Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2016/10084@2016-11-09/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelser om køn - ansættelse - ej medhold - stillingsopslag

J.nr. 2015-6810-36347 En bank søgte en piccoline til ansættelse. En mand klagede til Ligebehandlingsnævnet og oplyste, at han havde søgt stillingen. Der var ikke grundlag for at fastslå, at ordet piccoline i dag opfattes som kønsbestemt, og at der ved annoncering ligger en tilkendegivelse om, at der foretrækkes kvindelige ansøgere. Der forelå ikke oplysninger i sagen, der godtgjorde, at banken faktisk havde modtaget mandens ansøgning, og han havde derfor ikke påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at banken havde foretaget en vurdering af en ansøgning fra ham i forbindelse med den opslåede stilling. Manden fik derfor ikke medhold.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at indklagede i et stillingsopslag annoncerede efter en piccoline. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var ikke i strid med ligebehandlingsloven, at du ikke kom i betragtning til en stilling som piccoline i den indklagede bank. Det var ikke i strid med ligebehandlingsloven, at indklagede annoncerede efter en piccoline. Sagsfremstilling I et stillingsopslag annoncerede den indklagede bank efter en piccoline. Det fremgik af stillingsopslaget, at arbejdstiden var kl. 8.30-16.30 mandag-torsdag og kl. 8.00-15.30 fredag. Ansættelsen var af et års varighed. Efterfølgende havde klager og indklagede følgende mailkorrespondance i anledning af stillingsopslaget: Den 17. juni 2015 skrev klager: ”Kære [] Hvad er status på ansøgningen? :-) …” Indklagede svarede klager den 18. juni 2015: ”Kære [klager], Vi har modtaget rigtig mange ansøgninger og må desværre meddele dig, at du ikke kommer i betragtning til ovennævnte stilling. Hvis du ønsker at søge en anden stilling, beder vi dig indsende en ny ansøgning til den pågældende stilling. På [] kan du abonnere på e-mail-jobservice, hvor du vil få besked, så snart der er et ledigt job, der matcher dine interesseområder. Tak, fordi du har brugt tid på os, og vi ønsker dig held og lykke med din jobansøgning. …” Samme dag skrev klager: ”Kære [] Tak for din mail. Hvor mange har i fået? Hvorfor blev jeg ikke valgt denne gang? - God dag. …” Den 19. juni 2015 skrev indklagede: ”Kære [klager], Vi fik over 200 ansøgninger, og valgte 10 ud som vi tog til samtale. Så se det som et lotteri. Nogle gange er man bare heldig. …” Samme dag skrev klager: ”Hej [] Var min ”odds” ikke gode nok og hvad skulle jeg have gjort for at blive udvalgt/ansat så? Hvorfor afslag? Ser frem til at hære :-) …” Senere samme dag skrev indklagede: Kære [klager], Som jeg har skrevet til dig er det lidt et lotteri at komme gennem nåleøjet, når vi modtager over 200 ansøgninger. Der er rigtig mange dygtige personer at vælge mellem, så det er bare et spørgsmål om held. Du skal derfor heller ikke tænke på om du kunne have gjort noget anderledes. Jeg kan desværre ikke vejlede alle de der har fået afslag i hvordan de kan gøre det anderledes fremadrettet, så du må bare klø på og søge andre steder. Og acceptere at det ikke blev til noget denne gang. …” Den 20. juni 2015 skrev klager: ”Hej igen [] Tak for svaret – 200… Hvorfor, hvem har i så ansat (dreng eller pige) hvis det okay, at spørge om? :-) …” Indklagede svarede den 22. juni 2015: Kære [klager], Du må stoppe med at skrive hele tiden. Hvis alle 200 ansøgere skrev flere gange ville jeg ikke kunne bestille andet end at besvare mails. Vi har valgt en kandidat blandt ansøgerne, men jeg kan selvfølgelig ikke oplyse noget om vedkommende. …” Samme dag skrev klager: ”Hej [] Troede bare i havde mange piger ansat…. ? ? …” Senere samme dag svarede indklagede: ”Kære [klager], Til din orientering diskriminerer vi ikke i vores udvælgelse blandt ansøgerne mht køn. Som nævnt tidligere har vi nu afsluttet vores ansættelsesproces til dette job. Vi ønsker dig held og lykke i din jobsøgning fremover, og du er naturligvis altid velkommen til at søge et job hos [indklagede] på et senere tidspunkt. …” Den 25. juni 2015 skrev klager: ”Kære [] Glem det andet. Kan du ikke bare være ærlig. . Mellem dig og mig – Er det ikke korrekt, at en pige blevet ansat som ønsket? Det er det eneste jeg spørger om og om min ansøgnings form? Go ” dag …” Klagen til Ligebehandlingsnævnet blev modtaget den 2. august 2015. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sit køn. Der er ikke grundlag for at afvise sagen, da klager på baggrund af oplysningerne i sagen har påvist faktiske omstændigheder, der med al tydelighed viser, at der er udøvet direkte forskelsbehandling. Klager ønsker godtgørelse efter praksis. Klager er uforstående over for indklagedes oplysning om, at indklagede ikke modtog hans ansøgning. Ansøgningen blev sendt med almindelig A-post den 25. maj 2015. Klager har for nævnet fremlagt en ansøgning til indklagede dateret denne dag. Klager ringede, inden han sendte ansøgningen, til indklagedes hovednummer og spurgte, om det var i orden at sende ansøgning og cv med almindelig A-post. Klager talte i den forbindelse med en medarbejder fra indklagedes hotline, der oplyste, at klager sagtens kunne sende ansøgningen med post. Den fremlagte oversigt over klagers telefonopkald dokumenterer, at han ringede til indklagedes hovednummer den 23. maj 2015 kl. 15.15 og kl. 15.16. Klager foretrækker at sende ansøgninger, cv’er, anbefalinger mm. med brevpost, da det er mere professionelt og præsentabelt. Indklagede bekræftede i en mail den 18. juni 2015, at ansøgningen var modtaget og takkede herfor. Indklagede kunne kun svare på klagers mail, fordi de havde modtaget og kigget på ansøgningen. Endvidere bekræftede afdelingen telefonisk, at ansøgningen var modtaget. Det undrer derfor klager, at indklagede nu anfører, at ansøgningen ikke skulle være modtaget. Indklagede har forsøgt at ”fjerne” ansøgningen og skabe tvivl om modtagelsen heraf. Klager afviser, at der kun var mulighed for at søge stillingen elektronisk. Klager fik telefonisk oplyst, at han kunne sende sin ansøgning med almindelig post. Klager har indklagede mistænkt for bevidst at forsøge at frasige sig et ansvar. Klager forsøgte flere gange at få årsagen til afslaget på sin ansøgning frem, men indklagede forsøgte at holde sandheden tilbage. Klager forsøgte på ingen måde at skabe en konfrontation eller provokation. Det er en direkte løgn, når indklagede påstår, at indklagede ikke diskriminerer. Klager skrev til indklagede og spurgte, hvem de havde ansat i stillingen, men indklagede kunne ikke svare på dette simple spørgsmål. Klager fik telefonisk bekræftet, at de udvalgte 10 personer ud af 200, som kom til en personlig samtale, var piger, og at der blev ansat en pige. Klager kan ikke dokumentere sit telefonopkald til indklagede, da han ringede fra en anden telefon. Klager ved ikke hvem, han talte med, men han talte med en kvinde. Efterfølgende har klager af afdelingen fået bekræftet, at de valgte at ansætte en ny pige, idet de havde mange drenge i forvejen. Klager finder dette absurd, uanstændigt og krænkende. Stillingsopslaget var rettet mod piger/kvinder, da indklagede søgte en piccoline. Det er tydeligt, at indklagede søgte en pige. Nævnets afgørelse af 18. november 2015 i sag nr. 2015-6811-29150, som omhandlede samme stillingsopslag, og hvor indklagede tabte, bekræfter klagers mistanke og bestyrker hans påstand om forskelsbehandling på grund af køn. Indklagedes oplysning om, at indklagede ikke kønsdiskriminerer er modbevist ved indklagedes svar til klager i den anden sag, idet følgende svar er gengivet i afgørelsen: ”Vi har fået utrolig mange fine og kompetente ansøgninger - deriblandt din. Vi er pt to piger og 20 mænd i vores afdeling, jeg har derfor valgt at ansætte en pige. Så der er altså ikke noget du skal/kan ændre til næste gang:-)” Indklagede havde på forhånd valgt at ansætte en pige, og klager havde således ikke en chance. Klagen til Ligebehandlingsnævnet blev først sendt på et senere tidspunkt på grund af akut sygdom i familien. Indklagede gør gældende, at klagen bør afvises, da der i vidt omfang er tale om påstand mod påstand, som kun kan afklares ved vidneforklaring, Endvidere har klager bevidst forsøgt at fremprovokere en kønsmæssig tilkendegivelse fra indklagede. Hvis nævnet finder, at klagen kan behandles, skal indklagede frifindes. Klager har ikke påvist faktiske omstændigheder, der tyder på, at indklagede har lagt vægt på køn i forbindelse med fravælgelsen af klager. Hvis nævnet alligevel kommer frem til, at indklagede har handlet i strid med ligebehandlingsloven, bør godtgørelsen fastsættes til et absolut minimalt beløb. Indklagede modtog i alt 244 ansøgninger, fordelt på 199 ansøgninger via indklagedes ansøgningsportal, som er den normale ansøgningsmåde, og 45 ansøgninger via mail. 26 ansøgere var mænd og 218 kvinder. 10 blev udvalgt til samtale efter en gennemgang af ansøgningerne, og alle, der ikke kom i betragtning, fik svar. Indklagede har ikke registreret, at klager søgte stillingen via ansøgningsportalen eller pr. mail. Indklagede modtog ikke en ansøgning fra klager pr. brev. Indklagede kan derfor konkludere, at indklagede aldrig modtog en ansøgning fra klager. Klager modtog heller ikke en skriftlig eller mundtlig bekræftelse på, at en ansøgning var modtaget. Det er normal praksis hos indklagede, at modtagelsen af en ansøgning bekræftes skriftligt. Den fremlagte ansøgning dokumenterer ikke, at indklagede modtog ansøgningen. Indklagede fjerner ikke ansøgninger, og klagers udsagn herom er helt uhørt. Indklagede har ikke behandlet en ansøgning fra klager, da klagers ansøgning ikke er modtaget hos indklagede. Det undrer indklagede, at klager valgte at sende ansøgningen med brevpost. Et job hos indklagede kan søges elektronisk via jobopslaget på den måde, at ansøgeren elektronisk udfylder en række oplysninger om sig selv og motivationen for ansøgningen. Der kan vedhæftes CV og andre dokumenter. Jobopslaget anviste, at ansøgning udelukkende kunne ske elektronisk via ”Søg dette job”. Det er således ansøgers risiko, hvis ansøgningen sendes på en anden måde. Hvis en ansøger reelt ønskede at komme i betragtning til et ledigt job hos indklagede, ville det være naturligt at følge den anviste og eneste måde at søge på. En elektronisk ansøgning sikrer, at alle ansøgere kommer med i betragtning ved besættelse af en stilling. Indklagede stiller derfor spørgsmålstegn ved, om den fremlagte ansøgning blev sendt til indklagede med post den 25. maj 2015 som oplyst af klager. Besvarelsen af klagers mails skete pr. automatik og uden, at det konkret blev undersøgt, om indklagede have modtaget en ansøgning fra klager. Der var ikke tale om en bekræftelse på modtagelsen af ansøgningen, men et generelt afslag som svar på klagers mail af 17. juni 2015. I en bekræftelse for modtagelsen af en ansøgning ville indklagede efter sædvanlig praksis have skrevet ”vi takker for din ansøgning”. Det er korrekt, at udvælgelsen blandt 200 ansøgninger var et lotteri, som det fremgår af mailkorrespondancen. Det er imidlertid ikke korrekt, at kontaktpersonen ved indklagede havde en telefonsamtale med klager, eller at kontaktpersonen oplyste klager om, hvem der var blevet ansat. Det fremgår heller ikke af mailkorrespondancen, at indklagede oplyste klager om ansættelsen af enten en pige eller en dreng. Derimod fremgår det af mail af 22. juni 2015, at indklagede ikke diskriminerer ved udvælgelsen blandt ansøgerne med hensyn til køn. Indklagede anser klagers mails som et bevidst forsøg på at fremprovokere en kønsmæssig tilkendegivelse fra indklagede. Særligt henvises til mails af 22. juni 2015 og 25. juni 2015. Indklagede ansatte en kvindelig ansøger til stillingen, da indklagede ud fra ansættelsessamtalen vurderede, at hun bedst kunne udfylde jobbet. Særligt henset til formuleringen af klagen er det i øvrigt påfaldende, at klager først indgav klage til Ligebehandlingsnævnet den 2. august 2015 næsten halvanden måned efter, at mailkorrespondancen mellem klager og indklagede fandt sted. Det er indklagedes opfattelse, at stillingsopslaget var tekstmæssigt kønsneutralt, men at betegnelsen ”piccoline” ikke var hensigtsmæssig. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven). Som sagen foreligger oplyst for Ligebehandlingsnævnet, er det ikke nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge. Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtageren til ledige stillinger ved ansættelse på grund af køn. Det fremgår også, at det ikke ved annoncering må angives, at der til ansættelse søges eller foretrækkes personer af et bestemt køn. Der er ikke grundlag for at fastslå, at ordet piccoline i dag opfattes kønsbestemt, og at der ved annoncering efter en piccoline ligger en tilkendegivelse om, at der foretrækkes kvindelige ansøgere. Klager har oplyst, at han den 25. maj 2015 sendte sin ansøgning til indklagede med almindelig A-post. Indklagede har oplyst, at indklagede ikke modtog en ansøgning fra klager, og at indklagede således ikke har behandlet hans ansøgning. Der foreligger ikke i sagen oplysninger, der godtgør, at indklagede modtog en ansøgning fra klager. Der foreligger heller ikke i øvrigt oplysninger, der tyder på, at indklagede faktisk modtog ansøgningen. Indklagedes besvarelse den 18. juni 2015 af klagers mail af 17. juni 2015 indeholder ikke en bekræftelse af modtagelsen af en ansøgning. Det samme gælder klagers opkald den 23. maj 2015 til indklagedes hovednummer. Det er på denne baggrund nævnets vurdering, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der tyder på, at indklagede har foretaget en vurdering af en ansøgning fra ham i forbindelse med den opslåede stilling som piccoline. Klager får derfor ikke medhold i klagen. <2015-6810-36347>

Versioner

1. 2016-11-09