Offererstatningslovens § 1 – plejepersonales mv. tilskadekomst i arbejdstiden, nævnets stillingtagen til personskade, nævnets j.nr. 15-520-07635
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2016/10537@2016-01-01/da
Indhold
Offererstatningslovens § 1 – plejepersonales mv. tilskadekomst i arbejdstiden, nævnets stillingtagen til personskade, nævnets j.nr. 15-520-07635
Ansøger, som var en sundhedsperson, var på sommerhustur med en kollega og en beboer fra det bosted, hvor ansøger arbejdede. En nat ødelagde og kastede beboeren rundt med inventar i sommerhuset. Ansøger søgte efterfølgende nævnet om erstatning for svie og smerte, tabt arbejdsfortjeneste, udgifter til transport til psykologbehandling samt for skade på nogle personlige ejendele. Nævnet besluttede at afslå ansøgerens ansøgning om erstatning. Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at politiet, som kom tilstede, ikke oprettede en egentlig sag vedrørende hændelsen, at ansøgeren ikke havde oplyst politiet om at være udsat for trusler, vold eller anden personrettet kriminalitet, samt at ansøgerens arbejdsgiver havde oplyst til nævnet, at beboeren på intet tidspunkt før, under eller efter hændelsen havde udvist personrettet eller truende adfærd. Nævnet fandt herefter ikke, at det med tilstrækkelig sikkerhed kunne antages, at ansøgeren havde lidt personskade som følge af en overtrædelse i straffeloven eller lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning.