Offererstatningslovens § 1 - straffelovsovertrædelser begået i udlandet, nævnets j.nr. 14-520-05870
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2016/10517@2016-03-16/da
Indhold
Offererstatningslovens § 1 - straffelovsovertrædelser begået i udlandet, nævnets j.nr. 14-520-05870
Under et ophold i Syrien som freelancefotograf blev ansøger tilbageholdt af oprørere i en længere periode. Ansøger blev under tilbageholdelsen udsat for alvorlige krænkelser af både fysisk og psykisk karakter. Ansøger søgte efter hjemkomsten Erstatningsnævnet om erstatning. Nævnet afslog ansøgningen under henvisning til, at den strafbare handling var begået i udlandet. Efter offererstatningslovens § 1, stk. 3, kan nævnet i særlige tilfælde yde erstatning for skader, der er begået uden for Danmark. Nævnet lagde imidlertid ved sin afgørelse vægt på, at bestemmelsen i offererstatningslovens § 1, stk. 3, er tiltænkt et snævert anvendelsesområde. Nævnet lagde således vægt på, at skaden ikke var sket i et lukket dansk miljø, og at § 1, stk. 3 – i relation til erhvervsudøvelse – kun omfatter erhvervsudøvelse i udlandet under omstændigheder, hvor det ikke kan forventes, at skadelidte eller arbejdsgiveren har tegnet privat forsikring til dækning af skaden. Nævnet fandt, at ansøger havde opholdt sig på et sted under sådanne omstændigheder, at det måtte forventes, at ansøger havde tegnet en forsikring eller lignende. Nævnet lagde herved vægt på, at ansøger som freelancefotograf selv valgte at tage til Syrien, og at ansøger i den forbindelse – forud for sin rejse dertil – måtte have været klar over risikoen for at blive udsat for hændelser af en vis voldsom karakter, herunder at ansøger kunne komme til skade og blive tilbageholdt mv. Nævnet fandt, at tilsvarende må gælde, selv hvis ansøger på grund af forholdene i området ikke eller kun vanskeligt kunne tegne en forsikring. Under disse omstændigheder fandtes ansøgers skade ikke at kunne danne grundlag for erstatning efter § 1, stk. 3. Nævnet bemærkede endvidere, at henvisningen til ”terrorhandlinger” i forarbejderne til offererstatningslovens § 1, stk. 3, 1. pkt., findes at angå isolerede og uforudsigelige handlinger, der ikke kunne have været forudset forud for rejsen til det pågældende sted, f.eks. handlinger på steder, hvor Udenrigsministeriet ikke har advaret mod/frarådet at rejse til.