Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2016/9101@2016-02-25/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00895

Ingen kritik af grafisk illustration af forretningsmodel Hellerup Finans A/S klagede over en grafik i Jyllands-Posten. Grafikken viste via et fiktivt selskab ”Vækstraket”, hvordan Hellerup Finans’ forretningsmodel fungerede. Hellerup Finans mente, at grafikken var skadelig for virksomhedens omdømme. Nævnet udtalte ikke kritik, da Jyllands-Posten med tilstrækkelig tydelighed gjorde det klart for læserne, at grafikken var et tænkt eksempel. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Pressenævnet bemærker indledningsvis, at Hellerup Finans A/S alene har klaget over grafikken ”Sådan gør Hellerup Finans” . Den øvrige omtale af selskabet tager nævnet derfor ikke stilling til. God presseskik Det fremgår af de vejledende presseetiske regler, at det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer, jf. punkt A. 5. I grafikken er Hellerup Finans A/S’ forretningsmodel illustreret. Hellerup Finans A/S har klaget over teksten ”Se her hvordan Hellerup Finans køber sig billigt ind i risikable venturevirksomheder og kort efter sælger aktier i selvsamme selskaber til en langt højere pris” , idet Hellerup Finans A/S har anført, at der er tale om et angreb, der burde indeholde et svar fra Hellerup Finans. Pressenævnet lægger til grund, at illustrationen vedrører ”venturevirksomheder”, og at Hellerup Finans A/S sælger aktier i sådanne virksomheder. Pressenævnet finder endvidere, at oplysningerne om, at der er risiko forbundet med køb af aktier i sådanne virksomheder, og at Hellerup Finans A/S sælger aktierne til en højere pris, har dækning i udtalelserne fra administrerende direktør i Hellerup Finans A/S, [Direktøren], i artiklen ”Voldsom venturevækst skal give nanomillionær børscomeback”. På denne baggrund og da [Direktøren] har haft adgang til at udtale sig til artiklen, finder Pressenævnet ikke grundlag for kritik. Hellerup Finans A/S har yderligere klaget over udtrykket ”den fiktive virksomhed Vækstraket” i illustrationen under step 1, angivelsen under step 2 om, at salget sker ”6 måneder senere” og oplysningen om, at ”nu er Vækstraket pludselig 100 mio. kr. værd”, samt det anførte under step 3 om, at Hellerup Finans A/S ”får 10 pct. af det beløb, der rejses af Vækstraket”. Hellerup Finans A/S har anført, at ordet ”fiktive” giver læseren den opfattelse, at virksomheden ikke eksisterer, og at de øvrige oplysninger ikke er korrekte. Endvidere er oplysningerne under step 4 og step 5 ikke korrekte. Det er Pressenævnets opfattelse, at Jyllands-Posten med tilstrækkelig tydelighed angiver, at de nævnte beskrivelser i teksten til illustrationerne under step 1-3 bygger på et tænkt eksempel, der i overordnede træk skal illustrere forretningsmodellen, og at beskrivelsen af forretningsmodellen i øvrigt har dækning i artiklen ”Voldsom venturevækst skal give nanomillionær børscomeback” og herunder i udtalelserne i artiklen fra [Direktøren]. For så vidt angår oplysningerne under step 4 og 5 har Pressenævnet således som sagen er oplyst ikke mulighed for at tage stilling til, om oplysningerne ikke er korrekte. Nævnet finder derfor heller ikke grundlag for at kritisere Jyllands-Posten for så vidt angår disse oplysninger.

Hellerup Finans A/S har ved selskabets administrerende direktør klaget over grafikken ”Sådan gør Hellerup Finans” bragt i Jyllands-Postens Erhvervstillæg den 3. december og på finans.dk den 7. december 2015, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. Sagen er behandlet sammen med sag nr. 15-70-00896, Hellerup Finans A/S mod Dagbladet Børsen, der også vedrører Hellerup Finans A/S’ virksomhedsmodel. 1 Sagsfremstilling Jyllands-Postens tillæg Erhverv bragte den 3. december 2015 på side 6-7 artiklerne ”Aldo Petersen i slagsmål med Hellerup Finans om patentfusk”, ”Voldsom venturevækst skal give nanomillionær børscomeback” og ”Hæsblæsende karriere som supersælger” . Af ” Voldsom venturevækst skal give nanomillionær børscomeback” fremgår blandt andet: ”[…] I løbet af det seneste år er HF begyndt at købe aktier i unoterede venturevirksomheder som Cembrane, Injecto Just-Sold samt Rovsing for kort efter at sælge aktier i selvsamme virksomheder til private via aktieemissioner. Men de private investorer betaler en langt højere pris for aktierne, end HF gør. […] [Direktøren] i Hellerup Finans, medgiver, at investeringerne er risikable, fordi der er tale om ventureinvesteringer. »Virksomhederne har et stort potentiale - og en vis risiko. Det potentiale og den risiko giver investorerne mulighed for en solid gevinst,« siger han fra sit hjørnekontor i Tuborg Havn tæt på Saxo Bank. Direktøren afviser, at der er noget odiøst i, at værdien af venturevirksomheder tilsyneladende kan stige med næsten faktor 10 på seks måneder, som det er tilfældet med sprøjtevirksomheden Injecto. ”Man kan vælge at se det som en værdistigning, eller at vi køber os ind i virksomhederne meget billigt”, siger han og peger selv på sidstnævnte. Enestående salgsmuskel […] Han [Direktøren] siger, at virksomhederne sælger billigt til finanshuset, fordi Hellerup Finans har en enestående salgsmuskel, der løbende kan hente penge hos private investorer. […] Kunderne har risikoen ”Hellerup Finans har stort set ingen risiko forbundet med investeringerne, mens firmaets kunder sidder med hele risikoen”, siger han. De fleste af Hellerup Finans’ udbudte selskaber er nystiftede, har ikke aflagt årsregnskab og har stort set ingen omsætning, men baseret på fremtidige budgetter markedsfører Hellerup Finans dem til en værdi på helt op til knap 100 mio. kr. […]” Til artiklerne var indsat følgende illustration på side 7: [Grafik] ”SÅDAN GØR HELLERUP FINANS Se her, hvordan Hellerup Finans køber sig billigt ind i risikable venturevirksomheder og kort efter sælger aktier i selvsamme selskaber til en langt højere pris. [Grafik] STEP 1 Hellerup Finans (HF) køber 40 pct. af aktierne i den fiktive virksomhed Vækstraket for 4 mio. kr. Det svarer til, at Vækstraket er 10 mio. kr. værd. [Grafik] STEP 2 Seks måneder senere sælger HF nye aktier i Vækstraket til private investorer, men nu er Vækstraket pludselig 100 mio. kr. værd. Private investorer får at vide, at de kan få aktierne til den halve pris, fordi der er en ”specielt udvalgt målgruppe”. [Grafik] STEP 3 HF får 10 pct. af det beløb, der rejses til Vækstraket. [Grafik] STEP 4 HF sælger størstedelen af sine aktier i Vækstraket til datterselskabet Hellerup Finans Ventures (HFV). [Grafik] STEP 5 Planen har været, at HFV, der skal eje aktier i flere forskellige selskaber, sælges til private investorer. HF tager samtidig et fee for at administrere HFV. Dermed kan HF score en gevinst, uanset hvordan det går de venturevirksomheder, selskabet sælger til private investorer. ” 2 Parternes synspunkter 2.1 Hellerup Finans A/S’ synspunkter [Direktøren] har vedrørende grafikken anført følgende: Vedrørende teksten ”Se her, hvordan Hellerup Finans køber sig billigt ind i risikable venturevirksomheder og kort efter sælger aktier i selvsamme selskaber til langt højere pris. ” Hellerup Finans A/S har anført, at brugen af betegnelsen ”risikable” og ”kort efter sælger aktier til selvsamme selskaber til en langt højere pris” er et angreb og bør derfor også indeholde et svar fra Hellerup Finans A/S. STEP 1 Brugen af betegnelsen “fiktive” bibringer læseren den opfattelse, at virksomheden ikke eksisterer, og at handlen dermed ikke er reel. STEP 2 Oplysningerne er ikke korrekte på følgende områder: 1. Perioden fra Hellerup Finans køber en virksomhed til den bliver solgt videre afhænger af det strategiske arbejde, som finder sted med virksomheden. Således er ”seks måneder senere” ikke korrekt. 2. Værdien af selskabet afhænger af det strategiske arbejde, som finder sted, samt eventuelle kapitalindskud, som sker i perioden. Oplysninger, der angiver, at virksomheden pludselig er 100 mio. kr. værd, er dermed ikke utvivlsomme. STEP 3 Oplysningen om, at Hellerup Finans “får” 10 procent af det beløb, der rejses, er ikke utvivlsom, da dette er et fee, der betales for omkostningerne i forbindelse med kapitalrejsningen. STEP 4 og 5 Oplysningerne herunder er forkerte. [Direktøren] har navnlig henvist til, at der er tale om en overtrædelse af punkt A. 1-A. 4 i de vejledende regler for god presseskik. 2.2 Jyllands-Postens synspunkter Jyllands-Posten har anført, at den påklagede grafik er en pædagogisk illustration, der har til formål at give læserne et overblik over Hellerup Finans A/S’ forretningsmodel og handlemåde. Det burde derfor være indlysende, at det fiktive firma ”Vækstraket” netop er en fiktiv størrelse. Det drejer sig om en metode, som hyppigt anvendes i journalistik, når komplicerede sammenhænge skal illustreres. Det giver grundlæggende ingen mening at klage over et tænkt eksempel, der anvendes til at beskrive forretningsmodellens virkemidler, når eksemplet netop er fiktivt . Processen beskrives ved hjælp af et tænkt eksempel, lige meget om det handler om betalingsbalancen, dagpengesystemet eller som her en forretningsmodel. På intet tidspunkt har Hellerup Finans A/S klaget til Jyllands-Posten over de oplysninger, der er fremlagt i artiklerne, som danner baggrund for den grafiske fremstilling. I forhold til de enkelte klagepunkter vedrørende illustrationen har Jyllands-Posten oplyst følgende: Vedrørende teksten ”Se her, hvordan Hellerup Finans køber sig billigt ind i risikable venturevirksomheder og kort efter sælger aktier i selvsamme selskaber til langt højere pris. ” Det nævnte eksempel er en konstatering af, hvordan Hellerup Finans A/S agerer, og på hvilket marked det foregår. Ventureinvesteringer er per definition risikable. Af Cambridge Dictionaries fremgår følgende definition af begrebet “venture”: Som navneord: “A new activity, usually in business, that involves risk or uncertainty”. Som verbum: “To risk going somewhere or doing something that might be dangerous or unpleasant or to risk saying something that might be criticized”. Hellerup Finans A/S’ direktør, [Direktøren], har om virksomhedens forretningsmodel forklaret følgende: ”Vi køber os ind i virksomheder, der er på et tidligt udviklingsstadie, og når vi formidler tegning af nye aktier, giver det investorerne mulighed for en høj gevinst – og vi gør naturligvis meget ud af at gøre opmærksom på de risikofaktorer, som er forbundet med investeringen. ” Der er i den faktuelle virkelighed dækning for grafikkens indledende beskrivelse af Hellerup Finans A/S’ forretningsmodel, som ikke er et angreb på Hellerup Finans A/S, men en korrekt beskrivelse af de faktiske forhold. STEP 1 Der er tale om en modelbeskrivelse af, hvordan Hellerup Finans A/S’ forretningsmodel fungerer, og ordet ”fiktive” er utvetydigt brugt for at gøre det klart for læseren, at modelvirksomheden ”Vækstraket” er et ikke-eksisterende foretagende, der her alene anvendes til at forklare principperne i den beskrevne forretningsmodel. Det er ikke indikeret, at de virksomheder Hellerup Finans A/S investerer i, ikke eksisterer. STEP 2 Da der er tale om en eksemplificering, er der valgt en periode på seks måneder, ligesom værdiansættelsen på 100 mio. kr. er fastlagt af redaktionen som led i beskrivelsen af, hvordan Hellerup Finans A/S’ forretningsmodel virker. STEP 3 Jyllands-Posten har igen anført, at der er tale om en eksemplificeret modelbeskrivelse. Finans hævder på intet tidspunkt, at beskrivelsen bygger på en konkret handel. Det er en central del af Hellerup Finans A/S’ forretningsmodel, at virksomheden modtager et fee i forbindelse med deltagelsen i kapitalforhøjelser. Det er naturligvis relevant at beskrive, hvordan dette fee, som i eksemplet er sat til 10 %, indkræves. STEP 4 Jyllands-Posten har anført, at det ikke giver mening at sige, at oplysningerne i eksemplet er forkerte. Hellerup Finans A/S kan naturligvis ikke sælge Vækstraket til sit datterselskab Hellerup Finans Ventures, når Vækstraket ikke eksisterer. STEP 5 Jyllands-Posten har henvist til svarene i step 1-4. Der er tale om et modeleksempel på, hvordan klagers forretningsmodel fungerer. Jyllands-Posten har oplyst, at grafikken helt eller delvist er anvendt til artiklerne ”Eksperter advarer mod Hellerup Finans” den 2. december, ”Direktør målløs: Hellerup Finans ville øge værdien af hans selskab 4.900 procent på få år” den 4. december, ”Regnskabsmanøvre og papirgevinst sender Hellerup Finans’ overskud på himmelflugt” den 7. december og ”De sidste aktier til 15 kr. bliver fordelt efter først til mølle-princippet” den 9. december 2015 på finans.dk. Jyllands-Posten har herudover henvist til en række andre artikler om Hellerup Finans A/S bragt i december 2015. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Hanne Schmidt, Inger Bach, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen. Pressenævnet bemærker indledningsvis, at Hellerup Finans A/S alene har klaget over grafikken ”Sådan gør Hellerup Finans” . Den øvrige omtale af selskabet tager nævnet derfor ikke stilling til. God presseskik Det fremgår af de vejledende presseetiske regler, at det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer, jf. punkt A. 5. I grafikken er Hellerup Finans A/S’ forretningsmodel illustreret. Hellerup Finans A/S har klaget over teksten ”Se her hvordan Hellerup Finans køber sig billigt ind i risikable venturevirksomheder og kort efter sælger aktier i selvsamme selskaber til en langt højere pris” , idet Hellerup Finans A/S har anført, at der er tale om et angreb, der burde indeholde et svar fra Hellerup Finans. Pressenævnet lægger til grund, at illustrationen vedrører ”venturevirksomheder”, og at Hellerup Finans A/S sælger aktier i sådanne virksomheder. Pressenævnet finder endvidere, at oplysningerne om, at der er risiko forbundet med køb af aktier i sådanne virksomheder, og at Hellerup Finans A/S sælger aktierne til en højere pris, har dækning i udtalelserne fra administrerende direktør i Hellerup Finans A/S, [Direktøren], i artiklen ”Voldsom venturevækst skal give nanomillionær børscomeback”. På denne baggrund og da [Direktøren] har haft adgang til at udtale sig til artiklen, finder Pressenævnet ikke grundlag for kritik. Hellerup Finans A/S har yderligere klaget over udtrykket ”den fiktive virksomhed Vækstraket” i illustrationen under step 1, angivelsen under step 2 om, at salget sker ”6 måneder senere” og oplysningen om, at ”nu er Vækstraket pludselig 100 mio. kr. værd”, samt det anførte under step 3 om, at Hellerup Finans A/S ”får 10 pct. af det beløb, der rejses af Vækstraket”. Hellerup Finans A/S har anført, at ordet ”fiktive” giver læseren den opfattelse, at virksomheden ikke eksisterer, og at de øvrige oplysninger ikke er korrekte. Endvidere er oplysningerne under step 4 og step 5 ikke korrekte. Det er Pressenævnets opfattelse, at Jyllands-Posten med tilstrækkelig tydelighed angiver, at de nævnte beskrivelser i teksten til illustrationerne under step 1-3 bygger på et tænkt eksempel, der i overordnede træk skal illustrere forretningsmodellen, og at beskrivelsen af forretningsmodellen i øvrigt har dækning i artiklen ”Voldsom venturevækst skal give nanomillionær børscomeback” og herunder i udtalelserne i artiklen fra [Direktøren]. For så vidt angår oplysningerne under step 4 og 5 har Pressenævnet således som sagen er oplyst ikke mulighed for at tage stilling til, om oplysningerne ikke er korrekte. Nævnet finder derfor heller ikke grundlag for at kritisere Jyllands-Posten for så vidt angår disse oplysninger. Afgjort den 23. februar 2016.

Versioner

1. 2016-02-25