Gelex

Erstatningsansvarslovens § 2 - tabt arbejdsfortjeneste, nævnets j.nr. 14-520-04401

GældendeVersion 2016-04-29
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2016/10514@2016-04-29/da

Indhold
  1. Indledning

Erstatningsansvarslovens § 2 - tabt arbejdsfortjeneste, nævnets j.nr. 14-520-04401

Ved en tidligere afgørelse havde Erstatningsnævnet afslået at tilkende ansøger erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøger var udsat for tilskadekomsten den 19-02-2013, at ansøger oplyste, at hun var blevet opsagt fra sit arbejde den 28-02-2013, og at det af afskedigelsen af 25-03-2013 fremgik, at afskedigelsen var begrundet i politisk vedtagne besparelser. Ansøger fremkom herefter med ny dokumentation for, at ansøger havde haft en stabil og varig tilknytning til arbejdsmarkedet forud for skaden, ligesom ansøger via ansøgning og bekræftelse på modtagelse af ansøgning kunne dokumentere, at hun allerede forud for opsigelsen i marts 2013 var begyndt at søge job. Ansøger fremlagde endvidere ledighedstal for lærere i den pågældende periode og det pågældende geografiske område. Nævnet fandt efter en fornyet vurdering baseret på de nu foreliggende oplysninger, at det var tilstrækkelig sandsynliggjort, at ansøger kunne have fået ansættelse som lærer et andet sted, hvis ikke hun var sygemeldt som følge af hændelsen den 19-02-2013. Nævnet besluttede derfor at ændre den oprindelige afgørelse og tilkende erstatning for den tabte arbejdsfortjeneste, ansøger havde haft fra den 01-10-2013, hvor opsigelsesperioden udløb.

Versioner

  1. 2016-04-29