Gelex

Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-01037

GældendeVersion 2016-11-26
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2016/10186@2016-11-26/da

Indhold
  1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-01037

Skive Folkeblads omtale af politiets sigtelse og senere tiltale mod lokalpolitiker har offentlig interesse En lokalpolitiker klagede over, at der var sket en krænkelse af privatlivets fred ved Skive Folkeblads dækning af, at der var rejst sigtelse og senere tiltale mod ham. Blandt andet med henvisning til, at offentlige personer må tåle en mere nærgående og kritisk omtale af deres person og handlinger end andre, udtalte nævnet ikke kritik af avisen. Pressenævnets begrundelse og afgørelse : God presseskik [Klager] har klaget over avisens valg af billeder og over, at omtalen af hans sigtelse er ”ude af proportioner”. - Privatlivets fred [Klager] har klaget over, at avisen har omtalt sigtelsen for overtrædelse af restaurationsloven den 11. og 12. oktober 2016 samt tiltalen for samme den 27. oktober 2016. Han har videre klaget over, at avisen ikke har illustreret artiklerne med et billede fra hans virke som byrådsmedlem, da han er omtalt som byrådsmedlem. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at der skal iagttages varsomhed med meddelelser om, at politianmeldelse er indgivet mod en navngiven person. Meddelelser herom bør som regel ikke bringes, før anmeldelse har medført indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side. Dette gælder dog ikke meddelelser, som den anmeldte selv fremdrager, eller hvis det anmeldte forhold i forvejen er kendt i videre kredse eller har væsentlig almen interesse, eller det efter de foreliggende omstændigheder må antages, at anmeldelsen er solidt underbygget, jf. punkt C. 8. Det er videre Pressenævnets opfattelse, at offentlige personer, herunder politikere, må tåle en mere nærgående og kritisk omtale af deres person og handlinger end andre. Pressenævnet finder, at omtalen af byrådsmedlem [Klager], sigtelse og senere tiltale for overtrædelse af restaurationsloven (lovbekendtgørelse nr. 135 af 18. januar 2010 om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v.) må anses for oplysninger af almen interesse, uanset at det er sket i politikerens fritid. Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik af Skive Folkeblad for at omtale klager ved navn og billede. Nævnet finder heller ikke grundlag for at kritisere avisen for at vælge billeder, der ikke nødvendigvis illustrerer klagers virke som byrådsmedlem. - Kontrol af oplysninger [Klager] har klaget over, at avisens omtale er ”ude af proportioner” og anført, at han ikke har truet nogen. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. På ethvert stadium af retssagers forberedelse bør journalisten tilstræbe en kvalitativ ligelig gengivelse af parternes synspunkter, jf. punkt A. 1 og C. 3. Pressenævnet lægger til grund, at [Klager], som det fremgår af artiklen den 11. og 12. oktober 2016, var sigtet for overtrædelse af restaurationsloven. Klager er i artiklerne citeret for at afvise at have truet nogen. Af artiklen den 27. oktober 2016 fremgår det, at der er rejst tiltale mod [Klager] ”for at have forsøgt at indlade sig i slagsmål” i strid med restaurationsloven. [Klager]s tidligere afvisning af at have truet nogen var gengivet. Det er ubestridt, at klager var sigtet ved omtalen den 11. og 12. oktober 2016. Politiet er angivet som kilde til oplysningen den 27. oktober 2016 om, at klager var tiltalt. Pressenævnet finder herefter, at omtalen ikke er uden faktisk grundlag, ligesom både anmelderens, [Person A]s og [Klager]s synspunkter er gengivet i artiklen. Det fremgår videre, at [Person A] og klager tidligere jævnligt havde konflikter. Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at Skive Folkeblads artikler er i strid med god presseskik. Nævnet udtaler ikke kritik.

[Klager] har klaget over artiklerne ”Byrådsmedlem sigtet for trusler på værtshus i Skive” , ”Sigtet byrådsmedlem: Jeg gav ham en skideballe” og ”Politiet sender brev til [Klager]: Politiker står til bøde efter værtshus-episode” bragt i Skive Folkeblad og på skivefolkeblad.dk den 11., 12. og 27. oktober, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. Sagen er behandlet sammen med sag nr. 16-70-01040, [Klager] mod TV MIDTVEST, der også vedrører omtale af sagen. [Klager] har klaget over, at Skive Folkeblad har omtalt, at der var rejst sigtelse og senere tiltale mod [Klager] for at overtræde restaurationsloven. Han mener, det er en krænkelse af privatlivets fred og har også klaget over avisens valg af billeder. 1 Sagsfremstilling Papirudgaven Skive Folkeblad og netavisen skivefolkeblad.dk bragte de påklagede artikler de samme dage, men billederne til artiklerne varierede fra papirudgaven til internetversionen. Skive Folkeblad bragte tirsdag den 11. oktober 2016 artiklen ”Byrådsmedlem sigtet for trusler på værtshus i Skive” . Af artiklen fremgår følgende: ”Byrådsmedlem [Klager] (S) er efter en episode på Zwei Grosse Bier Bar natten til lørdag [den 8. oktober 2016] omkring klokken et blevet sigtet for at have overtrådt restaurationsloven ved at true og muligvis have indladt sig i slagsmål. Det bekræfter lokalpolitiet i Skive tirsdag over for Skive Folkeblad. Episoden blev anmeldt og [Klager] sigtet i løbet af mandagen. [Klager] siger til Folkebladet, at det er rigtigt, at han er anmeldt og sigtet, men han afviser anklagerne om at skulle have truet nogen og har ifølge eget udsagn slet ikke været i nærheden af slagsmål. Han forklarer, at det er lederen af et vagtfirma, der tidligere har konkurreret med et vagtfirma, som [Klager] var medejer af, der står bag anmeldelsen. Ifølge [Klager] er det ikke første gang, at den pågældende har anmeldt ham, uden at det har ført til mere, når først sagerne er blevet efterforsket. - Han finder hele tiden på historier og anmelder mig for både det ene og det andet, siger [Klager]. [Person A], der er leder af det konkurrerende vagtfirma, SAMCA, bekræfter, at han står bag anmeldelsen. Ifølge ham blev han omkring klokken et fire gange truet med vold, mens vidner, blandt andet dørmændene, hørte på. - Han truede blandt andet med at hive mig over i anlægget og tæske mig, men der var også trusler mod min familie, siger [Person A]. Han bekræfter også, at han tidligere har anmeldt [Klager] for trusler, men til forskel fra tidligere var der denne gang vidner. Selv afviser [Klager] at have truet nogen. Lokalpolitiet i Skive bekræfter, at [Klager] er sigtet i sagen, og at der både er vidner og en forurettet. Sigtelsen lyder altså på at have overtrådt restaurationsloven. Det svarer til ordensbekendtgørelsen bare inden døre på en restauration. At der er rejst en sigtelse betyder ikke nødvendigvis, at sagen kommer for retten. Det sker først, hvis politiets jurister efter efterforskning mener, at en sag kan holde til det, og der derfor udarbejdes et anklageskrift og en tiltale. Foreløbig er der kun tale om en sigtelse. Dengang [Klager] sammen med en anden drev et vagtfirma, var der konstant krig mellem de to vagtfirmaer og personkredsen omkring begge firmaer. ” Artiklen på skivefolkeblad.dk var illustreret med et billede af [Klager]. På billedet står [Klager] i forgrunden med ansigtet til kameraet iklædt en sort, ærmeløs træningstrøje, så det er muligt at se klagers tatoveringer på begge arme. Bag [Klager] ses nogle personer, der spiller hockey. Ifølge klager er disse personer fysisk og psykisk udviklingshæmmede. Artiklen i avisens papirudgave var bragt uden billede. Skive Folkeblad bragte den 12. oktober 2016 artiklen ”Sigtet byrådsmedlem: Jeg gav ham en skideballe” . Af artiklen fremgår følgende: ”[Klager] (S), medlem af Skive Byråd, orienterede i går pr. mail byrådet om, hvorfor han er blevet anmeldt til politiet for et optrin på værtshuset Zwei Grosse Bier Bar i Skive natten til lørdag. [Klager] har givet Skive Folkeblad tilladelse til at bringe mailen, der lyder sådan her: »Kære kolleger Jeg er på forsiden af folkebladet i dag. Min gamle ven fra vagtbranchen har politianmeldt mig for, angiveligt at skulle ha truet ham natten til lørdag. Så vi tager lige en tur mere i den gamle trædemølle. Jeg er af politiet oplyst om, at jeg er sigtet for overtrædelse af restaurationsvedtægten. Jeg har afvist trusler og meddelt, at han fik en gedigen skideballe. Jeg afventer politiets nærmere afgørelser. Dette til jeres information. Mvh. [Klager]« Da [Klager] var i vagtbranchen, havde han jævnligt konflikter med [Person A], der stadig er i vagtbranchen. [Person A] driver Samca Vagt, der har adresse nær Lem. ” Artiklen på skivefolkeblad.dk var illustreret med et billede af [Klager], der sidder på en træningscykel. Artiklen i avisens papirudgave var illustreret med et billede af [Klager], som står i en have. Skive Folkeblad bragte endelig den 27. oktober 2016 artiklen ”Politiet sender brev til [Klager]: Politiker står til bøde efter værtshus-episode” , heraf fremgår følgende: ”Det lokale socialdemokratiske byrådsmedlem [Klager], Skive, er af lokalpolitiet i Skive nu blevet tiltalt for at have overtrådt restaurationsloven efter en episode på Zwei Grosse Bier Bar i Skive tidligere i oktober. Det bekræfter politiassistent Niels Bach, der sidder med sagen. - Han er tiltalt for at have forsøgt at indlade sig i slagsmål. Men det skal understreges, at der ikke har været et slagsmål, men det er stadig et brud på restaurationsloven, siger Niels Bach. [Klager] har tidligere erkendt over for Skive Folkeblad, at han var sigtet i sagen, men i samme ombæring afviste han at have truet nogen. Vil se bøden først Niels Bach fortæller, at næste skridt i sagen bliver, at [Klager] inden længe får tilsendt et bødeforlæg. - Jeg har endnu ikke hørt om en bøde, men jeg tager stilling til den, når den kommer, og det er det eneste, jeg har at sige, lyder det fra [Klager]. Sagen på Zwei Grosse Bier Bar bunder i en langvarig strid mellem [Klager] og en tidligere konkurrent i vagtfirma-branchen. Og det er den tidligere konkurrent, [Person A] – Samca Vagt, der har anmeldt ham. Vidner til truslerne Det har [Person A] bekræftet, og ifølge ham var der vidner til truslerne fra [Klager]. - Og det er vidnernes forklaringer, der er årsag til, at han nu er blevet tiltalt, siger Niels Bach. Hvis [Klager] ikke betaler bøden, vil sagen overgå til retten. ” Artiklen i både papirudgaven og på skivefolkeblad.dk var illustreret med et billede af [Klager] i et træningscenter. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter God presseskik [Klager] har anført, at Skive Folkeblad har overtrådt både egne etiske retningslinjer og de vejledende regler for god presseskik. - Privatlivets fred [Klager] har anført, at han ikke burde være nævnt ved navn i artiklen, da han som byrådsmedlem er folkevalgt, og omtalen derfor er overordentligt skadelig. Der var tale om en påstået mild forseelse. Billedmaterialet til artiklen har kun til formål at udstille [Klager] på værst tænkelige vis. På det ene billede optræder en gruppe af byens fysisk og psykisk udviklingshæmmede i baggrunden, hvilket er en irrelevant sammenblanding. Avisen burde have anvendt et billede af [Klager] i sin egenskab af byrådspolitiker, da han i de påklagede artikler omtales som sådan. - Kontrol af oplysninger Ifølge [Klager] er avisens dækning og udlægning af sagen ”ude af proportioner”. Der er tale om et banalt værtshusslagsmål, hvor der er rejst sigtelse for brud på restaurationsloven, ikke for trusler efter straffelovens bestemmelser. Det bør ikke ”blæses op” i en sådan grad, som det er sket i Skive Folkeblad. Artiklerne er ringeagtende for [Klager]s person i læsernes og vælgernes øjne. Den samme anmelder har for få år siden anmeldt [Klager] for trusler og andet, men sagerne er hver gang blevet henlagt. Presseomtalen burde derfor have afventet politiets nærmere efterforskning, herunder om sigtelsen blev opretholdt. [Klager] har anført, at han den 26. oktober 2016 blev ringet op af Skive Folkeblads journalist. Han mente at kunne oplyse klager om, at politiet ville sende en bøde for forseelsen, og når den er betalt, er sagen lukket. Klager har ved mail af 2. november 2016 oplyst, at han fortsat ikke har modtaget et bødeforlæg. Avisen burde have forholdt sig til den faktiske sigtelse og ikke gisne eller fordreje. Også artiklen ”Politiet sender brev til [Klager]: Politiker står til bøde efter værtshus-episode” fordrejer sagen med påstande om trusler. Forsøg på at indgå slagsmål er ikke nødvendigvis trusler. [Klager] har endelig anført, at Skive Folkeblads omtale har haft vidtrækkende konsekvenser, da TV MIDTVEST og Ekstra Bladet også valgte at omtale historien. Ifølge klager var Ekstra Bladets omtale fint afbalanceret. 2.2 Skive Folkeblads synspunkter God presseskik Skive Folkeblad har afvist, at god presseskik er tilsidesat. - Privatlivets fred Skive Folkeblad har anført, at det forhold, at [Klager] er et folkevalgt byrådsmedlem, medfører, at der er en almen interesse for at offentliggøre hans navn. Skive Folkeblad har tidligere skrevet om opgøret mellem konkurrerende vagtfirmaer. De billeder, der er bragt af [Klager], hvor man bl.a. kan se [Klager]s tatoveringer, er ikke et brud på de presseetiske regler. Kontrol af oplysninger I artiklen ”Byrådsmedlem sigtet for trusler på værtshus i Skive” får [Klager] plads til at forklare, at det er et tidligere konkurrerende vagtfirmas ejer, der har anmeldt ham til politiet, og at det ikke er første gang, det er sket. Endvidere er de øvrige relevante parter i sagen hørt i artiklen. Avisens dækning af forløbet er således udtryk for en velbalanceret nyhedsformidling. Artiklen ”Sigtet byrådsmedlem: Jeg gav ham en skideballe” bygger på en mail, som [Klager] har sendt til byrådet i Skive om forløbet. Som det også fremgår af artiklen, har [Klager] givet Skive Folkeblad tilladelse til at bringe mailen. At Skive Folkeblad vælger at bringe mailen vidner om, at avisen var interesseret i at give en så nuanceret omtale af episoden som muligt. Skive Folkeblad har endvidere anført, at det fremgår af artiklen ”Politiet sender brev til [Klager]: Politiker står til bøde efter værtshus-episode” , at [Klager] er tiltalt for at have overtrådt restaurationsloven. I artiklen fremgår et citat fra en politiassistent fra politiet i Skive, der uddyber, at tiltalen går på forsøg på at indlade sig i slagsmål, men at der ikke har været et slagsmål. Endvidere fremgår det af et andet citat fra politiassistenten, at det er forklaringer fra vidner, der er årsag til, at [Klager] er blevet tiltalt. I artiklen bringes også udtalelser fra [Klager], ligesom det er omtalt, at [Klager] tidligere har erkendt over for Skive Folkeblad, at han var sigtet i sagen, men i samme ombæring afviste at have truet nogen. Skive Folkeblad har i de påklagede artikler bragt udsagn fra både politiet, [Klager] og fra den person, der anmeldte [Klager] til politiet. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Martin Lavesen, Turid Fennefoss Nielsen, Ulrik Holmstrup og Otto Juhl Nielsen. God presseskik [Klager] har klaget over avisens valg af billeder og over, at omtalen af hans sigtelse er ”ude af proportioner”. - Privatlivets fred [Klager] har klaget over, at avisen har omtalt sigtelsen for overtrædelse af restaurationsloven den 11. og 12. oktober 2016 samt tiltalen for samme den 27. oktober 2016. Han har videre klaget over, at avisen ikke har illustreret artiklerne med et billede fra hans virke som byrådsmedlem, da han er omtalt som byrådsmedlem. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at der skal iagttages varsomhed med meddelelser om, at politianmeldelse er indgivet mod en navngiven person. Meddelelser herom bør som regel ikke bringes, før anmeldelse har medført indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side. Dette gælder dog ikke meddelelser, som den anmeldte selv fremdrager, eller hvis det anmeldte forhold i forvejen er kendt i videre kredse eller har væsentlig almen interesse, eller det efter de foreliggende omstændigheder må antages, at anmeldelsen er solidt underbygget, jf. punkt C. 8. Det er videre Pressenævnets opfattelse, at offentlige personer, herunder politikere, må tåle en mere nærgående og kritisk omtale af deres person og handlinger end andre. Pressenævnet finder, at omtalen af byrådsmedlem [Klager], sigtelse og senere tiltale for overtrædelse af restaurationsloven (lovbekendtgørelse nr. 135 af 18. januar 2010 om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v.) må anses for oplysninger af almen interesse, uanset at det er sket i politikerens fritid. Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik af Skive Folkeblad for at omtale klager ved navn og billede. Nævnet finder heller ikke grundlag for at kritisere avisen for at vælge billeder, der ikke nødvendigvis illustrerer klagers virke som byrådsmedlem. - Kontrol af oplysninger [Klager] har klaget over, at avisens omtale er ”ude af proportioner” og anført, at han ikke har truet nogen. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. På ethvert stadium af retssagers forberedelse bør journalisten tilstræbe en kvalitativ ligelig gengivelse af parternes synspunkter, jf. punkt A. 1 og C. 3. Pressenævnet lægger til grund, at [Klager], som det fremgår af artiklen den 11. og 12. oktober 2016, var sigtet for overtrædelse af restaurationsloven. Klager er i artiklerne citeret for at afvise at have truet nogen. Af artiklen den 27. oktober 2016 fremgår det, at der er rejst tiltale mod [Klager] ”for at have forsøgt at indlade sig i slagsmål” i strid med restaurationsloven. [Klager]s tidligere afvisning af at have truet nogen var gengivet. Det er ubestridt, at klager var sigtet ved omtalen den 11. og 12. oktober 2016. Politiet er angivet som kilde til oplysningen den 27. oktober 2016 om, at klager var tiltalt. Pressenævnet finder herefter, at omtalen ikke er uden faktisk grundlag, ligesom både anmelderens, [Person A]s og [Klager]s synspunkter er gengivet i artiklen. Det fremgår videre, at [Person A] og klager tidligere jævnligt havde konflikter. Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at Skive Folkeblads artikler er i strid med god presseskik. Nævnet udtaler ikke kritik. Afgjort den 22. november 2016.

Versioner

  1. 2016-11-26