Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2016/10093@2016-11-09/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - ansættelse - ej medhold - kommuner

J.nr. 2015-6810-41034 En kommune søgte en jurist til en fast ansættelse i børne- og familieafdelingen. En jurist født i 1954 søgte stilingen. Kommunen besatte stillingen til anden side. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at juristen ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han havde været udsat for forskelsbehandling på grund af alder. Da kommunen indkaldte ansøgere fra den aldersmæssigt største gruppe af ansøgere, der var født i perioden 1981-1990, og ansøgere, der var født i periode 1971-1980, til samtale, var der ikke en sådan signifikant overvægt af yngre ansøgere, der blev indkaldt til samtale, at der var skabt en formodning for forskelsbehandling. Juristen fik derfor ikke medhold.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at klager ikke blev indkaldt til samtale til en stilling som jurist. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at den indklagede kommune ikke indkaldte klager til samtale til en stilling som jurist. Sagsfremstilling Den indklagede kommune søgte en jurist til en fast ansættelse i børne og familieafdelingen. Der var tale om en fuldtidsstilling, og ansøgningsfristen var den 10. august 2015. Arbejdsopgaverne ville bestå af kvalificeret sagsbehandling vedrørende mellemkommunal refusion, klagesager vedrørende servicelovens bestemmelser om børn og unge og juridisk kvalitetssikring af vanskelige enkeltsager. Derudover skulle juristen bringe lovgivningen i spil i praksis i forhold til løbende ændringer i lovgivningen på området. Indklagede søgte en jurist, der havde erfaring med sagsbehandling og juridiske problemstillinger inden for børne- og familieområdet, herunder især inden for området med udsatte børn og unge. Klager, som er født i 1954, søgte den 9. august 2015 stillingen. Den 25. august 2015 fik klager afslag på ansøgningen. Det fremgår af afslaget, at indklagede havde valgt at besætte stillingen til anden side ud fra en samlet vurdering af kompetencer, kvalifikationer og erfaring. Klager anmodede den 26. august 2015 om en uddybet begrundelse for afslaget og henviste til, at hans kvalifikationer i meget høj grad svarede til det, der var krævet til besættelse af stillingen. Indklagede har fremlagt følgende oversigt over ansøgerne fordelt på fødselsår: 1950-55: 1 1956-60: 0 1961-65: 1 1966-70: 1 1971-75: 3 1976-80: 4 1981-85: 11 1986-90: 29 1991- : 3 Klagen til Ligebehandlingsnævnet blev modtaget den 2. september 2015. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at han ikke fik tilbudt den ansøgte stilling på grund af sin alder. Klager ønsker erstatning efter Ligebehandlingsnævnets skøn. Klager levede i høj grad op til de krav, der var til stillingen. Klager har stor erfaring med de nævnte arbejdsområder både i skriftlighed, ved undervisning/mundtligt og ved almindelig vejledning. Klager kan dokumentere masser af erfaring med sagsbehandling og juridiske problemstillinger inden for børne- og familieområdet, herunder især inden for området med udsatte børn og unge. Klager har ydet juridisk rådgivning af forvaltningerne på navnlig sundhedsområdet, socialområdet og børn- og ungeområdet. Klager har lavet, afholdt og færdiggjort mange kurser for politikere og specielt for medlemmer af børn- og ungeudvalgene og har deltaget i samråd mange gange. Klager har arbejdet tæt sammen med mange andre faggrupper. Klager er praktiker, hvilket han altid har trukket frem i sin undervisning. Klager har over 30 års erfaring på området og bliver i sin dagligdag ofte stillet spørgsmål i børnesager. Klager har lavet en del små undervisningsdage i de løbende ændrede regler. Klager dækker hele lov om social service og holder sig ajour. Klager har fremlagt sit CV, hvor hans erfaringer, som alle er relevante for stillingsopslaget, fremgår. Klager kunne tiltræde stillingen med det samme, og hvis indklagede havde til formål at få arbejdet udført, så burde klager være taget i betragtning ved besættelse af stillingen. Klager kan ikke acceptere, at hans mange år på området ikke gør ham stærkt kvalificeret. Klager spurgte ind til afslaget, men fik ikke svar. Klager er samlet set ikke i tvivl om, at han blev forbigået af indklagede på grund af sin alder. Indklagedes liste over ansøgerne og oplysningerne om, hvem der kom til samtale, støtter klager i sin formodning om, at han blev forbigået på grund af alder. Indklagede har netop forbigået de ældste ansøgere. Indklagede gør gældende, at klager hverken blev udsat for direkte eller indirekte forskelsbehandling i forbindelse med afslaget. Klager har ikke påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling på grund af alder. Indklagede fik 53 ansøgninger, og der var mange kvalificerede ansøgere. Der blev afholdt samtaler med fem ansøgere, som var valgt ud fra en samlet vurdering af deres faglige og personlige kvalifikationer. Alle fem kandidater er uddannet cand.jur. og havde erfaring med sagsbehandling. Alder indgik på ingen måde i kriterierne for udvælgelsen. Det er arbejdsgiver, der har retten til at vurdere, hvilke kandidater, der er bedst kvalificerede til stillingen, så længe der ikke tages usaglige hensyn, som er i strid med diskriminationslovgivningen. Kriterierne for udvælgelsen af ansøgere til den pågældende stilling var både saglige og relevante. Som det fremgår af oversigten over ansøgere, var der yderst få ansøgere, som var født før 1971. Gennemsnitsalderen for ansøgerne var 30,7 år. Gennemsnitsalderen for ansøgerne, der blev indkaldt til samtale, var 33,4 år, og ansøgeren, der fik stillingen, var 29 år. De kandidater, der blev indkaldt til samtale, er født i 1975, 1976, 1984, 1986 og 1987. Indklagede ansatte ansøgeren født i 1986. Alle, der blev indkaldt til samtale, var fra den ældste gruppe af ansøgere, og den fjerde og syvende ældste ansøger blev indkaldt til samtale. Den manglende indkaldelse af de tre ældste ansøgere var blot udtryk for en statistisk tilfældighed. Hvis klagers tolkning af aldersfordelingen på ansøgerne skal lægges til grund, ville arbejdsgiverne skulle give ansøgere med høj alder en positiv særbehandling for at undgå klagesager. Alder bør ikke være en hindring for ansættelse, men er heller ikke en kvalifikation i sig selv til den opslåede stilling. Tal og statistik kan vendes og drejes på mange måder, og medmindre tallene tydeligt indikerer, at der er tale om diskrimination, er klagers bevisbyrde ikke løftet. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af alder efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven). Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle ansøgere til ledige stillinger på grund af alder. Indklagede fik 53 ansøgninger til stillingen, heraf var der en overvægt af ansøgere født i 1981-1990 (40). 10 ansøgere var født før 1981, herunder tre før 1971. Tre ansøgere er født i 1991 eller senere. Indklagede indkaldte fem ansøgere til samtale. To af de indkaldte ansøgere er født i henholdsvis 1975 og 1976 og tre i 1980’erne. De tre ældste ansøgere, heriblandt klager, blev ikke indkaldt til samtale. Når der henses til, at indklagede indkaldte ansøgere både fra den aldersmæssigt største gruppe af ansøgere og fra gruppen af ansøgere født i perioden 1971-1980, er der ikke en sådan statistisk signifikant overvægt af yngre ansøgere, der blev indkaldt til samtale, at der er skabt en formodning for forskelsbehandling på grund af alder. Der er på denne baggrund ikke påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klager blev udsat for forskelsbehandling på grund af alder. Klager får derfor ikke medhold i klagen. <2015-6810-41034>

Versioner

1. 2016-11-09