Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2016/10114@2016-11-09/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - medhold - øvrige

J.nr. 2016-6811-10846 En dreng blev sammen med fire andre drenge af centervagten i et shopping center bedt om at splitte gruppe op., idet drenge ikke måtte gå sammen i grupper på over tre personer. Klager oplevede samme behandling ved senere besøg i centret med sin klasse. Nævnet vurderede, at klager var blevet forskelsbehandlet på grund af sit køn. Klager fik derfor medhold og en godtgørelse på 2.500 kr.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager af en vagt i et shopping center blev bedt om ikke at gå i en gruppe. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var i strid med ligestillingsloven, at klager af en vagt i et shopping center blev bedt om ikke at gå i en gruppe. Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 2.500 kr. med procesrente fra den 18. februar 2016, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet. Sagsfremstilling Klager, der er en dreng, var den 14. februar 2016 sammen med fire kammerater af samme køn i et shopping center. Gruppen blev efter det oplyste af centervagten bedt om at splitte sig op, idet de ikke måtte gå så mange sammen. Klagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet den 18. februar 2016. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn. Han ønsker en godtgørelse og eventuelt, at indklagede får en reprimande. Klager og hans kammerater på 14 til 15 år ventede på at skulle i biografen, og de ville i mellemtiden få noget mad. Da de passerede centervagten, blev de bedt om at splitte sig op. De fik at vide, at der gælder de samme regler for dem som for etniske drenge. De må derfor ikke gå i grupper på over tre personer. Piger må åbenbart gerne gå i en gruppe. Det så de flere, der gjorde den søndag aften. Men klager og hans kammerater måtte ikke. Da klagers far bagefter konfronterede vagten med det skete, erkendte vagten det, han havde sagt. Han oplyste også, at det er shopping centerets politik. Det står imidlertid ingen steder. Klagers far fik således bekræftet, at vagtens henstilling om, at klager og hans kammerater skulle splitte sig op i grupper af max tre personer, ikke var en henstilling, som bundede i deres opførsel, men en henstilling som gælder alle drenge, der går i grupper. Vagten påpegede flere gange, at der gælder de samme regler for etnisk danske drenge som for etniske drenge. Vagten bekræftede, at netop klagers gruppe ikke havde gjort noget galt eller opført sig på en uhensigtsmæssig måde. Dog var der regler, som vagterne blev nødt til at håndhæve for alle drenge uanset deres opførsel. Klagers far var efterfølgende i dialog med centerchefen, som afviste, at der var en sådan regel i centeret, og at det derfor måtte bero på en misforståelse. I dialogen med vagten var det dog meget tydeligt, at dette ikke er korrekt, og at man har specielle regler i forhold til drenge (og ikke piger), som færdes i grupper af mere end tre personer. Klager følte sig netop krænket, da der var flere pigegrupper, som ikke fik denne henstilling. Forholdet blev efterfølgende bekræftet, da klager sammen med en stor del af sin klasse besøgte shopping centret. De piger, som færdedes i større grupper (fem til syv piger), fik lov til at gå rundt. Drengene fik af samme vagt at vide, at de skulle splitte sig op i grupper af max tre personer. Den holdning, som indklagede giver udtryk for i deres bemærkninger i sagen, er ikke samme holdning i praksis. Drengene fik på intet tidspunkt at vide, at de skulle splitte sig op på grund af deres konkrete adfærd. Dette bekræftede den pågældende vagt også over for klagers far. Drengene følte sig krænket, fordi de blev forskelsbehandlet på grund af deres køn, og ikke ud fra den opførsel de udviste. Indklagede gør gældende, at det passerede ikke er et forhold, der er omfattet af Ligebehandlingsnævnets kompetence. Klager modtog fra vagten henstilling om, ikke til gene for centerets øvrige butikskunder, at optræde på uhensigtsmæssig måde i gruppe med andre personer. Der var alene tale om en henstilling, der åbenbart af klager blev misforstået som en særlig mod ham rettet forskelsbehandling. Alle personer, der på tilsvarende vis udviser en adfærd, der kan være generende for butikscenterets øvrige kunder, vil få en tilsvarende og så vidt muligt tilstræbt venlig henstilling. Tilsvarende henstilling ville også være fremsat, såfremt klager havde været del af en gruppe piger. Misforståelsen blev efterfølgende forgæves søgt forklaret klagers far, der dog nægtede at acceptere forklaringen, medmindre klager modtog et i forhold til det passerede uforholdsmæssigt stort kontant beløb. Både grupper af drenge og grupper af piger (”pigebander”) volder erfaringsmæssigt fra tid til anden besvær i butikscentre. Der gøres ingen principiel forskel mellem dem, idet håndtering af mulige gener sker ud fra det konkrete behov. Der er således ikke udvist forskelsbehandling på baggrund af hverken alder, køn eller etnicitet. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsloven behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligestilling af mænd og kvinder (ligestillingsloven). Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Efter de foreliggende oplysninger vurderer nævnet, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der tyder på, at han er blevet forskelsbehandlet på grund af sit køn. Nævnet har herved lagt vægt på klagers oplysninger omkring vagtens begrundelse for, at drengegruppen skulle splittes op ved det første besøg, ligesom der er lagt vægt på oplysningerne om den samme behandling ved andet besøg i centret med klassen. Indklagede har ikke med de mere generelle bemærkninger løftet sin bevisbyrde for, at klager ikke har været udsat for forskelsbehandling på grund af sit køn. Klager får derfor medhold i klagen. Godtgørelse Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 2.500 kr. Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete hændelse. Indklagede skal herefter betale 2.500 kr. til klager med procesrente fra den 18. februar 2016, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage. <2016-6811-10846>

Versioner

1. 2016-11-09