Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2016/10129@2016-11-09/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - ej medhold - øvrige

J.nr. 2015-6811-59327 En mand klagede over forskelsbehandling på grund af alder, da han ikke kunne opnå ægtefællepension efter sin afdøde ægtefælle i medfør af tjenestemandspensionsloven, idet ægteskabet var indgået efter ægtefællens pensionering. Nævnet vurderede, at det forhold, at manden ikke kunne opnå ægtefællepension, ikke var udtryk for forskelsbehandling på grund af alder. Der var ikke herved taget stilling til, om ægtefællepension udgjorde løn efter det EU-retlige lønbegreb. Manden fik derfor ikke medhold.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at klager ikke kunne opnå ægtefællepension efter tjenestemandspensionsloven, da ægteskabet mellem klager og klagers hustru var indgået efter hustruens pensionering. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager ikke kunne opnå ægtefællepension efter tjenestemandspensionsloven. Sagsfremstilling Den 9. april 2015 henvendte klager sig til den indklagede myndighed, da han ikke kunne få udbetalt pension efter sin afdøde ægtefælle i medfør af tjenestemandspensionsloven. Klager oplyste, at han og ægtefællen indgik ægteskab i deres 64. leveår efter uafbrudt samliv i mere end 40 år, og at de havde et fællesbarn på 32 år. Klager anmodede indklagede om en fornyet vurdering af muligheden for ægtefællepension under hensyn til det langvarige samliv. Indklagede fastholdt ved afgørelse af 21. april 2015, at klager ikke var berettiget til ægtefællepension efter sin afdøde hustru. Indklagede henviste til tjenestemandspensionslovens § 11, stk. 1, hvorefter det blandt andet er en betingelse for ret til ægtefællepension, at ægteskabet er indgået før tjenestemandens afsked med ret til tjenestemandspension. Indklagede oplyste, at klagers ægtefælle overgik til egenpension den 1. februar 2013, og at ægteskabet blev indgået den 16. oktober 2014. Indklagede kunne ikke dispensere fra betingelsen i tjenestemandspensionsloven, og der var ikke mulighed for tage hensyn til klager og klagers ægtefælles forudgående langvarige samliv. Klager indgav den 29. april 2015 klage til Moderniseringsstyrelsen, der den 20. maj 2015 meddelte klager, at der ikke kunne gives ham medhold i klagen. Klagen til Ligebehandlingsnævnet blev modtaget den 17. december 2015. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at det er forskelsbehandling på grund af alder, at han ikke kan modtage ægtefællepension efter sin afdøde ægtefælle. Klager ønsker at opnå samme ret til ægtefællepension som beskrevet i tjenestemandspensionsloven § 11, stk. 3, der omhandler ægtefæller, der tidligere har været gift med hinanden, og som senere indgår fornyet ægteskab. I dette tilfælde suspenderes betingelserne i lovens § 11, stk. 1. Det er forskelsbehandling, at alene tidligere ægteskab favoriseres uanset, hvor længe siden det er, og hvor længe det tidligere ægteskab varede. En dags ægteskab er i princippet tilstrækkeligt til at anerkende ægtefællepension mange år senere. Når man har dispensationsregler i loven, er der en forpligtelse til at give ligeret til dispensation til alle, der har haft et dokumenteret samliv uanset formen, da alt andet vil være forskelsbehandling. Det er forskelsbehandling på grund af alder, da det ikke er anerkendt, at klagers giftermål er indgået aldersmæssigt rettidigt til at oppebære ægtefællepension, når tidligere ægtefæller i en tilsvarende situation har ret til at oppebære pensionen. Udtalelserne fra 1990 og 1995 fra Lønningsrådet viser, at der er gråzoner i lovgivningen. Der er dermed truffet særafgørelser, der ikke er nedfældet i loven. I det moderne samfund bør der træffes afgørelse om ret til ægtefællepension, når det kan dokumenteres, at parterne har levet som i et langvarigt ægteskab og er blevet gift. Klager og klagers ægtefælle levede sammen i mere end 40 år, og ægtefællen bidrog i alle de år mindre økonomisk til samlivet, da Staten tilbageholdt en del af hendes løn til pension. Indklagede gør gældende, at indklagede ikke har mulighed for at dispensere fra tjenestemandspensionsloven i klagers tilfælde. Retten til ægtefællepension følger af tjenestemandspensionslovens § 11, stk. 1, hvorefter retten til ægtefællepension blandt andet er betinget af, at ægteskabet er indgået, før tjenestemanden er overgået til egenpension. Dette er ikke tilfældet i klagers sag, hvor ægteskabet blev indgået 1½ år efter ægtefællens pensionering. Der er ikke hjemmel i loven til at tillægge det betydning, at klager og klagers ægtefælle havde et langt samliv forinden indgåelse af ægteskab. Indklagede har ikke hjemmel til at træffe anden afgørelse end loven foreskriver. Bestemmelsen i tjenestemandspensionslovens § 11, stk. 3 angår de få tilfælde, hvor ægtefællerne tidligere har været gift og gengifter sig efter tjenestemandens pensionering. Lønningsrådet afgav i 1990 og 1996 generelle udtalelser, hvorefter Finansministeriet i disse tilfælde kan bevilge ret til ægtefællepension, selvom betingelserne i tjenestemandspensionslovens § 11, stk.1 ikke er opfyldte. Det er en betingelse, at den efterlevende ægtefælle på tidspunktet for skilsmissen havde bevaret ret til ægtefællepension efter skilsmissen efter de gældende regler herom. Den særlige bestemmelse i § 11, stk. 3 kan ikke finde anvendelse i klagers tilfælde. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af alder efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven). Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår. Hvorvidt en efterladt ægtefælle har ret til ægtefællepension efter en pensioneret tjenestemand er reguleret i tjenestemandspensionslovens § 11. Efter denne regel er ægteskabelig status afgørende for retten til ægtefællepension. Der er derimod ikke et alderskrav, hverken direkte eller indirekte, knyttet til muligheden for at opnå ægtefællepension. Dette er tilfældet uanset, om ægteskabet er indgået før eller efter pensioneringen, og uanset om der efter pensioneringen er indgået nyt eller fornyet ægteskab. Det forhold, at klager ikke har mulighed for at opnå ægtefællepension, er således ikke udtryk for forskelsbehandling på grund af alder. Der er herved ikke taget stilling til, om ægtefællepension i medfør af tjenestemandspensionsloven udgør løn efter det EU-retlige lønbegreb. Klager får derfor ikke medhold i klagen. <2015-6811-59327>

Versioner

1. 2016-11-09