Gelex

Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-00922

GældendeVersion 2016-03-01
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2016/9113@2016-03-01/da

Indhold
  1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-00922

Klaget for sent over internetbrevkasse En mand mente, han ikke var sløret tilstrækkeligt i et indlæg til brevkassen ”Spørg om livet”. Indlægget var offentliggjort i september 2015, men der var først klaget i januar 2016. Det var efter udløbet af 12-ugers klagefristen, hvorfor Pressenævnet afviser sagen uden behandling. Pressenævnets formand udtaler: Klage over god presseskik kan rettes til mediet selv eller direkte til Pressenævnet. Fristen for at klage til Pressenævnet er tolv uger efter offentliggørelsen i mediet eller tolv uger efter mediets afgørelse, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2. Det bemærkes, at klager ikke med sikkerhed har kunnet identificere det indlæg, han ønsker at klage over. Klagen vedrører angiveligt et indlæg bragt den 25. september 2015. Da klagen på det foreliggende grundlag vedrører et indlæg bragt i september 2015, og klagen først er indgivet til Kristeligt Dagblad i januar 2016, er klagen over indlægget indgivet efter 12-ugers klagefristens udløb. Da Kristeligt Dagblad ikke har realitetsbehandlet klagen efter klagefristens udløb og derved heller ikke har givet afkald på klagefristen, afviser Pressenævnet klagen som for sen i medfør af medieansvarslovens § 43, stk. 3. Det forhold, at artiklen stadig er tilgængelig på internettet på kristeligt-dagblad.dk, ændrer ikke herved. På denne baggrund afvises klagen over indlægget 25. september 2015.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over et indlæg på kristeligt-dagblad.dks brevkasse ”Spørg om livet”, angiveligt indlægget ”Er jeg nødt til at afskrive mine søskende for at komme videre i livet? ” offentliggjort den 25. september 2015, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. Af artiklen til spørgsmålet ” Er jeg nødt til at afskrive mine søskende for at komme videre i livet? ” fremgår blandt andet følgende: ”Jeg har flere gange taget initiativ til forsoningsmiddage og også foreslået en familieterapeut. Men mine søskende har ikke været interesserede, skriver [Personnavn A]. Kære brevkasse Jeg har for ikke så længe siden set et fint interview med den første danske astronaut Andreas Mogensen, hvordan hans drengedrøm er gået i opfyldelse med videnskabelige forsøg på den internationale rumstation, og hvad hans mission er fremover. Jeg har endnu ikke helt nået mine mål, men jeg har haft en del oplevelser med dødsfald og et vanskeligt forhold til mine søskende, som har begrænset mange ting. Jeg er en mand i 60’erne, som ligesom flere af mine søskende har et arveligt handicap. […]” [Klager] har til støtte for klagen bl.a. anført, at brevkassen ”Spørg om livet” ikke har behandlet hans spørgsmål fortroligt, selvom avisen skriver, at alle henvendelser behandles fortroligt. For 3-4 år siden stillede han et spørgsmål til brevkassen om forholdet til sine søskende. Den 16. januar 2016 modtog han en SMS fra sin søster, der mente at kunne genkende deres forhold. [Klager] mener derfor ikke, at hans indlæg er tilstrækkeligt anonymiseret. [Klager] klagede herefter til Kristeligt Dagblad, der efterfølgende ved mail af 20. januar 2016 opfordrede klager til at oplyse, hvilket indlæg han klagede over, da det ikke var muligt at identificere indlægget ud fra klagers oplysninger. Klagen er modtaget i Pressenævnet mandag den 8. februar 2016. Pressenævnet søgte herefter indlæg på kristeligt-dagblad.dk vedrørende nogle af klagers ordvalg og fik blandt søgeresultaterne, indlægget ”Er jeg nødt til at afskrive mine søskende for at komme videre i livet? ” På Pressenævnets forespørgsel af 9. februar 2016 til klager om, hvorvidt indlægget var det påklagede, svarede [Klager]samme dag: ”Jeg takker for tilsendte PDF-fil [med indlægget] som nemt kunne være det jeg henvendte mig til brevkassen om for flere år siden. […]” . Korrespondancen mellem klager og Pressenævnet blev herefter sendt (med indlægget) til Kristeligt Dagblad, der blev anmodet om at oplyse, ”hvorvidt det er muligt for avisen at se, om brevkassen ”Spørg om livet” har bragt et indlæg vedrørende klagers forhold. ” Kristeligt Dagblad oplyste ved mail af 12. februar 2016: ”[…] Vi vil gerne behandle klagen fra [Klager], hvis vi kan få oplyst hvilket indlæg i avisen, der er tale om. […] Vi har ikke selv været i stand til at identificere det. ” [Klager] gentog ved mail af 20. februar 2016, at indlægget af 25. september 2015 ”ligner min henvendelse til brevkassen”. Pressenævnets formand udtaler : Klage over god presseskik kan rettes til mediet selv eller direkte til Pressenævnet. Fristen for at klage til Pressenævnet er tolv uger efter offentliggørelsen i mediet eller tolv uger efter mediets afgørelse, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2. Det bemærkes, at klager ikke med sikkerhed har kunnet identificere det indlæg, han ønsker at klage over. Klagen vedrører angiveligt et indlæg bragt den 25. september 2015. Da klagen på det foreliggende grundlag vedrører et indlæg bragt i september 2015, og klagen først er indgivet til Kristeligt Dagblad i januar 2016, er klagen over indlægget indgivet efter 12-ugers klagefristens udløb. Da Kristeligt Dagblad ikke har realitetsbehandlet klagen efter klagefristens udløb og derved heller ikke har givet afkald på klagefristen, afviser Pressenævnet klagen som for sen i medfør af medieansvarslovens § 43, stk. 3. Det forhold, at artiklen stadig er tilgængelig på internettet på kristeligt-dagblad.dk, ændrer ikke herved. På denne baggrund afvises klagen over indlægget 25. september 2015. Afgjort den 25. februar 2016.

Versioner

  1. 2016-03-01