Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2016/10110@2016-11-09/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - ansættelse - ej medhold - uanset handicap - kommuner

J.nr. 2015-6810-10238 En social- og sundhedsassistent søgte tre stillinger i en kommune. Han gjorde opmærksom på, at han ønskede at benytte sig af sin fortrinsret til ledige stillinger. Han blev ikke indkaldt til samtale. Uanset et eventuelt handicap fandt nævnet, at social- og sundhedsassistenten ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til en formodning om forskelsbehandling, da der ikke var noget, der tydede på, at et muligt handicap var inddraget i ansættelsesprocesserne. Social- og sundhedsassistenten fik derfor ikke medhold.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager søgte tre stillinger i den indklagede kommune. Klager gjorde i sine ansøgninger opmærksom på, at han ønskede at anvende fortrinsretten til ledige stillinger hos offentlige arbejdsgivere. Klager blev ikke indkaldt til samtale. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at indklagede ikke indkaldte klager til jobsamtaler. Sagsfremstilling Klager, der er uddannet social- og sundhedsassistent, har efter det oplyste kroniske smerter i lænd/ryg efter en arbejdsskade. Indklagede er en kommune. Den 14. maj 2014 vurderede klagers bopælskommune, at klager på grund af en funktionsnedsættelse var omfattet af reglerne om fortrinsret til ledige stillinger hos det offentlige. I august-september 2014 søgte den indklagede kommune efter en social- og sundhedsassistent ved hjemmeplejen i området A. I september 2014 søgte indklagede efter en social- og sundhedshjælper/assistent til hjemmeplejen i området B. I efteråret 2014 søgte indklagede efter en social- og sundhedsassistent til et plejecenter i området C. Klager søgte de tre stillinger, men blev ikke indkaldt til samtale. Klager anførte i ansøgningerne, at han ønskede at gøre brug af sin fortrinsret. Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 19. februar 2015. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at han blev udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Klager tydeliggjorde i ansøgningerne til de tre stillinger, at han ønskede at gøre brug af sin fortrinsret på grund af handicap. Han vedlagde sit uddannelsesbevis og jobcentrets bevilling om fortrinsret. Indklagede har ikke inddraget klagers kompetencer i forhold til de søgte stillinger. Han kom ikke i betragtning til de søgte stillinger på grund af sine ryggener, der giver funktionsbegrænsninger. Klager har tidligere været til samtaler hos indklagede til lignende stillinger, hvor indklagede dengang afviste klager på grund af ryggenerne. Indklagede gør gældende, at klager ikke har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Ligebehandlingsnævnet har ifølge retspraksis og nævnspraksis ikke kompetence til at behandle klager over lovgivningen om kompensation til handicappede i erhverv. Det påhviler klager at dokumentere, at han var handicappet i forskelsbehandlingsloves forstand. Klager har ikke påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Indklagede inddrager altid ansøgernes kvalifikationer ved udvælgelsen af, hvilke ansøgere der indkaldes til samtale. Vedrørende stillingsopslaget i august-september 2014: På grund af en beklagelig fejl hos ansættelsesudvalget blev klager ikke indkaldt til samtale. Indklagede modtog 60 ansøgninger, heriblandt en ansøgning fra en ansøger, som allerede var tilknyttet den indklagede kommune i et vikariat. Fire ansøgere blev indkaldt til samtale, inklusiv vikaren. Da indklagede skulle beslutte, hvem der skulle indkaldes til samtale, tog indklagede udgangspunkt i social- og sundhedsassistenters kerneopgave og ansøgerenes kompetencer. Ansøgningsudvalget vurderede klagers kompetencer på lige vilkår med de øvrige ansøgere. Udvalget vurderede, at klager ikke var blandt de bedst kvalificerede ansøgere, og han blev derfor ikke indkaldt til samtale. I ansøgningen gav klager udtryk for, at han var vant til dokumentation og registrering i IT-systemer. Han redegjorde ikke nærmere for, hvad han konkret kunne tilbyde arbejdspladsen, herunder om han var i stand til at arbejde selvstændigt, præge udviklingen eller planlægge og strukturere egen arbejdsdag. Indklagede ansatte vikaren, som havde tæt på 30 års erfaring inden for området. Vikaren var en favorit allerede i forbindelse med indkaldelse af egnede kandidater til stillingen. Der er således ikke noget der tyder på, at klagers eventuelle handicap er tillagt betydning i forbindelse med, at han ikke kom i betragtning til stillingen. Vedrørende stillingsopslaget fra september 2014: Indklagede modtog 64 ansøgninger, heriblandt en ansøgning fra en vikar som allerede var tilknyttet hjemmeplejen på ansøgningstidspunktet. På grund af en beklagelig fejl var ansættelsesudvalget ikke opmærksom på klagers anmodning om at gøre brug af fortrinsretten. Indklagede indkaldte tre til fire til en samtale. Ansøgningsudvalget vurderede klagers kompetencer på lige vilkår med de øvrige ansøgere. Udvalget vurderede, at klager ikke var blandt de bedst kvalificerede ansøgere, og han blev derfor ikke indkaldt til samtale. I ansøgningen gav klager udtryk for, at han var vant til dokumentation og registrering i IT-systemer. Han redegjorde ikke nærmere for, hvad han konkret kunne tilbyde arbejdspladsen, herunder om han var i stand til at arbejde selvstændigt, præge udviklingen eller planlægge og strukturere egen arbejdsdag. Indklagede ansatte en vikar, som var tilknyttet hjemmeplejen på ansøgningstidspunktet. Hun havde erfaring med varetagelse af opgaver for en privat leverandør af hjemmepleje. Hun havde derved kenskab til særlige behov hos flere borgere i hjemmeplejen, til den fysiske indretning og borgernes hjælpemidler. Herudover havde hun kendskab til medarbejdergruppen og ledelsen. Et enigt ansættelsesudvalg besluttede at tilbyde hende stillingen, da hun havde de bedste kvalifikationer til at udføre jobbet. Der er således ikke noget der tyder på, at klagers eventuelle handicap er tillagt betydning i forbindelse med, at han ikke kom i betragtning til stillingen. Vedrørende stillingsopslaget i efteråret 2014: Indklagede modtog 30 ansøgninger til stillingen. På grund af en beklagelig fejl var ansættelsesudvalget ikke opmærksom på klagers anmodning om at gøre brug af fortrinsretten. Fire ansøgere blev indkaldt til samtale. Ansøgningsudvalget vurderede klagers kompetencer på lige vilkår med de øvrige ansøgere. Udvalget vurderede, at klager ikke var blandt de bedst kvalificerede ansøgere, og han blev derfor ikke indkaldt til en samtale. I ansøgningen gav klager udtryk for, at han var vant til dokumentation og registrering i IT-systemer. Han redegjorde ikke nærmere for, hvad han konkret kunne tilbyde arbejdspladsen, herunder om han var i stand til at arbejde selvstændigt, præge udviklingen eller planlægge og strukturere egen arbejdsdag. Indklagede valgte at tilbyde stillingen til en ansøger, som var uddannet sygplejerske og bioanalytiker, og som have været i praktik på arbejdspladsen som led i uddannelsen til social- og sundhedsassistent. Der er intet der tyder på, at klagers eventuelle handicap er tillagt betydning i forbindelse med, at han ikke kom i betragtning til stillingen. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler sager om forskelsbehandling på grund af blandt andet handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven). En arbejdsgiver må ikke ved ansættelse forskelsbehandle ansøgere til ledige stillinger på grund af handicap. Ligebehandlingsnævnet har ikke kompetence til at tage stilling til, om der er sket en overtrædelse af reglerne om fortrinsret for handicappede til ledige stillinger hos offentlige arbejdsgivere. Klage over manglende overholdelse af disse regler skal indbringes for Beskæftigelsesankenævnet, der kan afgive udtalelse om, hvorvidt den offentlige arbejdsgiver har overholdt reglerne. Ligebehandlingsnævnet kan alene vurdere, om klager i forbindelse med ansættelsesprocessen har været udsat for forskelsbehandling på grund af sit mulige handicap i strid med forskelsbehandlingsloven. Uanset om klager måtte have et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, finder nævnet, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at han har været udsat for forskelsbehandling i ansøgningsprocesserne. Nævnet har ved denne vurdering lagt vægt på oplysningerne om kvalifikationerne hos de ansøgere, der blev ansat i de tre ledige stillinger, antallet af ansøgere og antallet af indkaldte ansøgere til samtale til de enkelte stillinger. Nævnet vurderer på denne baggrund, at der ikke noget der tyder på, at klagers mulige handicap har været inddraget i ansættelsesprocesserne. Klager får herefter ikke medhold i klagen. <2015-6810-10238>

Versioner

1. 2016-11-09