Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2016/10125@2016-11-09/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - ej medhold - sagsbehandling

J.nr. 2015-6811-31383 En far modtog ikke digital post om bl.a. indkaldelser af sin datter fra et regionshospital. Klager er ikke samlevende med datterens mor. Forældrene har fælles forældremyndighed over datteren. Indklagede oplyste, at regionens systemer fungerer således, at indkaldelsesbreve og anden information bliver sendt til barnet, til den adresse, som barnets cpr.nr. er tilknyttet. Udgangspunktet er, at barnets cpr.nr. er tilknyttet den forælder, som er barnets bopælsforælder. Indkaldelsesbreve og informationer omkring barnet bliver sendt til bopælsforælderens adresse, og ikke også til samværsforælderens adresse. Indklagede har under forløbet tilbudt klager at notere i datterens journal, at begge forældre skulle modtage information om barnet. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at indklagede ikke havde handlet i strid med ligestillingsloven. Klager fik derfor ikke medhold.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager ikke har modtaget og fortsat ikke modtager information fra regionen om klagers datter, da informationerne kun er blevet og fortsat kun bliver sendt til datterens mor. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var og er ikke i strid med ligestillingsloven, at moren til klagers datter modtog og fortsat modtager informationer fra regionen, mens klager ikke modtog og fortsat ikke modtager informationer fra regionen. Sagsfremstilling Klager er far til en datter. Klager og datterens mor har ikke samme bopæl. Klagers datter har bopæl hos sin mor. Klager og datterens mor har delt forældremyndighed. Klager modtog og modtager fortsat ikke indkaldelser, orienteringsbreve m.m. fra regionen vedrørende sin datter, da regionen kun sendte og fortsat kun sender oplysningerne til datterens mor. Klager har bl.a. ikke modtaget oplysninger fra et hospital i regionen vedrørende sin datter. I 2014 skulle klagers datter have foretaget en MR-scanning på hospitalet beliggende i den indklagede region. Orientering herom blev sendt til datterens mor, mens klager ikke modtog orientering herom. I juni 2015 skulle klagers datter, som havde pådraget sig et dobbelt ankelbrud i anklen, til undersøgelse og behandling på hospitalet. Orientering herom blev sendt til datterens mor, mens klager ikke modtog orientering herom. Klager har været i dialog med regionen og hospitalet om problematikken. I den forbindelse har regionen ved brev i juni 2015 orienteret klager om, at regionen lovgivningsmæssigt selv har ret til at fastsætte de regler, som regionen finder mest hensigtsmæssige i forhold til information omkring barnet. Det fremgår endvidere af brevet, at regionen har besluttet, at breve vedrørende et barn sendes til bopælsforælderen, da det er bopælsforælderens adresse, som barnets cpr.nr. er knyttet op på. Regionen har valgt dette, da det er mest hensigtsmæssigt, at henvendelser sker til bopælsforælderen, da denne forælder har den daglige kontakt med og omkring barnet. Regionens udgangspunkt vil også være gældende i forbindelse med, at regionen overgår til digital post. Børn under 15 år har ikke deres egen e-boks, og derfor vil eksempelvis indkaldelsesbreve mv. fra sygehuse som udgangspunkt komme til bopælsforælderen. Af brevet fremgår det også, at hvis barnet er tilknyttet en afdeling på et sygehus, så er det altid en mulighed at skrive i barnets journal, at begge forældre skal modtage information om barnet. Regionen har ved brev i november 2015 oplyst til klager, at det ikke teknisk er muligt at registrere i regionens journaliseringsog registreringssystem, at begge forældre generelt skal have information og indkaldelsesbreve vedrørende deres barn. Klager mener derudover, at det er i strid med ligestillingsloven, at den indklagede region ved et barns fødsel kun registrerer barnet sammen med de data, som vedrører barnets mor og således ikke med de data, som vedrører barnets far. Af regionens brev fra november 2015 til klager fremgår det, at når en fødende kvinde bliver indlagt på fødegangen, bliver indlæggelsen noteret i sygehusets registreringssystem. Når barnet er født, bliver dato og tidspunkt registreret heri. Da registreringssystemet er tilkoblet cpr-registret, bliver barnets cpr-nummer oprettet herved. Barnets cpr-nummer bliver på denne måde automatisk tilknyttet morens cpr-nummer og morens folkeregisteradresse. Manden, som under graviditeten er oplyst som far til barnet, bliver også registreret i registreringssystemet, men barnets cpr-nummer bliver altid kun tilknyttet barnets mor. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at det er forskelsbehandling, når regionen kun sender informationer om klagers datter til datterens mor, i stedet for at sende oplysningerne til både mor og far. Klager henviser til, at offentlige myndigheder inden for deres område lovgivningsmæssigt skal arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning. Klager mener ikke, at indklagede lever op til denne forpligtelse. Har forældre fælles forældremyndighed over et barn, men ikke længere er samlevende, er barnets mor og far som udgangspunkt stadig ligeværdige dele af barnets familie og bør derfor som udgangspunkt behandles lige af offentlige myndigheder. Dette bliver forældrene ikke af regionen, når regionen kun sender breve om datteren til bopælsforælderen. Da mænd er overrepræsenteret i kategorien samværsforælder, og regionen ikke sender information til samværsforælderen, er det forskelsbehandling på baggrund af køn. Denne forskelsbehandling har store konsekvenser for samværsforælderen. I forbindelse med at datteren havde et dobbelt knoglebrud i anklen og skulle have lagt ny gips, fik klager ikke tilsendt information om mødetidspunktet, og han deltog derfor ikke i mødet. Dagen efter mødet skulle datteren på 5 dages samvær hos klager. Da klager ikke havde deltaget i det pågældende møde, følte han sig usikker i forhold til, hvad det var han som far skulle være opmærksom på, og hvordan han bedst kunne drage omsorg for barnet eksempelvis i forhold til smertelindring, bad m.m. Når klager ikke modtager information fra regionen om sin datter, vil datteren ligeledes kunne få konstateret allergier, synsproblemer, problemer i sit bevægeapparat uden, at klager kan være sikker på at få information herom. Uden et ordentligt informationsgrundlag kan klager ikke varetage sin datters sundhedsinteresse, når hun er på samvær hos ham. Ligebehandling skal vurderes ud fra et borgerperspektiv og ikke ud fra et teknisk administrativt systemperspektiv. Lighedsbetragtninger bør være mere tungtvejende kriterier end det offentliges system-, økonomiog ressourcehensyn. Når regionen ved et barns fødsel registrerer et barns data sammen med kun morens data, er det forskelsbehandling på baggrund af køn. Denne forskelsbehandling har konsekvenser i forhold til, hvordan det offentlige efterfølgende henvender sig til barnets mor i stedet for både til barnets mor og far. Klager beder ikke om, at regionen sender ekstraordinære skriftlige orienteringer om datteren, da han er enig med regionen i, at det vil være urimeligt ressourcekrævende for regionen. Klager ønsker kun at få tilsendt de informationer, som regionen i forvejen sender til datterens mor eller på anden måde videregiver til hende. Dette er eksempelvis indkaldelse til læge eller hospital, så han har mulighed for at møde op og blive orienteret om datterens sundheds- og sygdomstilstand. Det er både rimeligt og praktisk muligt, at denne kommunikation, som regionen i forvejen sender, både sendes til barnets mor og far. Det er uklart for klager, om den manglende informering fra regionen til klager kun er klagers problem og ansvar, som klager så skal løse gennem løbende anmodning om aktindsigt. I den forbindelse er det uklart for klager, hvor ofte han skal søge aktindsigt, og om han skal søge om aktindsigt hos alle afdelinger på det pågældende hospital, ved andre hospitaler og ved alle speciallæger, som principielt kan have tilset klagers datter. I sagen har klager fremlagt rapporten ”Hvem får posten” udarbejdet af Institut for Menneskerettigheder i 2015. Rapporten indeholder bl.a. statistisk materiale om, hvem af et barns mor og far, som modtager information om barnet fra kommuner. Indklagede gør gældende, at der ikke er tale om diskrimination på grund af køn. Det er med regionens nuværende registrerings- og journaliseringssystemer ikke muligt at registrere begge forældre i systemerne, således at begge forældre automatisk modtager indkaldelsesbreve og anden information vedrørende deres barn. Regionens systemer fungerer på nuværende tidspunkt således, at indkaldelsesbreve og anden information bliver sendt til barnet, til den adresse som barnets cpr.nr. er tilknyttet. Udgangspunktet er, at barnets cpr.nr. er tilknyttet den forælder, som er barnets bopælsforælder, og dermed også dennes adresse. Dette betyder, at indkaldelsesbreve og informationer omkring barnet kun bliver sendt til bopælsforælderens adresse, og ikke også til samværsforælderens adresse. Efter henvendelsen fra klager er regionen blevet opmærksom på, at en opdatering af regionens tekniske systemer vil være fordelagtig. Det pågældende hospital, som klager ikke modtog information fra, er derfor også påbegyndt et revisionsarbejde af reglerne og praksis for at sikre forbedret vidensdeling. Regionen er som helhed åben for, at der i fremtiden vil ske en ændring af regionens tekniske systemer, således at det bliver muligt, at forældre med fælles forældremyndighed begge vil kunne modtage indkaldelsesbreve og informationer vedrørende deres fælles barn. Regionen har ikke mulighed for løbende at informere om barnets sundheds- og sygdomstilstand. Regionen ser det ikke som sin opgave at informere et barns forældre om, hvordan barnets helbredstilstand er. Dette er et meget ressourcekrævende arbejde, som i praksis ikke er en realistisk mulighed. Regionen ser dette som et anliggende, som forældre selv må holde sig opdateret om ved eksempelvis at anmode om aktindsigt i barnets journal hos barnets praktiserende læge og hos hospitaler, som barnet er tilknyttet. Indklagede henviser til den korrespondance, som har været i sagen mellem klager og regionen og mellem klager og det pågældende hospital i regionen. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle myndigheder, organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden. Ved direkte og indirekte forskelsbehandling forstås, at en person behandles ringere eller stilles særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn. Indklagede har oplyst, at regionens systemer fungerer således, at indkaldelsesbreve og anden information bliver sendt til barnet, til den adresse som barnets cpr.nr. er tilknyttet. Udgangspunktet er, at barnets cpr.nr. er tilknyttet den forælder, som er barnets bopælsforælder, og dermed også dennes adresse. Dette betyder, at indkaldelsesbreve og informationer omkring barnet kun bliver sendt til bopælsforælderens adresse, og ikke også til samværsforælderens adresse. Indklagede har under forløbet tilbudt klager at notere i barnets journal, at begge forældre skal modtage information om barnet. Under disse omstændigheder finder nævnet, at klager hverken er blevet behandlet ringere eller stillet særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn. Da der således ikke foreligger forskelsbehandling i ligestillingslovens forstand, tages klagen ikke til følge. <2015-6811-31383>

Versioner

1. 2016-11-09