Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-00994
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2016/10053@2016-10-27/da
Indhold
Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-00994
Jyllands-Posten bragte et Facebook-opslag i misvisende kontekst Administratoren og fire mødre, der havde skrevet på Facebook-gruppen ”Veganske mødres” væg klagede over en omtale i Jyllands-Posten. En af mødrene klagede blandt andet over, at den Facebook-tråd, som hendes citat var hentet fra, var gengivet forkert. Pressenævnet var enigt med klager, men udtalte ikke kritik, da fejlen ikke var tilstrækkelig krænkende, da klageren var anonymiseret i artiklen. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Administratoren af Facebook-gruppen ”Veganske Mødre” og fire mødre, der har skrevet på gruppens ”væg”, har klaget over, at Jyllands-Posten har anvendt citater uden deres tilladelse. Privatlivets fred Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B. 1. Efter det oplyste havde Facebook-gruppen ”Veganske Mødre” indstillet profilen, så administratoren af gruppen skulle acceptere udefrakommende som ”medlem” for, at disse fik adgang (en ”lukket” profil med begrænset adgang). Journalister var forment adgang. Ifølge Jyllands-Posten havde gruppen på tidspunktet for offentliggørelsen af artiklen cirka 750 medlemmer, og journalisten havde ikke anvendt en falsk profil for at skaffe oplysningerne fra siden. [Mor B] har særligt klaget over, at hun kan identificeres som en ”vegansk mor på Djursland”. Pressenævnet finder, at der er knyttet en væsentlig offentlig interesse til debatten om børns ernæring, herunder risikoen for underernæring, og at den offentlige interesse overstiger hensynet til Facebook-gruppen Veganske Mødre og de personer, der har adgang til profilen. Pressenævnet kritiserer derfor ikke, at jp.dk har omtalt citater fra den lukkede profil uden samtykke fra personerne. Nævnet har herved også lagt vægt på profilens mange medlemmer, og at alle citerede kilder fra Facebook-gruppen i artiklen var anonymiserede og således ikke genkendelige for andre uden for den lukkede Facebook-gruppe. Nævnet udtaler således heller ikke kritik af avisen for ikke at anonymisere [Mor B] yderligere. Konteksten [Mor C] og [Mor D] har videre klaget over, at de ikke fik mulighed for at uddybe citaterne i artiklen. [Mor A] har klaget over, at Jyllands-Posten har bragt hendes citat på en måde, så det fejlagtigt fremstår som om, hun ikke vil gå til lægen med sit barn. Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel, jf. punkterne A. 1 og A. 6. Pressenævnet bemærker, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages. [Mor C] og [Mor D] har klaget over citatet: ”I Facebook-gruppen deler en mor et billede af en vegansk madpakke og skriver »Vores søn på knap tre år har selv valgt alt animalsk fra«, hvortil en mor skriver »Hvor sødt (efterfulgt af tre hjerter). Min søn på 4 har også valgt AL animalsk fra«” . Pressenævnet er enigt med klagerne i, at citaterne er korrekt citerede, og nævnet finder videre, at de fremstår uforvanskede. Selvom artiklen præsenterer synspunkterne som led i en kritisk omtale af veganske mødre, er det nævnets opfattelse, at der er tale om korrekte citater, og nævnet udtaler ikke kritik af offentliggørelsen af disse, og nævnet finder heller ikke, at klagerne burde have haft mulighed for at uddybe citaterne i artiklen. [Mor A] har klaget over citatet: ” Et gruppemedlem anbefaler, at datteren får taget en blodprøve ved lægen. Men moren afviser: »Hvis jeg tager hende med til lægen, er jeg bare sikker på, at hun siger, hun skal have kød.«” Citatet er gengivet under mellemrubrikken ”Vil ikke til lægen”. Af den oprindelige korrespondance fra Facebook fremgår blandt andet følgende: ”[Mor A]: Hvis jeg tager hende med til lægen er jeg bare sikker på hun siger at hun skal have kød. Det er jo desværre en holdning mange har. Ville bare ønske en læge var lidt mere åben J […] [Anden Facebook-profil:] Hmm. Det er vel ikke nødvendigt at finde ud af? Altså, man kan vel godt synes at en blodprøve ville være godt, hvis barnet virker træt og uoplagt. […] Jeg har prøvet det med vores stædige vuggestueleder, der mente vores søn sku have mælk eller lægeerklæring. Jeg lagde bare tryk på om hun vitterligt mente at man skulle have ko-moder-mælk eller en KOS mælk som menneske og spurgte ind til hvad det var man ikke kunne få andre steder, som kun er i mælk? Og siden har hun intet sagt [tre forskellige smiley-tegn]. [Mor A]: Ja det er rigtigt J Må prøve at ringe og snakke med dem om det. Det var da også godt sagt til hende :-D Jeg har begge børn hjemme så der er heldigvis ikke nogen jeg skal tage den med. Men når vi skal vælge børnehave kigger jeg efter at de er åbne for forskelligheder. ” [Mor A]s børn går ikke i dagsinstitution, og [Mor A] selv har anført i klagen til Pressenævnet, at hendes svar på Facebook ”[…] Må prøve at ringe og snakke med dem om det. ” skal forstås som et svar til det andet Facebook-gruppemedlems oplysning om at få taget en blodprøve hos lægen. Pressenævnet finder herefter, at mellemrubrikken ”Vil ikke til lægen” ikke er dækkende for [Mor A]s udsagn på Facebook. Det ville således have givet et mere nuanceret billede af klagers synspunkt, såfremt Jyllands-Posten havde medtaget mere af ”tråden” på Facebook. Såfremt avisen havde været mere opmærksom på indholdet af svaret på Facebook eller havde kontrolleret udsagnet ved at rette henvendelse til klager inden offentliggørelsen, havde avisen kunnet undgå at bringe citatet i en misvisende sammenhæng. Under hensyn til, at [Mor A] i artiklen var anonymiseret, finder nævnet imidlertid, at fejlen i avisen ikke kan anses for så krænkende i forhold til [Mor A], at der er tilstrækkeligt grundlag for at kritisere, at Jyllands-Posten bragte citatet i den misvisende sammenhæng. Nævnet udtaler derfor ikke kritik.
[Administratoren], [Mor A], [Mor B], [Mor C] og [Mor D] (klagerne) har klaget over artiklen ”Vegansk mor: Kød og mælk vil afvige fra den etik, omsorg og medfølelse, vi ønsker at lære vores datter” bragt på jp.dk den 27. juni 2016, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat. Klagerne har navnlig anført, at det er i strid med god presseskik, at der i artiklen er gengivet citater fra en lukket Facebook-gruppe uden samtykke fra de personer, der er citeret. 1 Sagsfremstilling Jyllands-Postens internetavis jp.dk bragte den 27. juni 2016 artiklen ”Vegansk mor: Kød og mælk vil afvige fra den etik, omsorg og medfølelse, vi ønsker at lære vores datter” . Artiklen bringer bl.a. udtalelser fra en række veganske mødre, der ikke ønsker, at deres børn skal spise kød og drikke mælk, men som møder modstand fra de kommunale børnehaver, der fortsat tilbyder kød og mælk til alle institutionernes børn. Artiklen indeholder også en omtale af en lukket Facebook-gruppe for veganske mødre. Af artiklen fremgår bl.a. følgende: ” I Nordjylland er en vegansk mor blevet indberettet til de sociale myndigheder. I Herlev har en mor sat alt ind i kampen for sin veganske datters ret til at undgå kød og mælk i en kommunal børnehave. Hun mener, at børns naturlige empati ødelægges af kød. Kost er også blevet et kommunalt minefelt. […] Individets ret Susanne Rank Lücke, formand for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, bekræfter, at sundhedsplejerskerne møder flere veganske børn end tidligere, særligt i hovedstadsområdet – en tendens, hun har bemærket de seneste tre-fem år. De veganske forældre og børn organiserer sig på egen hånd. I Aarhus, København og på Fyn har nybagte forældre oprettet særlige veganske mødregrupper. Facebook-gruppen ”Veganske mødre” har over 700 medlemmer, og plantespisende børn og unge fra 10 år har også deres egen Facebook-gruppe. Et stigende antal veganske børn i kommunale institutioner rejser et principielt spørgsmål om, hvor individuelt forældre har krav på, at deres børn bliver behandlet. Og endnu vigtigere: Hvem og hvad har krav på autoritet i en institution: myndighedernes anbefalinger eller forældrene? […] Vil ikke til lægen I Facebook-gruppen ”Veganske mødre” deler mødre inspirationsopslag – f.eks. om veganske børnesko lavet af kork, om hvilke vitamintilskud de giver børnene og om et foredrag om vegansk opdragelse afholdt af et amerikansk helsecenter, hvor de »i mere end 60 år har behandlet kronisk syge mennesker, bl.a. med en diæt udelukkende af rå grøntsager og spirer«. I Facebook-gruppen søger en mor en vegansk penneven til sin 11-årige søn, da »det kan være lidt svært for kammeraterne at forstå veganerverden, og han føler sig lidt uden for tiden«. Og en vegansk mor fra Djursland skriver, at hende og hendes barn »rigtig godt kunne tænke os at connecte med andre bevidste og medfølende mødre og børn«. Mødrene gør også en anden ting i gruppen ”veganske mødre”: De søger råd og delagtiggør hinanden, når kødverdenen ikke forstår dem. En mor skriver f.eks. om hendes veganske 21 måneder gamle datter, at »hun er begyndt at se lidt ”træt” ud og kan godt være lidt nervøs for, om hun får nok af, hvad hun har brug for. Vores læge mener, at børn skal have kød, så hun er desværre ikke til meget hjælp«. Et gruppemedlem anbefaler, at datteren får taget en blodprøve ved lægen. Men moren afviser: »Hvis jeg tager hende med til lægen, er jeg bare sikker på, at hun siger, hun skal have kød.« I Facebook-gruppen deler en mor et billede af en vegansk madpakke og skriver »Vores søn på knap tre år har selv valgt alt animalsk fra«, hvortil en mor skriver »Hvor sødt (efterfulgt af tre hjerter). Min søn på 4 har også valgt AL animalsk fra«. […]” Den 29. juni 2016 bragte jp.dk kulturredaktørens kommentar ”Veganerbørn på diæt fra år 0 er udtryk for en vanvittig jeg-kultur” . Jyllands-Posten bragte herudover den 4. juli 2016 lederartiklen ”Jeg har min ret – og andre må indrette sig efter mig” . Lederartiklen behandler den problemstilling, som blev omtalt i artiklen ”Vegansk mor: Kød og mælk vil afvige fra den etik, omsorg og medfølelse, vi ønsker at lære vores datter” . Af lederartiklen fremgår bl.a. følgende: ”[…] Fred være med det, kunne man mene – bortset fra de sagesløse børn, der tages som gidsler i forældrenes kamp – hvis ikke det var, fordi de mange, nærmest kvasireligiøse holdninger ledsages af skarpt formulerede krav om, at samfundet – altså: alle andre – skal rette ind efter de særlige behov. Skudsikker dokumentation og fagkundskab trænger ofte ikke igennem hos en antiautoritær jeg-generation, der er vokset op med pædagogers og forældres ”hvad synes du selv”-filosofi. Nu står de selv som opdragere og er veltrænede i at stå fast på, hvad de selv synes. Spørgsmålet er imidlertid, hvornår noget holder op med at være et samfundsanliggende, og hvornår det bliver et rent personligt, egoistisk projekt. Behovet for at skille sig ud fra mængden ved at sværge til en særlig kostretning og herigennem finde sammen i nye fællesskaber på de sociale medier er én måde at gøre en diffus verden mere håndtérbar på. Men er man i sin gode ret? ” 2 Parternes synspunkter 2.1 Klagernes synspunkter Administrator af Facebook-gruppen [Administratoren] og de fire øvrige klagere, der har fået gengivet citater i artiklen ”Vegansk mor: Kød og mælk vil afvige fra den etik, omsorg og medfølelse, vi ønsker at lære vores datter”, har anført, at avisen har bragt citater og kommentarer fra den lukkede Facebook-gruppe ”Veganske Mødre” uden tilladelse og uden for konteksten. Privatlivets fred Klagerne har anført, at det klart fremgår af gruppens beskrivelse, at journalister ikke har adgang. Medlemmerne af gruppen screenes, før de får adgang til gruppen, og den pågældende journalist må derfor have anvendt en falsk profil for at få adgang til den lukkede Facebook-gruppe. Journalistens fremskaffelse af oplysningerne fra den lukkede Facebook-gruppe er derfor kritisabel, da den pågældende aldrig har været medlem af gruppen med egen profil. På baggrund af medieomtalen har det været nødvendigt at lukke Facebook-gruppen, da medlemmerne ikke længere ønsker at skrive derinde af frygt for, at medier fordrejer deres kommentarer. Flere af de citerede kvinder føler sig krænkede. Selvom navnene på de gruppemedlemmer, der er blevet citeret, ikke fremgår af artiklen, fremgår medlemmernes bopælsby, børnenes alder og detaljer fra de personlige opslag på siden, så de kan genkendes. Der er i den forbindelse henvist til citatet: ”Og en vegansk mor fra Djursland skriver, at hende og hendes barn »rigtig godt kunne tænke os at connecte med andre bevidste og medfølende mødre og børn«” . Selvom den pågældende mors, [Mor B]s, navn ikke fremgår, kan hun genkendes af folk i sit lokalmiljø, fordi der ikke er mange veganske mødre på Djursland. [Mor C] og [Mor D] har klaget over citatet ”I Facebook-gruppen deler en mor et billede af en vegansk madpakke og skriver »Vores søn på knap tre år har selv valgt alt animalsk fra«, hvortil en mor skriver »Hvor sødt (efterfulgt af tre hjerter). Min søn på 4 har også valgt AL animalsk fra«” . Selvom korrespondancen er citeret korrekt, føler de to klagere sig krænket over, at deres korrespondance er blevet delt fra en lukket gruppe uden deres tilladelse, og at de gerne ville have haft mulighed for at uddybe deres synspunkter over for journalisten. Konteksten Endvidere er citaterne og kommentarerne taget ud af kontekst og er drejet i et negativt lys på en måde, så de veganske mødre fremstår som uansvarlige og paranoide. Det gøres i den forbindelse gældende, at en række af udsagnene i artiklen er forkerte eller misvisende. [Mor A] har anført, at det i artiklen fremføres som, at hun direkte afviser at tage sin datter til lægen, jf. citaterne ”hun er begyndt at se lidt ”træt” ud og kan godt være lidt nervøs for, om hun får nok af, hvad hun har brug for. Vores læge mener, at børn skal have kød, så hun er desværre ikke til meget hjælp” og ”Men moren afviser: »Hvis jeg tager hende med til lægen, er jeg bare sikker på, at hun siger, hun skal have kød.«” . I den oprindelige tråd på Facebook afviser [Mor A] ikke at tage sin datter til lægen. Hun udtrykker bekymring over lægens attitude og spørger om andre mødres erfaringer med læger, men skriver i tråden, at hun vil ringe til sin læge og snakke med dem om det. Der er over for Pressenævnet fremlagt kopi af Facebook-tråden af 31. maj 2016 med [Mor A]s indlæg. Af tråden fremgår bl.a. følgende: ”[Mor A]: Hej :-D Vi er stadig lidt nye i det hele. Startede for ca. 4-5 mdr. siden. Vi har [Barn E] på 21 mdr. og [Barn F] på 7 mdr. Hvad giver I af vitaminer til jeres? Den lille bliver stadig ammet meget og spiser godt. Så han skal nok få hvad han har brug for. Men vores pige spiser ikke så meget. Hun er ikke tynd men synes hun er begyndt at se lidt ”træt” ud og kan godt være nervøs for om hun får nok af hvad hun har brug for. Vores læge mener at børn skal have kød så hun er desværre ikke til meget hjælp. Har I nogle gode og nemme ideer til frokost og eftermiddag? Eller små sunde snacks :-D […] [Anden Facebook-profil:] Sørg i hvert fald for hun får B-vitaminer. Tag evt. blodprøve hos lægen, hvis du er bekymret. :-D Så har I et udgangspunkt, hvis der er mangler. […] [Mor A]: Hvis jeg tager hende med til lægen er jeg bare sikker på hun siger at hun skal have kød. Det er jo desværre en holdning mange har. Ville bare ønske en læge var lidt mere åben :-D […] [Anden Facebook-profil:] Kan I evt. skifte læge? [Mor A]: […] Har overvejet om jeg skulle. Vi har lige fået en ny læge da vores gamle stoppede. Ved bare ikke lige hvordan jeg finder ud af hvilke læger der synes børn godt kan undvære kød og mælk :-D [Anden Facebook-profil:] Hmm. Det er vel ikke nødvendigt at finde ud af? Altså, man kan vel godt synes at en blodprøve ville være godt, hvis barnet virker træt og uoplagt. […] Min erfaring er – i alle relationer – at snakke om veganismen, at animalier ikke er kost, som en indforstået selvfølge. :-D Så synes jeg det er som om folk bedre forstår. Jeg har prøvet det med vores stædige vuggestueleder, der mente vores søn sku’ have mælk eller lægeerklæring. Jeg lagde bare tryk på om hun vitterligt mente at man skulle have ko-moder-mælk eller en KOs mælk som menneske og spurgte ind til hvad det var man ikke kunne få andre steder, som kun er i mælk? Og siden har hun intet sagt [tre forskellige smiley-tegn]. [Mor A]: Ja det er rigtigt :-D Må prøve at ringe og snakke med dem om det. Det var da også godt sagt til hende :-D Jeg har begge børn hjemme så der er heldigvis ikke nogen jeg skal tage den med. Men når vi skal vælge børnehave kigger jeg efter at de er åben for forskelligheder. Hvad der er rigtigt for os er jo ikke hvad der er rigtigt for andre. Og der skal være plads til alle :-D” Klagerne har afslutningsvis anført, at den påklagede artikel er udtryk for en hetz og unødig negativ fremstilling af veganske mødre fra Jyllands-Postens side. Dette bestyrkes af Jyllands-Postens artikel fra 29. juni 2016 og lederartiklen af 4. juli 2016, der også omhandler veganske mødre. 2.2 Morgenavisen Jyllands-Postens synspunkter Privatlivets fred Jyllands-Posten har anført, at der ikke eksisterer nogen falsk profil oprettet af avisens medarbejder, men at en professionel journalist ikke lader sig standse af en oplysning om, at der er ”adgang forbudt for journalister”. Hvis journalisten vurderer, at der foreligger oplysninger, som kan være relevante, skaffer man sig dem gennem klassisk research, herunder kontakt med relevante kilder, og man offentliggør de oplysninger, som skønnes relevante for dokumentation og understregning af artiklens emne. Jyllands-Posten vil i overensstemmelse med journalistisk praksis ikke afsløre de kilder, som har været behjælpelige med researchen til artiklen. Efter indsamling af oplysningerne fra Facebook-gruppen har journalisten nøje vurderet relevansen af de citerede passager og har gennem anonymisering taget tilbørligt hensyn til de citeredes privatliv og personlige integritet. Den pågældende Facebook-gruppe har mere end 750 medlemmer, og det bestrides på den baggrund, at der skulle være nogen risiko for uvedkommendes identifikation af de citerede gruppemedlemmer. Konteksten Jyllands-Posten har ikke kommenteret de enkelte udsagn, men har afvist, at der på nogen måde skulle være sket en tilsidesættelse af god presseskik. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Hans Peter Blicher, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen. Administratoren af Facebook-gruppen ”Veganske Mødre” og fire mødre, der har skrevet på gruppens ”væg”, har klaget over, at Jyllands-Posten har anvendt citater uden deres tilladelse. Privatlivets fred Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B. 1. Efter det oplyste havde Facebook-gruppen ”Veganske Mødre” indstillet profilen, så administratoren af gruppen skulle acceptere udefrakommende som ”medlem” for, at disse fik adgang (en ”lukket” profil med begrænset adgang). Journalister var forment adgang. Ifølge Jyllands-Posten havde gruppen på tidspunktet for offentliggørelsen af artiklen cirka 750 medlemmer, og journalisten havde ikke anvendt en falsk profil for at skaffe oplysningerne fra siden. [Mor B] har særligt klaget over, at hun kan identificeres som en ”vegansk mor på Djursland”. Pressenævnet finder, at der er knyttet en væsentlig offentlig interesse til debatten om børns ernæring, herunder risikoen for underernæring, og at den offentlige interesse overstiger hensynet til Facebook-gruppen Veganske Mødre og de personer, der har adgang til profilen. Pressenævnet kritiserer derfor ikke, at jp.dk har omtalt citater fra den lukkede profil uden samtykke fra personerne. Nævnet har herved også lagt vægt på profilens mange medlemmer, og at alle citerede kilder fra Facebook-gruppen i artiklen var anonymiserede og således ikke genkendelige for andre uden for den lukkede Facebook-gruppe. Nævnet udtaler således heller ikke kritik af avisen for ikke at anonymisere [Mor B] yderligere. Konteksten [Mor C] og [Mor D] har videre klaget over, at de ikke fik mulighed for at uddybe citaterne i artiklen. [Mor A] har klaget over, at Jyllands-Posten har bragt hendes citat på en måde, så det fejlagtigt fremstår som om, hun ikke vil gå til lægen med sit barn. Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel, jf. punkterne A. 1 og A. 6. Pressenævnet bemærker, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages. [Mor C] og [Mor D] har klaget over citatet: ”I Facebook-gruppen deler en mor et billede af en vegansk madpakke og skriver »Vores søn på knap tre år har selv valgt alt animalsk fra«, hvortil en mor skriver »Hvor sødt (efterfulgt af tre hjerter). Min søn på 4 har også valgt AL animalsk fra«” . Pressenævnet er enigt med klagerne i, at citaterne er korrekt citerede, og nævnet finder videre, at de fremstår uforvanskede. Selvom artiklen præsenterer synspunkterne som led i en kritisk omtale af veganske mødre, er det nævnets opfattelse, at der er tale om korrekte citater, og nævnet udtaler ikke kritik af offentliggørelsen af disse, og nævnet finder heller ikke, at klagerne burde have haft mulighed for at uddybe citaterne i artiklen. [Mor A] har klaget over citatet: ” Et gruppemedlem anbefaler, at datteren får taget en blodprøve ved lægen. Men moren afviser: »Hvis jeg tager hende med til lægen, er jeg bare sikker på, at hun siger, hun skal have kød.«” Citatet er gengivet under mellemrubrikken ”Vil ikke til lægen”. Af den oprindelige korrespondance fra Facebook fremgår blandt andet følgende: ”[Mor A]: Hvis jeg tager hende med til lægen er jeg bare sikker på hun siger at hun skal have kød. Det er jo desværre en holdning mange har. Ville bare ønske en læge var lidt mere åben :-D […] [Anden Facebook-profil:] Hmm. Det er vel ikke nødvendigt at finde ud af? Altså, man kan vel godt synes at en blodprøve ville være godt, hvis barnet virker træt og uoplagt. […] Jeg har prøvet det med vores stædige vuggestueleder, der mente vores søn sku have mælk eller lægeerklæring. Jeg lagde bare tryk på om hun vitterligt mente at man skulle have ko-moder-mælk eller en KOS mælk som menneske og spurgte ind til hvad det var man ikke kunne få andre steder, som kun er i mælk? Og siden har hun intet sagt [tre forskellige smiley-tegn]. [Mor A]: Ja det er rigtigt :-D Må prøve at ringe og snakke med dem om det. Det var da også godt sagt til hende :-D Jeg har begge børn hjemme så der er heldigvis ikke nogen jeg skal tage den med. Men når vi skal vælge børnehave kigger jeg efter at de er åbne for forskelligheder. ” [Mor A]s børn går ikke i dagsinstitution, og [Mor A] selv har anført i klagen til Pressenævnet, at hendes svar på Facebook ”[…] Må prøve at ringe og snakke med dem om det. ” skal forstås som et svar til det andet Facebook-gruppemedlems oplysning om at få taget en blodprøve hos lægen. Pressenævnet finder herefter, at mellemrubrikken ”Vil ikke til lægen” ikke er dækkende for [Mor A]s udsagn på Facebook. Det ville således have givet et mere nuanceret billede af klagers synspunkt, såfremt Jyllands-Posten havde medtaget mere af ”tråden” på Facebook. Såfremt avisen havde været mere opmærksom på indholdet af svaret på Facebook eller havde kontrolleret udsagnet ved at rette henvendelse til klager inden offentliggørelsen, havde avisen kunnet undgå at bringe citatet i en misvisende sammenhæng. Under hensyn til, at [Mor A] i artiklen var anonymiseret, finder nævnet imidlertid, at fejlen i avisen ikke kan anses for så krænkende i forhold til [Mor A], at der er tilstrækkeligt grundlag for at kritisere, at Jyllands-Posten bragte citatet i den misvisende sammenhæng. Nævnet udtaler derfor ikke kritik. Afgjort den 24. oktober 2016.