Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2016/10263@2016-12-14/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kommuner - sagsbehandling - medhold

J. nr. 2016-6811-09692 En far blev opfordret til alene at være medansøger ved pladsanvisning. En kommune opfordrede på deres hjemmeside til, at moren blev registreret som ansøger og faren som medansøger ved den digitale pladsanvisning til børn. Selvom indklagede ændrede hjemmesidens tekst under sagens behandling, havde indklagede udsat faren for forskelsbehandling på grund af køn. Faren fik derfor medhold i klagen og en godtgørelse på 2.500 kr.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbin- delse med proceduren for elektronisk ansøgning om pasningstilbud i en kommunes dagtilbud. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Indklagede kommune har handlet i strid med ligestillingsloven. Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 2.500 kr. med procesrente fra den 15. februar 2016, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet. Sagsfremstilling Klager er mand og samlevende med sine børns mor. Via kommunens digitale pladsanvisning er det muligt at opskrive børn til og udmelde børn af kommunale dagtilbud. Der skal angives en ansøger og en medansøger. Indklagede kommune angav på deres hjemmeside, at det som udgangs- punkt er far, der er medansøger. Klager har fremlagt tre udskrifter fra indklagedes hjemmeside, hvor der står: 1) ”Ansøgende cpr.nr (som udgangspunkt mor):* Medansøgende cpr.nr. (som udgangspunkt far): Oplysninger om cpr.nr. m.v. behandles fortroligt. Det er som udgangspunkt mor/samlever, der registreres som søgende forældre. ” 2) ”Du har ikke adgang til [by] kommunes pladsanvisningssy- stem. Du kan søge om adgang som medansøger (…)” 3) ”Hvis du er medansøger, kan du her søge om adgang til at se og følge dit barn. Du kan ikke ændre i opskrivningen, da denne rettighed udelukkende er knyttet til ansøger. ” Under sagens behandling har indklagede oplyst, at der er ændret på ord- lyden på selvbetjeningsløsningen således, at det udelukkende skal udfyl- des, hvem der er ansøger, og hvem der er medansøger. Det oplyses på siden, at forældre selv afgør hvem, der skal være ansøger og hvem, der skal være medansøger. Klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 15. februar 2016. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at det er udtryk for kønsdiskrimination, at han som far ikke kan få adgang uden sin samlevers, børnenes mors, samtykke. Han ønsker fuld adgang til sine børns opskrivninger og ansøgningsmuligheder uden at skulle inddrage sin samlever. Som forældre skal man logge ind med NemID. Det er kun klagers samlever, der har denne mulighed, da hun er mor til deres fælles børn. Børnenes far henstilles til at søge medansøgeradgang. Moderen skal selv give børnenes far adgang ved at udfylde en lignende formular med CPR- nummer og navn, efter hun selv er logget ind. Dette kontrolleres af en medarbejder indenfor tre hverdage, hvorefter man som far får adgang til at se samme informationer og får samme handlemuligheder dog uden retten til at ændre i opskrivninger af børnene, som kun er forbeholdt hovedansøgeren, som primært er moderen. Indklagedes bemærkninger om at så længe begge forældre har bopælsrettigheder, så har begge forældre også muligheden for at være den, der administrativt opskriver et barn fremgår ikke tydeligt på den digitale pladsanvisning eller ved personlig henvendelse til medarbejdere i pladsanvisningen. Der bliver i stedet opfordret til, at moderen er den ansvarlige, og det tydeliggøres ikke, at faderen også kan påtage sig opskrivningen af barnet. Dette forsøger indklagede at forklare ud fra den statistiske tendens om, at moderen oftest er den administrerende borger for opskrivning af børn. Den statistiske tendens bør imidlertid ikke længere have betydning for programmeringen af kommunens IT-system. Kommunen tager udgangspunkt i indsamlet data, hvor reliabiliteten er mangelfuld, da kommunen tager udgangspunkt i, at man tidligere har opfordret og fortsat opfordrer moderen til at opskrive sit barn. Derved er det ikke udtryk for et retvisende billede, da der ikke er taget forbehold for, at fædre ikke bliver opfordret til at opskrive børn på samme grundlag som mødre. På samme måde ville der være tale om forskelsbehandling, hvis man ikke længere opfordrede mænd til at tage en pædagogisk uddannelse, da den overvejende del statistisk set består af kvinder. Udgangspunktet for klagen er ikke indklagedes opbygning af IT-systemet, som bør anerkendes for at sikre, at handleretten tildeles den af forældrene, der har bopælsretten. Men systemet opfordrer til, at moderen opskriver barnet, for ”sådan har det altid været”. Hvis man som forældre har samme bopæl, bør man kunne lave en fælles ansøgning, hvor den af forældrene, der eventuelt fraflytter den fælles bopæl, ikke længere er berettiget til at have handleret og i stedet henvises til at være medansøger. Indklagede gør gældende, at der ikke er tale om forskelsbehandling. Indklagedes IT-system fungerer således, at det kun er muligt at have en ansøger og en medansøger. En mulighed som har været effektueret siden indførelsen af IT-systemet. Programmeringen tager udgangspunkt i, at det statistisk set i langt overvejende grad er et barns mor, der skriver børn op til pasning. Det er muligt for den forælder, der ikke er ansøger, at ansøge om en medansøgerkonto. Teknisk set er systemet bygget på, at den ene af forældrene – ansøgeren – har handleadgang, mens den anden forælder – medansøgeren – har se-adgang. Denne tekniske begrænsning er lavet for at sikre, at den af forældrene, der har bopælsretten, også har handleretten i de tilfælde, hvor forældrene ikke er samboende. Ansøger bliver automatisk foreslået som betaler ved indmeldelse. I familier med flere børn skal alle indmeldte børn have samme betaler for, at der udløses søskenderabat. Pladsanvisningssystemet er tilrettelagt efter at sikre handleretten til den forælder, der har bopælsretten. Det er i overensstemmelse med forældreansvarsloven og kompetencefordelingen i forhold til, hvad bopælsforælderen kan beslutte uden accept fra den anden forældremyndighedsindehaver. Det tjener samtidig hensynet til børnene, idet der ikke gives mulighed for, at en fraflyttet forælder, som ikke har bopælsretten over barnet, kan ændre ønsker og udskrive barnet fra pladsen. Endelig er der et praktisk hensyn i forhold til at sikre korrekt tilskud til søskenderabatter. Både ansøger og medansøger har fuld adgang til at se alt vedrørende deres børns opskrivninger, placering, faktureringer og så videre. Dog har alene den ene forælder handleadgangen. Det er op til den enkelte familie – hvis de er samboende og med fælles børn – at beslutte, hvem der skal være henholdsvis ansøger og medansøger. Det er korrekt, at indklagede tidligere opfordrede moderen til at være ansøger, fordi det var vigtigt, at det var den samme, der var ansøger for børnene i husstanden. Indklagede har nu ændret praksis, så det fremadrettet vil være op til den enkelte familie at vurdere, om det er moderen eller faderen, der skal være ansøger. På baggrund af klagers henvendelse har indklagede ændret på ordlyden på selvbetjeningsløsningen således, at det udelukkende skal udfyldes hvem, der er ansøger og hvem, der er medansøger, uagtet om det er moderen eller faderen, der er ansøger. Endvidere er der ændret på proceduren i pladsanvisningen således, at det bliver oplyst, at forældrene selv afgør hvem, der skal være ansøger og hvem, der skal være medansøger. Det kræves blot, at den forælder, som opskriver, også har bopælsretten over børnene. Det er således ændret til, at hvis der er fælles bopæl og fælles forældremyndighed, så er det op til bopælsforældrene selv at blive enige om hvem, der er ansøger og hvem, der er medansøger. Det er dog vigtigt, at det er samme ansøger, der opskriver, hvis der er flere fællesbørn på bopælsadressen for dermed at sikre, at der automatisk udbetales søskendetilskud. Pladsanvisningen er behjælpelig med at ændre ansøger og medansøger for familien, hvis det er det, de ønsker, således at det er faderen, der fremover vil få betalingsansvar og post til sin digitale postkasse. Det er fortsat ikke muligt, at der sendes besked til både ansøger og medansøger omkring kommunale dagtilbudspladser. Indklagede henviser til Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 13. februar 2014 j.nr. 2013-6811-11377, hvor der er truffet afgørelse om, at indklagede kommune ikke har handlet i strid med ligestillingsloven. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for di- rekte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for den offentlige forvaltning. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændig- heder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Det følger af oplysningerne fra indklagede, at det er forældrene, der bestemmer hvem, der skal angives som ansøger i selvbetjeningssystemet og dermed være den forælder, der får adgang til at handle i forbindelse med pasningstilbud. Den anden forælder kan efter anmodning oprettes som medansøger og kan dermed tilgå systemet med NemID og har se- adgang. Denne tekniske begrænsning er lavet for at sikre, at den af forældrene, der har bopælsretten også har handleretten i de tilfælde, hvor forældrene ikke er samboende. Selvom denne ordning, hvor kommunikationen fra indklagede alene ret- tes til en af forældrene (ansøger), giver visse praktiske problemer for den forælder, der kun har se-adgang, er ordningen ikke udtryk for kønsdiskrimination, idet forældrene sammen selv bestemmer hvilken forælder, der registreres som ansøger og hvilken forælder, der registreres som medansøger. Forud for klagens indgivelse opfordrede indklagede på hjemmesiden til, at moren blev registreret som ansøger og faren som medansøger. Efter ligestillingsloven har indklagede kommune pligt til inden for sit område at arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning. Nævnet har noteret sig, at indklagede efter klagens indgivelse har ændret teksten på hjemmesiden, således at man ikke længere opfordrer til, at moren er ansøger og faren er medansøger. Det ændrer ikke på, at indklagede har udsat klager for forskelsbehand- ling på grund af køn. Klager får herefter medhold i sin klage. Godtgørelse Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 2.500 kr. Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete hændelse. Indklagede skal herefter betale 2.500 kr. til klager med procesrente fra den 15. februar 2016, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet - § 1, stk. 1, og stk. 2, om nævnets kompetence - § 9, stk. 1, om klagebehandling - § 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling Ligestillingsloven - § 1 a, om lovens anvendelsesområde - § 2, om forbud mod forskelsbehandling - § 2, stk. 4, om bevisbyrde - § 3 c, om godtgørelse - § 4, om offentlige myndigheders forpligtelser <2016-6811-09692>

Versioner

1. 2016-12-14