Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2016/10457@2017-02-25/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelser om køn - sagsbehandling - ej medhold

J. nr. 2016-6811-19706 Kønssammensætning ved behandling af og afgørelse i klagesag var ikke i strid med ligestillingsloven. I forbindelse med en bodelingssag klagede en kvinde over en advokat for tilsidesættelse af god advokatskik ved at repræsentere den tidligere ægtefælle under bodelingssagen. Den mandlige advokat var tidligere kvinden og kvindens tidligere ægtefælles fælles advokat. Indklagede traf afgørelse om, at advokaten ikke havde tilsidesat god advokatskik. Kvinden klagede herefter til Ligebehandlingsnævnet over kønssammensætningen i indklagede, da der ikke var kvinder repræsenteret ved afgørelsen. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at det forhold, at der deltog tre mandlige medlemmer i klagesagens behandling og afgørelse ikke i sig selv skabte en formodning for forskelsbehandling på grund af køn. Der forelå ikke i øvrigt oplysninger, der gav grundlag for at antage, at ligestillingsloven var overtrådt. Klager fik derfor ikke medhold.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at indklagede traf afgørelse i en sag, hvor klager havde klaget over, at en advokat havde overtrådt god advokatskik. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Indklagede har ikke handlet i strid med ligestillingsloven. Sagsfremstilling Den 6. november 2015 indgav klager en klage over advokat A til indklagede, der den 29. februar 2016 traf afgørelse i klagesagen. Det fremgår af kendelsen fra indklagede, at klager, der var part i en bodelingssag, havde klaget over, at advokat A havde tilsidesat god advokatskik ved at repræsentere klagers tidligere ægtefælle og dermed befinde sig i en interessekonflikt. Interessekonflikten bestod i, at advokat A før 2003 havde ydet det tidligere ægtepar bistand i en række sager, herunder ved køb af fast ejendom og stiftelse af selskaber. Advokat A havde også bistået klagers bror i en tvist. I 2013 henvendte klagers tidligere ægtefælle sig til advokat A i forbindelse med bodelingssagen. Klager havde til støtte for sin klage gjort gældende, at advokat A gennem flere år havde haft et indgående kendskab til familiens samlede økonomi, ligesom han havde indgående kendskab til ægteparrets ejendom. Advokat A gjorde heroverfor blandt andet gældende, at han ikke havde bistået ægteparret siden 2003, at de sager, som han tidligere havde bistået med, ikke havde givet ham fortrolig information, som han kunne bruge i bodelingssagen, og at han alene havde sporadisk kendskab til ægteparrets ejendom, der efter hans deltagelse i besigtigelse og en efterfølgende mangelsag havde undergået betydelige forandringer. Indklagede fandt, at det ikke var godtgjort, at advokat A havde tilsidesat god advokatskik ved at påtage sig at repræsentere klagers tidligere ægtefælle. Indklagede henviste til karakteren af de sager, som advokat A havde varetaget på vegne af klager og hendes selskaber, sammenholdt med den tid, der var forløbet, siden repræsentationen fandt sted. Det indgik i vurderingen, at det ikke var godtgjort, at advokat As kendskab til familiens ejendom og økonomiske forhold kunne benyttes mod klager i den verserende bodelingssag. Ejendommen havde således angiveligt gennemgået betydelige forandringer, ligesom der var sket væsentlige ændringer i formuesfæren efter klientforholdets ophør. Klagesagen blev afgjort efter behandling på et møde i indklagede med deltagelse af tre mandlige medlemmer. Klagen til Ligebehandlingsnævnet blev modtaget den 8. april 2016. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn. I forbindelse med en skilsmisse klagede klager til indklagede over, at klagers tidligere ægtefælle valgte at lade sig repræsentere af advokat A, der tidligere havde været ægteparrets fælles advokat under ægteskabet. Meget overraskende frifandt indklagede advokat A på baggrund af udokumenterede påstande. Kendelsen blev afsagt af tre midaldrende mænd, der således skulle forholde sig til, om en midaldrende mandlig advokat kunne repræsentere klagers midaldrende tidligere ægtefælle. Advokat A var i sin meget omfattende sagsfremstilling meget usaglig. Han fremstillede klagers tidligere ægtefælle som en ”sølle stakkel” og en ”stakkels midaldrende mand, der var smidt ud af konen”, og som stod uden arbejde og uden et sted af bo. Det blev også fremstillet således, at den tidligere ægtefælle ikke kunne honorere advokaten, der havde brugt adskillige hundrede timer på sagen, såfremt advokaten blev erklæret inhabil. Klager derimod blev fremstillet som en ”kold business woman” med bolig og job. Klagers tidligere ægtefælle er imidlertid uddannet civilingeniør med speciale i software. Han arbejder som civilingeniør og har tre biler, et svævefly og en stor ejerlejlighed. Advokat As fremlægning af sagen var stærkt medvirkende til, at indklagedes afgørelse var kønsdiskriminerende, særligt set i lyset af at klagers køn ikke var repræsenteret i afgørelsen. Der var således tale om fem mænd mod en kvinde. Den advokat, der repræsenterer indklagede i sagen ved Ligebehandlingsnævnet, er også mand, og forskelsbehandlingen fortsætter dermed. Det undrer klager, at det ikke har været muligt for indklagede at få en kvindelig advokat til at fremkomme med bemærkninger. Indklagede gør gældende, at klagen skal afvises, da den er åbenbart grundløs. Såfremt klagen ikke afvises, skal klager ikke have medhold. Klager har ikke påvist faktiske omstændigheder, der giver grundlag for at formode, at der er udøvet forskelsbehandling. Indklagede er et domstolslignende organ, der er nedsat i henhold til regler i retsplejeloven. Indklagede ledes af et formandskab, der består af en højesteretsdommer, en landsdommer og en byretsdommer. Indklagede er omfattet af offentlighedsloven og forvaltningsloven. Indklagedes kendelse angik spørgsmålet om, hvorvidt advokat A havde overtrådt god advokatskik ved at have befundet sig i en interessekonflikt. Indklagede frifandt advokaten, og klagesagen er herefter afsluttet. Sagen ved indklagede blev udelukkende afgjort ud fra saglige kriterier. Den kendsgerning, at sagen er afgjort af tre mænd, giver ikke i sig selv grundlag for at antage, at der blev inddraget kønshensyn. Endvidere var spørgsmålet om advokat As habilitet ikke et kønsrelateret spørgsmål. Det ændrer ikke herved, at spørgsmålet opstod i en bodelingssag. Indklagede afgjorde ikke bodelingssagen. Indklagedes medlemmer er professionelt retfærdighedsskabende medlemmer, der opfylder alle krav om udpegning og habilitet. Dette gælder også de tre medlemmer, der afgjorde klagers sag. Ligestillingsloven indeholder et forbud mod forskelsbehandling på grund af køn, hvilket blandt andet gælder for offentlige myndigheder, men ligestillingsloven indeholder ingen regler om den kønsmæssige sammensætning af domstolslignende organer, når de træffer afgørelse. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven). Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle myndigheder og organisationer inden for offentlig forvaltning og almen virksomhed. Der findes ikke i ligestillingsloven særlige regler om kønssammensætning, når der træffes afgørelse af en organisation som indklagedes. Klager har ikke påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun var udsat for forskelsbehandling i forbindelse med, at indklagede den 29. februar 2016 traf afgørelse i hendes klagesag. Det forhold, at der deltog tre mandlige medlemmer i klagesagens behandling og afgørelse hos indklagede, kan ikke i sig selv skabe en formodning for forskelsbehandling på grund af køn. Der foreligger heller ikke i øvrigt oplysninger, der giver grundlag for at antage, at indklagede har handlet i strid med ligestillingsloven. Klager får derfor ikke medhold i klagen. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet - § 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, om nævnets kompetence - § 9, stk. 1, om klagebehandling - § 12, stk. 1, om klagebehandling Ligestillingsloven - § 1 a om lovens anvendelsesområde - § 2 om forbud mod forskelsbehandling <2016-6811-19706>

Versioner

1. 2017-02-25