Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2016/10087@2016-11-09/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - chikane - lejeaftale - medhold

J.nr. 2015-6811-43016 En udlejer udtalte overfor sin etnisk afrikanske lejer at han havde troet, at lejeren var ”en ekstramist med turban”, ligesom han omtalte lejerens midlertidige logerende som ”sort neger”. Nævnet fandt, at lejeren havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at udlejeren i forbindelse med sine udtalelser havde udsat lejeren for chikane, der måtte betragtes som forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse. Udlejeren havde ikke løftet bevisbyrden for, at der ikke havde været tale om chikane. Lejeren fik derfor medhold samt godtgørelse på 5.000 kr.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med chikane af klager, der lejer en lejlighed af indklagede. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Indklagede har handlet i strid med lov om etnisk ligebehandling i forbindelse med, at han har udsat sin lejer for chikane. Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 5.000 kr. med procesrente fra den 15. september 2015, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet. Sagsfremstilling Klager, der er af etnisk afrikansk oprindelse, blev i 2014 optaget på et universitet i Danmark og søgte derfor i august 2014 efter en lejlighed. Indklagede ejer en ejendom, som består af seks toværelses lejligheder og en etværelses lejlighed. Indklagede bor selv i en af lejlighederne. Klager kontaktede telefonisk indklagede, der havde indrykket en avisannonce vedrørende et lejemål. Indklagede oplyste i telefonsamtalen, at han ville ringe tilbage til klager. Cirka 10 dage senere ringede klagers etnisk danske kæreste til indklagede og spurgte til lejemålet, da indklagede endnu ikke havde kontaktet klager. De aftalte i den forbindelse et tidspunkt for fremvisning af lejligheden. Ved fremvisningen spurgte indklagede, om det var klager, der tidligere havde rettet henvendelse vedrørende lejligheden. Klager bekræftede, at han havde ringet til indklagede, som ikke havde ringet tilbage. Ifølge klager sagde indklagede herefter, at han troede, at klager var en ekstremist med turban. Klager kommenterede ikke indklagedes udtalelse. Klager underskrev lejekontrakten den 25. august 2014 og flyttede ind den 1. september 2014. Efter et stykke tid spurgte klager om tilladelse til, at en ven flyttede ind i lejligheden for en begrænset periode af cirka en måneds varighed, hvilket indklagede accepterede. Klagers ven er også af etnisk afrikansk oprindelse. I et brev af 14. april 2015 skrev indklagede til klager, at han var af den opfattelse, at klager skulle bo i lejligheden sammen med sin kæreste, som havde været med til fremvisningen. Videre skrev indklagede, at han kunne konstatere, at klagers logerende var en ”sort neger”, hvilket ikke ville være populært hos naboerne. Naboerne frygtede, at området ville blive muslimsk domineret, og at deres ejendomme ville falde i værdi. Indklagede oplyste også i brevet, at klager sikkert ville kunne finde en billigere lejlighed gennem en boligforening. Da klager ikke havde boet så længe i lejligheden, gik indklagede ud fra, at klager ville kunne efterlade lejligheden i en god stand. Parterne er uenige om, hvorvidt klager tog kontakt til indklagede umiddelbart efter, at klager havde modtaget brevet. Både klager og indklagede har i juni 2015 udtalt sig til et dagblad om indholdet af brevet til klager. Klager bor fortsat til leje hos indklagede. Klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 15. september 2015. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at han er udsat for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, og at han derfor har ret til en godtgørelse. Klager gik ned til indklagede umiddelbart efter, at han havde modtaget brevet af 14. april 2015. Indklagede gentog i den forbindelse indholdet af brevet og udtrykte, at det var rigtigt at omtale både klager og klagers logerende som ”sort neger”. Klager havde en ven på besøg den dag, som vil kunne bekræfte indholdet af samtalen. Brevet af 14. april 2015 er udtryk for en chikanøs adfærd, der skal betragtes som forskelsbehandling. Indklagede var indstillet på, at klager skulle bo i lejligheden med sin etnisk danske kæreste, men klagers ven måtte ikke bo permanet i lejligheden. Klager går ud fra, at indklagede derfor ikke havde sendt brevet, hvis klagers logerende havde været etnisk dansker. Indklagede har ikke opsagt lejemålet med klager, og klager bor fortsat i lejligheden. Indklagede har udvist chikanøs adfærd, der har haft til formål at krænke klagers værdighed og skabe et nedværdigende og ubehageligt klima i håbet om, at klager opsiger lejemålet. Indklagede afviser, at klager har været udsat for forskelsbehandling. Indklagede oplyser bl.a., at han er modstander af lejeloven, som giver lejeren ret til at fremleje et værelse, uden at udlejer har mulighed for at gøre indsigelser. Udlejer skal sørge for ro og orden i udlejningsejendomme. Klager bor stadig i lejligheden og den logerende, som kun skulle bo i lejligheden i en måned, bor også stadig i lejligheden. De laver ikke ballade, og klager betaler huslejen til tiden. Indklagede er den eneste udlejer i området, der har en muslimsk lejer. Indklagede er bekendt med, at mange unge sympatiserer med islamisterne, og at politiet gør, hvad de kan for at overtale de unge mennesker til ikke at rejse til Syrien for at kæmpe med islamisterne. Situationen i Syrien lige nu gør, at det strømmer ind med flygtninge til Europa, og politiet indkalder politibetjente fra provinsen til mange vagtopgaver, der har til formål at beskytte udsatte personer. Indklagede henviser til, at terrorister har udført en aktion i Paris, og at en bekendt til en af terroristerne ikke kunne forstå, at den pågældende kunne finde på at udføre en sådan aktion, idet man kendte personen som en flink mand, der hilste, når man mødte ham på gaden. Indklagede er af den opfattelse, at de fleste af både journalistens og klagers historier er opdigtede. Det er ikke rigtigt, når klager påstår, at han kom ned til indklagede for at tale om brevet af 14. april 2015. Det er heller ikke rigtigt, når klager påstår, at indklagede under samtalen skulle have udtalt, at klager også er en ”sort neger”. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse efter lov om etnisk ligebehandling. Det fremgår heraf, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tremands race eller etniske oprindelse. Chikane skal betragtes som forskelsbehandling, når den optræder i relation til etnisk oprindelse og finder sted med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende. Indklagede har ikke bestridt klagers oplysninger om, at han ved fremvisningen af lejligheden oplyste, at han troede, at klager var en ekstremist med en turban. Nævnet lægger derfor klagers oplysninger herom til grund. Indklagede omtalte endvidere klagers midlertidige logerende som en ”sort neger” i brevet af 14. april 2015 og udtrykte samtidig, at naboerne var bange for, at området ville blive muslimsk domineret, og at deres ejendomme ville tabe værdi ved et eventuelt salg. Indklagede var bekendt med klagers etnisk afrikanske oprindelse, og det fremgår af indklagedes oplysninger, at han formodede, at klager er muslim, da han fremsatte de ovennævnte mundtlige og skriftlige bemærkninger til klager. Det er på denne baggrund nævnets vurdering, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at indklagede ved sine bemærkninger ”sort neger” og ”ekstremist med turban” har udsat klager for chikane, der må betragtes som forskelsbehandling. Det er herefter indklagede, der skal bevise, at klager ikke har været udsat for chikane. Efter de foreliggende oplysninger om sagens omstændigheder har indklagede ikke løftet denne bevisbyrde. Klager får derfor medhold i klagen. Godtgørelse Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 5.000 kr. Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis og foretaget et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete hændelse. Indklagede skal herefter betale 5.000 kr. til klager med procesrente fra den 15. september 2015, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet - § 1, stk. 1, og stk. 4, om nævnets kompetence - § 9, stk. 1, om klagebehandling - § 12, stk. 1, om klagebehandling Lov om etnisk ligebehandling - § 2 om lovens anvendelsesområde - § 3, stk. 1-4, om forbud mod forskelsbehandling - § 7 om bevisbyrde - § 9 om godtgørelse <2015-6811-43016>

Versioner

1. 2016-11-09