Offererstatningslovens § 13 - 2-årsfristen, nævnets j.nr. 13-520-02110
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2016/10513@2016-05-24/da
Indhold
Offererstatningslovens § 13 - 2-årsfristen, nævnets j.nr. 13-520-02110
Ansøger, der kom til skade ved en hændelse i 2010, og som tidligere var tilkendt erstatning af nævnet, fremsatte den 07-04-2015 krav om yderligere erstatning i form af dækning af medicinudgifter. Medicinindkøbene var foretaget i perioden fra den 02-12-2011 til den 27-12-2013. Nævnet afslog at tilkende erstatning for medicinudgifter, da det nye krav var fremsat mere end 2 år efter, at ansøger indså eller burde have indset eksistensen af dette krav, jf. offererstatningslovens § 13, stk. 3. Nævnet bemærkede, at det følger af Højesterets kendelse gengivet i U2013. 1823H, at krav om godtgørelse for svie og smerte og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ikke forældes successivt i medfør af forældelsesloven. Dette kan efter nævnets opfattelse overføres til "forældelsesreglen" i offererstatningslovens § 13, stk. 3, således at heller ikke krav om erstatning for udgifter til medicin "forældes" løbende. Det betyder, at krav om erstatning for udgifter til medicin i medfør af offererstatningslovens § 13, stk. 3, skal fremsættes senest 2 år efter det tidspunkt, hvor ansøgeren indkøbte den første medicin i anledning af hændelsen, hvilket i den konkrete sag var senest den 02-12-2013. Kravet om erstatning for udgifter til medicin, som først blev modtaget i nævnet den 07-04-2015, var således ikke fremsat rettidigt og måtte derfor anses for ”forældet”, jf. offererstatningslovens § 13, stk. 3.