finder, at oplysningerne om, at [Forskeren] samtidig med sin rolle som ekspert i medierne, skulle have været ” aktiv i nynazistiske og højreradikale organisationer ”, er en oplysning, der ikke er dokumenteret som utvivlsom rigtigt. Da oplysningen samtidig er egnet til at påføre ham skade af betydning, er han berettiget til at få bragt et genmæle vedrørende udsagnet om, at han skulle være aktiv i nynazistiske kredse. Pressenævnet pålægger herefter den ansvarshavende redaktør af redox.dk at offentliggøre følgende: ” [Forskeren] ikke nynazist D. 14. marts 2016 publicerede Redox.dk artiklen ”Den Ekstreme Ekstremismeforsker”. Heri påstås det blandt andet, at jeg skulle have været ’aktiv i nynazistiske kredse’ og samtidigt fungeret som forsker. De i artiklen fremsatte påstande er usande, og min deltagelse i arrangementer på højrefløjen skyldes min stilling som ph.d.-stipendiat ved Aarhus Universitet og forsker i nye højrebevægelser i Europa. [Forskeren] Pressenævnet har pålagt redox.dk at offentliggøre ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på nævnets hjemmeside: pressenaevnet.dk” Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt. Offentliggørelse skal ske som en selvstændig artikel, der prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse. Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig. Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har givet [Forskeren] ret til genmæle” til nævnets kendelse ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har pålagt et genmæle. Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes af mediet. Afgjort den 24. oktober 2016

Versioner

1. 2016-10-26