Erstatningsansvarslovens § 26 - forbrydelser mod kønssædeligheden mv., nævnets j.nr. 16-520-09484
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2016/10548@2016-10-10/da
Indhold
Erstatningsansvarslovens § 26 - forbrydelser mod kønssædeligheden mv., nævnets j.nr. 16-520-09484
Ansøger blev i forbindelse med en bytur forsøgt voldtaget af en gruppe af skadevoldere. Ansøger blev af ca. 5 personer skubbet hen mod et lille indhak på et p-areal. Inde i indhakket blev hun af 3 af personerne skubbet op af en mur. Herefter fik ansøger åbnet sine bukser, der blev rørt ved ansøgers baller, og ansøger fik stukket en finger op i anus. Skadevolderne skubbede herefter ansøger ned på jorden, således at hun stod på sine hænder og knæ, hvorefter den ene skadevolder efter det oplyste rørte ved ansøgers baller med sin penis. Herefter lykkedes det ansøger at få revet sig fri og flygte fra stedet. Ansøger søgte om godtgørelse for tort på 45.000 kr. Nævnet tilkendte ansøger godtgørelse for tort på 30.000 kr. og lagde ved afgørelsen vægt på karakteren af det foretagne overgreb samt grovheden af forholdet, herunder at der havde været flere skadevoldere.