Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2016/9109@2016-03-01/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00884

Ikke kritik af kritisk omtale af forsikringsselskab Økonomisk Ugebrev omtalte blandt andet de økonomiske forhold i et forsikringsselskab, selskabets påtale fra Finanstilsynet og en afgørelse fra Ankenævnet for Forsikring. Direktørens tidligere tvangsopløste selskaber var også inddraget i omtalen. Pressenævnet udtaler ikke kritik af omtalen. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Generelt Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet i overensstemmelse med § 34 i medieansvarsloven (lovbekendtgørelse nr. 914 af 11. august 2014) træffer afgørelse om, hvorvidt mediers indhold og handlemåde er i overensstemmelse med god presseskik. Det er således mediet (her Økonomisk Ugebrev) og ikke den enkelte journalist, der er part i Pressenævnets sag. Ved Pressenævnets vurdering skeler nævnet ikke til, om mediets research er foretaget af en fastansat journalist eller en freelance journalist. Økonomisk Ugebrevs artikler vurderes i forhold til indholdet af de artikler, der er offentliggjort, og handlemåden i forbindelse med udarbejdelsen af artiklerne. God presseskik Indledningsvis bemærkes, at Pressenævnet lægger til grund, at [Selskab A] sælger forsikringer på vegne af forsikringsselskabet [Selskab B] i Danmark, og at forsikringerne bl.a. kan tegnes via ejendomsmæglerkæden Home, der samarbejder med [Selskab A]. Artiklen af 8. november 2015 Overskriften ” Tilsyn påtaler markedsføring i Home-forsikringer ” Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel jf. punkt A. 6. Artiklen indledes med at oplyse læseren om, at Finanstilsynet har givet påtaler vedrørende de forsikringer, der sælges gennem ejendomsmæglerkæden Home. Home samarbejder med [Selskab A], der har fået påtalerne. Dette oplyses i artiklen, ligesom forsikringerne beskrives som ”forsikringer fra [Selskab A]” i resten af artiklen. Pressenævnet finder derfor ikke grundlag for at kritisere overskriftens formulering, hvor forsikringerne betegnes som ”Home-forsikringer”. Korrekte oplysninger Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Det skal videre gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer, jf. punkterne A. 1 og A. 5. Finanstilsynets afgørelse På baggrund af Finanstilsynets afgørelse af 27. oktober 2015 lægger Pressenævnet til grund, at de forsikringer, [Selskab A] sælger på vegne af forsikringsselskabet [Selskab B], ikke er omfattet af den danske Garantifond for Skadesforsikringsselskaber (Garantifonden), fordi [Selskab B] er hjemmehørende i Liechtenstein. - vedrørende sikkerhed Det lægges yderligere til grund, at Finanstilsynet påtalte, at [Selskab A] havde givet en vildledende beskrivelse af sin ”garantiløsning”, idet [Selskab A]/[Selskab B] sidestillede sin ”garantiløsning” med Garantifondens dækning ved forsikringsselskabet [Selskab B]s eventuelle konkurs. Finanstilsynet foretog i afgørelsen ikke nogen konkret sammenligning af kundens sikkerhed ved henholdsvis en ordning med garanti fra [Selskab B] og Garantifonden, men udtalte, at det ikke over for tilsynet var dokumenteret, at dækningen i tilfælde af [Selskab B]s konkurs (reassuranceaftalen) kunne sidestilles med Garantifondens dækning ved et konkursramt forsikringsselskab. [Selskab A] rettede i marts 2014 sit markedsføringsmateriale. Ifølge tilsynet gives nu en ”redelig og loyal beskrivelse”. Der er navnlig klaget over, at Økonomisk Ugebrev omtaler afgørelsen som, at ”Finanstilsynet slår nu fast i skriftlige påtaler, at de ejerskifte- og husforsikringer […] slet ikke er så sikre, som markedsføringsmaterialet har givet udtryk for” og ”Det betyder, at sikkerheden for, at kunderne kan få deres erstatninger, hvis uheldet er ude, er ringere end i danske forsikringsselskaber”. Det er heller ikke over for Pressenævnet dokumenteret, at [Selskab A]s garantiløsning kan sidestilles med eller dækker bredere end dækningen efter Garantifonden. Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere udsagnene i artiklen, der dels har dækning i Finanstilsynets afgørelse, og dels fremstår som Økonomisk Ugebrevs vurdering. Nævnet bemærker dog, at Økonomisk Ugebrev kunne have oplyst, at markedsføringsmaterialet blev korrigeret i 2014. - vedrørende ”hårde påtaler” og ”graverende fejl” Ifølge [Selskab A] er det i forhold til udsagnene ” hårde påtaler ” og ” graverende fejl ” ikke i artiklen gjort klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer. Tillægsordene ” hårde ” og ” graverende ” anvendes ikke af Finanstilsynet, og Økonomisk Ugebrev har over for Pressenævnet tilkendegivet, at anvendelsen heraf er udtryk for Økonomisk Ugebrevs vurdering. Pressenævnet finder, at det fremstår klart for læseren, at ordene ”hårde” og ”graverende” er Økonomisk Ugebrevs vurdering af Finanstilsynets kritik. Uanset, at der ikke er tilknyttet egentlige sanktioner til de to påtaler, finder nævnet, at der er tilstrækkeligt faktisk grundlag for udsagnene. Nævnet udtaler derfor ikke kritik af udsagnene. Ankenævnet for Forsikrings afgørelse [Selskab A] har klaget over, at oplysningen i boksen i artiklen side 4 om, at [Selskab A] og [Selskab B] netop har været igennem en situation, hvor forsikringsselskabet har nægtet at betale erstatning, er forkert. Oplysningen om en sådan sag på Ankenævnet for Forsikrings hjemmeside er en forkert registrering, idet der blev indgået forlig med forsikringsstager, inden ankenævnet traf afgørelse i sagen, og endvidere havde [Selskab A] forud for artiklen oplyst Økonomisk Ugebrev herom. Pressenævnet lægger efter de foreliggende oplysninger til grund, at den nævnte sag er beskrevet på ankenævnets hjemmeside som en sag, hvor selskabet havde meddelt, at selskabet ikke ønskede at være bundet af kendelsen, og at det var disse oplysninger fra ankenævnets hjemmeside, der var tilgængelige for Økonomisk Ugebrev, da artiklen blev offentliggjort. [Selskab A] har ikke dokumenteret, at der herved er tale om en forkert registrering. Ifølge [Selskab A] er sagen afsluttet med et forlig med kunden i juni 2015 forud for ankenævnets afgørelse i oktober 2015. Pressenævnet kan efter de foreliggende oplysninger ikke afgøre, hvorvidt registreringen på ankenævnets hjemmeside er forkert. Oplysningerne stammer imidlertid fra Ankenævnet for Forsikring, og [Selskab A] er i boksen i artiklen citeret for at have oplyst, at der er indgået forlig med kunden. Da læseren herefter må konkludere, at det ikke er aktuelt at indbringe en sag mod [Selskab A] for retten, finder Pressenævnet ikke grundlag for kritik af Økonomisk Ugebrev for beskrivelsen. Forelæggelse Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare, jf. punkt A. 3. Pressenævnet finder, at artiklen indeholder oplysninger om [Selskab A]/[Selskab B], der kan være skadelige for selskaberne, og at der således skulle ske forelæggelse. Pressenævnet lægger til grund, at Økonomisk Ugebrev ved mail af 2. november 2015 kontaktede ejendomsmæglerkæden Home vedrørende [Selskab A]. Pressenævnet lægger endvidere til grund, at Økonomisk Ugebrev ved mail af 4. november 2015 kl. 9.41 bad [Selskab A] om at forholde sig til fem spørgsmål. Journalisten skrev, at han ”hører meget gerne fra jer i løbet af dagen” , og at han havde ”deadline [på] første ting i morgen”. Mailen må forstås som en anmodning om svar senest i løbet af 5. november 2015. [Selskab A] tilkendegav samme dag sine synspunkter skriftligt. Dele af disse er medtaget i artiklen af 8. november 2015, mens andre er gengivet i artiklen 15. november 2015. Nævnet finder i øvrigt, at [Selskab A]s kommentarer i tilstrækkeligt omfang er medtaget i artiklen af 8. november 2015 som modvægt til de skadelige oplysninger i artiklen. Under hensyn til, at [Selskab A] svarede på spørgsmålene uden at anmode om længere svarfrist, udtaler Pressenævnet ikke kritik af forelæggelsestidspunktet. Det forhold, at artiklen først er offentliggjort fire dage senere, den 8. november 2015, eller at en række spørgsmål blev forelagt Home nogle dage før den 2. november 2015, kan ikke føre til et andet resultat. Pressenævnet udtaler på denne baggrund ikke kritik af forelæggelsen. Nævnet finder endvidere ikke grundlag for at tage stilling til Økonomisk Ugebrevs forelæggelse af spørgsmål for Home, som ikke har klaget til Pressenævnet. Artiklen af 15. november 2015 Omtale af tidligere selskaber Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B. 1. [Selskab A] og [Direktøren] har anført bl.a., at det ikke var relevant i artiklen at omtale de selskaber, som direktør [Direktøren] fratrådte for mellem ni og tolv år siden, og at denne medieomtale er unødigt skadelig. Artiklen i Økonomisk Ugebrev den 15. november 2015 vedrørte de økonomiske forhold i [Selskab A] og i selskabets moderselskab, [Selskab C] ApS. Indledningsvis bemærkes, at omtale af de økonomiske forhold i et forsikringsselskab har offentlig interesse. Pressenævnet finder endvidere, at det i forbindelse med denne omtale ikke kan anses for irrelevant at inddrage oplysninger om forsikringsselskabets direktør [Direktøren], og herunder oplysninger om [Direktøren]s tidligere deltagelse i andre selskaber, selv om denne deltagelse lå længere tilbage i tiden. Nævnet har herved også lagt vægt på, at oplysningerne om, at [Direktøren] tidligere har været stifter og direktør i selskaber, der er tvangsopløste selskaber eller ophørt ved frivillig likvidation, er oplysninger, der er offentligt tilgængelige i Det Centrale Virksomhedsregister. Korrekte oplysninger [Selskab A] har klaget over, at artiklen giver en misvisende beskrivelse af, at der er økonomiske vanskeligheder i selskabet, hvilket ikke er korrekt. På baggrund af [Selskab A]s årsrapport for 2014 lægger Pressenævnet til grund, at revisoren havde supplerende oplysninger vedrørende moms, kildeskatter og et ulovligt optaget aktionærlån til selskabets direktør. Det fremgår af artiklen, at forholdene er bragt i orden. Pressenævnet lægger endvidere til grund, at [Selskab A] havde et overskud på 611.219 kroner i 2014, og at selskabets egenkapital i 2014 var steget fra 305.000 kroner i 2013 til 915.927 kroner i 2014. På baggrund af årsrapporten for [Selskab A]s moderselskab, [Selskab C] ApS, lægger Pressenævnet til grund, at egenkapitalen i 2014 var opgjort til minus 46.000 kroner. Pressenævnet finder på baggrund heraf, at det er misvisende, at Økonomisk Ugebrev i forlængelse af beskrivelsen af revisors supplerende oplysninger i årsrapporten tilføjede sætningen: ”Det selskab, der ejer [Selskab A] synes nemlig også at have økonomiske problemer. [Selskab C], som er ejet af [Direktøren] har nemlig tabt egenkapitalen. ” Nævnet bemærker herved, at Økonomisk Ugebrev ved brugen af udtrykket ”også” kan give det indtryk, at både [Selskab A] og [Selskab C] ApS er i økonomiske vanskeligheder. Det er ikke dokumenteret. Under hensyn til, at artiklen også beskriver problemer vedrørende selskabet [Selskab A] og under hensyn til sætningens vurderende karakter, finder nævnet imidlertid ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik. Vedrørende artiklens gengivelse af revisorens supplerende oplysninger i årsrapporten opremser Økonomisk Ugebrev først kort: ”skat til myndighederne er ikke betalt eller indberettet korrekt, og der er ydet ulovlige aktionærlån”. Senere i artiklen citerer Økonomisk Ugebrev afsnittet på side 3 i årsrapporten med revisorens supplerende oplysninger. Som indgang til citatet anvendes udtrykket: ”Graver man dybere i årsrapporten fremgår flere forhold i strid med loven, skriver selskabets egen revisor”. Pressenævnet finder ikke grundlag for at kritisere denne beskrivelse, idet det for læseren må være klart, at det er de samme overordnede emner, der senere i artiklen uddybes. Nævnet udtaler derfor ikke kritik af denne beskrivelse i artiklen.

[Selskab A] A/S og [Direktøren] har ved advokat Peter Christian Kierkegaard klaget over artiklerne ” Tilsyn påtaler markedsføring i Home-forsikringer ” og ” Home beder [Selskab A] om redegørelse ” bragt i Økonomisk Ugebrev henholdsvis den 8. og 15. november 2015, idet [Selskab A] mener, at god presseskik er tilsidesat. 1 Sagsfremstilling Forud for offentliggørelsen af de påklagede artikler sendte Økonomisk Ugebrev den 2. november 2015 en mail til [Selskab A]s samarbejdspartner, ejendomsmæglerkæden Home, med syv spørgsmål vedrørende Homes kendskab til [Selskab A]. Home besvarede spørgsmålene samme dag. Den 4. november 2015 kl. 9.41 sendte Økonomisk Ugebrev en mail til [Selskab A] med fem spørgsmål. [Selskab A] besvarede spørgsmålene samme dag. Deres svar til de stillede spørgsmål er indsat direkte efter spørgsmålene: 1) I vedlagte artikel [artiklen fra marts 2014] gøres opmærksom på nogle forhold for 1,5 år siden – nu har tilsynet givet to påtaler for de samme ting. Hvorfor har I ikke reageret på dette tidligere (da artiklen blev skrevet)? [Selskab A]: Vi har reageret på forholdet straks efter din artikel fra marts 2014. Din artikel fra marts 2014 omhandler vores oprindelige markedsføringsmateriale, som der desværre var fejl i, nærmere bestemt en oplysning om (1) at ejerskifteforsikringer ikke var omfattet af Garantifonden, (2) at det ikke umiddelbart var muligt efter 2009 at blive medlem af Garantifonden. Disse fejl rettede vi straks, da vi blev opmærksomme på dem. Da [Selskab A] som forsikringsagent til [Selskab B] ikke kan blive medlem af Garantifonden, forsøgte vi at sikre vores kunder på anden vis, nemlig ved at [Selskab B] indgik en reassurance med et andet forsikringsselskab, som let ville kunne overtage [Selskab B]’s forsikringer, hvis dette skulle blive nødvendigt. Vi mente hos [Selskab A], at denne reassurance reelt sikrede vores kunder ligeså godt som Garantifonden, og omtalte derfor reassurancen som en ”garantiordning” i vores informationsark i tilbuddene til vores kommende kunder fra oktober 2014. Det er omtalen af denne ”garantiordning” i vores informationsark, som påtalen fra Finanstilsynet vedrører. Da en reassuranceaftale i sin struktur ikke er identisk med en fondslignende garantiordning (der er fordele og ulemper ved begge modeller) mente Finanstilsynet ikke, at det var retvisende, at vi sammenlignede vores ordning med Garantifonden. Det var vi i dialog med Finanstilsynet om i juni 2015 og 2. juli 2015 korrigerede vi frivilligt indholdet af vores informationsark i tilbuddene. [Selskab B] har stadig reassuranceaftalen, som, vi mener, er til fordel for vores kunder – vi sammenligner den blot ikke længere med Garantifonden. Den anden påtale fra Finanstilsynet vedrører tre enkeltsætninger på hjemmesiden med beskrivelse af [Selskab B]’s relation til dansk lovgivning og [Selskab A]s relation til Finanstilsynet. Vi skrev tidligere på hjemmesiden, at ”[Selskab B] er underlagt dansk lov”, fordi det i alle vores forsikringsbetingelser er fastsat, at dansk lov og dansk værneting finder anvendelse, og fordi [Selskab B] har erklæret (erklæringen er på vores hjemmeside), at de vil respektere endelige danske domme. […] Sætningen er i juli 2015 efter dialog med Finanstilsynet ændret til ”[Selskab B] accepterer dansk lov”. De to andre sætninger, som vi har fået påtale for, er anvendelse af udtrykkene, at [Selskab B] er ”godkendt af Finanstilsynet til at udbyde forsikringer i Danmark” og at ”[Selskab A] er underlagt Finanstilsynets kontrol på lige vilkår med alle andre udbydere af forsikringer på det danske marked” [Selskab B] er godkendt af tilsynsmyndighederne i Liechtenstein og – som andre udenlandske forsikringsselskaber – registreret i Finanstilsynets register. I den forbindelse er der sket en kontrol af nødvendige certifikater, men det er ikke det samme som den godkendelse, Finanstilsynet foretager af danske forsikringsselskaber. Vi har derfor siden i sommers i år skrevet ”registeret” i stedet for ”godkendt” på vores hjemmeside. Det vil derfor være en forkert oplysning, hvis du skriver, at vi har fået påtale for samme forhold, som du omtaler i din artikel i marts 2014. […] Vi offentliggjorde i øvrigt Finanstilsynets afgørelse på vores hjemmeside straks, da vi modtog afgørelsen. 2) [Selskab A]/[Selskab B] har tabt en sag i ankenævnet for forsikring – vedlagt – men de nægter at efterleve den. Var det et dansk selskab, kunne kunden gå til domstolene med ankenævnets kendelse i lommen, men nu er [Selskab B] jo ikke dansk og skal følge dansk lovgivning. Hvad vil I anbefale sådan en kunde at gøre nu? [Selskab A]: Det er ikke korrekt, at [Selskab A]/[Selskab B] nægter at efterleve afgørelsen. Vi afsluttede sagen forligsmæssigt med kunden før Ankenævnet kom med deres afgørelse (erstatning blev udbetalt 27. juni 2015), men dette er ved en fejl ikke blevet registreret hos Ankenævnet for Forsikring. Faktum er imidlertid, at kunden har fået udbetalt forsikring og er tilfreds med den måde, sagen er afsluttet på. [Selskab A]/[Selskab B] har ingen sager, hvor vi ikke har efterlevet ankenævnets afgørelse. Det er heller ikke korrekt, at [Selskab B] ikke er forpligtet til at følge dansk lovgivning. Det har [Selskab B] forpligtet sig til i forsikringsbetingelserne og ved erklæring til vores kunder. Uanset, at Liechtenstein ikke har tiltrådt Lugano-konventionen, vil [Selskab B] være forpligtet til at efterleve dansk lovgivning og danske domme. Dette, lidt komplicerede juridiske emne, er godt beskrevet i en artikel i Ugeskrift for Retsvæsen 2015B. 387 [der henvises til artiklen ”Ulovbestemt anerkendelse af udenlandske retsafgørelser” ]. Hvis [Selskab A]/[Selskab B] nogensinde skulle komme i den situation, at vi ikke ville efterleve en afgørelse fra ankenævnet, vil en kunde derfor kunne indbringe sagen for domstolen med samme rettigheder, som kunder i danske forsikringsselskaber, og hvis en dom går [Selskab A]/[Selskab B] imod, vil vi efterleve denne. 3) Der er i årsrapporten for [Selskab A] taget flere forbehold fra revisors side? Bl.a. brud på lovgivningen af direktøren, hvor revisor skriver at direktionen kan ifalde ansvar. Hvad er jeres reaktion på det? Har det fået nogen konsekvenser fra myndighedernes side? [Selskab A]: Det er ikke korrekt. Det fremgår af årsrapporten 2014, at revisionen (udført af Deloitte) ikke har givet anledning til forbehold. Der er derimod to ”supplerende oplysninger” i årsrapporten. Det drejer sig om fejlangivelse af moms og udgifter til en forretningsrejse, der indeholdt et delelement af privat karakter, som vores revisor havde angivet som en forretningsrejse, men for at undgå anmærkninger fra SKAT er det rettet efter bestyrelsens beslutning. Begge forhold er – som det fremgår af årsrapporten – bragt i orden og har ikke medført nogen konsekvenser fra myndighedernes side. 4) Er det korrekt at [Selskab C] har tabt egenkapitalen? [Selskab A]: Det fremgår af selskabets årsrapport 2014, at selskabets egenkapital er -46.237 kr. Ledelsen forventer, at kapitalen vil være retableret inden for de kommende 1-2 år ved indtjening i datterselskaber (dvs. [Selskab A] og HEBB). Revisionen har ikke givet anledning til hverken forbehold eller supplerende bemærkninger. 5) Er det korrekt, at ejeren af dette selskab og direktør i [Selskab A] er gået ned med flere selskaber før? (kilde Erhvervsstyrelsen) [Selskab A]: Han har en Fit & Proper-godkendelse, fuldstændig som det er kravet for at være direktør i en virksomhed, som er underlagt den finansielle lovgivning i Danmark. Jeg vil bede dig om at rette henvendelse til vores ejer og direktør for spørgsmål vedrørende hans private forhold. Yderligere bemærkninger til Økonomisk Ugebrev Fra Home har vi fået oplyst, at du 2. november 2015 – det vil sige for 2 dage siden – har forelagt samme spørgsmål for Home, som du først i dag forelægger for os. Det er ikke i overensstemmelse med god presseskik, at du venter med at forelægge så sent til os, når du allerede for to dage siden havde dine spørgsmål klar. Det er heller ikke i overensstemmelse med god presseskik, at du først går til én af vores meget vigtige samarbejdspartnere og her forelægger forkerte oplysninger. […]” Den påklagede artikel af 8. november 2015 Økonomisk Ugebrev bragte den 8. november 2015 artiklen ” Tilsyn påtaler markedsføring i Home-forsikringer ”. Af artiklen fremgår det blandt andet: ”Finanstilsynet slår nu fast i skriftlige påtaler, at de ejerskifte- og husejerforsikringer, der sælges gennem den Danske Bank-ejede ejendomsmæglerkæde Home, slet ikke er så sikre, som markedsføringsmaterialet har givet udtryk for. Home har i nogle år haft samarbejde med forsikringsagenturet [Selskab A], som netop har fået to hårde påtaler. […] Faktum er dog fortsat, at forsikringerne ikke har samme sikkerhed som normale danske forsikringer, og det er det, kunderne tidligere ikke er blevet informeret om. Problemet med forsikringerne fra [Selskab A] er nemlig opstået, fordi [Selskab A] samarbejder med et udenlandsk forsikringsselskab, [Selskab B], der hører hjemme i miniputstaten Liechtenstein. Det betyder, at sikkerheden for, at kunderne kan få deres erstatninger, hvis uheldet er ude, er ringere end i danske forsikringsselskaber. […] Netop disse problemer med forsikringerne fra [Selskab A] har Økonomisk Ugebrev tidligere beskrevet (ØU nr. 9/14). Her sagde daværende kontorchef [i Finanstilsynet] Annette Bjåland Andersen til Økonomisk Ugebrev: ”[…] Men hvis et sådant selskab nægter at udbetale erstatning, er der ikke meget, vi kan gøre fra Finanstilsynet. ” […] Ingen konsekvenser […] Fra [Selskab A] lyder forklaringen, at man forsøgte at sikre kunderne på anden vis, da udenlandske selskaber ikke kan blive medlem af den danske garantiordning, som beskrevet i Økonomisk Ugebrev. ”Da [Selskab A] som forsikringsagent til [Selskab B] ikke kan blive medlem af Garantifonden, forsøgte vi at sikre vores kunder på anden vis, nemlig ved, at [Selskab B] indgik en reassurance med et andet forsikringsselskab, som let ville kunne overtage [Selskab B] forsikringer, hvis dette skulle blive nødvendigt,” siger [Person D], og fortsætter: ”Vi mente, at denne reassurance reelt sikrede vores kunder ligeså godt som Garantifonden, og omtalte derfor reassurancen som en garantiordning i vores informationsark i tilbuddene til vores kommende kunder fra oktober 2014,” siger hun. […] [Person D] forklarer, at der også stod på hjemmesiden, at [Selskab B] er underlagt dansk lov, fordi det i alle forsikringsbetingelser er fastsat, at dansk lov og dansk værneting finder anvendelser, og fordi [Selskab B] har erklæret, at de vil respektere endelige danske domme. Hun forklarer desuden, at fejlene påpeget i Økonomisk Ugebrev for halvandet år siden ”straks blev rettet, da vi blev opmærksomme på dem”. En luftig garanti Men den særlige garanti, der skulle fjerne al utrygheden ved at tegne ejerskifte eller husejerforsikring i et udenlandsk forsikringsselskab fra Liechtenstein, undrede altså tilsynet så meget, at det ønskede en forklaring og dokumentation. Her fandt tilsynet ud af, at: "Selskabet kunne således ikke over for tilsynet dokumentere, at den reassuranceaftale, som [Selskab B] havde indgået, giver selskabets kunder en konkursbeskyttelse, som svarer til den danske Garantifond". Og tilsynet fandt også andre graverende fejl i markedsføringsmaterialet. Det gjaldt sætninger som ”[Selskab B] er godkendt af det danske Finanstilsyn” og ”[Selskab A] er underlagt Finanstilsynets kontrol på lige vilkår med alle andre udbydere af forsikringer på det danske marked”. Finanstilsynet fandt altså efterfølgende, at ordet ”underlagt” var misvisende, fordi [Selskab B] har valgt på erklæringsgrundlag at følge danske lov, men at dette følger ikke af lovgivningen automatisk. ”Finanstilsynet fører alene tilsyn med, at [Selskab A] som agent for [Selskab B] overholder reglerne om god skik for finansielle virksomheder, samt at selskabet er registreret som agent i henhold til lov om forsikringsformidling. Finanstilsynet finder det på den baggrund vildledende, når [Selskab A] markedsfører sig med, at selskabet er underlagt Finanstilsynets kontrol på lige vilkår med alle andre udbydere af forsikringer på det danske marked. Det samme gælder oplysningen om, at [Selskab B] er godkendt af Finanstilsynet, idet selskabet alene er notificeret i henhold til reglerne om grænseoverskridende virksomhed. En notifikation kan ikke sidestilles med en godkendelse, idet den primært er en underretning om, at virksomheden har en tilladelse i sit hjemland og er underlagt tilsyn der,” lyder det i afgørelsen. […] Sætningen om ”underlagt” er i juli 2015 efter dialog med Finanstilsynet ændret til, at [Selskab B] accepterer dansk lov. Endvidere hedder det nu, at [Selskab B] og [Selskab A] nu er ”registreret” i stedet for ”godkendt” på hjemmesiden i [Selskab A]. ” På artiklens side 4 var indsat en boks i højre spalte. Til overskriften ” Farlige udenlandske forsikringsselskaber? ” fremgik blandt andet: ”Hvis man maler fanden på væggen, kan det gå galt på to måder, når man tegner forsikring gennem et udenlandsk forsikringsselskab, uden for de danske myndigheders rækkevidde. […] Mindre dramatisk kan et selskab nægte at betale erstatning. Det sker hele tiden – også med danske selskaber. Så kan man gå til ankenævnet for forsikring og med sådan en afgørelse i hånden gå videre til retssystemet, hvis selskabet fortsat nægter at betale. Det sker et dusin gange hvert år. Sådan en situation har [Selskab A] og [Selskab B] netop været igennem . Men hvis de fortsat skulle nægte at betale, skal en privat dansker tage en retssag i Liechtenstein som næste skridt, og det er nok de færreste, der har råd eller lyst til sådan en tur. [Person D] fortæller dog, at der er indgået forlig med kunden. ” Ved mail af 9. november 2015 anmodede Økonomisk Ugebrev [Selskab A]s administrerende direktør, [Direktøren], besvare seks spørgsmål: ”[…] 1) Du ejer via selskabet [Selskab C] 85 procent af [Selskab A]. Er det korrekt, at [Selskab C] har tabt sin egenkapital, som det fremgår af årsrapporten? […] 2) Af regnskabet for [Selskab A] fremgår det af en revisor udtalelse, at der ikke er afregnet med det offentlige til tiden samt er taget et ulovligt aktionærlån. Hvad er dine kommentarer til disse forhold? 3) Revisoren skriver, at ledelsen kan ifalde ansvar – er dette sket? (Har myndighederne reageret) 4) Ifølge Erhvervsstyrelsen sættes dit navn i forbindelse med 3-4 virksomheder, som enten er tvangsopløst eller likviderede. Har du nogen kommentarer til dette? 5) Er det korrekt, at du har haft et møde i sidste uge med Home omkring nogle af ovenstående forhold? 6) Er det korrekt, at du har/har haft en privat relation til [en navngiven direktør i en anden forsikringsagenturvirksomhed]. […] Hvordan vil du i givet fald beskrive denne private relation? Af hensyn til min deadline vil jeg bede dig besvare spørgsmålene i denne mail senest i løbet af dagen i morgen (tirsdag). […]” Ved mail af 10. november 2015 svarede klagernes advokat Peter Christian Kierkegaard blandt andet følgende: ”[…] 1) Det fremgår af selskabets årsrapport 2014 […], at selskabets egenkapital er -46.237 kr. Det fremgår videre af årsrapporten, at ledelsen forventer, at kapitalen vil være retableret inden for de kommende 1-2 år ved indtjening i datterselskaber (dvs. [Selskab A]). 2) Der er tale om revisors ”supplerende oplysninger” i årsrapporten vedrørende fejl, som blev bragt i orden umiddelbart efter årsregnskabets afslutning. 3) Forholdene har ikke givet anledning til påtale fra myndighederne, som er opmærksomme på de to forhold. Ledelsen er ikke ifaldet ansvar. 4) De virksomheder, du henviser til, blev alle afviklet for 9-11 år siden. Efter princippet i de vejledende regler for god presseskik, pkt. C. 8, skal belastende forhold, som ikke har sammenhæng med en nyhed, ikke fremdrages. Finanstilsynets afgørelse af 27. oktober 2015 har ingen sammenhæng overhovedet med de ældre selskaber, som du spørger til. 5) Nej. [Selskab A] mødes med Home om parternes samarbejde, ikke om forhold, som ikke har noget med parternes samarbejde at gøre. 6) Min klient ønsker ikke at kommentere på oplysninger vedrørende hans privatliv. […] Din helt usædvanlige fremgangsmåde har karakter af et skadeligt angreb på [Selskab A], som der ikke er journalistisk belæg for. Det giver anledning til at stille spørgsmål til din objektivitet i sagen. Jeg beder dig derfor venligst meddele mig, om du direkte eller indirekte har økonomiske interesse i sagen, herunder forbindelse til [Selskab A]’s konkurrenter om sagen? I givet fald bør du afstå fra yderligere journalistisk virksomhed vedrørende [Selskab A]. ” Den påklagede artikel af 15. november 2015 Økonomisk Ugebrev bragte den 15. november 2015 artiklen ” Home beder [Selskab A] om redegørelse ”. Af artiklen fremgår blandt andet: ”En af Danmarks største ejendomsmæglerkæder, Danske Bank-ejede Home, kræver nu en redegørelse fra [Selskab A], der står bag ejerskifte og husejerforsikringer, som er solgt til tusindvis af kunder. […] Økonomisk Ugebrev erfarer, at der også er andre økonomiske uregelmæssigheder forbundet med selskabet og adm. direktør [Direktøren] personligt. Blandt andet er selskabskapitalen tabt i moderselskabet, skat til myndighederne er ikke betalt eller indberettet korrekt, og der er ydet ulovlige aktionærlån. […] Flere faresignaler Ifølge Ugebrevets oplysninger førte bl.a. disse forhold i sidste uge til et krisemøde mellem Home og [Selskab A]. Det afviser advokaten dog i mailen: ”[Selskab A] mødes med Home om parternes samarbejde, ikke om forhold, som ikke har noget med parternes samarbejde at gøre,” lyder det i mailen. Der er ellers flere forhold, som kan få advarselslamperne til at blinke i [Selskab A]. Graver man dybere i årsrapporten fremgår flere forhold i strid med loven, skriver selskabets egen revisor: ”Selskabet har i forbindelse med opstart af momspligtig aktivitet ikke angivet moms korrekt, ligesom selskabet for visse personalegoder ikke har indberettet og indeholdt kildeskatter rettidigt, hvormed ledelsen kan ifalde ansvar. Forholdene er bragt i orden efter regnskabsårets udløb. Selskabet har i strid med selskabsloven ydet lån til direktør, hvorved ledelsen kan ifalde ansvar. Mellemværendet er ultimo regnskabsåret indfriet jf. omtalen i note 10. I forbindelse med udbetalingen har selskabet ikke overholdt skattelovgivningen, hvorved ledelsen kan ifalde ansvar. Med andre ord har [Direktøren] optaget et personligt lån i [Selskab A]. Det selskab, der ejer [Selskab A] synes nemlig også at have økonomiske problemer. [Selskab C], som er ejet af den adm. direktør [Direktøren] har nemlig tabt egenkapitalen. En videre søgning i Erhvervsstyrelsen viser, at [Direktøren] tidligere har haft flere virksomheder, som er gået ned. To selskaber er tvangsopløste, et selskab opløst efter frivillig likvidation og et andet selskab ophørt. [Direktøren]s advokat oplyser dog, at det er sket for godt ti år siden - og derfor intet har at gøre med [Selskab A] i dag - og at [Direktøren] betragter sådanne oplysninger som private, som han ikke vil kommentere. […]” Yderligere oplysninger vedrørende forhold forud for artiklerne Af udskrift fra Det Centrale Virksomhedsregister af 17. november 2015 fremgår det, at [Direktøren] var fuldt ansvarlig deltager i den nu ophørte enkeltmandsvirksomhed [Virksomhed E](CVR-nummer [Nummer E]) fra april 1993 til marts 2004. Branchekoden er angivet til ”Forsikringsagenturer”. Fra 2002 – 2006 var han direktør i selskabet [Selskab F] ApS (CVR-nummer [Nummer F]), der blev opløst efter frivillig likvidation. Branchekoden er uoplyst, men formålet er angivet til ”at besidde og eje anparter i [Selskab G] ApS”. Det fremgår yderligere, at [Direktøren] var stifter af og direktør i det tvangsopløste selskab [Selskab H] ApS (tidligere [Selskab H] ApS, CVR-nummer [Nummer H]) i november-december 2003. Han var tilknyttet selskabet frem til september 2004. Branchekoden er ”Anden servicevirksomhed i forbindelse med forsikringsvirksomhed”. Formålet er ”at formidle kontakten mellem danske forsikringsmæglere og udenlandske forsikringsgivere. Selskabet må ikke drive hverken forsikringsmæglervirksomhed eller forsikringsselskab. ” Udskriften viser også, at [Direktøren] var stifter af det tvangsopløste selskab [Selskab I] (tidligere [Selskab I] ApS, CVR-nummer [Nummer I]). Han var tilknyttet selskabet fra 2003 – 2004. Branchekoden er ”Anden servicevirksomhed i forbindelse med forsikringsvirksomhed”. Formålet er angivet til ”at drive Skade Service virksomhed samt rådgivning i forbindelse hermed. ” Af [Selskab A]s (CVR-nummer [Nummer A]) årsrapport for 2014 fremgår det af side 3 under punktet ”Erklæring i henhold til anden lovgivning og øvrig regulering – Supplerende oplysninger vedrørende andre forhold”: ”Selskabet har i forbindelse med opstart af momspligtig aktivitet ikke angivet moms korrekt, ligesom selskabet for visse personalegoder ikke har indberettet og indeholdt kildeskatter rettidigt, hvormed ledelsen kan ifalde ansvar. Forholdene er bragt i orden efter regnskabsårets udløb. Selskabet har i strid med selskabsloven ydet lån til direktør, hvorved ledelsen kan ifalde ansvar. Mellemværendet er ultimo regnskabsåret indfriet, jf. omtalen i note 10. I forbindelse med udbetalingen har selskabet ikke overholdt skattelovgivningen, hvorved ledelsen kan ifalde ansvar. ” Af side 4 ”Ledelsesberetning” fremgår blandt andet: ”Begivenheder efter balancedagen Efter balancedagen er der opstået tvist med fratrådt medarbejder og der er i forbindelse hermed rejst krav mod selskabet. Selskabet har bestridt kravet og har fremsendt modkrav. Tvisten er indbragt for domstolene og udfaldet af sagen er behæftet med naturlig usikkerhed, men det er ledelsens vurdering, at sagen ikke vil få væsentlig betydning for selskabet. ” Det følger videre af resultatopgørelsen i årsrapporten, at det overførte resultat i 2014 var et overskud på 611.219 kroner mod et underskud på 279.000 kroner i 2013, og af balancen fremgår det, at selskabets egenkapital i 2014 var 915.927 kroner mod 305.000 kroner i 2013. Af årsrapporten for 2014 for [Selskab C] ApS (CVR-nummer [Nummer C]) fremgår det, at egenkapitalen ved udgangen af 2013 var 12.109 kroner, mens den i 2014 var faldet til en negativ egenkapital på 46.237 kroner. Ankenævnet for Forsikring afsagde den 19. august 2015 kendelse i sagen, en forsikringstager mod [Selskab B] ved [Selskab A]. Forsikringstageren havde klaget over, at [Selskab A] ikke ville anerkende en skade i forbindelse med erhvervelse af fast ejendom (ejerskifteforsikring). Forsikringstageren havde også sin husforsikring hos [Selskab A]. Af kendelsen fremgår bl.a. følgende: ”Som sagen foreligger oplyst, kan nævnet ikke afgøre, om forholdet også er dækningsberettigende over klagerens husforsikring, hvor den aftalte selvrisiko er mindre end i ejerskifteforsikringen. Nævnet finder, at selskabet derfor skal genoptage sin sagsbehandling med henblik på at afgøre, om forholdet er dækningsberettigende over husforsikringen. Som følge heraf bestemmes : Selskabet, [Selskab B] v/[Selskab A] A/S, skal anerkende, at det anmeldte forhold vedrørende nedbrud af gulvplader i skunkrummene er dækningsberettigede over ejerskifteforsikringen. Selskabet skal for så vidt angår spørgsmålet om dækningsberettigelse over husforsikringen genoptage sagsbehandlingen, hvorunder selskabet skal lægge til grund, at skaden ikke kan afvises med henvisning til tilstandsrapportens oplysninger. ” Af Ankenævnet for Forsikrings hjemmeside ankeforsikring.dk fremgår følgende resumé af kendelsen: ””Selskabet har i henhold til §§ 15 og 16 i nævnets vedtægter meddelt, at selskabet ikke ønsker at være bundet af kendelsen”. Klager over afvisning af dækning for nedbrud af gulvplader i to skunkrum. […] Nævnet fandt, at selskabet skulle anerkende dækning. Klager medhold. ” Finanstilsynet traf den 27. oktober 2015 afgørelsen ” Vildledende informationsmateriale til forsikringstagere – [Selskab A] A/S ”. Af afgørelsen fremgår det blandt andet: ”[side 5] Finanstilsynets vurdering og afgørelse 1. Information om Garantifonden for skadesforsikring og [Selskab B]s ”garantiløsning ” Selskabets oprindelige informationsark (bilag 1) indeholdt en beskrivelse af, hvordan Garantifonden dækker i tilfælde af et skadesforsikringsselskabs konkurs. Finanstilsynet finder, at denne information ikke gav et retvisende billede, herunder var oplysningen om, at Garantifonden kun dækker skader, der anmeldes 4 uger efter forsikringsselskabers konkurs, ikke korrekt, idet fondens dækning omfatter krav, som er opstået indtil 4 uger efter konkursdekretets afsigelse, og som anmeldes senest 6 måneder efter konkursdekretets afsigelse. Ligeledes finder Finanstilsynet, at selskabets beskrivelse af [Selskab B]s ”garantiløsning” var misvisende, idet den var egnet til at bibringe en kunde det indtryk, at man med denne løsning opnåede en beskyttelse i tilfælde af [Selskab B]s konkurs, der kunne sidestilles med dækningen efter Garantifonden, uden at dette kunne dokumenteres overfor tilsynet. Da [Selskab A] har rettet informationsarket, så det nu alene indeholder en kort beskrivelse af Garantifonden samt oplysning om, at [Selskab B] ikke kan være medlem af Garantifonden, fordi det er et udenlandsk selskab, og da al information om [Selskab B]s egen ”garantiløsning” er fjernet, er det Finanstilsynets vurdering, at informationsarket nu indeholder en redelig og loyal beskrivelse af problemstillingen om Garantifonden. Finanstilsynet påtaler dog, at [Selskab A] i informationsarket har givet en vildledende beskrivelse af Garantifondens dækning og af [Selskab B] ”garantiløsning”, der har været egnet til at forvride en kundes økonomiske adfærd og dermed har været i strid med § 4, stk. 1 i bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksomheder. […] [side 6 ff. ] 2. Information om forholdet til dansk ret og om Finanstilsynets tilsyn og kontrol I det oprindelige informationsark og i den oprindelige information på selskabets hjemmeside (bilag 2 og 3) blev det oplyst, at ” [Selskab B] er underlagt dansk lov ”, hvilket på hjemmesiden blev understøttet af et brev underskrevet af ledelsen i [Selskab B], hvoraf det fremgik, at [Selskab B] accepterer dansk lov og retspraksis, at forsikringsvilkårene indeholder bestemmelser om dansk værneting og lovvalg. Finanstilsynet finder, at udtrykket ”underlagt dansk lov” må forstås således, at man er forpligtet til at følge dansk lov. Dette var ikke tilfældet, idet [Selskab B] alene havde valgt at følge dansk lov i sine forsikringsvilkår, ligesom lovvalgsreglen i forsikrings-vilkårene ikke betyder, at [Selskab B] bliver omfattet af de danske offentligretlige regler, herunder reglerne i lov om finansiel virksomhed. På denne baggrund er det Finanstilsynets vurdering, at udtrykket ”underlagt dansk lov” vedrørende [Selskab B] var vildledende. Ligeledes oplyste [Selskab A] A/S oprindeligt på sin hjemmeside, at virksomheden ” er underlagt Finanstilsynets kontrol på lige vilkår med alle andre udbydere af forsikringer på det danske marked ”, samt at ” [Selskab B] er godkendt af Finanstilsynet til at udbyde forsikringer i Danmark ”. Imidlertid fører Finanstilsynet alene tilsyn med, at [Selskab A] A/S som agent for [Selskab B] overholder reglerne om god skik for finansielle virksomheder, samt at selskabet er registreret som agent i henhold til lov om forsikringsformidling. Finanstilsynet finder det på den baggrund vildledende, når [Selskab A] markedsfører sig med at selskabet er underlagt Finanstilsynets kontrol på lige vilkår med alle andre udbydere af forsikringer på det danske marked. Det samme gælder oplysningen om, at [Selskab B] er godkendt af Finanstilsynet, idet selskabet alene er notificeret i henhold til reglerne om grænseoverskridende virksomhed. En notifikation kan ikke sidestilles med en godkendelse, idet den primært er en underretning om, at virksomheden har en tilladelse i sit hjemland og er underlagt tilsyn der. På den baggrund påtaler Finanstilsynet, at [Selskab A] A/S på sin hjemmeside har givet vildledende oplysninger om, at ” [Selskab B] er underlagt dansk ret ”, at [Selskab A] A/S ” er underlagt Finanstilsynets kontrol på lige vilkår med alle andre udbydere af forsikringer på det danske marked ”, og at ” [Selskab B] er godkendt af Finanstilsynet til at udbyde forsikringer i Danmark” . Oplysningerne har været egnet til at forvride en kundes økonomiske adfærd og har dermed også været i strid med § 4, stk. 1 i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder. [Selskab A] A/S har ved mail af 19. august 2015 oplyst, at selskabet har fjernet de nævnte oplysninger fra informationsarket og sin hjemmeside. Finanstilsynet har ikke fundet anledning til at foretage sig yderligere vedrørende de yderligere forhold, som [Selskab K] A/S har klaget over. […]” - Garantifonden Garantifonden for Skadesforsikringer (Garantifonden) yder dækning under visse betingelser til forsikringstagere i tilfælde af et skadesforsikringsselskabs konkurs (i henhold til lovbekendtgørelse nr. 419 af 1. maj 2007 om en garantifond for skadesforsikringsselskaber). 2 Parternes synspunkter 2.1 [Selskab A]s og [Direktøren]s synspunkter Generelt Advokat Peter Christian Kierkegaard har på vegne af [Selskab A] og direktør [Direktøren] anført, at artiklerne ”Tilsyn påtaler markedsføring i Home-forsikringer” af 8. november 2015 og ”Home beder [Selskab A] om redegørelse” af 15. november 2015 er i strid med god presseskik og fremstår meget kritiske over for [Selskab A]. Der bør udtales alvorlig kritik af Økonomisk Ugebrev. Journalistens adfærd blandt andet vedrørende [Direktøren]s privatliv i mailen 9. november 2015 og den manglende objektivitet i nyhedsdækningen vedrørende [Selskab A] har karakter af et skadeligt angreb på selskabet. Ved mail af 10. november 2015 blev journalisten adspurgt, om han havde direkte eller indirekte økonomiske interesser i sagen, herunder forbindelse til [Selskab A]s konkurrenter. Journalisten har undladt at svare på spørgsmålet. Spørgsmålet blev stillet, fordi der i marts 2014, hvor journalisten skrev artiklen ” Danske Bank ind i tvivlsom forsikringsaftale ”, var et påfaldende datosammenfald mellem en nedsættende, sammenlignende reklamekampagne iværksat af konkurrenterne, [Selskab J] A/S og [Selskab K] A/S. De konkurrerende forsikringsselskaber udsendte reklamen ”Information til dig, som sælger og køber hus (marts 2014) – Ejerskifteforsikring er ikke bare ejerskifteforsikring – Vælg dit forsikringsselskab omhyggeligt! ” Økonomisk Ugebrevs artikler i november 2015 falder ligeledes tidsmæssigt i forlængelse af [Selskab K] A/S’ anmeldelse af [Selskab A] til Finanstilsynet. Artiklen ”Tilsyn påtaler markedsføring i Home-forsikringer” af 8. november 2015 Overskriften ” Tilsyn påtaler markedsføring i Home-forsikringer ” [Selskab A] har anført, at overskriften er forkert og gentages på side 2 og 4 i artiklen. De ejerskifteforsikringer, som artiklen omhandler, er ikke ”Home-forsikringer”, men forsikringer udstedt af forsikringsselskabet [Selskab B] ved [Selskab A] som agent. Ejendomsmæglerkæden Home samarbejder med [Selskab A] og fremlægger derfor tilbud fra [Selskab A]/[Selskab B] for huskøbere, men der er ikke tale om et eksklusivt samarbejde. Home fremlægger også andre forsikringer fra andre forsikringsudbydere, ligesom [Selskab A]/[Selskab B] samarbejder med andre ejendomsmæglere end Home. - Korrekte oplysninger I artiklen bringes en række forkerte, udokumenterede oplysninger. Artiklen indledes med følgende: ”Finanstilsynet slår nu fast i skriftlige påtaler, at de ejerskifte- og husforsikringer, der sælges gennem Danske Bank-ejede ejendomsmæglerkæde Home, slet ikke er så sikre, som markedsføringsmaterialet har givet udtryk for. ” Dette slås ikke fast af Finanstilsynet i afgørelsen af 27. oktober 2015. Finanstilsynets afgørelse inkluderer ikke en vurdering af sikkerheden af forsikringerne, men vurderer markedsføringsmaterialet. På side 1, højre spalte, fremgår det: ”Faktum er dog fortsat, at forsikringerne ikke har samme sikkerhed som normale danske forsikringer, og det er det, kunderne tidligere ikke er blevet informeret om. ” Udsagnet, som er Økonomisk Ugebrevs eget, er forkert og/eller misvisende. [Selskab A] har siden marts 2014 oplyst i alt sit markedsføringsmateriale, at [Selskab A]/[Selskab B] ikke er omfattet af Garantifonden. Dermed har [Selskab A] også oplyst, at der ikke var ”samme” (dvs. identisk) sikkerhed ved forsikring via [Selskab A]. [Selskab B] indgik en reassurance med et andet forsikringsselskab [Selskab L], som let ville kunne overtage [Selskab B]s forsikringer, hvis det blev nødvendigt. [Selskab A] har i sit markedsføringsmateriale sammenlignet [Selskab B]s reassurance med Garantifonden. Det er denne sammenligning, som er blevet påtalt af Finanstilsynet, fordi en reassurance i sin natur adskiller sig på en række punkter fra en garantifondsdækning. Det er imidlertid ikke det samme som, at der ikke er en sikkerhed knyttet til reassurancen. ”Det betyder, at sikkerheden for, at kunderne kan få deres erstatninger, hvis uheldet er ude, er ringere end i danske forsikringsselskaber. ” Udsagnet er Økonomisk Ugebrevs eget (der er ikke tale om citat fra en kilde). Der er ikke faktum, som belyser, at forsikringer tegnet via [Selskab A] har ringere sikkerhed end andre forsikringer. Om dette er tilfældet beror på en analyse og sammenligning af sikkerheden ved henholdsvis Garantifonden og ved den sikkerhed, som følger med reassurancen. En sådan sammenligning er imidlertid vanskelig at foretage – så vanskelig, at tilsynet har frabedt sig den, hvorfor [Selskab A] ikke længere foretager den. At Finanstilsynet har frabedt sig sammenligning af reassuranceaftalen og Garantifonden er ikke ensbetydende med, at det er et ”faktum”, at forsikringer tegnet via [Selskab A] er mindre sikre end andre forsikringer. I artiklen anføres: ”Home har i nogle år haft samarbejde med forsikringsagenturet [Selskab A], som netop har fået to hårde påtaler. ” Og: ”Og tilsynet fandt også andre graverende fejl i markedsføringsmaterialet. ” I Finanstilsynets afgørelse anvendes ordene ” hårde ” og ” graverende ” ikke. [Selskab A] tager naturligvis tilsynets påtale særdeles alvorligt, men bemærker også, at afgørelser fra Finanstilsynet, som alene består af påtaler og ikke er suppleret af andre sanktioner, er den mildeste sanktionsform fra Finanstilsynet. Der er derfor ikke dækning for at bruge betegnelserne ” hårde påtaler ” og ” graverende fejl ”. I den sammenhæng udtrykkene er brugt, er det uklart, om der er tale om kommentarer fra Økonomisk Ugebrevs side eller faktiske oplysninger. I tekstboksen på side 4 fremgår det, at ”Mindre dramatisk kan et selskab nægte at betale erstatning. Det sker hele tiden – også med danske selskaber. Så kan man gå til Ankenævnet for Forsikring og med sådan en afgørelse i hånden gå videre til retssystemet, hvis selskabet fortsat nægter at betale. Det sker et dusin gange hvert år. Sådan en situation har [Selskab A] og [Selskab B] netop været igennem . Men hvis de fortsat skulle nægte at betale, skal en privat dansker tage en retssag i Liechtenstein som næste skridt, og det er nok de færreste, der har råd eller lyst til sådan en tur. [Person D] fortæller dog, at der er indgået forlig med kunden”. Den understregede oplysning er forkert, hvilket Økonomisk Ugebrevs journalist var bekendt med, da han skrev artiklen. I [Selskab A]s mail af 4. november 2015 blev der omhyggeligt redegjort for, at [Selskab A] og [Selskab B] ikke har sager, hvor ankenævnets kendelse ikke er blevet efterlevet. Den konkrete kendelse, som Økonomisk Ugebrev havde kendskab til, var udtryk for en forkert registrering hos ankenævnet, idet der blev indgået forlig med forsikringstager, inden ankenævnet traf afgørelse i sagen. Advokaten har i øvrigt henvist til sit svar af 4. november 2015. - Forelæggelse [Selskab A] har blandt andet anført, at Økonomisk Ugebrev ventede med at forelægge oplysninger for [Selskab A] om et forholdsvis kompliceret emne til dagen før deadline, uanset at Økonomisk Ugebrev allerede to dage forinden havde formuleret og fremsendt i alt væsentligt samme spørgsmål til Home. Dette er ikke i overensstemmelse med god presseskik. Resultatet af den sene forelæggelse er en uafbalanceret artikel, som ikke afspejler det detaljerede input, som [Selskab A] fremsendte til Økonomisk Ugebrev om aftenen den 4. november 2015. Vinklen på artiklen var formentlig besluttet allerede før forelæggelsen. Artiklen fremstår meget kritisk over for [Selskab A]. Dertil kommer, at Økonomisk Ugebrev præsenterede Home, der er en af [Selskab A]s vigtigste samarbejdspartnerne, for forkerte og skadelige oplysninger om [Selskab A]. Økonomisk Ugebrevs første spørgsmål til Home hviler således på den forkerte oplysning, at Finanstilsynets afgørelse vedrører ”netop de ting”, som artiklen fra marts 2014. [Selskab A] havde straks efter artiklen fra marts 2014 rettet sit markedsføringsmateriale. Præmissen for Økonomisk Ugebrevs andet spørgsmål til Home er derfor også forkert. Det tredje spørgsmål ”Er du bekendt med at [Selskab A]/[Selskab B] har tabt en sag i Ankenævnet for Forsikring, men nægter at efterleve den? ” er ligeledes baseret på en forkert præmis. [Selskab A] har ikke nægtet at efterleve ankenævnets afgørelse. Spørgsmål 4 om forbehold i [Selskab A]s regnskaber er også baseret på forkerte oplysninger. Der er ikke forbehold i [Selskab A]s regnskaber. Et ugeblad med fokus på økonomi og finans burde kende forskel på supplerende oplysninger og forbehold. De oplysninger, som Økonomisk Ugebrev valgte først at forelægge Home, er alle spørgsmål, som [Selskab A] er klart nærmere til at besvare og afklare end Home. Alle spørgsmålene drejer sig om [Selskab A]s virksomhed. Artiklen ”Home beder [Selskab A] om redegørelse” af 15. november 2015 Omtale af andre selskaber [Selskab A] har anført, at for en direktør af en finansiel virksomhed virker medieomtale af tidligere deltagelse i selskaber, som er brudt økonomisk sammen, mindst lige så skadelig, som omtale af gamle straffeforhold gør for øvrige personer. Derfor bør princippet i punkt C. 8 i de vejledende regler for god presseskik om, at ældre, skadelige oplysninger ikke skal fremdrages, medmindre det er relevant også finde anvendelse i en situation som den foreliggende. Det er ikke relevant på nuværende tidspunkt at omtale de selskaber, som [Direktøren] er fratrådt mellem ni og tolv år siden. Korrekte oplysninger At der er givet supplerende bemærkninger i [Selskab A]s årsrapport 2014 vedrørende forhold, som blev rettet op i forbindelse med årsregnskabets afslutning, er ikke ensbetydende med, at selskabet er i økonomiske vanskeligheder. Årsrapporten 2014 viser tværtimod, at selskabets økonomi tegner ganske lyst, hvilket ikke omtales med et ord i artiklen. Der er henvist til sætningen ”Det selskab, der ejer [Selskab A] synes nemlig også at have økonomiske problemer. ” Det er ikke korrekt at anvende udtrykket ”Graver man dybere i årsrapporten fremgår flere forhold” . Det er de samme supplerende bemærkninger fra revisoren, der henvises til gennem hele artiklen. Økonomisk Ugebrev har valgt en ensidig, negativ vinkel i sin dækning af [Selskab A]. 2.2 Økonomisk Ugebrevs synspunkter Generelt Økonomisk Ugebrev har afvist at have handlet i strid med god presseskik i forbindelse med artiklerne, og har anført, at Økonomisk Ugebrev ikke er ansvarlig for den research, som tilknyttede freelance journalister anvender frem til det færdige journalistiske produkt. Artiklen ”Tilsyn påtaler markedsføring i Home-forsikringer” af 8. november 2015 Økonomisk Ugebrev har blandt andet anført, at artiklen ikke indeholder udsagn eller fakta som er i strid med god presseskik. Artiklen gengiver Finanstilsynets to påtaler givet til [Selskab A]. Det er af samfundsmæssig vigtighed, at forsikringskunder får adgang til den slags information, herunder kunderne i [Selskab A], som Finanstilsynet jo netop påpeger, er blevet misinformeret. Overskriften ” Tilsyn påtaler markedsføring i Home-forsikringer ” Overskriften refererer til, at hele sagen handler om forsikringer, som sælges bredt gennem Home. I artiklen fremgår det klart og tydeligt, at forsikringerne ikke er Homes opfindelse, hvilket formelt heller ikke kan lade sig gøre, da Home er en ejendomsmæglerkæde, men ikke et forsikringsselskab. Da det både præciseres flere gange i artiklerne, hvordan sammenhængen er, og da Home ikke selv kan ”producere” forsikringer, må det stå klart for enhver, hvordan tingene hænger sammen. Det skal påpeges, at Økonomisk Ugebrev ikke har modtaget en klage fra Home eller krav om rettelse eller berigtigelse, selvom Home måtte være den rette eventuelle forurettede part. Desuden skal overskriften være egnet til at henvende sig til forsikringstagere, som har købt forsikring gennem Home, og endelig er der naturligvis begrænsninger på uddybning i en kort overskrift på max. 42 anslag som i Økonomisk Ugebrev. Korrekte oplysninger Finanstilsynets afgørelse Finanstilsynet påtale af [Selskab A] går netop på, at det ikke tydeligt nok er oplyst, at [Selskab A]s forsikringer ikke er underlagt den danske garantiordning. Fakta i et af de påklagede udsagn i artiklen er, at forsikringerne ikke har samme sikkerhed som dansktegnende forsikringer omfattet af Garantifonden. Markedsføringsmateriale læses typisk af nye forsikringstagere, men ikke af eksisterende ”gamle” forsikringstagere, som blandt andet Home ikke har henvendt sig til med de nye oplysninger. Hvis [Selskab A] kunne dokumentere eller påvise, at der var samme sikkerhed i selskabets forsikringer som i danske forsikringer, antager Økonomisk Ugebrev, at det var sket. Alene usikkerheden om graden af sikkerhed i [Selskab A]s forsikringer kan sidestilles med, at sikkerheden er mindre, fordi der er høj sikkerhed for, hvad man får med en forsikring underlagt den danske garantiordning. Sikkerheden af [Selskab A]s forsikringer er derfor mindre på grund af den uklarhed, som [Selskab A] selv påpeger, og som Finanstilsynet også henholder sig til. Anvendelsen af udsagnene ” hårde” og ”graverende” påtaler er Økonomisk Ugebrevs vurderinger. Det må anses som problematisk, at forsikringstagere i markedsføringsmateriale giver misvisende eller vildledende information. Det må i enhver forsikring anses for helt afgørende information, at oplysninger om sikkerhed for eventuel forsikringsdækning er korrekt. Ifølge Økonomisk Ugebrev giver Finanstilsynet kun offentlige påtaler, hvis der er en vis grovhed i overtrædelsen. Der henvises i øvrigt til udtalelsen fra kontorchef Annette Bjåland Andersen om, at der ikke er meget Finanstilsynet kan gøre, hvis et udenlandsk forsikringsselskab, som ikke er omfattet af den danske garantifond, nægter at udbetale erstatning. Ankenævnet for Forsikrings afgørelse Oplysningerne om sagen i Ankenævnet for Forsikring er baseret på informationer fra Ankenævnet for Forsikring, herunder offentliggjorte kendelser. [Selskab A] får derudover lov at sige, at sagen er lukket med et forlig med kunden. Forelæggelse Økonomisk Ugebrev mener ikke, at sagen er forelagt for sent. Forløbet viser, at [Selskab A] uden problemer kunne svare på henvendelsen. Hvis der havde været problemer med at nå det inden for den udmeldte tidsfrist, kunne [Selskab A] have bedt om udsættelse. Økonomisk Ugebrev udkommer om søndagen, men færdiggøres normalt fredag eftermiddag. Produktionsmæssigt har Økonomisk Ugebrev derfor mulighed for at trække eventuelle deadlines til søndag formiddag. Økonomisk Ugebrev mener, at det er en helt normal research proces, at journalisten først henvender sig til andre eventuelle kilder og involverede parter, før man henvender sig til en eventuel hovedaktør i artiklen. I det konkrete tilfælde handler den indledende research netop om at kunne henvende sig til hovedaktøren med kvalificerede spørgsmål på baggrund af et grundigt og velresearchet grundlag. Artiklen ”Home beder [Selskab A] om redegørelse” af 15. november 2015 Omtale af andre selskaber Økonomisk Ugebrev har blandt andet anført, at Økonomisk Ugebrev anser det for relevant og vigtigt også at beskrive, hvem den ansvarlige ledelse er, og hvilken forhistorie ledelsen har. Beskrivelsen er med til at danne et helhedsbillede af en central aktør i sagen, og formålet er at skabe et mere fuldstændigt billede af personkredsen for læserne. I den konkrete sag har Økonomisk Ugebrev gengivet faktuelle oplysninger om indehaveren og direktøren, som må anses for at have betydelig indflydelse og påvirkning af selskabets forhold. Hvis der omvendt havde været tale om en person, som ikke havde lukkede selskaber bag sig, ville det også være relevant at nævne. Hvis der var tale om en topledelse, hvis personlige selskab havde en betydelig positiv egenkapital, ville det også have været relevant at nævne. Samtidig gengiver Økonomisk Ugebrev loyalt kildens opfattelse af oplysningerne i forhold til relevans og betydning. Korrekte oplysninger Økonomisk Ugebrev har anført, at artiklen ikke forholder sig til den økonomiske sundhedstilstand i [Selskab A]. Økonomisk Ugebrev vurderer dog, at det er vanskeligt at kalde selskabet sundt med den spinkle egenkapital og en lurende retssag. Men indtjeningsudviklingen er positiv, så selskabet kan næppe heller kaldes usundt. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Hanne Schmidt, Inger Bach, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen. Generelt Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet i overensstemmelse med § 34 i medieansvarsloven (lovbekendtgørelse nr. 85 af 9. februar 1998 med senere ændringer) træffer afgørelse om, hvorvidt mediers indhold og handlemåde er i overensstemmelse med god presseskik. Det er således mediet (her Økonomisk Ugebrev) og ikke den enkelte journalist, der er part i Pressenævnets sag. Ved Pressenævnets vurdering skeler nævnet ikke til, om mediets research er foretaget af en fastansat journalist eller en freelance journalist. Økonomisk Ugebrevs artikler vurderes i forhold til indholdet af de artikler, der er offentliggjort, og handlemåden i forbindelse med udarbejdelsen af artiklerne. God presseskik Indledningsvis bemærkes, at Pressenævnet lægger til grund, at [Selskab A] sælger forsikringer på vegne af forsikringsselskabet [Selskab B] i Danmark, og at forsikringerne bl.a. kan tegnes via ejendomsmæglerkæden Home, der samarbejder med [Selskab A]. Artiklen af 8. november 2015 Overskriften ” Tilsyn påtaler markedsføring i Home-forsikringer ” Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel jf. punkt A. 6. Artiklen indledes med at oplyse læseren om, at Finanstilsynet har givet påtaler vedrørende de forsikringer, der sælges gennem ejendomsmæglerkæden Home. Home samarbejder med [Selskab A], der har fået påtalerne. Dette oplyses i artiklen, ligesom forsikringerne beskrives som ”forsikringer fra [Selskab A]” i resten af artiklen. Pressenævnet finder derfor ikke grundlag for at kritisere overskriftens formulering, hvor forsikringerne betegnes som ”Home-forsikringer”. Korrekte oplysninger Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Det skal videre gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer, jf. punkterne A. 1 og A. 5. Finanstilsynets afgørelse På baggrund af Finanstilsynets afgørelse af 27. oktober 2015 lægger Pressenævnet til grund, at de forsikringer, [Selskab A] sælger på vegne af forsikringsselskabet [Selskab B], ikke er omfattet af den danske Garantifond for Skadesforsikringsselskaber (Garantifonden), fordi [Selskab B] er hjemmehørende i Liechtenstein. - vedrørende sikkerhed Det lægges yderligere til grund, at Finanstilsynet påtalte, at [Selskab A] havde givet en vildledende beskrivelse af sin ”garantiløsning”, idet [Selskab A]/[Selskab B] sidestillede sin ”garantiløsning” med Garantifondens dækning ved forsikringsselskabet [Selskab B]s eventuelle konkurs. Finanstilsynet foretog i afgørelsen ikke nogen konkret sammenligning af kundens sikkerhed ved henholdsvis en ordning med garanti fra [Selskab B] og Garantifonden, men udtalte, at det ikke over for tilsynet var dokumenteret, at dækningen i tilfælde af [Selskab B]s konkurs (reassuranceaftalen) kunne sidestilles med Garantifondens dækning ved et konkursramt forsikringsselskab. [Selskab A] rettede i marts 2014 sit markedsføringsmateriale. Ifølge tilsynet gives nu en ”redelig og loyal beskrivelse”. Der er navnlig klaget over, at Økonomisk Ugebrev omtaler afgørelsen som, at ”Finanstilsynet slår nu fast i skriftlige påtaler, at de ejerskifte- og husforsikringer […] slet ikke er så sikre, som markedsføringsmaterialet har givet udtryk for” og ”Det betyder, at sikkerheden for, at kunderne kan få deres erstatninger, hvis uheldet er ude, er ringere end i danske forsikringsselskaber”. Det er heller ikke over for Pressenævnet dokumenteret, at [Selskab A]s garantiløsning kan sidestilles med eller dækker bredere end dækningen efter Garantifonden. Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere udsagnene i artiklen, der dels har dækning i Finanstilsynets afgørelse, og dels fremstår som Økonomisk Ugebrevs vurdering. Nævnet bemærker dog, at Økonomisk Ugebrev kunne have oplyst, at markedsføringsmaterialet blev korrigeret i 2014. - vedrørende ”hårde påtaler” og ”graverende fejl” Ifølge [Selskab A] er det i forhold til udsagnene ” hårde påtaler ” og ” graverende fejl ” ikke i artiklen gjort klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer. Tillægsordene ” hårde ” og ” graverende ” anvendes ikke af Finanstilsynet, og Økonomisk Ugebrev har over for Pressenævnet tilkendegivet, at anvendelsen heraf er udtryk for Økonomisk Ugebrevs vurdering. Pressenævnet finder, at det fremstår klart for læseren, at ordene ”hårde” og ”graverende” er Økonomisk Ugebrevs vurdering af Finanstilsynets kritik. Uanset, at der ikke er tilknyttet egentlige sanktioner til de to påtaler, finder nævnet, at der er tilstrækkeligt faktisk grundlag for udsagnene. Nævnet udtaler derfor ikke kritik af udsagnene. Ankenævnet for Forsikrings afgørelse [Selskab A] har klaget over, at oplysningen i boksen i artiklen side 4 om, at [Selskab A] og [Selskab B] netop har været igennem en situation, hvor forsikringsselskabet har nægtet at betale erstatning, er forkert. Oplysningen om en sådan sag på Ankenævnet for Forsikrings hjemmeside er en forkert registrering, idet der blev indgået forlig med forsikringsstager, inden ankenævnet traf afgørelse i sagen, og endvidere havde [Selskab A] forud for artiklen oplyst Økonomisk Ugebrev herom. Pressenævnet lægger efter de foreliggende oplysninger til grund, at den nævnte sag er beskrevet på ankenævnets hjemmeside som en sag, hvor selskabet havde meddelt, at selskabet ikke ønskede at være bundet af kendelsen, og at det var disse oplysninger fra ankenævnets hjemmeside, der var tilgængelige for Økonomisk Ugebrev, da artiklen blev offentliggjort. [Selskab A] har ikke dokumenteret, at der herved er tale om en forkert registrering. Ifølge [Selskab A] er sagen afsluttet med et forlig med kunden i juni 2015 forud for ankenævnets afgørelse i oktober 2015. Pressenævnet kan efter de foreliggende oplysninger ikke afgøre, hvorvidt registreringen på ankenævnets hjemmeside er forkert. Oplysningerne stammer imidlertid fra Ankenævnet for Forsikring, og [Selskab A] er i boksen i artiklen citeret for at have oplyst, at der er indgået forlig med kunden. Da læseren herefter må konkludere, at det ikke er aktuelt at indbringe en sag mod [Selskab A] for retten, finder Pressenævnet ikke grundlag for kritik af Økonomisk Ugebrev for beskrivelsen. Forelæggelse Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare, jf. punkt A. 3. Pressenævnet finder, at artiklen indeholder oplysninger om [Selskab A]/[Selskab B], der kan være skadelige for selskaberne, og at der således skulle ske forelæggelse. Pressenævnet lægger til grund, at Økonomisk Ugebrev ved mail af 2. november 2015 kontaktede ejendomsmæglerkæden Home vedrørende [Selskab A]. Pressenævnet lægger endvidere til grund, at Økonomisk Ugebrev ved mail af 4. november 2015 kl. 9.41 bad [Selskab A] om at forholde sig til fem spørgsmål. Journalisten skrev, at han ”hører meget gerne fra jer i løbet af dagen” , og at han havde ”deadline [på] første ting i morgen”. Mailen må forstås som en anmodning om svar senest i løbet af 5. november 2015. [Selskab A] tilkendegav samme dag sine synspunkter skriftligt. Dele af disse er medtaget i artiklen af 8. november 2015, mens andre er gengivet i artiklen 15. november 2015. Nævnet finder i øvrigt, at [Selskab A]s kommentarer i tilstrækkeligt omfang er medtaget i artiklen af 8. november 2015 som modvægt til de skadelige oplysninger i artiklen. Under hensyn til, at [Selskab A] svarede på spørgsmålene uden at anmode om længere svarfrist, udtaler Pressenævnet ikke kritik af forelæggelsestidspunktet. Det forhold, at artiklen først er offentliggjort fire dage senere, den 8. november 2015, eller at en række spørgsmål blev forelagt Home nogle dage før den 2. november 2015, kan ikke føre til et andet resultat. Pressenævnet udtaler på denne baggrund ikke kritik af forelæggelsen. Nævnet finder endvidere ikke grundlag for at tage stilling til Økonomisk Ugebrevs forelæggelse af spørgsmål for Home, som ikke har klaget til Pressenævnet. Artiklen af 15. november 2015 Omtale af tidligere selskaber Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B. 1. [Selskab A] og [Direktøren] har anført bl.a., at det ikke var relevant i artiklen at omtale de selskaber, som direktør [Direktøren] fratrådte for mellem ni og tolv år siden, og at denne medieomtale er unødigt skadelig. Artiklen i Økonomisk Ugebrev den 15. november 2015 vedrørte de økonomiske forhold i [Selskab A] og i selskabets moderselskab, [Selskab C] ApS. Indledningsvis bemærkes, at omtale af de økonomiske forhold i et forsikringsselskab har offentlig interesse. Pressenævnet finder endvidere, at det i forbindelse med denne omtale ikke kan anses for irrelevant at inddrage oplysninger om forsikringsselskabets direktør [Direktøren], og herunder oplysninger om [Direktøren]s tidligere deltagelse i andre selskaber, selv om denne deltagelse lå længere tilbage i tiden. Nævnet har herved også lagt vægt på, at oplysningerne om, at [Direktøren] tidligere har været stifter og direktør i selskaber, der er tvangsopløste selskaber eller ophørt ved frivillig likvidation, er oplysninger, der er offentligt tilgængelige i Det Centrale Virksomhedsregister. Korrekte oplysninger [Selskab A] har klaget over, at artiklen giver en misvisende beskrivelse af, at der er økonomiske vanskeligheder i selskabet, hvilket ikke er korrekt. På baggrund af [Selskab A]s årsrapport for 2014 lægger Pressenævnet til grund, at revisoren havde supplerende oplysninger vedrørende moms, kildeskatter og et ulovligt optaget aktionærlån til selskabets direktør. Det fremgår af artiklen, at forholdene er bragt i orden. Pressenævnet lægger endvidere til grund, at [Selskab A] havde et overskud på 611.219 kroner i 2014, og at selskabets egenkapital i 2014 var steget fra 305.000 kroner i 2013 til 915.927 kroner i 2014. På baggrund af årsrapporten for [Selskab A]s moderselskab, [Selskab C] ApS, lægger Pressenævnet til grund, at egenkapitalen i 2014 var opgjort til minus 46.000 kroner. Pressenævnet finder på baggrund heraf, at det er misvisende, at Økonomisk Ugebrev i forlængelse af beskrivelsen af revisors supplerende oplysninger i årsrapporten tilføjede sætningen: ”Det selskab, der ejer [Selskab A] synes nemlig også at have økonomiske problemer. [Selskab C], som er ejet af [Direktøren] har nemlig tabt egenkapitalen. ” Nævnet bemærker herved, at Økonomisk Ugebrev ved brugen af udtrykket ”også” kan give det indtryk, at både [Selskab A] og [Selskab C] ApS er i økonomiske vanskeligheder. Det er ikke dokumenteret. Under hensyn til, at artiklen også beskriver problemer vedrørende selskabet [Selskab A] og under hensyn til sætningens vurderende karakter, finder nævnet imidlertid ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik. Vedrørende artiklens gengivelse af revisorens supplerende oplysninger i årsrapporten opremser Økonomisk Ugebrev først kort: ”skat til myndighederne er ikke betalt eller indberettet korrekt, og der er ydet ulovlige aktionærlån”. Senere i artiklen citerer Økonomisk Ugebrev afsnittet på side 3 i årsrapporten med revisorens supplerende oplysninger. Som indgang til citatet anvendes udtrykket: ”Graver man dybere i årsrapporten fremgår flere forhold i strid med loven, skriver selskabets egen revisor”. Pressenævnet finder ikke grundlag for at kritisere denne beskrivelse, idet det for læseren må være klart, at det er de samme overordnede emner, der senere i artiklen uddybes. Nævnet udtaler derfor ikke kritik af denne beskrivelse i artiklen. Afgjort den 23. februar 2016.

Versioner

1. 2016-03-01