Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2016/10471@2017-02-28/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - stillingsopslag - ansættelse - ej medhold

J. nr. 2015-6810-13814 63-årig speciallæge blev ikke tilbudt stillinger. En 63-årig speciallæge mente sig forskelsbehandlet på grund af alder, idet en hospitalsenhed ikke tilbød klager en stilling som reservelæge i en introstilling eller i en uklassificeret stilling. I jobannoncerne fremgik betegnelsen ”yngre læger”. Nævnet vurderede, at jobannoncerne ikke var i strid med forskelsbehandlingsloven, idet nævnet lagde vægt på den organisatoriske og bredt kendte betydning af begrebet yngre læger. Hospitalsenheden begrundede et af afslagene til speciallægen med, at hospitalsenheden søgte yngre læger, som ønskede at videreuddanne sig inden for specialet. Speciallægen havde allerede en speciallægegodkendelse inden for et andet speciale. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder for, at hospitalsenheden ved beslutningen om ikke at ansætte klager helt eller delvist skulle have lagt vægt på klagers alder. Klager fik derfor ikke medhold

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at klager ikke fik tilbudt en stilling som reservelæge i en introstilling eller i en uklassificeret stilling. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Stillingsannoncerne var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven. Det var derudover ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager ikke fik tilbudt en stilling som reservelæge i en introstilling eller i en uklassificeret stilling Sagsfremstilling Klager var på klagetidspunktet 63 år og arbejdssøgende. Klager er uddannet speciallæge i pædiatri. Klager mener, at det er forskelsbehandling på grund af alder, at en hospitalsenhed inden for børne- og ungdomspsykiatri ikke har tilbudt klager en stilling som reservelæge i en introstilling eller i en uklassificeret stilling. I perioden fra den 24. august 2014 til den 12. marts 2015 har den indklagede hospitalsenhed, ifølge klager, syv gange opslået tre stillinger som reservelæger, heraf en introstilling og to uklassificerede stillinger. Klager har fremlagt fem af stillingsopslagene og syv af sine ansøgninger. Det fremgår af et stillingsopslag med ansøgningsfrist den 1. oktober 2014, at hospitalsenheden søger ”reservelæger”. Det fremgår derudover, at: ”Vi søger 3 reservelæger til en introduktionsstilling pr. 1. december 2014 og 2 uklassificerede stillinger til besættelse pr. 1. november 2014 eller efter aftale af 1 års varighed. Introduktionsstillingerne er målrettet til læger, der ønsker at uddanne sig inden for det børne- og ungdomspsykiatriske speciale. ” Det fremgår af et stillingsopslag med ansøgningsfrist den 23. oktober 2014, at hospitalsenheden søger ”yngre læger”. Det fremgår derudover, at: ”Vi søger 1 reservelæge til en introduktionsstilling pr. 1. december 2014 samt 2 reservelæger til uklassificerede stillinger med start hurtigst muligt eller efter aftale. Alle stillinger er af 1 års varighed. Introduktionsstillingen er målrettet læger, der ønsker at uddanne sig indenfor det børne- og ungdomspsykiatriske speciale. ” Af et stillingsopslag med ansøgningsfrist den 5. januar 2015 fremgår det, at hospitalsenheden søger ”yngre læger”. Af stillingsopslaget fremgår det endvidere, at: ”Vi søger 3 reservelæger til uklassificerede stillinger til tiltrædelse 1. februar 2015 eller efter aftale. Alle stillinger er af 1 års varighed. Stillingerne er målrettet til læger, der ønsker at uddanne sig indenfor det børne- og ungdomspsykiatriske speciale. ” Det fremgår af et stillingsopslag med ansøgningsfrist den 15. februar 2015, at hospitalsenheden søger ”yngre læger”. Det fremgår derudover, at: ”Vi søger 1 reservelæge til en introduktionsstilling pr. 1. maj 2015 samt 2 reservelæger til uklassificerede stillinger med start hurtigst muligt eller efter aftale. Alle stillinger er af 1 års varighed. Introduktionsstillingen er målrettet til læger, der ønsker at uddanne sig indenfor det børne- og ungdomspsykiatriske speciale. ” Det fremgår af stillingsopslag med ansøgningsfrist den 10. marts 2015, at hospitalsenheden søger ”yngre læger”. Det fremgår derudover, at: ”Vi søger 1 reservelæge til en introduktionsstilling pr. 1. maj 2015 samt 2 reservelæger til uklassificerede stillinger med start hurtigst muligt eller efter aftale. Alle stillinger er af 1 års varighed. Stillingerne er målrettet til læger, der ønsker at uddanne sig indenfor det børne- og ungdomspsykiatriske speciale. ” Den 24. august 2014 søgte klager en af de opslåede stillinger. Den 11. september 2014 modtog klager et skriftligt afslag fra hospitalsenheden, hvoraf det fremgik, at stillingen var besat til anden side. Klager bad ved mail den 11. september 2014 om at få afslaget uddybet. Hospitalsenheden sendte den 12. september 2014 klager en mail, hvoraf det bl.a. fremgik: ”… grunden til, at du ikke har været indkaldt til samtaler hos os, skyldes at du ligger lønmæssigt på et højere niveau, end reservelæger gør i kraft af, at du er speciallæge i pædiatri. En af de læger som vi havde fået ansat i en uklassificeret stilling, har fået anden ansættelse, så vi meget gerne se dig til en samtale . . ”. Samtalen blev holdt onsdag den 17. september 2014. Den 18. september 2014 sendte klager en mail til klinikchefen, som hun var til samtale hos den 17. september 2014, idet hun havde været i kontakt med sin fagforening. Af mailen fremgår det: ”X bekræfter at der ikke er nogle hindringer eller brud i overenskomsten, når jeg bliver ansat i reservelægestillingen og får løn som reservelæge, som du var bekymret over. Jeg har søgt og accepterer den uklassificeret stilling som reservelæge og med tilsvarende løn. ” Den 30. september 2014 søgte klager igen en af de opslåede stillinger. Klager modtog den 9. oktober 2014 et skriftligt afslag, hvori hospitalsenheden henviste til samtalen den 17. september 2014. Den 20. oktober 2014 søgte klager igen en af de opslåede stillinger. Klager modtog den 20. november 2014 et skriftligt afslag, hvoraf det fremgik, at hospitalsenheden nu havde ansat reservelæger til de ledige stillinger. Det fremgik derudover, at alle tre valgte læger havde ønsket at videreuddanne sig som speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri. I afslaget blev der endvidere henvist til samtalen af 17. september 2014. Den 4. januar 2015 søgte klager igen en af de opslåede stillinger. Den 29. januar 2015 sendte hospitalsenheden et skriftligt afslag, hvoraf det fremgik, at klager ikke var kommet i betragtning til de ledige stillinger. Der blev derudover henvist til samtalen af 17. september 2014. Den 15. februar 2015 søgte klager igen en af de opslåede stillinger. Den 16. februar 2015 modtog klager en mail fra indklagede om, at hospitalsenheden på grund af for få kvalificerede ansøgere ville genopslå stillingerne. Det fremgik endvidere af mailen, at: ” … Vi har vurderet at du ikke opfylder de krav vi stillingerne, og at du derfor ikke vil blive indkaldt til samtale. Vi søger yngre læger, som ønsker at videreuddanne sig indenfor specialet. Vi har en budgetramme, som skal overholdes, og da du allerede er uddannet og opnået speciallægegodkendelse inden for et andet speciale, vil dette betyde, at vi skal aflønne dig efter en højere sats, end den, som vi har bevilling til. Vi er således ikke i stand til at tilbyde dig ansættelse…”. Den 1. og 10.marts 2015 søgte klager på ny en af de opslåede stillinger. Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 12. marts 2015. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at det er i strid med forskelsbehandlingslovens regler om alder, når den indklagede hospitalsenhed ikke har ansat hende i forbindelse med stillingsopslagene. I regionen, hvor klager tidligere har arbejdet, er de fleste pædiaterstillinger blevet nedlagt. Af den grund ønsker klager at specialisere sig inden for børne- og ungdomspsykiatri. Dette er et område med manglende arbejdskraft, og hvor klagers kompetencer egner sig. Hospitalsenheden har i tidsrummet fra den 24. august 2014 til den 12. marts 2015 opslået tre stillinger syv gange. Den eneste forskel i stillingsopslagene er, at der i første jobopslag står ”søger reservelæger”, mens der i de øvrige jobopslag står ”søger yngre læger”. Hospitalsenheden har begrundet afslaget med, at det er på grund af for få kvalificerede ansøgere, men alligevel bliver klagers ansøgninger afslået gentagne gange med den forklaring, at klagers alder ikke kvalificerer hende til ”vi søger yngre læger”. Klager henviser i den forbindelse til indklagedes mail af 16. februar 2015, hvoraf det fremgår, at ”vi søger yngre læger”. Klager oplyste til samtalen den 17. september 2014, at hun accepterede stillingens lønniveau, og at dette ikke skulle forhindre hende i at få jobbet, da hun opfyldte alle kvalifikationerne. Samtalen var ikke ”med henblik på rådgivning i forhold til ansøgning”. Klager blev indkaldt til samtalen, da der var en læge i en uklassificeret stilling, der havde sagt op. Til samtalen den 17. september 2014 blev klagers ønske om at uddanne sig til børne- og ungdomspsykiatrien drøftet. Klinikchefen viste skepsis over for, om klager kunne gennemføre uddannelsen grundet klagers alder. Efter samtalen ringede klager til sin fagforening, som bekræftede, at hendes tidligere erfaring og lønniveau ikke måtte danne grundlag for, at hun blev afvist ved en reservelægestilling med reservelægeløn. Klager sendte denne meddelelse til klinikchefen, som hun var til samtale hos den 17. september 2014. Klager modtog aldrig en tilbagemelding fra klinikchefen. Det fremgår både af klagers ansøgninger af 1. marts og 10. marts 2015, at klager ønskede at uddanne sig inden for børne- og ungdomspsykiatrien. Klager ansøgte i december 2012 om en uddannelse inden for børne- og Ungdomspsykiatrien hos Sekretariatet for Lægelig Videreuddannelse. Klager fik afslag på ansøgningen, idet hun manglede en introduktionsstilling i børne- og ungdomspsykiatri, da dette var et formelt krav for at kunne tiltræde hoveduddannelsesforløbet. På grund af dette har klager søgt stillingen ved børne- og ungdomspsykiatri adskillige gange, da dette for klager var en oplagt måde at fortsætte karrieren på. Indklagede har forhindret klager i at kunne opfylde adgangskravet til specialet, grundet indklagedes mistro om, hvorvidt klager kunne gennemføre uddannelsen pga. alder. Alder har hele tiden været centralt. Pædiatere er højt kvalificerede til børne- og ungdomspsykiatri, idet pædiateres kompetencer og erfaring direkte matcher det forventede ansvar. På en konkret hjemmeside, hvor der opslås lægestillinger, opslås stillingerne som reservelæge, 1. reservelæge, afdelingslæge eller overlæge indenfor specifikke specialer. En stilling opslås ikke efter en af Lægeforeningens grupper eksempelvis ”yngre læger”. En læge skal ikke være medlem af Lægeforeningen for at søge en stilling, og alle læger kan lovgivningsmæssigt søge stillingen. Indklagede har derfor ikke ret til at begrænse sig alene til medlemmer af ”yngre læger”. Betegnelsen ”Yngre læger” er et foreningsnavn, mens ”yngre læger” er en aldersdefineret målgruppe. Indklagede bruger denne begrebsforvirring til sin fordel. Det er først efter klagers møde med klinikchefen den 17. september 2014, at hospitalsenheden begyndte at tilføje begrebet i annoncerne. Lovmæssigt kan alle læger søge denne stilling, så længe de har interessen for at uddanne sig indenfor området. Hospitalsenheden har ikke ret til at begrænse sig alene til medlemmer fra ”Yngre læger”. Klager oplyser, at hun ikke fik speciallægeløn under sin ansættelse hos en anden hospitalsenhed indenfor børne- og ungdomspsykiatri i 2011. Hun var i stedet ansat som 1. reservelæge og fik tilsvarende løn. Klager henviser i den forbindelse til sin ansættelseskontrakt. Havde hun derimod været ansat i en stilling som afdelingslæge, ville hun have fået speciallægeløn. En reservelæge og 1. reservelæges løn er underordnede stillinger, hvor lønnen udgør en grundløn og et kvalifikationstillæg, som eksempelvis bliver givet på baggrund af uddannelse og erfaring. Alle reservelæger og 1. reservelægers tillæg afhænger af deres kvalifikationer, og de får ligeledes tillæg for deres anciennitet. Det var sådan en løn, som klager fik under ansættelsen. Speciallægers løn bliver ikke beregnet på denne måde, idet speciallægeanerkendelse og anciennitet bliver beregnet som én løn som helhed. Derudover kan alle læger få forskellige funktionstillæg uafhængigt af, hvilken stilling lægen er ansat i. Hvis klager blev ansat som reservelæge hos indklagede hospitalsenhed, ville hun få den samme grundløn som de andre, og dermed stort set samme pensionstillæg. Den eneste ekstra omkostning, der er forbundet med at ansætte klager frem for en nyuddannet læge, vil derfor være som følge af hendes anciennitet. Dette viser, at hospitalsenheden gør forskel på folk med langvarig erfaring, hvilket vil sige ældre læger. I overenskomsten indgået mellem Yngre Læger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn anvendes betegnelserne ”underordnede læger”, ”reservelæge”, ”1. reservelæge”, ”afdelingslæge” eller ”læger”. Betegnelsen ”yngre læger” eksisterer ikke. Det kan således kun forstås således, at hospitalsenheden søger læger inden for en bestemt aldersgruppe og dette beviser, at hospitalsenhedens intentioner klart var, at de ikke ville ansætte klager på grund af klagers alder. Det er ikke gyldigt at referere til en fagforeningsgruppe i forbindelse med en konkret stilling. Klager mener, at der uden tvivl henvises til, at hospitalsenheden søger efter læger inden for en bestemt aldersgruppe. Indklagede gør gældende, at der hverken ved annonceringen eller besættelsen af de stillinger, som klager har søgt, er blevet lagt vægt på alder. Af fire af de fem stillingsopslag, som er vedlagt klagen, fremgår det, at hospitalsenheden søger ”yngre læger”. Der ligger heri ikke et ønske om at ansætte læger med en bestemt alder. Begrebet ”yngre læger” er defineret af Lægeforeningen og dækker over læger, der endnu ikke er blevet overlæger/klinikchefer. Gruppen af ”yngre læger” består af læger i uddannelsesklassificerede stillinger, læger i ikke-uddannelsesklassificerede stillinger og speciallæger ansat i afdelingslægestillinger. ”Yngre lægers” faglige interesser varetages af Foreningen af Yngre Læger. Det er alene i denne sammenhæng, at begrebet ”yngre læger” er anvendt i stillingsopslagene. Der er ikke noget alderskrav forbundet med varetagelse af stillinger inden for Foreningen af Yngre Lægers forhandlingsområde. En læge kan derfor godt være ansat som ”yngre læge”, indtil lægen går på pension, hvilket der også er en del eksempler på i den indklagede hospitalsenhed. Aktuelt er der to afdelingslæger (yngre læger) ansat i hospitalsenheden, der går på henholdsvis efterløn og pension nu. Begge afdelingslæger er speciallæger i andet speciale end børne- og ungdomspsykiatri. Klager har søgt introduktionsstillinger og ikke-uddannelsesklassificerende stillinger. Introduktionsstillingerne er uddannelsesstillinger, mens de ikke-uddannelsesklassificerede stillinger har været tidsbegrænset stillinger, der ikke forudsætter et kompetenceniveau som speciallæge. Ofte varetages denne type stillinger af læger, der venter på en introduktionsstilling eller et hoveduddannelsesforløb. Hospitalsenheden har ikke lagt vægt på alder ved besættelse af de stillinger, som klager har søgt. Klager har ikke fået stillingerne, fordi de enten har været forbeholdt læger, som ønsker at uddanne sig inden for det børne- og ungdomspsykiatriske speciale, eller fordi der ikke har været kompetencematch, idet klager er speciallæge i pædiatri. Klager har derfor også krav på en højere løn end forudsat for stillingerne. Efter at have læst klagers ansøgninger havde klinikchefen ikke indtryk af, at klager ønskede at uddanne sig inden for det børne- og ungdomspsykiatriske speciale. Klinikchefen valgte at holde en samtale med klager den 17. september 2014, idet klinikchefen ønskede at holde en rådgivningssamtale med klager om klagers mange ansøgninger til stillingen. Det er først ved klagers ansøgning den 1. marts 2015, at det fremgår, at hun ønsker en uddannelse i børne- og ungdomspsykiatri. Det fremgår ikke af tidligere ansøgninger. Ved klinikchefens gennemgang af klagers ansøgning før mødet den 17. september 2014 fik klinikchefen derfor ikke indtryk af, at klager ønskede at uddanne sig inden for det børne- og ungdomspsykiatriske speciale. Klinikchefen holdte derfor et møde med klager den 17. september 2014 med henblik på rådgivning i forhold til ansøgning. Under mødet fik klinikchefen bestyrket sit indtryk af, at klager var interesseret i at arbejde i feltet børne- og ungdomspsykiatri, men at hun ikke ønskede at uddanne sig i specialet børne- og ungdomspsykiatri, herunder at indgå i et senere hoveduddannelsesforløb. Klinikchefen forklarede til mødet, at introduktionsstillinger er forbeholdt læger, som ønsker at uddanne sig inden for det børne- og ungdomspsykiatriske speciale. Hun forklarede derudover, at klagers kompetenceniveau som speciallæge i pædiatri ikke matchede ansættelse i stillinger som reservelæge og i givet fald ville medføre et lønniveau, som ikke matchede det sædvanlige lønniveau for reservelæger. Klinikchefen opfordrede klager til at søge afdelingslægestillinger, da disse stillinger matchede hendes løn- og kompetenceniveau. Der er allerede ansat speciallæger i pædiatri i børne- og ungdomspsykiatriafdelingen. Da klager i 2011 var ansat på en børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling i en anden hospitalsenhed, fik klager løn som speciallæge. Hun modtog tillæg for erhvervet speciallægeanerkendelse. Indklagede henviser til klagers lønsedler. Indklagede er enig med klager i, at grundlønnen for reservelæger, 1. reservelæger og afdelingslæger er forskellige, og at afdelingslæger ikke modtager anciennitetstillæg på samme vis som reservelæger og 1. reservelæger. Det ændrer dog ikke ved, at der i overenskomsten mellem Regionernes Takstnævn og Foreningen for Yngre Læger er fastsat et centralt pensionsgivende tillæg på årligt 57.100 kr. (31. marts 2000 niveau), som skal ydes til læger med Sundhedsstyrelsens speciallægeanerkendelse. Dette tillæg er hospitalsenheden forpligtet til at give til speciallæger, der ansættes i reservelægestillinger eller 1. reservelægestillinger. Klager har oplyst, at hun ville acceptere et lavere lønniveau, end hendes uddannelsesmæssige baggrund tilsiger. Hospitalsenheden skal udbetale det pensionsgivende tillæg uafhængigt af, om speciallægerne gør krav på tillægget eller ej. Det pensionsgivende tillæg fik klager også udbetalt i 2011 under sin ansættelse på den børne- og ungdomspsykiatriske afdeling i den anden hospitalsenhed. Det ville derfor have påført hospitalsenheden en merudgift på 6.200 kr. (31. marts 2000 niveau opreguleret til i dag) månedligt at ansætte klager. I både 2014 og 2015 har Regionens psykiatri haft stramme budgetter og været igennem sparerunder med flere afskedigelser til følge. Hospitalsenheden har derfor på nuværende tidspunkt ikke økonomisk mulighed for at ansætte speciallæger i stillinger, hvor speciallægeanerkendelse ikke kompetencemæssigt er forudsat. Der skal være det rette kompetence- og lønmatch ved besættelse af stillinger på centret. Indklagede er enig med klager i, at klinisk erfaring med børne- og ungdomspsykiatri, psykiatri, pædiatri og/eller almen praksis er fremhævet som en fordel i de stillingsopslag, hun har fremsendt. Indklagede oplyser hertil, at der ikke i nogen af stillingsopslagene var forudsat speciallægekompetencer. Alle læger kan søge de ledige stillinger, og det er ikke en forudsætning, at man er medlem af en bestemt forening. Ansættelserne til de konkrete stillinger sker efter overenskomsten mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Yngre Læger. Regionale ansættelser i introduktionsstillinger og uklassificerede stillinger skal ske efter denne overenskomst, og det er alene i denne sammenhæng, at begrebet ”Yngre læger” er anvendt i stillingsopslagene. Det er således en henvisning til overenskomsten indgået med Yngre Læger i modsætning til overenskomsten indgået med Foreningen af Speciallæger. Der er ikke noget alderskrav forbundet med varetagelse af stillinger inden for Foreningen af Yngre Lægers forhandlingsområde. ”Yngre Læger” er et begreb, der også anvendes af andre regioner. Eksempelvis har en region på nuværende tidspunkt opslået en stilling på en konkret hjemmeside for lægestillinger, hvor regionen søger efter ”yngre læger” til en forskningsstilling. Indklagede er ikke bekendt med, at begrebet ”Yngre læger” har skabt forvirring tidligere, men indklagede vil undlade at anvende begrebet i stillingsopslag fremover. Dog vil det stadig skulle fremgå, at ansættelsen sker efter overenskomsten med Yngre Læger. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af alder efter forskelsbehandlingsloven. Det følger af forskelsbehandlingsloven, at det ikke ved annoncering må angives, at en arbejdsgiver foretrækker ansøgere af en bestemt alder, eller at arbejdsgiveren ikke ønsker ansøgere af en bestemt alder. Ligebehandlingsnævnet finder ikke, at indklagede overtrådte forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder ved at lade det fremgå af jobannoncen, at indklagede søgte ”yngre læger”. Nævnet finder, at betegnelsen ”yngre læger” umiddelbart fremstår uhensigtsmæssig. Nævnet lægger dog særlig vægt på den organisatoriske og bredt kendte betydning af begrebet yngre læger. Det følger af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke i forbindelse med ansættelse af nye medarbejdere må lægge vægt på alder. Klager skal påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af alder. Nævnet finder, at der ikke er noget, der tyder på, at indklagede ved beslutningen om ikke at ansætte klager helt eller delvist har lagt vægt på hendes alder. Klager får derfor ikke medhold. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet - § 1, stk. 1, og stk. 3 om nævnets kompetence - § 9, stk. 1, om klagebehandling - § 12 om klagebehandling Forskelsbehandlingsloven - § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde - § 2, stk. 1 om forbud mod forskelsbehandling - § 5 om annoncering - § 7a om delt bevisbyrde <2015-6810-13814>

Versioner

1. 2017-02-28