Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2016/10451@2017-02-17/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - kompetence - afvisning

J. nr. 2015-6811-46705 En mand blev udsat for to arbejdsskader. Den administrerende myndighed, der håndterede sagen vurderede, at arbejdsskaderne ikke havde nedsat klagers erhvervsevne med 15 procent eller derover, og at der var andre årsager til klagers overgang til folkepension end arbejdsskadernes følge. Klager mente, at han var blevet forskelsbehandlet, idet myndigheden, havde afgjort sagen ud fra det kriterium, at det var klagers opgave at dokumentere, at han ikke ønskede at gå på folkepension som 65-årig. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klagers krav ikke var omfattet af loven, og ligebehandlingsnævnet kunne derfor ikke behandle klage. Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen

Klagen drejer sig om angivelig forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med en afgørelse fra indklagede om afslag på erstatning for tab af erhvervsevne. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen. Sagsfremstilling Klageren blev den 4. februar 2012 sygemeldt fra sit fuldtidsarbejde som tjenestemandsansat vagtfunktionær hos XX. Klageren havde forudgående været udsat for to arbejdsskader i højre skulder. Den første arbejdsskade indtraf den 23. september 2011 og den anden indtraf den 4. februar 2012. Klageren fyldte 65 år den 7. marts 2013 og opnåede derved ret til folkepension. En styrelse traf den 16. maj 2013 afgørelse om, at klageren ikke på daværende tidspunkt var berettiget til erhvervsevnetabserstatning, da klageren fortsat modtog løn under sin sygemelding, og der derfor ikke var tale om en indtægtsnedgang på 15 % eller derover, hvilket er en forudsætning for tilkendelse af erhvervsevnetabserstatning. Styrelsen ville revurdere sagen den 22. oktober 2013, da klagerens arbejdsgiver, XX, havde indledt afskedigelsessag via vurdering fra Helbredsnævnet. Rekursmyndigheden kom den 18. juli 2013 frem til samme resultat som styrelsen. Den 14. april 2014 traf styrelsen afgørelse om, at klageren stadig ikke havde ret til erstatning for tab af erhvervsevne. Rekursmyndigheden stadfæstede den 13. marts 2015 afgørelsen fra styrelsen med begrundelsen, at arbejdsskaderne ikke havde nedsat klagerens erhvervsevne med 15 % eller derover, og at der også var andre årsager til klagerens overgang til folkepension end arbejdsskadernes følger. Den 6. oktober 2015 indbragte klageren en klage til Ligebehandlingsnævnet under henvisning til, at klageren ved rekursmyndighedens afgørelse var blevet aldersdiskrimineret, idet rekursmyndigheden efter klagerens opfattelse havde afgjort arbejdsskadesagen ud fra et kriterie om, at det var klagerens opgave at dokumentere, at han ikke ville være gået på folkepension som 65-årig. På baggrund af Ombudsmandens udtalelse af 17. februar 2015 om, at der foreligger myndighedsinhabilitet, når rekursmyndigheden både er part i en klagesag i Ligebehandlingsnævnet og samtidig varetager sekretariatsbetjeningen af nævnet, orienterede Kammeradvokaten ved brev af 6. januar 2016 klager om, at sagen ville blive sekretariatsbehandlet af Kammeradvokaten. Kammeradvokaten har som led i sin sagsbehandling foretaget en høring af klager og af indklagede. Indklagede har ved brev af 18. februar 2016 tilkendegivet, at indklagede ikke mener, at Ligebehandlingsnævnet har kompetence til at behandle klagen, og at denne bør afvises af nævnet. Kammeradvokaten har den 23. februar 2016 anmodet klager om dennes eventuelle bemærkninger hertil. Klager er ved brev af 5. april 2016 fremkommet med supplerende bemærkninger og samtidig udvidet sin klage til også at omhandle selve opsigelsen af klageren. I den forbindelse henstillede Kammeradvokaten ved brev af 18. april 2016 til Ligebehandlingsnævnet til at opdele klagesagen i en sag, der vedrører aldersdiskrimination i relation til rekursmyndighedens behandling (og som fortsat skulle behandles med Kammeradvokaten som sekretariat) og en sag, der vedrører selve afskedigelsen, der på sædvanlig vis behandles med rekursmyndigheden som sekretariat. Ligebehandlingsnævnet tiltrådte ved brev af 13. maj 2016, at klagesagen skulle opdeles, således at nærværende klage alene vedrører arbejdsskadesagen og ikke selve opsigelsen, der vil blive behandlet særskilt. Klageren har ikke haft bemærkninger hertil. Ved e-mail af 20. maj 2016 forespurgte Kammeradvokaten klagerens advokat, om den ”lovbekendtgørelse nr. 775 af 28. august 2008 om ligebehandling i forbindelse med pension og lignende finansielle ydelser”, som klageren har henvist til, rettelig skal forstås som lovbekendtgørelse nr. 950 af 14. august 2015 om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser. Klagerens advokat meddelte ved e-mail af 16. juni 2016, at han ville vende tilbage herom. Ved e-mail af 21. juni 2016 meddelte Kammeradvokaten klagerens advokat frist til den 27. juni 2016 for besvarelse af førnævnte e-mail af 20. maj 2016, og at sagen ville blive afgjort på det foreliggende grundlag, hvis besvarelsen ikke var modtaget ved fristens udløb. Klagerens advokat er først den 9. august 2016 vendt tilbage med svar på henvendelsen, i hvilken forbindelse han har bekræftet, at der ved klagen rettelig henvises til lovbekendtgørelse nr. 950 af 14. august 2015 om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser. Parternes bemærkninger Klageren har indbragt sagen for Ligebehandlingsnævnet med henvisning til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions forbud mod forskelsbehandling og diskriminering, lov om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. samt lovbekendtgørelse nr. 775 af 28. august 2008 om ligebehandling i forbindelse med pension og lignende finansielle ydelser. Klageren har anført, at han håber, at Ligebehandlingsnævnet vil tage sagen under behandling, uanset at sagen ikke drejer sig om ansættelse eller opsigelse, men derimod en afledet ret af ansættelsesforholdet til at få dækket et erhvervsevnetab i forbindelse med en arbejdsskade, hvilket også må være omfattet af Lov om forskelsbehandling § 2. Klageren har imidlertid efterfølgende udvidet klagen til også at omfatte Transportministeriets opsigelse af klageren den 30. juli 2013. Denne del af klagen er udskilt og behandles særskilt. Indklagede gør gældende, at Ligebehandlingsnævnet ikke har kompetence til at behandle sagen. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager i henhold til forskelsbehandlingsloven over forskelsbehandling inden for arbejdsmarkedet på grund af køn, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Den konkrete klage omhandler forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med indklagedes behandling af klagerens sag om erhvervsevnetabserstatning. Dette forhold vedrører et forhold uden for arbejdsmarkedet, og er derfor ikke omfattet af forskelsbehandlingsloven. Klageren har endvidere henvist til lovbekendtgørelse nr. 950 af 14. august 2015 om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser. Denne lov omhandler ikke forskelsbehandling på grund af alder. Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet - § 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence - § 9, stk. 1, om klagebehandling Forskelsbehandlingsloven - § 1, stk. 1-3 om lovens anvendelsesområde - §§ 2-5 om forbud mod forskelsbehandling <2015-6811-46705>

Versioner

1. 2017-02-17