Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2016/10216@2016-12-02/da

Indhold

1. Indledning

Hjemvisning af påbud om at sikre, at høje følelsesmæssige krav i arbejdet med patienter og pårørende ikke forringer medarbejdernes sikkerhed og sundhed

Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg hos virksomheden og afgav i den forbindelse påbud om at sikre, at høje følelsesmæssige krav i arbejdet med patienter og pårørende ikke forringer medarbejdernes sikkerhed og sundhed. Et flertal af nævnets stemmeberettigede medlemmer hjemviste afgørelsen og lagde vægt på, at Arbejdstilsynet ikke i tilstrækkelig grad har oplyst, hvordan arbejdspresset og tempoet i arbejdet faktisk bevirker, at der er en utilstrækkelig mulighed for at bearbejde oplevelser i arbejdet. Nævnet lagde herved vægt på, at Arbejdstilsynet alene har henvist til, at jordemødrene har oplyst, at der som regel kun er fokus på det meget akutte, men at de ikke kan nå at reflektere over andre akutte ting, herunder nærved - hændelser, der også er belastende, og at selvom ledelsens dør altid er åben, er der i praksis ofte ikke tid til at vende eller bearbejde daglige belastende oplevelser. Nævnet lagde herudover vægt på, at ledelsen siger, at deres dør altid er åben, men at jordemødrene oplyser, at der i praksis ofte ikke er tid til at vende eller bearbejde daglige belastende hændelser. Nævnet lagde desuden vægt på, at Arbejdstilsynet har anerkendt, at ledelsen har oplyst, at der er tale om en pausekultur, hvor jordemødrene ikke organiserer sig ud af at få afholdt pauser i løbet af arbejdsdagen, og at ledelsen italesætter vigtigheden af at holde pauser i vagten.

[Adressat udeladt] Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 25. oktober 2016 behandlet [navn udeladt]s klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 23. februar 2016, hvorefter [navn udeladt] påbydes at sikre, at høje følelsesmæssige krav i arbejdet med patienter og pårørende i fødemodtagelsen i [navn udeladt] ikke forringer medarbejdernes sikkerhed og sundhed. [Navn udeladt] skal sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Virksomheden skal derfor sikre, at høje følelsesmæssige krav i arbejdet ikke – hverken på kort eller lang sigt – forringer medarbejdernes sundhed i forbindelse med arbejdet med patienter og pårørende i fødemodtagelsen og på fødegangen i [navn udeladt]. Nævnet traf følgende A F G Ø R E L S E Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviser Arbejdstilsynets afgørelse af 23. februar 2016 med påbud til [navn udeladt] om at sikre, at høje følelsesmæssige krav i arbejdet med patienter og pårørende i fødemodtagelsen i [navn udeladt] ikke forringer medarbejdernes sikkerhed og sundhed. Det betyder, at Arbejdstilsynet skal vurdere sagen på ny. B E G R U N D E L S E Et flertal af Arbejdsmiljøklagenævnets medlemmer vurderer, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes afgørelse om, hvorvidt arbejdet med patienter og pårørende i fødemodtagelsen og fødegangen i [navn udeladt] ikke var planlagt, tilrettelagt og udført, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Flertallet finder, at sagen ikke i tilstrækkelig grad er oplyst i forhold til, om der faktisk er en utilstrækkelig mulighed for at bearbejde følelsesmæssige belastninger som følge af de høje følelsesmæssige krav i arbejdet. Flertallet lægger i den forbindelse vægt på, at Arbejdstilsynet ikke i tilstrækkelig grad har oplyst, hvordan arbejdspresset og tempoet i arbejdet faktisk bevirker, at der er en utilstrækkelig mulighed for at bearbejde oplevelser i arbejdet. Flertallet lægger herved vægt på, at Arbejdstilsynet alene har henvist til, at jordemødrene har oplyst, at der som regel kun er fokus på det meget akutte, men at de ikke kan nå at reflektere over andre akutte ting, herunder nærved - hændelser, der også er belastende, og at selvom ledelsens dør altid er åben, er der i praksis ofte ikke tid til at vende eller bearbejde daglige belastende oplevelser. Flertallet lægger i den forbindelse vægt på, at det fremgår af høringssvar af 17. december 2015 fra jordemødrene, at ledelsen og arbejdsmiljøorganisationen hertil har oplyst, at de ikke kan genkende billedet af, at der kun er fokus på livstruende situationer. Det er altid muligt at få kontakt med en jordemoderleder, således at ingen jordemoder går fra en vagt uden at have fået talt om en episode eller et forløb, der har været vanskeligt. Flertallet lægger desuden vægt på, at det i høringssvaret endvidere er oplyst, at afdelingsjordemødrene er meget opmærksomme på fødslernes forløb, herunder jordemødrenes oplevelser og følelser. Vicejordemødrene sørger for at indkalde de involverede personaler til debriefing hurtigt efter hændelser. Der er desuden en udbredt kollegial omsorg og opmærksomhed. Flertallet lægger herudover vægt på, at ledelsen siger, at deres dør altid er åben, men at jordemødrene oplyser, at der i praksis ofte ikke er tid til at vende eller bearbejde daglige belastende hændelser. Flertallet lægger i den forbindelse vægt på, at Arbejdstilsynet har anerkendt, at ledelsen har oplyst, at det altid er muligt at få kontakt med en jordemoderleder, således at ingen jordemoder går fra en vagt uden at have fået talt om en episode eller et forløb, der har været vanskeligt. Flertallet lægger desuden vægt på, at Arbejdstilsynet har anerkendt, at ledelsen har oplyst, at der er tale om en pausekultur, hvor jordemødrene ikke organiserer sig ud af at få afholdt pauser i løbet af arbejdsdagen, og at ledelsen italesætter vigtigheden af at holde pauser i vagten. Flertallet lægger endvidere vægt på, at Arbejdstilsynet har anerkendt, at der findes en procedure for de-briefing i forbindelse med yderst komplicerede forløb, og at der udføres en faglig gennemgang af disse forløb, samt at alle implicerede inviteres, men at det kan være svært at samle de implicerede. Flertallet lægger yderligere vægt på, at Arbejdstilsynet har anerkendt, at ledelsen har arbejdet med T-Pot projektet, der har til hensigt at skabe et overblik over variationen over døgnet, ugen og året med henblik på at optimere planlægningen og fremmøder af jordemødrene. Flertallet lægger til grund, at arbejdet i afsnittene fødemodtagelsen og fødegangen er kendetegnet ved et højt arbejdstempo og mange hændelser, der er svære og følelsesmæssigt belastende, og samtidig stiller store krav til tilstedeværelse og nærvær. Flertallet lægger endvidere til grund, at der dagligt er følelsesmæssige belastninger i forbindelse med fagligt komplicerede forløb. Flertallet lægger videre til grund, at der er forekomst af hændelser, der involverer dødfødte børn eller børn, som dør eller får hjerneskade under fødslen. Jordemødrene oplever dagligt også høje følelsesmæssige belastninger fra fødende, som kan være voldsomme, aggressive, besværlige eller bange, ligesom de jævnligt oplever følelsesmæssige belastninger i forhold til besværlige pårørende. Det følger af arbejdsmiljøloven, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Det følger endvidere af reglerne om arbejdets udførelse, at arbejdet i alle led skal planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet skal ske under hensyntagen til forebyggelsesprincipperne. Det skal iagttages, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt konstruktioner, planudformninger, detailløsninger og arbejdsmetoder, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets udførelse. Endvidere skal det sikres, at de samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet på kort eller lang sigt ikke forringer de ansattes sikkerhed eller sundhed. Arbejdet skal i alle led udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et flertal på 6 ud af nævnets 11 stemmeberettigede medlemmer. MINDRETALSUDTALELSE Et mindretal på 5 af nævnets 11 stemmeberettigede medlemmer vurderer, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes afgørelse om, at arbejdet ikke er tilrettelagt, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. R E G L E R Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til Om arbejdets udførelse ● § 38, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 ● § 4, og § 7, stk. 1, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse Om Arbejdstilsynets ret til at træffe afgørelse ● § 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 Reglerne kan læses på de følgende sider. OPLYSNINGERNE I SAGEN Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet, breve fra [navn udeladt] af 6. juli 2016 og 5. september 2016, samt breve fra Arbejdstilsynet af 29. august 2016 og 14. september 2016. På klagenævnets vegne [Navn udeladt] [Stilling udeladt] Kopi til [Adressat udeladt] [Adressat udeladt] [Adressat udeladt] Regler Lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 Kapitel 5 Arbejdets udførelse § 38. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Stk. 2. Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges. Kapitel 13 Arbejdstilsynet § 77. Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse Kapitel 2 Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet § 4. Arbejdet skal i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet skal ske under hensyntagen til de forebyggelsesprincipper, der er angivet i bilag 1. Det skal iagttages, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt konstruktioner, planudformninger, detailløsninger og arbejdsmetoder, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets udførelse. Endvidere skal det sikres, at de samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet på kort eller lang sigt ikke forringer de ansattes sikkerhed eller sundhed. Kapitel 3 Arbejdets udførelse Almene krav § 7. Arbejdet skal i alle led udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed.

Versioner

1. 2016-12-02